Vindfløje

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1763 uddøde Friis-slægten på mandslinien, men Sophie Magdalene von Gram, som var enke efter baron Jens Krag-Juel-Vind, overlod godset til sin søn, der var opkaldt efter faderen. Han lagde Frijs til sit gamle slægtsnavn, og dermed var slægtforbindelsen genoprettet.

Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs overtog godset i 1849, og nu begyndte Frijsenborgs storhedstid. Allerede i 1858 udarbejdede arkitekten Ferdinand Meldahl tegninger til ombygning af den lidet imponerende trefløjede barokbygning, og et nyt pragtfuldt slot i renæssancestil stod færdigt i 1867. (Kilde: kroneborg.dk/279/frijsenborg)

I 1722 blev ejendommen på øen Vorsø i Horsens Fjord, med bygninger, hartkorn, hestemølle og “ald sin Herlighed” købt af Søren Laursen fra Thestrup for 2495 rigsdaler. Han døde imidlertid allerede året efter. Hans enke Johanne Møller fik tilladelse til at sidde i uskiftet bo, men allerede i 1725 blev “Vosøegaard og dens Huusse og Bygninger med tilhørende Eiendomme og Herligheder” solgt for 1990 rigsdaler til “Høy Welbaarne Herre Baron Friderich Krag til Stensballegaard, Hans Kongelige Majestæts Høybestaltede Regerings Raad og Statholder.” Dermed var øens epoke som selvstændigt herresæde forbi. (Kilde: M.R. Mikkelsen 1961. Vorsø. Træk af øens historie og natur. Østjysk Hjemstavn 26: 95-108)

I 1867 overgik Stensballegård – og dermed Vorsø – til lensgreve C.E. Krag-Juel-Vind-Frijs, der anvendte øen som jagterræn, hvor greven og hans følge gennemførte parforcejagter på fuldblodsheste efter harer, ræve og fasaner, der blev sluppet løs på øen kort før jagterne.

I 1928 blev øen overtaget af Herluf Winges legat, som lod størsteparten af den frede. I dag udgør øen et interessant naturreservat, beskrevet i dybden på siden Naturreservatet Vorsø.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På øen Vorsø i Horsens Fjord, hvor skarven havde været en talrig ynglefugl i 1800-tallet, genindvandrede den i 1940’erne, og gennem en årrække udgjorde denne koloni den eneste i landet. Senere udvandrede skarven til andre steder, og i dag er den en almindelig ynglefugl i de fleste egne af Danmark. På Vorsø er den imidlertid aftaget stærkt i de senere år, da de fleste af fuglene er flyttet til mere velegnede kolonier, dvs. i nærheden af lavvandede områder med rigelige fiskebestande, bl.a. på Samsø.

Skarvens genindvandring til Vorsø er nærmere beskrevet på siden Naturreservatet Vorsø.