Træsnit

 

 

Gammel mand, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Smukt udskåret trædør i byen Bhaktapur, Kathmandu-dalen, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Et krokodille-lignende uhyre, Fanø. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

At skære figurer i træ har appelleret til mennesket siden den tidlige Stenalder. Hvad der i dag betragtes som verdens ældste træudskæring, er det såkaldte Shigir-idol, en totem-figur, som er 2,8 m høj. Denne figur, som blev udskåret i lærketræ, blev fundet i en højmose i Ural-bjergene i 1890. Nylige undersøgelser har konkluderet, at den blev fremstillet for omkring 11.000 år siden.

På mine rejser er jeg ofte stødt på træsnit af forskellig observans. Et udvalg ses nedenfor, ordnet alfabetisk efter landenavn.

 

 

 

Canada

 

 

Denne totempæl ved Qualicum Beach, Vancouver Island, som gengiver en bjørn, blev udskåret af Salish-stammefolk i 1966. Bjørnen var totemdyr for en række nordamerikanske stammefolk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Chile

 

 

Kæmpemæssig træskulptur, som forestiller en albatros, Valparaiso. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Danmark

 

I Fanø Klitplantage har en kunstner udskåret en række figurer i døde træer. De følgende billeder viser nogle af disse arbejder.

 

 

En mild skovgudinde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En troldkvinde gør gymnastik. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En kanin. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En hund, som ligger på ryggen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En trold. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En venlig snegl. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

På Bornholms Middelaldercenter i Østerlars fremstiller denne træskærer blokke til bogtryk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Skov-elmen (Ulmus glabra) er udbredt i størsteparten af Europa, mod øst til Ural-bjergene, Kaukasus og Alborz-bjergene i det nordlige Iran. De europæiske bestande er blevet voldsomt reduceret af elmesyge, som forårsages af sæksporesvampe af slægten Ophiostoma (tidligere kaldt Ceratocystis). Disse svampe stammer fra Asien, hvor de lokale elmearter har resistens mod sygdommen. Dette er ikke tilfældet i Europa og Nordamerika, hvor sygdommen optræder epidemisk. Elmesygen er nøjere omtalt på siden Naturreservatet Vorsø: Elmesyge på Vorsø.

I Danmark og andre steder har kunstnere udskåret figurer i mange af de døde elme.

 

 

Denne døde elm på Reersø, Sjælland, er blevet omdannet til en skulptur med figurer fra den nordiske mytologi, bl.a. Thor med sin hammer Mjølner, der kæmper mod Midgårdsormen under Ragnarok. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Her har store gedehamse (Vespa crabro) bygget et bo i samme træ, i en hulhed oven for udskæringer, som viser katte og en kvindefigur. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

De ’underjordiske’ er nisselignende væsener, som er særegne for Bornholm. Som deres navn siger, bor de under jorden, ofte i oldtidshøje. Et lokalt sagn beretter, at de nedstammer fra Adam og Eva. En dag, da Eva var ved at vaske sine børn, kaldte Vorherre på hende. Hun ville ikke vise de snavsede børn for ham og gemte dem derfor. Vorherre spurgte, om alle børnene var der, hvortil Eva svarede ja. Men Vorherre så naturligvis også de skjulte børn, og for at straffe Eva for at lyve sagde han, at hvad hun havde skjult for ham, skulle også være skjult for menneskene. De snavsede børn forsvandt ind i højene, og fra dem nedstammer de ’underjordiske’.

Disse væsener er på størrelse med 8-10 års børn, går klædt i bondetøj og bærer røde eller grå hatte. De er normalt skikkelige og hæderlige, passer deres og har ofte samlet mange rigdomme. Hvis de låner noget af deres menneske-naboer, kan disse være sikre på at få betalt godt tilbage. Ved første øjekast ligner det godt nok sten eller hestepærer, men vent bare! Skulle man derimod komme uhæderligt til noget af deres guld, kan man være sikker på, at det bliver forvandlet til værdiløst ragelse.

 

 

Træsnit af en ’underjordisk’ i Årsdale Mølle, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Slattenpatten, også kaldt Slattenlangpat, er en troldkvinde eller elverkvinde fra Sydsjælland, som kan kendes på sine overordentligt lange bryster, der efter sigende skulle hænge helt ned til bæltestedet. Der findes en række sagn, hvor Slattenpatten jages af Kong Volmer eller Wojens Jæger (andre navne for Kong Valdemar Atterdag) med sine hunde. I disse situationer slænger hun blot brysterne over skuldrene, så de ikke er i vejen, når hun skal løbe hurtigt.

Slattenpatten røver fra menneskene om natten, men ridser man et kors i brød og andet bagværk, kan hun ikke stjæle det. Bliver man forfulgt af hende, kan man undslippe ved at løbe over markerne på tværs af plovfurerne. Slattenpatten kan kun løbe på langs af furerne, når de er pløjet med stålplov, for som andre underjordiske kan hun ikke døje stål. Man kan også springe over en å eller en bæk, for hun bryder sig heller ikke om rindende vand. (Kilde: Evald Tang Kristensen 1893. Danske Sagn, som de har lydt i Folkemunde, bd. 2)

 

 

Denne udskæring af en troldkvinde med hundehoved og hængebryster, som findes under prædikestolen i Vejlø Kirke, Sjælland, forestiller efter sigende Slattenpatten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I den kinesiske mytologi supplerer de mandlige dyder hos dragen og de kvindelige dyder hos feng-huang (ofte fejlagtigt kaldt ‘den kinesiske Fugl Føniks’) hinanden, og de er ofte afbildet sammen på daoistiske templer.

På billedet nedenfor ses en træudskæring i Højerup Kirke, Stevns Klint, som sandsynligvis er inspireret af den kinesiske mytologi, idet den viser to væsener, der ligner en blanding af drage og feng-huang.

Disse væsener er indgående behandlet på siden Religion: Daoismen i Taiwan.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Egypten

 

Bayt al-Suhaymi (’Suhaymis hus’) blev oprindeligt bygget i 1648, i den ottomanske periode, langs Darb al-Asfar i Cairo, som i de dage var et yderst fornemt kvarter af byen. De forskellige bygninger blev opført omkring en central have. I dag er denne herskabsbolig et museum.

 

 

Disse billeder viser nogle af Mashrabiya-vinduerne i Bayt alSuhaymi, som er udsmykket med pragtfuldt udskåret trægitterværk. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Filippinerne

 

I 1984 tilbragte jeg nogle dage hos træskærer Joseph Blas, som boede i Ifugao-landsbyen Bocos, nær Banawe, nordlige Luzon. Mine spændende oplevelser sammen med ham er skildret på siden Rejse-episoder – Filippinerne 1984: Til åndemaning hos Ifugao-folket.

 

 

Et af Josephs træsnit i en dørfyldning, som forestiller dagligliv i en Ifugao-landsby. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse udskårne træfigurer, som gengiver husguder, kaldt Bulol, vogter Josephs rishøst. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Indien

 

Ifølge det berømte hinduistiske epos Mahabharata tilbragte en af Pandava-brødrene, Bhima, en tid i eksil i Manali, Himachal Pradesh. Her forelskede han sig i Hadimba (også kaldt Hidimbi), en lokal skønhed, der som ung kvinde havde givet det løfte at gifte sig med den mand, som var i stand til at dræbe hendes broder Hadimb (eller Hidimb) – en meget stærk og modig person. Det lykkedes Bhima at slå Hadimb ihjel, hvorpå Hadimba giftede sig med ham. Senere fik hun gudinde-status, betragtet som en inkarnation af den store modergudinde Devi.

 

 

Dette billede viser en samling træsnit, som udsmykker Hadimba-templet i Manali, der blev opført i 1553 over en hule i en stor klippe, i hvilken Hadimba efter sigende mediterede. Senere blev klippen tilbedt som et billede på gudinden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I landsbyen Sangam Chatti, Uttarakhand, fremstiller lokale kvinder kunst af døde grene, som er skyllet op langs floden. Nogle forsynes med ansigter, mens andre minder om fugle eller dinosaurer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Indonesien

 

 

Træskulptur, som gengiver en fløjtespiller, Bali. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Italien

 

 

Bænk med ansigt og hænder, Ragusa, Sicilien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne skulptur, udskåret i en stamme af Etna-vortebirk (Betula pendula ‘aetnensis’), blev observeret i en skov neden for Etna, Sicilien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Malawi

 

 

Langs en vej i udkanten af landsbyen Chembe ved bredden af Malawi-søen sælger denne mand lokalt fremstillede træfigurer som souvenirs. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Malaysia

 

Førhen, når en Dayak-høvding på Borneo døde, rejste man en udsmykket begravelsespæl på hans grav. Denne skik var allerede ophørt, da billederne nedenfor blev taget i 1975. Mine oplevelser hos et af disse folkeslag, Punan’erne, er beskrevet på siden Rejse-episoder – Borneo 1975: På kanotur med punan-stammefolk.

 

 

Begravelsespæle for Dayak-høvdinge i landsbyen Belaga, Sarawak. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne Dayak-mand i Belaga sidder på en gammeldags stol, som er udskåret af en træstamme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Nepal

 

I nogle nepalesiske landsbyer findes stadig huse med smukt udskårne vinduesrammer og fyldninger, men dette urgamle håndværk er hastigt på retur, og i dag opføres de fleste huse med præfabrikerede vinduer.

 

 

Hus i landbyen Dana, Kali Gandaki-dalen, Annapurna. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vinduer i Thulo Shyabru, en landsby med en flot beliggenhed på en bjergkam i Langtang Nationalpark. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hinduistiske templer i Kathmandu-dalen er udsmykket med utallige træudskæringer, især med religiøse motiver. Nogle er dog langt mere profane!

 

 

Disse udskæringer på det gamle kongepalads på Durbar-pladsen i Kathmandu forestiller en bryder, samt en grif i færd med at sluge en slange. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse udskæringer, ligeledes på det gamle kongepalads i Kathmandu, gengiver forskellige overnaturlige væsener. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne udskæring på en loftsbjælke i et tempel ved Pashupatinath viser et elskende par i en avanceret stilling. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse udskæringer på en bjælke i et hindu-tempel i Bhaktapur forestiller en guddom, måske Krishna, hvis hud var blå, samt en fødende kvinde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Træudskæringer på et hinduistisk tempel på Durbar-pladsen i Kathmandu, som er tilegnet modergudinden Devi, i formen Kali, der bærer en halskæde af menneskekranier. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Billedet nedenfor, ligeledes fra Durbar-pladsen i Kathmandu, viser et Vishnu-tempel med to af denne høje guds avatar’er (inkarnationer). T.v. ses avatar nummer to, Kurma, som var halvt mand, halvt skildpadde. Han spiller en vital rolle i det episke drama Piskningen af Mælkehavet, som man kan læse om på siden Religion: Hinduisme. Figuren t.h. forestiller den tredje avatar, Varaha, hvor Vishnu i skikkelse af en gigantisk orne dræber den forfærdelige dæmon Hiranyaksha.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

New Zealand

 

Gennem tusinder af år har ugler appelleret til folks fantasi gennem deres natlige levevis, deres lydløse flugt og deres mystiske tuden. De spiller ofte en rolle i indfødte folkeslags mytologi, og træsnit, som gengiver ugler, ses i mange kulturer verden rundt.

I mange år blev den newzealandske høgeugle (Ninox novaeseelandiae), der lokalt kaldes for morepork eller ruru, betragtet som samme art som australsk høgeugle (Ninox boobook), men i 1999 blev det besluttet, at bestandene på Tasmanien og i New Zealand adskilte sig tilstrækkeligt fra bestandene på fastlandet til at danne en særskilt art. Genetisk forskning af denne slægt kan resultere i, at de tasmanske og newzealandske bestande i fremtiden bliver opsplittet i to arter.

Den newzealandske høgeugle blev nævnt allerede af den engelske læge og naturhistoriker John Latham (1740-1837) i hans værk A General Synopsis of Birds (1781-1801), men han gav den ikke et binominært navn. Arten blev formelt beskrevet i 1788 af den tyske naturhistoriker Johann Friedrich Gmelin (1748-1804).

Navnene morepork og ruru er onomatopoietiske, idet de efterligner denne ugles distinkte to-tonede tuden.

 

 

Denne udskæring på en Maori-totempæl i Wai-O-Tapu Thermal Area, Nordøen, gengiver en newzealandsk høgeugle. I dens øjenhuler er indsat perlemor. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Viftehalefluesnappere (Rhipidura), ofte blot kaldt viftehaler, er en gruppe på omkring 50 arter af små insektædende spurvefugle, der, som deres navn fortæller, often spreder halefjerene i vifteform. Tidligere var disse fugle placeret i fluesnappernes familie (Muscicapidae), men i dag danner de en separat familie, Rhipiduridae, sammen med to arter af silkeryg (Lamprolia) samt dværgdrongo (Chaetorhynchus papuensis).

Viftehaler er vidt udbredt, fra det indiske subkontinent mod øst til det sydlige Kina, Filippinerne og den vestlige del af Stillehavet, og mod syd gennem Sydøstasien og Indonesien til Australien og New Zealand.

Som dens navn siger, findes newzealandsk viftehale (Rhipidura fuliginosa) kun i New Zealand, hvor den stedvis er meget almindelig. Denne art er yderst tillidsfuld og fistrer ofte rundt foran éns ansigt for at fange insekter. Den er fortrinsvis grå, hvid og brunlig, men er meget variabel, og den forekommer også i en mørk form, der undertiden kaldes for sort viftehale.

På Maoriernes sprog kaldes newzealandsk viftehale for piwakawaka. Den er gudernes tjener, som bringer død eller budskab om død til folket. Dens fremstående øjne og uregelmæssige flugtform skyldes, at den blev klemt af helten Maui, fordi den ikke ville fortælle, hvor han kunne finde sit mødrene ophav, ildguden Mahuika.

 

 

Maori-totempæl med en udskæring, som forestiller en newzealandsk viftehale, Wai-O-Tapu Thermal Area, Nordøen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Herunder ses et Maori-træsnit, som står ved vejen mellem Raetihi og Ore-Ore på Nordøen. Det gengiver et mytologisk væsen. I hans venstre øjenhule er et rundt stykke perlemor sat fast. Formodentlig var der engang et tilsvarende stykke i den højre øjenhule, men det er forsvundet.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Norge

 

Osebergskibet er et yderst velbevaret vikingeskib, som blev udgravet i 1904 fra en stor gravhøj nær gården Oseberg i Vestfold. Det kan dateres tilbage til omkring år 800. I dag er det udstillet i Vikingskipshuset i Oslo.

 

 

Udskårne ansigter på Osebergskibet. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Billedene nedenfor viser andre udskæringer på Osebergskibet, som forestiller Midgårdsormen, en jætte, som tog skikkelse af et gigantisk uhyre. Guderne forsøgte at drukne det ved at kaste det i verdenshavet, men det slyngede sig omkring hele Midgård (menneskenes bolig) og bed sig selv i halen. En vølve (spåkvinde) forudsagde, at når Ragnarok indtræffer, vil Thor udkæmpe en kamp med Midgårdsormen, som det vil lykkes ham at dræbe, men han omkommer selv på grund af uhyrets gift.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Lom Stavkirke i Gudbrandsdalen er en af de største norske stavkirker, sandsynligvis opført i slutningen af 1100-tallet.

 

 

Udskåret dragehoved på kirkens tag. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mytiske væsener, udskåret i en dørkarm i kirken. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Sverige

 

Det svenske krigsskib Vasa blev færdigbygget i Stockholm i 1628, men sank på sin jomfrusejlads i august samme år efter at have sejlet blot 1300 m. De fleste af dets bronzekanoner blev snart bjerget, men derefter sank skibet i glemsel, indtil det blev genfundet sidst i 1950’erne. I 1961 blev det bjerget med næsten uskadt skrog, og i 1988 blev det flyttet til Vasamuseet i Stockholm.

 

 

Disse træudskæringer pryder skroget af det svenske krigsskib Vasa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Taiwan

 

I Taiwan trives en årtusind-gammel tradition for at udskære skulpturer i træ.

 

Budai, ofte kaldt ’Den Leende Buddha’, repræsenterer ikke Buddha Sakyamuni, som vesterlændinge ofte tror, men er en bodhisatva, en buddhist, som står på tærskelen til at opnå nirvana, men som i stedet vælger at bruge sin viden til at hjælpe andre mennesker mod det samme mål.

Budai betragtes normalt som en inkarnation af Maitreya, den ’Fremtidige Buddha’, som i tidens fylde vil vende tilbage til Jorden og frelse menneskeheden. Ordet budai betyder ’bomuldssæk’. Dette navn har han fået, da han ofte ses bære en sådan over skulderen. Spørger man ham, hvorfor han bærer på den sæk, smiler han blot og slynger den til jorden, hvilket antyder, at du bør lade alle ønsker fare – det endelige mål for alle buddhister.

 

 

To træskulpturer af Budai, Sanyi. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ifølge overleveringen bragte den indiske buddhist-missionær Damo (også kaldt Bodhidharma) buddhismen til Kina omkring 450-500 e.Kr. Det fortælles, at tre år efter hans død mødte den kinesiske ambassadør Song Yun ham i bjergene, hvor han vandrede af sted med en sandal hængende på en gren over skulderen. Song Yun spurgte ham, hvor han skulle hen, hvortil Damo svarede: ”Jeg er på vej hjem.” Da han blev spurgt, hvorfor han bar på en enkelt sandal, svarede han: ”Det finder du ud af, når du når frem til Shaolin-klostret. Fortæl ikke nogen, at du har set mig, da du ellers vil komme galt af sted.”

På trods af Damos advarsel fortalte Song Yun kejseren, at han havde mødt ham, hvortil kejseren svarede, at han allerede var død og begravet, hvorefter han lod Song Yun arrestere for at lyve. Da de ankom til Shaolin-klostret, fortalte munkene dem, at Damo var begravet i en bakke bag templet. Da graven blev åbnet, indeholdt kisten kun en enkelt sandal. Munkene udbrød: ”Mester er draget hjem,” hvorefter de lavede bedefald tre gange.

 

 

Denne træskærer i Sanyi arbejder på en skulptur af den indiske buddhist-missionær Damo. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Damo med sin sandal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Dette træsnit fra Sanyi forestiller en kinesisk adelsmand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

To aber, der ser ud til at være oplagte til spilopper, Sanyi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Gennem tusinder af år har ugler appelleret til folks fantasi gennem deres natlige levevis, deres lydløse flugt og deres mystiske tuden. De spiller ofte en rolle i indfødte folkeslags mytologi, og træsnit, som gengiver ugler, ses i mange kulturer verden rundt.

 

 

Uglen optræder i adskillige taiwanesiske stammefolks mytologi. Dette træsnit var udstillet ved Buluowan, Taroko-kløften. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Daoistiske træskulpturer i Fushing-templet, Xiluo, som forestiller Lohan (‘Agtværdige’), dvs. personer, som har opnået et meget højt stade af viden og forståelse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Træskulptur, fremstillet af stammefolk i Sanyi. Mange flere billeder af taiwanesiske stammefolks kunst kan ses på siden Kultur: Folkekunst i Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Gennem adskillige år har en samling vejrbidte skulpturer været udstillet uden for en træskærers værksted i byen Taichung.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dette træsnit af en daoistisk gudinde er blevet invaderet af termitter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne skulptur gengiver en sikahjort (Cervus nippon) – en art, som næsten blev udryddet i Taiwan på grund af overdreven jagt. Den er nu blevet genindført adskillige steder på øen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Førhen blev store peniser, udskåret i træ, anvendt blandt visse taiwanesiske stammefolk, når et jordskred havde fundet sted. Stammens kvinder ville pege denne penis i retning af skreddet, som derpå efter sigende ville stabilisere sig.

 

 

Denne store træpenis var udstillet i Lion’s Head National Scenic Area. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Træsnittene på billederne nedenfor var udstillet i besøgscenteret i Dasyueshan National Forest.

 

 

Dette træsnit forestiller et par af et lokalt stammefolk. Læg mærke til deres tatoverede ansigter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne træudskæring gengiver et mytisk fiskelignende væsen med fuglefødder og store udvortes ører. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Disse træudskæringer, som forestiller en indfødt kriger med en krumkniv, samt et egern, var udstillet ved Buluowan, Taroko-kløften. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Thailand

 

 

I byen Damnoensaduak arbejder denne kunstner på en bordplade, hvori han udskærer figurer af bl.a. elefanter og træer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Tyrkiet

 

 

Denne udskæring i byen Amasra ved Sortehavskysten forestiller en kærre, trukket af et udhungret æsel. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

USA

 

I Californien passerede jeg to steder, Garberville og Leggett, hvor man opbevarede hundredevis af kitschede træudskæringer. Et udvalg er vist nedenfor.

 

 

Indianere. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Pinocchio og den gode fé. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En venlig bjørn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den berømte ’Bigfoot’, et væsen i stil med yeti’en i Himalaya – en kæmpestor menneskelignende abe, som efter sigende skulle leve i skovene i det vestlige USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dette træsnit viser en kamp mellem en hvidhovedet havørn (Haliaeetus leucocephalus) og en puma (Puma concolor). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Gennem tusinder af år har ugler appelleret til folks fantasi gennem deres natlige levevis, deres lydløse flugt og deres mystiske tuden. De spiller ofte en rolle i indfødte folkeslags mytologi, og træsnit, som gengiver ugler, ses i mange kulturer verden rundt.

Amerikansk stor hornugle (Bubo virginianus), også kaldt Virginiaugle, har en kolossalt stor udbredelse, idet den findes fra Alaska og det nordlige Canada mod syd gennem hele USA til det sydlige Mexico og Guatemala, samt i to separate områder i Sydamerika, fra Columbia mod øst til det nordøstlige Brasilien, og endvidere syd for Amazon-bækkenet, fra det østlige Peru mod øst til Atlanterhavet og derfra mod syd til det nordøstlige Argentina.

En anden amerikansk fugl, stor blåhejre (Ardea herodias), er også vidt udbredt, idet den findes fra Alaska mod syd til den nordvestligste del af Sydamerika.

 

 

Disse vinduesfyldninger i Wendell Gilley Museum, Mount Island, Acadia National Park, Maine, viser træsnit af en amerikansk stor hornugle og en stor blåhejre. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne træskulptur forestiller ‘Charlie’, som er mascot for byen Charlton, Coos Bay, Oregon. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet marts 2018)

 

(Sidst opdateret maj 2022)