Pattedyr på Vorsø

 

 

Portræt af grævling, Østermark, 14. maj 2020. (Foto copyright © by Morten Hilmer)

 

 

 

Kaj Halberg, Jens Gregersen, Jørgen Terp Laursen & Max E. Nitschke

 

 

To ræve kom løbende langt ude på isen syd for øen med kurs mod Kalven, hvor de har deres grav. Tre gråkrager kom hen over i stor højde, én af dem cirklede et par gange over den ene ræv, hvorefter den som et lyn styrtdykkede ned over det intetanende dyr. Kragen ramte næsten ræven, som hoppede mindst en halv meter op i luften af forskrækkelse. Den kiggede forvirret op på plageånden, som ’krah’-ende cirklede endnu et par gange over ræven, inden den satte kursen efter sine artsfæller.”

 

Kaj Halberg, dagbogsnotat januar 1982.

 

 

 

25 arter af pattedyr optræder eller har optrådt spontant på Vorsø. Hertil kommer måske ubestemte arter af flagermus. 4-5 arter af småpattedyr er kun fundet i uglegylp. Disse arter optræder næppe spontant på øen, men er sikkert fanget på fastlandet. De er præsenteret nederst på siden.

Adskillige afsnit nedenfor er en opdateret udgave af afsnit i bogen Vorsø – et fristed for naturen (red. Halberg & Gregersen 2010).

 

 

Talpidae Muldvarpe

 

Muldvarp Talpa europaea
Ret alm. Ses jævnligt, i perioden 1986-97 blev noteret 18 fund. Findes også på Kalven (Kjærgaard 1985). 4 konstateret i natuglegylp.

En sommerdag i 1988 krøb en unge rundt på gårdspladsen, ynkeligt pibende. Dens skind lå i valker hen ad ryggen og siderne og så ud til at være for stort til den. Jeg (KH) bar den hen til et nærliggende muldvarpeskud, som havde et åbent hul, for at sætte ungen derned, men det viste sig, at hullet var optaget. En Skrubtudse stak hovedet op og så meget fornærmet ud. Altså måtte jeg finde et andet hul til ungen.

 

 

Denne unge af Muldvarp krøb ynkeligt pibende rundt på gårdspladsen, 24. juni 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Soricidae Spidsmus

 

Vandspidsmus Neomys fodiens
Det blev førhen antaget, at Vorsø ikke byder på egnede levevilkår for denne art, men et ex. fandtes død i 2021. Med den stigende vandstand på øen er der nu ihvertfald egnede steder i grøfterne langs Østerskov og muligvis også i Havedammen.

Tidligere blev to kranier fundet i sløruglegylp, men dyrene kan sagtens være fanget på fastlandet.

 

 

Vandspidsmusen fra Vorsø, sammenlignet med en almindelig spidsmus. (Fotos copyright © by Kjeld T. Pedersen)

 

 

 

Almindelig Spidsmus Sorex araneus
Alm., vurderet efter 51-52 fund i uglegylp, samt fældefangster og dødfund. Høres ofte pibe. Kjærgaard (1985) fangede 10 individer i 1984, alle på hovedøen.

Bortset fra ugler er det kun få rovdyr, som æder spidsmus, utvivlsomt på grund af den stærke lugt, som disse dyr udsender fra deres analkirtel. Denne lugt benyttes til at markere territorium, afmærke fouragerings-stier, kommunikere med andre spidsmus, samt som forsvarsmekanisme. Ofte er det dog ikke tilstrækkeligt til at afholde rovdyr fra at bide dem ihjel, men lugten er så kraftig, at dyrene ikke æder dem. Derfor har vi ofte fundet døde spidsmus på reservatet.

 

 

Denne Almindelige Spidsmus blev sikkert bidt ihjel af en Ræv og efterladt på en sti, Vorsø, 23. august 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vespertilionidae Flagermus
Ses ret almindeligt. Gennem efteråret fouragerer dagligt 3-6 mindre flagermus i haven og ved husene. Flagermus overvintrer givet i flere af øens hule træer og måske på ladeloftet. Enkelte gange er set en mindre art over vandet i Vesterdam, muligvis Dam- eller Vandflagermus.

 

 

Brunflagermus Nyctalus noctula
Status ukendt. Kun konstateret én gang med sikkerhed, hørt ved gården 11/9-08.

 

 

Dværgflagermus sp. Pipistrellus pipistrellus/pygmaeus
To gange har JG fundet Dværgflagermus, hvis vinger havde sat sig fast i krogene på frøstande af glat burre (Arctium lappa). Gennem efteråret fouragerer dagligt 3-6 mindre flagermus i haven og ved husene, og 1 blev set hænge på en stenvæg ved hønsehuset 15/10-06. Det drejer sig sikkert om Dværgflagermus, men det er uvist hvilken art.

 

 

Studier af Dværgflagermus, Vorsø, oktober 2006. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)

 

 

Glat burres frøstande er forsynet med fæle kroge, som hænger fast i alt, hvad der kommer forbi. Her har en vinge af en Dværgflagermus sat sig fast i en burre. – Juli 2009. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Langøret Flagermus Plecotus auritus
Fåtallig. 1 fundet bag et skab i huset 18/8-91, op til 2 set inde i laden 12-24/7-95, 1-2 hørt ved gården 11/9-08.

 

 

 

Cricetidae Studsmus

 

Mosegris Arvicola amphibius
Alm., i nogle områder af øen meget alm., vurderet ud fra fund af ’skud’. Omkring 9% af byttedyrene fundet i gylp af Natugle og Slørugle var denne art, hvilket vidner om, at den er talrig. Iøvrigt er 9% Mosegrise som byttedyr en usædvanlig stor andel for de to nævnte uglearter (Laursen 2006). Arten er også registreret på Kalven og midterste Langø (Kjærgaard 1985).

 

 

Spor af Mosegris og Ræv i sne, Vorsø, 7. marts 1987. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nordmarkmus Microtus agrestis
Ret alm., ca. 44 % af byttedyrene i uglegylp var denne art. I 1984 blev samlet fanget 48 på Vorsø, Kalven, samt den vestlige og midterste Langø (Kjærgaard 1985).

Arten er i tilbagegang pga. vegetationsudviklingen på øen, og resultaterne af fældefangst indikerer, at den er fortrængt til få isolerede græsarealer uden træ- og buskvegetation. I 2006 blev der kun fanget få individer, alle i kystregionen på Sydmark.

 

 

Studier af Nordmarkmus, Vorsø. (Tegninger copyright © by Allan Malchau)

 

 

På et tidspunkt i løbet af vinteren er barken på denne unge hvidtjørn på Centralmark blevet ædt hele vejen rundt om stammen af Nordmarkmus. – 13. oktober 1989. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Muridae Ægte mus

 

Dværgmus Micromys minutus
Førhen meget alm. og formentlig tidligere det mest udbredte pattedyr på reservatet. Træffes især i græsvegetation langs stier og skovbryn samt omkring øens vandhuller. Reder fundet flere steder.

Dværgmusen er kendt for i nogle år at optræde i stort antal, hvilket blev iagttaget på Vorsø i oktober 1984. Der blev på hovedøen, Kalven og de tre Langøer i løbet af en uge fanget i alt 361, fordelt på 263 individer (Kjærgaard 1985). Arten er givet mere fåtallig i dag på grund af tilgroningen, men er dog stadig ret alm.

 

 

Husmus Mus musculus
Førhen alm. omkring gården, men nu formentlig uddød. Kjærgaard (1985) fangede i 1984 et individ af underarten Lys Husmus, ssp. musculus. Mørk Husmus, ssp. domesticus, er ikke registreret med sikkerhed på øen.

 

 

Brun Rotte Rattus norvegicus
Denne art er almindelig og vidt udbredt på øen, hvor den bl.a. lever af spildte føderester og nedfaldne unger i fuglekolonierne. Der er jævnligt set rottehuller langs den sydlige kyst, hvor rotterne udpræget lever af opskyllede blåmuslinger i tangen.

Ligeledes er fundet større boer mange steder i kanten af skovene, mest iøjnefaldende langs den store bevoksning af eg i den sydøstlige del af Vesterskov. Her ernærer Rotterne sig i høj grad af agern. I reder af Munk og Gransanger var æggene begnavet på en sådan måde, at de sandsynligvis var præderet af Rotte. Ved flere lejligheder er fundet rottedepoter med delvis fortærede Skrubtudser.

Da landbruget blev nedlagt i 1978, opholdt et stort antal Rotter sig i og omkring den store lade, hvor et kornmagasin var efterladt. Det nød natuglen godt af, fx blev 22. april 1980 fundet 12 rotteunger i en redekasse, der indeholdt 5 ugleunger – et usædvanlig stort kuld.

Rotten gør sig i dag især bemærket i og omkring hønsehuset, specielt om efteråret. Mellem november og marts er der fortrinsvis tale om voksne dyr, på andre årstider både unge og ældre dyr. I perioden 1987-2007 blev fanget 283 individer, som alle blev målt, og enkelte blev desuden vejet. Den længste målte 46 cm (totallængde), og den maksimale vægt var 394 g.

 

 

Brun Rotte, fanget i smækfælde, Vorsø, 3. december 1989. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)

 

 

 

Sciuridae Egern

 

Egern Sciurus vulgaris
Første iagttagelse af denne art er fra 10/12-06, hvor et rødbrunt individ blev set nær gården. Dernæst indvandrede den i 2018 og er siden tiltaget stærkt. Reder er fundet mange steder.

 

 

 

Leporidae Harer og kaniner

 

Hare Lepus europaeus
I landbrugets tid ret alm., sidste ynglefund fra 1979, hvor en hun satte 2 killinger (oplyst af Kresten Vorsø Kristensen). Efter landbrugets nedlæggelse rummer øen ikke egnet biotop for arten, i nyere tid blot tilfældig strejfgæst, kun 8 iagttagelser 1985-97, flest i forbindelse med isdække på Vejlen.

 

 

 

Canidae Hundefamilien

 

Ræv Vulpes vulpes
Allerede i 1930’erne indvandrede ræven til Kalven, hvor den kunne anlægge stabile grave i det kuperede terræn. Her kunne den desuden gøre sig til gode med æg og unger af de mange måger, som ynglede her (beskrevet på siden Ynglefuglene på Vorsø).

Ræven blev boende på Kalven, efter at den havde fordrevet hele mågekolonien. Det må formodes, at der var en god bestand af markmus i den lave græsvegetation. Men medvirkende til, at ræven foretrak Kalven, var også, at gårdens beboere holdt hund indtil 1979, så på Kalven var der størst fred.

Arten havde sikkert en fast bestand på øen i alle årene op til feltstationens oprettelse i 1979, men der foreligger kun få konkrete angivelser af iagttagelser. Fra efteråret 1985 til foråret 1991 blev foretaget konsekvente optegnelser om iagttagelser af dyrene, deres fodspor og ekskrementer, samt beboede rævegrave. I denne periode foreligger 375 observationer.

Rævens mobilitet og øens geografiske beliggenhed betyder, at der jævnligt sker udveksling af Ræve mellem Vorsø og fastlandet. Der ses ofte dyr og rævespor på vaden i Vejlen samt i vintertiden på isen.

I 1990 blev der konstateret udbrud af ræveskab på Vorsø. I sommeren 1991 ynglede arten ikke på øen, og det blev konkluderet, at den var uddød pga. skab. I de følgende år blev der kun gjort spredte iagttagelser i vinterhalvåret, mest af fodspor, og først fra 1995 var der igen en fast bestand.

Nu ser man atter dagligt rævespor rundt langs øens kyster og på vaden. Nogle år yngler der endog to par ræve på reservatet. I 2006 fandtes beboede gravkomplekser både på Kalven og i den vestlige del af Vestermark. Begge steder lå føderester, og græsset var fuldstændig fladtrampet af hvalpenes leg.

 

 

Unge og uerfarne Ræve kommer tit ind på gårdspladsen, og det er oftest dem, der tager gårdens høns. – 18. juli 1983. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne Ræv forsøgte at snuppe en ung Skarv, som endnu ikke kunne flyve og sad på en af de væltede stammer i Vesterdam. Men i stedet for at få en steg faldt Ræven i vandet. – 12. juli 1987. (Foto copyright © by Erik Thomsen)

 

 

En Ræv, som leder efter spiseligt i Vestre Remise, kigger op, da kameraet klikker, 22. maj 1978. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ræve-ekskrementer med hybenfrø og rester af krabbeskjolde, Vorsø, 19. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mustelidae Mårdyr

 

Odder Lutra lutra
I de senere år har JG flere gange set Odder på reservatet, første gang 15/3-19 lige ved landgangen, under højvande og stærk nordlig vind, hvor den kæmpede mod pålandsbølgerne. Et individ blev iagttaget 1/9-22 på lavt vand lige vest for Kalvøerne, og endelig var JG nær blevet løbet overende af en Odder mellem havedammen og Kulmade 1/12-22. Den kom fra Kulmade og løb ud i dammen, hvor den svømmede rundt og kikkede på ham – følte sig vel i sikkerhed.

Der er også set spor adskillige gange, mest omkring varderne og i nordøsthjørnet.

 

 

Husmår Martes foina
Øens mange hule træer og rige fødemuligheder giver arten gode livsbetingelser. Spor iagttages konstant over hele øen, og på gårdloftet findes ofte ekskrementer.

4/1-96 sås to Husmårer jage Rotter ved hønsehuset, men arten har tilsyneladende aldrig forgrebet sig på hønsene.

I 1982 fandtes i en brændestabel en mængde ekskrementer samt et fødedepot med fjer af bl.a. Ringdue, Stor Flagspætte og Stillits.

 

 

Husmår på loftet af den store stenlade, 1978. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)

 

 

 

Lækat Mustela erminea
Sandsynligvis ingen fast bestand, kun 2 fund. 2/4-80 blev 1 set på jagt efter rotter inde i laden, og 3/4-88 blev 1 fundet ihjelbidt.

 

 

Brud Mustela nivalis
14 obs. i perioden 1984-92, heraf 2 fanget i musefælder 1984 (Kjærgaard 1985). Nuværende status ukendt, ingen fund siden 1992.

 

 

Mink Neovison vison
Sandsynligvis ingen fast bestand, kun 3 fund. 1 set i laden 17-18/3-91, 1 fundet død 30/9-92, drevet i land på østkysten, samt 1 fanget i fælde 12/9-07.

 

 

Grævling Meles meles
Meget alm., mindst 2 beboede gravkomplekser. Det må formodes, at grævlingen i lighed med Ræven blev bortskudt, da Vorsø var legeplads for Grev Frijs af Frijsenborg og hans jagtfølge (se mere herom på siden Stenalderværksted, landbrug og naturreservat).

Grævlingen genindvandrede formodentlig til øen i 1930’erne. Den første dokumenterede oplysning om artens forekomst er fra 1936, hvor der sås fodspor på vejen (Jensen 1936-37).

Mellem 1986 og 1997 noterede observatørerne konsekvent iagttagelser af grævlinger og deres fodspor, beboede grave, samt opgravede boer af gedehamse og humlebier. I denne periode blev der gjort notater om 114 fund, og siden da er i sommertiden næsten dagligt set spor på stranden eller vaden.

I mange år har Grævlingen beboet et stort gravkompleks i den nordøstlige del af Østermark, anlagt i en ganske lav bakke nær Nordengen. I 1995 talte komplekset 8 beboede huller, i 2002 18 huller og i dag 30-35. På Kalven anlagde arten også et gravkompleks i den 9 m høje bakke, som har været beboet i flere perioder. Store komplekser er i de senere år også anlagt ved Tepotten samt ved Bankes Nakke på nordvestkysten.

De fleste steder i landet er Grævlingen nataktiv, men på Vorsø, hvor der er fred og ro, er arten også aktiv i dagtimerne. Mindst ét dyr holder også fast til på Kalven, hvor det ofte er iagttaget æde blåmuslinger eller lede efter spiseligt under tangen.

Om der finder en udveksling sted af dyr mellem øen og fastlandet er et åbent spørgsmål.

 

 

En Grævling leder efter spiseligt under opskyllet tang langs Kalvens sydkyst, men får så færten af fotografen og løber hen over vaden, 26. april 2022. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Grævlinge-grave, Østermark, april 2017. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Grævlinge-komplekset på Østermark omfatter mindst 30 huller. Her ses en familie uden for gravene, 7. juni 2020. (Foto taget af vildtkamera, copyright © by Morten Hilmer & Sussi Pagh)

 

 

Spor af Grævling på sydstranden, 8. august 2018. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Grævlinge-veksel, Kalven, 26. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Cervidae Hjorte

 

Rådyr Capreolus capreolus
Indtil 1979 var Rådyret kun strejfgæst på Vorsø. Bestanden af arten på fastlandet var dengang ikke så tæt. Desuden holdt bestyreren på Vorsø jagthund, og selv om den var velafrettet, var dens tilstedeværelse tilsyneladende nok til at forhindre, at øen kunne huse en fast bestand af Rådyr.

Efter feltstationens oprettelse i 1979 begyndte arten at optræde ret regelmæssigt, og den første Rå med lam blev set i 1983. Fra 1984 gik det stærkt med at indvandre i det ’nye’ område. Om vinteren blev set op til 4 dyr, om sommeren op til 5. Op gennem 1980’erne blev arten mere talrig, og der sås flokke på op til 10 dyr. Både i 1984, 1985 og 1990 blev set Råer med 3 lam. I 1989 havde mindst 5 bukke territorier på øen, og der var mindst 4 Råer med lam. I 1991 blev det fastslået, at der var mindst 6 Råer med lam.

Rådyret kunne kolonisere Vorsø så hurtigt, fordi øen ligger så tæt på land, at en konstant udskiftning mellem øens og fastlandets bestande er mulig. Året igennem ses jævnligt dyr på Langøerne og i Vejlen.

Fred og ro, og åbenbart også gode fødemuligheder, medvirkede til, at øen omkring 1991 var ved at være mættet med Rådyr. Vinterbestanden var 1990-91 på 15-20 dyr og 1991-92 på minimum 18 dyr.

Da Ræven, som tager en del rålam, uddøde af skab omkring 1991, eksploderede antallet af Rådyr på øen. Det blev vurderet, at efterårsbestanden talte 40-50 individer. Den tætte bestand og manglen på prædatorer blev efterhånden en trussel mod arten. Dyrene begyndte at dø af stressrelaterede sygdomme, såsom lungeorm og om foråret trommesyge. I 1991 blev fundet 4 døde dyr, i 1992 22, i 1993 ca. 15, i 1994 19 og i 1995 13.

I 1995 blev efterårsbestanden vurderet til 8-12 dyr, og siden 1996 har bestanden været ret stabil. Hver sommer er der mindst 3 Råer med lam, og efterårsbestanden er skønsmæssigt 10 dyr. Det stemmer godt overens med, at Ræven siden 1995 igen er fastboende og kan tolde af rålammene.

 

 

En Råbuk krydser Vesterdam, 1. juli 1993. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En Rå gør sig til gode med de saftige planter i en stor bevoksning af rød gåsefod i Vesterdam, 5. juli 1989. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dette udvalg af kastestænger af Rådyr blev indsamlet på Vorsø af Jens Gregersen gennem ca. 20 år. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rådyr-sæder i et tæppe af vorterod og hvid anemone, Østermark, 25. april 2019. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne unge skovtjørn er blevet fejet af en Råbuk, men har overlevet, Vesterskov, 1. maj 2022. I bunden et tæppe af vorterod og hvid anemone. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sikahjort Cervus nippon
Tidligere fåtallig gæst. Bestyrer Kresten Vorsø Kristensen iagttog dyr flere gange i vintrene 1956-57 og 1957-58, og han oplyste, at en hun havde sat lam på øen i 1965 (Madsen 1971). Endvidere så Kresten Vorsø et dyr vinteren 1983-84.

 

 

 

Phocidae Sæler

 

Spættet sæl Phoca vitulina
Fåtallig gæst, max. 2 individer 20/11-86. Sælerne ses mest på det dybe vand sydøst for øen, men har enkelte gange rastet på revlerne. En levende unge blev fundet på landgangsvejen 24/6-99. Nærmeste yngleplads for arten er Svanegrunden nær Endelave.

 

 

 

Phocoenidae Marsvin

 

Marsvin Phocoena phocoena
Ret alm. gæst. I perioden 1979-96 blev den noteret 55 gange trods det stenede og ret lavvandede område omkring reservatet. Arten er oftest set syd og sydøst for øen, som regel 1-2 individer ad gangen, men 22/4-96 iagttoges mindst 5. En hun med en unge sås sandsynligvis 5/12-89.

19/5-96 blev et marsvin observeret mavende sig mod øst i det lave vand i Vejlen. Da det ikke kunne lade sig gøre at få den ud på dybere vand, blev den med traktor og trillebør fragtet til sydkysten, hvor den blev lukket ud uden for revlerne. Den sundede sig lidt efter strabadserne og drønede så ud i fjorden. Dyret var omkring 120 cm langt og vejede ca. 25 kg.

 

 

 

Balaenopteridae Bardehvaler

 

Finhval Balaenoptera physalus
Poul Erik Fisker fandt omkring 1980 nogle hvalknogler i sydøsthjørnet af øen, som er blevet bestemt til Finhval. Den strandede for omkring 8000 år siden og menes at have været ca. 30 m lang. Stenalderfolk har forsøgt at anvende en af knoglerne, hvorved der er kommet slagmærker på den. Knoglerne befinder sig nu på Zoologisk Museum i København.

 

 

Knogler af Finhval fra Vorsø. På en af dem findes slagmærker. (Fotos copyright © by Poul Erik Fisker)

 

 

På museet findes to øresten af Finhval, givetvis fra det samme dyr, indsamlet på Vorsø i 1943. (Foto copyright © by Poul Erik Fisker)

 

 

 

Tvivlsomt forekommende arter
Herunder findes en oversigt over småpattedyr, som på reservatet kun er fundet i gylp af Natugle og Slørugle. De er sikkert fanget på fastlandet og optræder næppe spontant på reservatet.

 

Dværgspidsmus Sorex minutus
Ikke iagttaget på øen, men muligvis overset. 5 ex. fundet i gylp af Natugle og Slørugle. De kan udmærket være fanget på fastlandet.

 

 

Rødmus Clethrionomys glareolus
Trods gunstige levevilkår for arten er den ikke iagttaget på Vorsø. 3 fundet i uglegylp er sikkert fanget på fastlandet.

 

 

Sydmarkmus Microtus arvalis
Ikke iagttaget på Vorsø, men 12 ex. fundet i uglegylp. De er formentlig fanget på fastlandet, da øen ikke byder på egnede levevilkår for arten.

 

 

Skovmus/Halsbåndmus Sylvaemus sylvaticus/flavicollis
Ingen af disse to arter er iagttaget på Vorsø, men 16 individer af én eller begge arter fundet i uglegylp. Der er gunstige levevilkår for i hvert fald Halsbåndmus på øen.

 

 

 

Referencer
Halberg, K. & J. Gregersen (red.) 2010. Vorsø – et fristed for naturen. Eigil Holms Forlag.
Jensen, N.H. 1936-37. Fuglenotater fra Vorsø. Opbevares i Vorsø-arkivet.
Kjærgaard, J. 1985. Undersøgelse af pattedyrfaunaen på Vorsø. Gejrfuglen, 21(2):54-59. Østjysk Biologisk Forening.
Laursen, J.T. 2006. Danmarks Ugler. Apollo Books.
Madsen, H. 1971. Notater fra Vorsø i perioden 1947-71. Opbevares i Vorsø-arkivet.

 

 

 

(Oprettet maj 2021)

 

(Senest revideret januar 2023)