Armerede frø

 

 

Glat burre med frøstande, tynget ned af sne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kaj Halberg

 

 

 

Glat burre (Arctium lappa) er en statelig plante, som er to-årig. Det første år sætter den en roset af mørkegrønne blade og gør ikke synderligt væsen af sig, men det følgende år skyder en kraftig stængel op, og parasoller af rabarberlignende blade breder sig ud til alle sider. På undersiden af bladene finder man til tider æghobe af brun bjørnespinder (Arctia caja).

Stænglen har flere sidegrene, og i spidsen af dem sidder et væld af kurve med de dejligste rødviolette blomster. De tiltrækker mængder af svirrefluer, humlebier og sommerfugle. Hver af de smukke blomsterstande er omgivet af et panser af krogede pigge. Disse er dog ikke beregnet til forsvar, men til spredning af frøene. Når de er modne, løsnes hele blomsterkurven nemt, hvis fx en rævepels eller en ulden trøje strejfer den. Selv under blomstringen er piggene fæle, og vé den lille fugl eller flagermus, hvis vinge sætter sig fast i krogene. De går en langsom død i møde, medmindre de opdages af et rovdyr.

 

 

Glat burre har smukke rødviolette blomsterstande. Disse besøges af en nældens takvinge (Aglais urticae). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1975-87
Æghob af brun bjørnespinder på undersiden af et burre-blad. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Yderranden af blomsterstandene er forsynet med talrige kroge. På dette billede har den ene vinge af en blåmejse (Cyanistes caeruleus) sat sig fast i krogene, hvilket forårsagede fuglens død. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Her hænger en af vingerne hos en dværgflagermus (Pipistrellus sp.) fast i krogene. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I vintertiden
I oktober og november besøger stillitserne (Carduelis carduelis) flittigt de store vinterstandere af burre omkring gården, hvor de gør sig til gode med de store olieholdige frø. De flyvefærdige unger tigger stadig mad af forældrene, selv om de er gamle nok til selv at tage for sig af retterne. Somme tider ses op til 30 stillitser sammen i burrerne.

Om vinteren rager den tørre, raslende stængel op over sneen. Vinterstormene flår i den, hvorved de tilbageblevne frugtstande rives løs og blæser hen over snefladen. Til slut segner vinterstanderen under sneens og vædens pres, og der går en tid uden selskab af den statelige burre.

 

 

Frø af glat burre er et yndet fødeemne for Stillits. (Tegning copyright © by Jens Gregersen, december 2009)

 

 

Burre-frøstande med edderkoppespind og dug, fotograferet en mørk oktober-morgen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Bjørnelab
Plantens slægtsnavn Arctium er afledt af græsk arktos (‘bjørn’), en hentydning til burrerne, der vel kan minde om en bjørnelab. En autoritet siger, at artsnavnet lappa stammer fra et ord, der betyder ‘at gribe fat om’, mens en anden kilde påstår, at det er fra det keltiske ord llap (‘hånd’), altså mere eller mindre den samme betydning. Et af artens jyske folkenavne er skorpionstidsel, hvilket naturligvis også hentyder til burrerne.

Artens optræden i folketro og medicin er omtalt andetsteds på denne hjemmeside, se Planteliv: Planter i folketro og digtning.

 

 

 

(Oprettet februar 2017)

 

(Senest revideret april 2021)