Klipper og kampesten

 

 

Devil’s Tower er en forbløffende, 265 m høj klippeformation i det nordøstlige Wyoming, bestående af hovedsagelig 6-sidede, lodrette søjler af størknet lava. Klippen er nærmere beskrevet nedenfor, se USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne markante færøske klippe, Tindholmur, ligger mellem Vágar (Vågø, forrest) og Mykines (Myggenæs). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Eroderede klippeformationer, bestående af Nanya-sandsten med lag af jernoxid, Nanya Peculiar Rocks, nordlige Taiwan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hvide rider (Rissa tridactyla) yngler på mørke klipper ud for Rauðanupur (‘Røde Klint’), nordlige Island. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Cumulus-skyer samles omkring Sella-bjergene i Dolomiterne, Norditalien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Jeg fulgte ham [Luigi] om på bagsiden af huset, hvor markerne, som var fyldt med sten, strakte sig op til skovkanten. Mange af dem var meget store – kampesten og klipper, som var rullet ned fra bjerget og endt her.

“Jeg vil have denne mark ryddet for sten,” sagde han, ligesom i forbifarten. “Dem allesammen. Jeg ville starte med dén deroppe. De andre vil hjælpe dig med de store sten, når de er færdige med dét, de er i gang med, om en uge eller to. Der er en vogn derovre.” Han pegede på et køretøj med solide træhjul og sider fremstillet af pilestængler. Den lignede en primitiv karet.

“Hvad skal jeg gøre med stenene, når jeg har læsset dem på vognen?” spurgte jeg.

“Du kan gøre med dem, lige hvad du vil, så længe de ikke forbliver på min mark,” svarede han.

Så kiggede han på mig, og da han bemærkede min forundring, grinede han, idet hans ansigt fik det samme ræveagtige udtryk som hos Sergeant-Major Clegg, når han meddelte os, at der ikke blev nogen fri-weekend.

“Du kan kaste dem ud over klippekanten,” sagde han så. “Du kan begynde nu.”

 

Fra bogen Love and War in the Apennines (1971), af den engelske forfatter Eric Newby (1919-2006).

 

 

Klipperne er os ikke så nære som jorden; de er et skridt fjernere fra os; men de ligger bag alt og er den endelige kilde til alt. Jeg formoder ikke, at de virker tiltrækkende på os af denne årsag, men af helt andre. Klippefyldt landskab taler ikke til jorddyrkeren, men det taler til den, der høster en anden slags høst – kunstneren, digteren, vandringsmanden, og den, som studerer og holder af alle primitive ting derude.

 

John Burroughs (1837-1921), amerikansk forfatter og naturfredningsmand, i sit essay The Friendly Rocks, fra Under the Apple-Trees, 1916.

 

 

 

Forunderlige klippeformationer dannes i kalkstenshuler (også kaldt limstenshuler) under visse pH-forhold. Regnvand, som indeholder kuldioxid, siver gennem sprækker i kalkstenen, og undervejs absorberer vandet bittesmå mængder af kalciumkarbonat og andre mineraler. Gennem årmillionerne dannes forskellige typer af strukturer i hulen, bestående af kalciumbikarbonat.

De almindeligste typer er stalagmitter (græsk for ‘dryppende’ eller ‘sivende’), som rejser sig fra hulens gulv, når vandet drypper ned fra loftet, hvorefter mineralerne udfældes. Den tilsvarende type, som hænger ned fra hulens loft, kaldes for stalaktitter. De to typer forbindes ofte, hvorved der dannes søjler.

 

 

Drypstensformationer, bl.a. søjler, stalaktitter (nedhængende) og stalagmitter (opretstående), Sung Sot-hulen (‘Overraskelsernes Hule’), Halong-bugten, Vietnam. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hvad synes du, at denne stalagmit i Sung Sot-hulen minder om? (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Stalaktitter og stalagmitter, Carlsbad Caverns, New Mexico, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Spidse stalaktitter, Carlsbad Caverns. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Såkaldte vandreblokke er klippeblokke, som blev efterladt af gletschere under den sidste istid for 10-15.000 år siden. Disse vandreblokke er yderst almindelige i Danmark og Sydsverige. En af dem inspirerede digteren Steen Steensen Blicher (1782-1848) til at skrive følgende afsnit i novellen Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, fra 1824: ”Saaledes gjenkjender jeg mangt et Træe, mangen en lynggroet Høi og selv de døde Stene, der staae her uforanderlige i Aartusinder og see een Slægt efter den anden opvoxe og forgaae.”

Nedenfor vises eksempler på skandinaviske vandreblokke.

 

 

Damestenen (også kaldt Dammestenen eller Hesselagerstenen) i den østlige del af Fyn er Danmarks største vandreblok. Den måler 45 m i omkreds, har et rumfang på ca. 370 m3 og vejer ca. 1000 tons. Efter legenden blev denne kæmpesten kastet mod Svindinge Kirke af en troldkvinde på Langeland, som var irriteret over klokkernes klang, men hun ramte ved siden af.

 

 

Fyn 2005-09
(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kroppkaka-stenen er en rundsleben vandreblok, som hviler på mindre sten nær landsbyen Folkeslunda, Öland.

Sagnet fortæller, at en jætte ved navn Wälter boede på Öland med sin hustru. En dag kom de til at diskutere, hvor Ölands midtpunkt lå, og eftersom de var dygtige til at kaste med sten, bestemte de sig for at anvende denne metode. De vidste, at jætten kunne kaste sin store runde sten lige så langt som hustruen kunne kaste de småsten, som hun bar i sit forklæde. Hustruen gik nu til nordenden af øen, hvorfra hun kastede sine sten så langt hun kunne, mens Wälter placerede sig på sydenden, hvorfra han af al kraft kastede sin store sten. De mødtes nu ved Folkeslunda, og det viste sig, at alle stenene var landet på nøjagtig det samme sted, med de små sten nederst og den store blok oven på dem. Da vidste de, at dette sted var Ölands midtpunkt.

Navnet Kroppkaka-stenen skyldes den store vandrebloks runde form, der minder om en kroppkaka, en traditionel svensk ret, som består af runde boller af kartoffel- og hvedemel, indeholdende salt og løg, samt oksekød, svinekød eller bacon.

 

 

Hans og Ann-Christine Lomosse ved Kroppkaka-stenen, Öland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

En bornholmsk vandreblok, kaldt Slingestenen, blev efter sagnet også kastet efter en kirke. En trold på Christiansø slyngede den mod Bodils Kirke ved hjælp af en sølvsnor, som efterlod mærker rundt om stenen. Også han ramte ved siden af, så stenen landede i Paradisbakkerne.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Frostsprængt vandreblok, Jydelejet, Møn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I mange områder kloden rundt dannes kegleformede søjler i vulkanske aflejringer eller i moræneler og -grus, som blev aflejret under den sidste istid. I tørt vejr er disse lag hårde som sten, men i regnvejr bliver de blødere og begynder at borterodere. Større sten blev imidlertid også efterladt af vulkanerne og gletscherne, og under sådanne sten er jorden beskyttet mod regnen. Efterhånden som den omkringliggende jord eroderes bort, dannes der under stenene majestætiske søjler, der ofte rejser sig stejlt op af jorden. Disse strukturer kaldes for jordpyramider.

 

 

Jordpyramider, opstået gennem erosion langs en flod, Pang, Ladakh, nordlige Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vulkanske tuflag i Zelve-dalen i Kappadokien, centrale Tyrkiet, er blevet eroderet til jordpyramider. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse jordpyramider i Zelve-dalen minder i høj grad om stinksvampe (Phallus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nedenfor vises en række billeder af markante klipper kloden rundt, ordnet alfabetisk efter landenavn. Andre billeder kan ses på siden Natur: Naturens kunstværker.

 

 

Danmark

 

Kystklippen på billederne nedenfor, nær Hammershus, Bornholm, er formet af nedbør, bølger og vind. Den kaldes for Kamelhovederne, selv om en af figurerne mere minder om et ulvehoved. På det nederste billede vokser bornholmsk kamille (Matricaria maritima var. retzii), samt en gul lav, på toppen af klippen.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Egypten

 

 

Klipper i morgenlys, Djebel Musa (Mosebjerget), Sinai. På dette bjerg modtog Moses ifølge overleveringen de to stentavler med De Ti Bud indgraveret. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Filippinerne

 

Billedet herunder viser kalkstensklipper i en skov af fyrrearten Pinus kesiya var. langbianensis (førhen kaldt for Pinus insularis), nær Sagada, Luzon, nordlige Filippinerne. Tidligere blev afdøde Bontoc-stammefolk i dette område placeret i kister, som blev stablet op i huler i sådanne kalkstensområder. I dag er de fleste Bontoc-folk kristne, og den gamle skik er ikke længere i brug. Billedet blev taget i 1984, hvor kisterne allerede var i forskellige stadier af forfald. Nærbilleder af sådanne kister kan ses på siden Kultur: Gravpladser.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Frankrig

 

 

Engang boede der mennesker i dette hus, bygget ind i klipper langs Gorge du Tarn, Cevennerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Indien

 

Ladakh er et goldt landskab i det nordvestlige Indien, som geologisk udgør en del af den tibetanske højslette. Dette område er karakteriseret ved talrige stejle sedimentære klipper, der er blevet eroderet til alle tænkelige former.

 

 

Eroderede klipper nær Sumda. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Eroderede klipper nær Pang danner et ‘vindue’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Aftenskygger på klipper, Lamayuru. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Foldebjerge, som er vippet op, Stok La. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Aftenlys og skygger, nær Pang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Krishna, som er den ottende avatar (inkarnation) af den vigtige hinduistiske gud Vishnu, er en meget populær guddom. Han afbildes som regel med blå hud, spillende på sin tværfløjte, og han ses ofte sammen med sin største kærlighed, Radha, eller med smukke hyrdinder, gopi’er, som han yndede at forføre.

Krishna voksede op hos en hyrde, godt beskyttet mod den grumme Kong Kansa, der efterstræbte drengebørn, da en spåmand havde advaret ham om, at han ville blive styrtet af en ung mand. En guddommelig røst advarede imidlertid Krishna, som søgte tilflugt hos hyrden. Da han blev voksen, dræbte han den onde konge og befriede folket.

Krishna og andre hinduguder er omtalt på siden Religion: Hinduisme.

 

 

Denne kæmpestore klippeblok, som hviler på en flad klippe nær Mamallapuram, Tamil Nadu, Sydindien, kaldes for ‘Krishnas Smørbold’. Stenens størrelse fremgår af geden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vasketøj er bredt ud på en flad klippe for at tørre, nær Sravanabelagola, Karnataka, Sydindien. En kvinde er i færd med at vaske mere tøj i en dam ved foden af klippen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Changabang (6864 m) er et meget markant bjerg i Nanda Devi Nationalpark, Uttarakhand, som består af næsten hvid granit eller gnejs. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Gennem årmillionerne har Kalhatti-vandfaldet i de sydindiske Nilgiri-bjerge udhulet klippen og dannet en stor jættegryde. Blomsterne t.v. er tagetes. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I 2007 foretog jeg sammen med den indiske skovrider Ajai Saxena og hans kone Madhu en vandring i Great Himalayan Nationalpark, Himachal Pradesh. Stien langs Tirthan-floden var flere steder skyllet bort af kraftig monsunregn, og nye ‘stier’ var blevet anlagt, hvoraf en stor del førte gennem selve floden. Denne vandretur er beskrevet på siden Planteliv – På blomsterjagt i Himalaya: I cederens rige.

 

 

På dette billede hjælpes Madhu Saxena over en stor klippeblok i Tirthan-floden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Indonesien

 

 

Dette hinduistiske tempel ved navn Tanah Lot er blevet opført på en klippe ud for Balis vestkyst. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Irland

 

 

Klippeformationer, Cliffs of Moher. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den ældgamle vej på billedet herunder, beliggende på halvøen Black Head i det vestlige Irland, er markeret med rejste kalkstensplader. Den betragtes ofte fejlagtigt som værende en del af den berømte Famine Road (‘Sultens Vej’), som blev opført under The Great Famine (‘den store sult’), perioden mellem 1845 og 1852, hvor masser af irere bukkede under for sult og sygdom. Vejen på billedet fandtes imidlertid længe før konstruktionen af The Famine Road, ifølge nogle autoriteter måske endog tusind år før.

 

 

Morgensol oplyser de rejste sten langs den gamle vej, Black Head. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Island

 

Riden (Rissa tridactyla) er en lille mågeart med en vid udbredelse i arktiske havområder, hvor den yngler i kolonier på stejle klippesider eller klinter. Her bygger hvert par en rede af planter og tang på en smal hylde. Som ynglefugl er den udbredt mod syd til Kurillerne, det sydlige Alaska, Newfoundland, de Britiske Øer og Frankrig, med spredte kolonier i Portugal og Spanien. Om vinteren spredes den over et kæmpemæssigt område i subarktiske og tempererede have.

Slægtsnavnet er afledt af det islandske navn på arten, rita, hvoraf også det danske navn kommer. Det latinske artsnavn er afledt af græsk tridaktulos (‘tretået’), hvilket sigter til, at denne art mangler den lille, bagudrettede fjerde tå, som de fleste andre mågearter besidder. Et ældre dansk navn på arten var tretået måge.

I England kaldes riden for kittiwake, navngivet efter dens skrig, mens den i Nordamerika er kendt som black-legged kittiwake for at skelne den fra dens nære slægtning red-legged kittiwake (Rissa brevirostris), som yngler på småøer i den allernordligste del af Stillehavet.

 

 

Hvide rider yngler på mørke klipper ud for Rauðanupur (‘Røde Klint’), nordlige Island. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

For millioner af år siden bragte vulkansk aktivitet i nutidens nordlige Island basaltisk lava op til jordoverfladen, hvor den dannede et plateau. Da lavaen begyndte at afkøles, krympede den og sprækkede på samme måde som mudder, der tørrer ind. Efterhånden som lavaen afkøledes endnu mere, trængte disse sprækker lodret nedad og dannede 6-kantede (til tider 4-, 5- eller 7-kantede) søjler. Yderligere vulkansk aktivitet skubbede sidenhen nogle af søjlerne til en vandret position.

 

 

Lodrette basaltsøjler, Aldeyarfoss, Aldeyjardal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Efter at disse søjler ved Hljoðaklettar langs elven Jökulsá á Fjöllum var dannet, skubbede ny vulkansk aktivitet dem til en vandret position. De gule blade i forgrunden er af fjeldbirk (Betula pubescens var. pumila). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Lille regnspove (Numenius phaeopus) er en stor vadefugl af sneppefamilien (Scolopacidae), som yngler i arktiske og subarktiske områder i Nordamerika, Grønland, Island, det nordlige Skotland, Skandinavien, Finland, det nordvestlige Rusland, samt på spredte lokaliteter tværs over Sibirien. I Danmark er den en ret almindelig trækgæst.

 

 

Småspover hviler på lavaklipper, Aðaldal, nordlige Island. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Italien

 

Dolomiterne er et dramatisk bjergområde med talrige spidse klippetoppe i det nordøstlige Italien, bestående af en kalkholdig bjergart ved navn dolomit. Dette mineral blev opkaldt efter den franske geolog Déodat Gratet de Dolomieu (1750-1801), som var den første til at beskrive det.

 

 

Sella-gruppen, set fra Passo Gardena (2136 m). Den højeste top i denne gruppe er Piz Boè (3151 m). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Aftenlys på Monte Averau (2649 m), det højeste bjerg i Nuvolau-gruppen, set fra Passo di Valparola (2192 m). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Aftenlys på bjerge omkring Passo di Valparola. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Jordan

 

Petra er et område med dramatiske klipper nær bjerget Jabal al-Madbah i det sydlige Jordan. Dette område har muligvis været beboet så langt tilabge som 7000 f.Kr. Måske så tidligt som i det 4. århundrede f.Kr. bosatte et nomadefolk ved navn Nabatæerne, på arabisk al-ʾAnbā, sig her og etablerede et handelssted, baseret på handel med røgelse. Efterhånden opstod en by ved navn Raqmu, som i sin blomstringstid kan have haft op mod 20.000 indbyggere.

Da transport af handelsvarer ombord på skibe opstod, dalede Raqmus betydning, og i 106 e.Kr. blev byen erobret af romerne, som omdøbte det nabatæanske kongerige til Arabia Petraea. I den Byzantinske periode blev adskillige kristne kirker opført i Petra, men byens betydning blev ved med at dale, og da muslimerne overtog magten i Jordan, var den allerede blevet forladt og var nu kun beboet af en håndfuld nomader.

Området forblev ukendt for Vesten indtil 1812, hvor den blev genopdaget af den schweiziske orientalist og opdagelsesrejsende Johann Ludwig Burckhardt (1784-1817), der berejste Arabien under navnet Sheikh Ibrahim Ibn Abdallah.

 

 

Adgangen til Petra fører gennem en smal kløft. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Boliger og templer blev udhugget i klipperne omkring Petra. Størrelsen fremgår af personerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Multi-farvede klipper, Petra. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Wadi Rum, på arabisk Wadi Ramm, er en dal, som er blevet skåret gennem sandstens- og granitklipper i det sydlige Jordan – landets største wadi. Ramm er det arabiske ord for romerne, men nogle autoriteter mener, at navnet er en forvrængning af et tidligere navn på stedet, Iram dhāt al-ʿimād (‘Søjlernes Iram’ eller ‘Teltpælenes Iram’), en legendarisk by, som er nævnt i Koranen. Et folkeligt navn på dalen er Wadi al-Qamar (‘Måne-dalen’).

 

 

Klipper, Wadi Rum. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kenya

 

Som dens navn antyder, er flodørnen (Haliaeetus vocifer) tilknyttet vand. Denne art er vidt udbredt i Afrika syd for Sahara, og den er nationalfugl i ikke færre end tre lande: Zambia, Zimbabwe og Sydsudan. Denne art blev beskrevet af den franske naturhistoriker François Levaillant (1753-1824), som kaldte den for vocifer (’den som har en gennemtrængende stemme’) – et meget beskrivende navn for denne ørn, hvis skrig ofte gjalder over afrikanske vådområder.

 

 

Denne flodørn hviler på en stor klippe nær Adamson’s Falls, Tana-floden, Meru Nationalpark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kina

 

 

Disse forunderlige klippeformationer i ‘Stenskoven’ øst for Kunming, Yunnan-provinsen, minder om rumvæsener. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Besynderligt formede kalkstensklipper i Mei Shan (‘Blomme-bjergene’), Guizhou-provinsen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kirgisien

 

Klippeformationen Djeti-Ögüz (‘Syv Tyre’) er et natur-monument i Issyk-Kul-provinsen. En lokal legende beretter, hvordan disse klipper fik deres navn.

Engang for længe siden havde en khan (høvding) en smuk kone. En anden khan forelskede sig i hende og stjal hende fra hendes mand. Dette forårsagede, at en brutal krig brød ud mellem de to khan’er. Den khan, som havde bortført kvinden, spurgte en klog mand om hjælp. Han rådede khan’en til at dræbe kvinden, så hendes tidligere mand ikke kunne få hende tilbage.

Khan’en beordrede nu, at en stor fest skulle finde sted. Under festen blev syv tyre slagtet, hvorefter han slog kvinden ihjel. Frem af hendes hjerte vældede imidlertid store mængder af blod, som druknede khan’en og hans tjenestefolk og skyllede de syv tyre bort. Da tyrene omsider kom til hvile, blev de til en rød klippeformation, der minder om ryggen af syv tyre. (Kilde: advantour.com/kyrgyzstan/legends/jety-oguz)

 

 

En rytter passerer Djeti-Ögüz. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Namibia

 

Den interessante og varierede natur i Namibia er beskrevet på siden Lande og steder: Namibia – et ørkenland.

 

 

Skiftende temperaturer har forårsaget, at denne klippe nær Spitzkoppe revner i tynde flager, der minder om lagene i et løg. Yderligere erosion finder sted gennem nedbør og vind. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nepal

 

 

Eroderet skrænt i den øvre del af Marsyangdi-dalen, Annapurna. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mønstre på en eroderet klippevæg, Chiruwa, Tamur-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kvæg græsser foran eroderede klipper nær Manang i den øvre del af Marsyangdi-dalen, Annapurna. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

New Zealand

 

Adskillige høje kystklipper nær Muriwai Beach på Nordøen er yngleplads for en stor koloni af australsk sule (Morus serrator). Denne art er nærmere beskrevet på siden Søvn.

 

 

Hård sø neden for klipperne ved Muriwai Beach. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Norge

 

 

Granitsten i søen Femunden, Hedmark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Skotland

 

 

Gammelt stengærde i morgensol, Drymen, Loch Lomond. Den øverste del består af oprette stenplader, hvilket gør det vanskeligt at hoppe over gærdet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Spanien

 

 

Denne markante klippe i det centrale Tenerife, Kanariske Øer, kaldes Los Roques de Garcia, og populære navne omfatter bl.a. ‘Guds Finger’ og ‘Stentræet’. I baggrunden ses vulkanen Teide (3715 m), det højeste bjerg på disse øer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Disse besynderligt formede klippeformationer i bjergkæden El Torcal de Antequera, Andalusien, består af ca. 150 mio. år gammel kalksten fra Jura-tiden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Morgenlys på klippen El Rejo, omgivet af subtropisk stedsegrøn laurbærskov, La Gomera, Kanariske Øer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Gennem de sidste hundrede år er gåsegribben (Gyps fulvus) gået tilbage i størsteparten af Europa, men der er stadig en sund bestand i Spanien.

 

 

Gåsegrib på dens redeplads på en klippehylde, Valle Hecho, Aragon. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Aftenlys på en klippe, der anvendes som nattesæde af gåsegribbe, Salto el Gitano, Parque Natural de Monfragüe, Extremadura. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Klippevæggen Risco de la Merica, Valle Gran Rey, La Gomera, Kanariske Øer. Denne klippe er hjemsted for det endemiske La Gomera kæmpefirben (Gallotia bravoana). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sri Lanka

 

Almindeligvis tilskrives opførelsen af et fortanlæg på toppen af Sigiriya (‘Løveklippen’) i det østlige Sri Lanka den singalesiske konge Kasyapa, også kaldt Kassapa (regerede 473-495 e.Kr.) – en frygtelig mand, som dræbte sin egen fader og forsøgte at dræbe sin broder Moggallana, der var udset som tronfølger. Moggallana undslap til Indien, men vendte senere tilbage til Sri Lanka med en hær. Det kom til et vældigt slag, hvorunder Kasyapa blev dræbt.

Arkæologiske udgravninger har imidlertid åbenbaret, at dele af fortet blev opført længe før Kasyapas regeringstid. (Kilde: R. Beny & J.L. Opie 1970. Island Ceylon. Thames & Hudson, London)

På klippens væg findes ældgamle malerier, som forestiller smukke adelsdamer. Nogle af dem kan ses på siden Kultur: Folkekunst verden rundt.

 

 

Sigiriya (‘Løveklippen’). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sydafrika

 

Boulders er navnet på et kystområde med mange afrundede klipper i udkanten af byen Simonstown, nær Cape Town, hvor en ynglekoloni af æselpingvin (Spheniscus demersus) holder til.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Taiwan

 

De flade kystklipper nedenfor, ved Laomei nær Kap Fugueijiao i det nordlige Taiwan, er blevet eroderet til kileformede, mere eller mindre parallelle klipper, bevokset med en art af søsalat, Ulva compressa. Havvand, som skyller ind i hulheder under klipperne, presses op gennem sprækker i geyser-lignende sprøjt.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Udfældede mineraler føjer strålende farver til denne klippevæg nær Lisong Hot Springs, Sinwulu-floden, østlige Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne åbning i kystklipper ved Eluanbi, Kenting Nationalpark, sydlige Taiwan, som består af forstenede koraller, kaldes for ‘Havpavillonen’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Cing Yun-vandfaldet syd for Alishan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tanzania

 

Kopjes er isolerede klippeknolde, der ligesom umotiveret stikker op af den afrikanske savanne. De er resterne af ældgamle, nederoderede bjerge. Da boerne indvandrede til Sydafrika i 1700-tallet, mindede disse formationer dem om hoveder, og de kaldte dem derfor kopjes (’hoveder’ på hollandsk).

 

 

Disse eroderede klippeformationer i Serengeti Nationalpark er blevet døbt Simba Kopjes (‘Løvehovederne’). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På dette billede passerer en hjord af kongonier (Alcelaphus buselaphus ssp. cokei), også kaldt koantilope, foran Simba Kopjes. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Unge løver (Panthera leo) hviler på Simba Kopjes. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse geparder (Acinonyx jubatus) holder udkig fra en formation i Serengeti Nationalpark, som er blevet døbt Gol Kopjes. En han af steppehøg (Circus macrourus) passerer forbi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

USA

 

Staterne Utah og Arizona samt den vestlige del af Colorado i det sydvestlige USA er hjemsted for yderst dramatiske landskaber, med klipper i alle mulige og næsten umulige formationer. Dette bemærkelsesværdige område er nærmere beskrevet på siden Lande og steder: Erosionens land. 

 

De naturlige buer (‘arches’) i Arches Nationalpark, Utah, er opstået, hvor der findes tykke saltlag dybt i undergrunden. Disse lag er ustabile pga. den kolossale vægt af sediment, der hviler på dem. De kan derfor bevæge sig og derved forårsage, at klipperne i sedimentet over dem slår revner, der mange steder er parallelle. I disse revner kan frossen nedbør sprænge klippestumper løs, og disse fjernes af vind og regnvand. Visse steder er underliggende, blødere sedimenter eroderet bort, efterladende klippebuer af hårdere materiale.

 

 

Arizona-Utah 2001
Hvis man gerne vil se den tynde og skrøbelige Landscape Arch, skal man sikkert skynde sig. Den kan falde nårsomhelst. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Delicate Arch (’Den Skrøbelige Bue’) balancerer på kanten af en afgrund og ser ud til at kunne styrte ned hvert øjeblik. I baggrunden La Sal-bjergene. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Delicate Arch oplyses af den sene eftermiddagssol. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Delicate Arch om aftenen. Bemærk personerne, som sidder under klippen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Broken Arch minder om to gigantiske firben, hvoraf det ene har bidt sig fast i snuden på det andet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Double Arch. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

South Window (t.v.) og North Window. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mesa Arch i morgenlys, Canyonlands National Park, Utah. Denne forbløffende naturlige bue blev skabt af regnvand, som borteroderede de omliggende klipper. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Disse klipper i Canyonlands Nationalpark, Utah, kaldes for The Needles (‘Nålene’). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne kæmpemæssige klippeformation i Capitol Reef National Monument, Utah, er blevet døbt Egyptian Temple (‘Det Egyptiske Tempel’). I flodsengen ses udvaskede mineraler. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I Bryce Canyon Nationalpark i den sydlige del af Utah er opstået et enestående landskab af spir, tårne og fantastisk formede figurer i røde og gule farver. De lokale Paiute-indianere kaldte figurerne ‘Det Legendariske Folk’, og ifølge deres mytologi var det Coyote (prærieulve-troldmanden), der havde omskabt dem til sten. Coyote er omtalt på siderne Dyreliv: Hundefamilien, samt Planteliv – Planter i folketro og digtning: Ranunculus).

Den første hvide nybygger her var Ebenezer Bryce, som området er opkaldt efter. Han græssede sine køer på plateauet oven for kløften og havde et ganske anderledes pragmatisk syn på det storslåede landskab: “Et helvedes sted at finde en vildfaren ko.”

Figurerne er opstået ved, at vandløb og regnvand eroderede det bløde sediment langs kanten af en forkastning. Herved opstod mange småkløfter, hvor vandet kan vaske sedimentet hurtigere ud. Tilbage står ‘finner’ af hårdere materiale, bestående af kalksten, siltsten, dolomit og lersten, som er fyldt med huller og sprækker. Da parken befinder sig i stor højde (ca. 2300 m), er klimaet strengt. I hullerne og sprækkerne samles regnvand, som fryser og dermed kan sprænge mere sediment bort. Tilbage står kun det hårdeste materiale, ofte i de særeste former. Sådanne figurer kaldes på amerikansk for hoodoo’er.

 

 

Morgenlys (øverst) og aftenlys på eroderede klipper, Bryce Canyon Nationalpark. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Morgensol på klipper, set fra Sunrise Point, Bryce Canyon. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne bemærkelsesværdige klippe i Bryce Canyon er formet af vind og vand. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 
Klipper, som balancerer på andre klipper, ofte ret usikkert, ses mange steder i USA.

 

 

Denne balancerende klippe i Chiricahua National Monument, Arizona, består af tuf. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne klippe i Chiricahua National Monument er passende blevet døbt Mushroom Rock (‘Paddehatte-klippen’). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne balancerende klippe minder om et hoved med en gammeldags kyse, Arches Nationalpark, Utah. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Med tidens tand vil også denne klippe i Arches Nationalpark blive balancerende. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse balancerende klipper i Goblin Valley State Park, Utah, er blevet formet i Entrada-sandsten gennem erosion fra vind og nedbør. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne vandreblok nær Lanesborough, Massachusetts, som hviler på et meget lille areal af en underliggende klippeblok, kaldes meget passende for ‘Balance Rock’. (Foto Søren Lauridsen, copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Balanced Rock i North Salem, New York State, er en præ-columbiansk dysse, bestående af en 90 tons tung granitblok, der balancerer oven på adskillige mindre sten, bestående af granuleret kvarts. Geologer kalder den for en vandreblok fra istiden, men den ligger lige over en stærk magnetisk anomalitet i jordbunden, og stærkt lysende ’kugler’ på størrelse med golfbolde er flere gange blevet fotograferet, svævende rundt om dyssen.

Sådanne strukturer viser forbindelse til elektromagnetiske energier og øget produktion af afgrøder. Denne spændende teori, som blev fremlagt af min nu afdøde ven John Burke, er omtalt i detaljer på denne hjemmesides engelske del, se Book: Seed of Knowledge, Stone of Plenty: Understanding the Lost Technology of the Ancient Megalith-Builders.

 

 

Balanced Rock balancerer oven på adskillige mindre sten, bestående af granuleret kvarts. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fra denne vinkel minder Balanced Rock om hovedet af en skildpadde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Hickman Natural Bridge i Capitol Reef National Monument, Utah, er en 40 m lang og 37 m høj naturlig bro, opkaldt efter Joseph Hickman, en lokal skoleadministrator og politiker, der tidligt argumenterede for at beskytte Capitol Reef-området. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne markante klippe nord for Monticello, Utah, kaldes Church Rock (’Kirke-klippen’). Et mere passende navn ville være ‘Stupa Rock’, da den i høj grad minder om et af disse buddhistiske bygningsværker. I baggrunden La Sal-bjergene med Mount Peale (3868 m). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I Monument Valley, Arizona, har nedbør og vind eroderet klipperne til de mest bizarre former.

 

 

Dette billede viser The Totempole (’Totempælen’), som synes at trodse tyngdekraften. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En klippeformation ved navn Three Sisters (’Tre Søstre’) ses som silhouet mod aftenhimlen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

East Mitten (‘Den Østlige Vante’) (t.v.) og Merrick Butte i aftenlys. East og West Mitten fik navn efter deres omrids, der minder om vanter, komplet med et rum til tommelfingeren. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Blue Mesa, som ligger i Petrified Forest Nationalpark, Arizona, består af tykke lag af gråt, blåt, purpurfarvet og grønt ler, der blev aflejret for omkring 220 millioner år siden og senere forstenede. Dette område er fyldt med forstenede træstammer.

 

 

Erosionskløft med knækkede forstenede træstammer, Blue Mesa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Morgensol på en spektakulær klippe med skiftevis lyse og mørke aflejringer, Mesa Verde, Colorado. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Chiricahua National Monument i det sydøstlige Arizona er et område med utallige fantastiske klippeformationer, som består af rhyolitisk tuf. Gule laver vokser på mange af klipperne, som det fremgår af billederne nedenfor.

 

 

Aftensol på klipper i Chiricahua National Monument. De to yderst t.h. minder om en gabende skildpadde og en langøret hund. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Morgensol på klippesøjler, Chiricahua National Monument. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Naturligvis kaldes denne formation for Kissing Rocks (’Kysse-klipperne’). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

El Capitan, Half Dome og andre bemærkelsesværdige granitformationer i Yosemite Nationalpark, Sierra Nevada, østlige Californien, blev formet af gletschere under den sidste istid for 10-15.000 år siden.

El Capitan (spansk for ‘kaptajn’ eller ‘høvding’) er en lodret klippeformation, ca. 914 m høj fra basis til top. Dens navn er en løselig oversættelse af det lokale indianske navn for klippen.

Half Dome blev navngivet efter sin form. En af dens sider er en lodret klippevæg, mens de tre andre er glatte og afrundede, så klippen ligner kuplen af en domkirke, skåret midt over.

En Ahwahneechee-legende beretter, at engang for længe siden begyndte to rejsende, Tissiak og hendes mand Tokoyee, at skændes. Han blev så vred, at han begyndte at slå hende, hvilket gjorde hende så rasende, at hun kastede sin kurv med agern efter ham. Som de stod der over for hinanden, blev de til sten på grund af deres slethed. Kurven med agern (Basket Dome) ligger med bunden i vejret ved siden af Tokoyee (North Dome), og klippevæggen af Tissiak (Half Dome) er stribet af hendes tårer.

Plantelivet i Yosemite Nationalpark og omgivende bjerge er behandlet på siden Planteliv: Flora i Sierra Nevada.

 

 

El Capitan (t.v.) og Half Dome (i baggrunden). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Half Dome og Merced-floden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På denne bjergside i Yosemite Nationalpark har sprækker, samt striber af udfældede mineraler, skabt af gentagen nedbør, tegnet et trist ansigt. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I Joshua Tree Nationalpark i Mohave-ørkenen i det østlige Californien findes adskillige interessante klippeformationer. Her vises tre eksempler.

 

 

Arizona-Utah 2001
Morgensolen oplyser en eroderet klippe, som ligner hovedet af en sovende kæmpe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En anden formation i nationalparken kaldes for Skull Rock (‘Kranieklippen’) – et passende navn på denne klippe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Morgenlys på eroderede klipper, bestående af monzo-granit, med en enebusk (Juniperus) i forgrunden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Devil’s Tower er en klippeformation i det nordøstlige Wyoming – formodentlig den eroderede rest af en laccolith, en stor masse af magma, som har gennembrudt sedimentære aflejringer. Efterhånden som magmaen blev afkølet, dannedes 6-sidede (somme tider 4-, 5- eller 7-sidede) lodrette søjler. Denne forbløffende klippe, som rejser sig dramatisk over Belle Fourche-floden, måler 265 m fra basis til top.

Gennem hundreder af år har denne klippe været en helligdom for lokale stammefolk, bl.a. Lakota, Cheyenne og Kiowa, og den optræder i adskillige andre folkeslags mytologier. I dag afholdes vision quests (meditation) og andre ritualer på klippen, og i det omgivende græsland opføres Soldans og andre ceremonier.

Vision quests er nøjere beskrevet på denne hjemmesides engelske del under Book: Seed of Knowledge, Stone of Plenty, Chapter 3.

 

 

Devil’s Tower rejser sig dramatisk over det omkringliggende landskab. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Devil’s Tower er populær blandt klippeklatrere. På dette billede bestiger folk nogle af søjlerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vietnam

 

En lokal legende fortæller, at da det vietnamesiske folk netop var begyndt at danne en nation, blev deres unge land invaderet af et fjendtligt folkeslag. For at hjælpe vietnameserne med at forsvare deres land sendte guderne en dragefamilie som beskyttere. Disse drager begyndte at udspy smykker og jade, der forandredes til tusinder af øer i en bugt i den nordlige del af landet, hvilket dannede en formidabel forsvarslinje mod fjenden. Gennem magi dukkede der pludselig klippeøer op i havet lige foran de invaderende troppers skibe, som ramte klipperne, og skibene, som sejlede bag dem, havde ikke tid til at standse og ramte de kuldsejlede skibe foran dem.

Således frelste dragerne den unge vietnamesiske nation, og af denne grund blev bugten navngivet Ha Long, som betyder ’dragerne, der kom ned fra oven’.

 

 

Gennem magi dukkede der pludselig klippeøer op i havet lige foran de invaderende troppers skibe.” – Øer, bestående af limsten, dannet for omkring 350 mio. år siden, Halong-bugten. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Huler langs kysten af en klippeø, bestående af limsten, dannet for omkring 350 mio. år siden, Halong-bugten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Eroderet kalkstensklippe i Van Long Nature Reserve. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Wales

 

 

Stenet område på toppen af Glyder Fawr, Snowdon Nationalpark, Gwynedd. De lodrette klippestykker er muligvis en menneskabt konstruktion. Mount Snowdon (1085 m), det højeste bjerg i Wales, ses i baggrunden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet februar 2020)

 

(Senest opdateret august 2022)