Kodrivere

 

 

Sne, der faldt den foregående aften, dækker delvis disse blomster af Primula irregularis, Tharepati, Helambu, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En frossen vanddråbe hænger ned fra en blomst af Primula sessilis, Dodi Tal, Asi Ganga-dalen, Uttarakhand, nordlige Indien. Sne, der faldt på planten den foregående aften, smeltede delvis, men frøs igen om natten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kodrivere (Primula) er en stor slægt med omkring 500 arter, hjemmehørende i tempererede områder på den nordlige halvkugle og i den sydlige del af Sydamerika, samt i tropiske bjergegne i Ethiopien, Indonesien og Ny Guinea. Et kærneområde for slægten er Centralasien, Kina og Himalaya, som rummer omtrent halvdelen af arterne.

 

‘Kopatter’
Navnet kodriver er afledt af dialektordet kodrevler, som betyder ’kopatter’, hvilket hentyder til de hængende blomster hos hulkravet kodriver (nedenfor).

To tyske folkenavne på denne art er Echte Schlüsselblume (‘ægte nøgleblomst’) og Himmelsschlüssel (‘nøgler til Himlen’). Ifølge legenden hørte Sankt Peter, at nogle afdøde prøvede at komme ind i Himlen ad bagvejen i stedet for ad den forreste indgang, hvor han vogtede. Han skyndte sig derfor om mod bagdøren, men undervejs tabte han sine nøgler, der slog rod og blev til kodrivere.

I den nordiske mytologi var kodriveren tilegnet Freja, gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed, på engelsk kaldt The Key Virgin (’nøgle-jomfruen’). Da hedningene omvendtes til kristendommen, blev planten i stedet tilegnet Jomfru Maria, hvilket gav anledning til et andet engelsk folkenavn, Our Lady’s keys (’Jomfru Marias nøgler’).

Det latinske slægtsnavn er diminutiv af prima (’den første’), hvilket hentyder til mange arters tidlige blomstring. Et stort antal af disse planter er særdeles hårdføre, se de to billeder øverst på siden.

 

Europæiske kodrivere
Alperne alene er hjemsted for 25 kodriver-arter. Et udvalg af disse kan studeres på siden Planteliv: Flora i Alperne og Pyrenæerne.

 

Primula elatior Fladkravet kodriver
Denne plante er udbredt i næsten hele Europa, mod nord til Danmark og Sydsverige, samt i det nordlige Asien, mod øst til Altai-bjergene. I Danmark er den almindelig på øerne, men findes kun ganske få steder i Jylland. Den vokser fortrinsvis i lyse løvskove, hvor den blomstrer inden løvspring. I Alperne vokser underarten intricata i åbne områder i store højder.

 

 

Fladkravet kodriver, fotograferet i en løvskov langs Ørbæk Å nær Nyborg. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fladkravet kodriver, underarten intricata, Grossglockner, Østrig. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula farinosa Melet kodriver
Denne fine lille plante har en meget vid udbredelse, fra Nordeuropa tværs over det nordlige Asien, med isolerede bestande i Sydeuropas bjergegne. Det latinske navn, og dermed det danske navn, er afledt af latin farina (‘mel’), hvilket sigter til de fine ‘gryn’ på stænglen.

 

 

Melet kodriver danner ofte store bestande, som her på en strandeng nord for Listed, Bornholm. Planten med blå blomster er almindelig vibefedt (Pinguicula vulgaris). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Melet kodriver, Listed, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula glutinosa Klæbrig kodriver
Denne art kan kendes på de stive, oprette, rundtakkede, kødfulde og klæbrige blade, samt de blåviolette blomster, hvis bæger er dækket af mørke højblade. Denne art er udbredt i de centrale og østlige Alper, hvor den ofte vokser i store højder, op til 3250 m. Det latinske artsnavn er afledt af latin gluten (‘lim’), hvilket sigter til de klæbrige kirtler på bladene.

 

 

Klæbrig kodriver, Stubachtal, Hohe Tauern, Østrig. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula minima Dværg-kodriver
Denne art adskiller sig fra øvrige medlemmer af slægten ved de ret store, dybt indskårne kronblade samt de diminutive blade. Den er ret almindelig i den østlige halvdel af Alperne, hvor den vokser i højder mellem 2000 og 3000 m.

 

 

Dværg-kodriver, fotograferet i Grossglockner-området, Østrig. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula veris Hulkravet kodriver
Denne kønne plante er almindelig i tempererede egne af Europa og Asien. Det latinske artsnavn er genitiv-formen af ver (’forår’), hvilket sigter til artens blomstringstid.

Arten har været anvendt i folkemedicinen i hundreder af år. Denne brug er beskrevet på siden Planteliv: Planter i folketro og digtning.

I skuespillet En skærsommernatsdrøm, af William Shakespeare (1564-1616), optræder en gavtyv af en nisse, Robin Goodfellow, som møder en alf. Han spørger hende, hvad hun laver, og hun svarer:

 

And I serve the fairy queen
To dew her orbs upon the green,
The cowslips tall her pensioners be,
In their gold coats spots you see,
Those be rubies, fairy favours,
In those freckles live their saviours,
I must go seek some dewdrops here,
And hang a pearl in every cowslip’s ear.

 

Oversat til dansk:

 

Jeg er alfedronningens tjener,
jeg hænger dugdråber på hendes blomster i græsset.
De høje kodrivere er hendes undersåtter.
På deres gyldne kåber ser du pletter,
som er rubiner – gaver fra alferne.
Deres søde duft kommer fra disse fregner.
Nu må jeg gå for at finde nogle dugdråber
og hænge en perle-ørenring på hver eneste kodriverblomst.

 

 

Bornholm 2017
Bornholm 2017
På disse billeder vokser hulkravet kodriver på en skrænt neden for ruinen af Hammershus, Bornholm. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula vulgaris Storblomstret kodriver
Denne art, som ofte kaldes P. acaulis, er en af de tidligst blomstrende planter i Danmark – i milde år er den fremme allerede i begyndelsen af marts. Den er hjemmehørende i Europa, det nordvestlige Afrika og det sydvestlige Asien, mod øst til Iran, fordelt på tre underarter, hvoraf nominatracen vulgaris, som er udbredt i Nord-, Vest- og Sydeuropa, har lysegule blomster, mens balearica, der er endemisk på de Baleariske Øer, har hvide blomster, og sibthorpii, som er udbredt på Balkan og i det sydvestlige Asien, har lyserøde, røde eller purpurfarvede blomster.

 

 

Storblomstret kodriver, Møns Klinteskov. På det øverste billede ses også vorterod (Ranunculus ficaria) og hvid anemone (Anemone nemorosa). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kodrivere i Himalaya
Kodrivere opstod sandsynligvis i Himalaya, hvor der forekommer et mylder af arter, omkring 72 i alt. De varierer betragteligt i størrelse, fra 5 cm høje dværge til robuste planter på næsten en meters højde. Nedenfor præsenteres en lang række arter, som alle er grundigere omtalt på siden Planteliv: Flora i Himalaya.

 

Primula atrodentata
Denne diminutive plante findes i åbne områder i 3500-4900 meters højde, fra Uttarakhand i det nordvestlige Indien mod øst til det sydøstlige Tibet.

 

 

Primula atrodentata, fotograferet i Khumbu-området i det østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula denticulata
Den almindeligste kodriver-art i Himalaya, hvor den vokser i åbne skove og græsklædte arealer mellem 1500 og 4500 m, fra Afghanistan mod øst til Myanmar. Generelt bliver blomsterstandene hos denne særdeles variable art kraftigere og tættere med stigende højde.

 

 

Primula denticulata er meget almindelig omkring Annapurna Base Camp, centrale Nepal, hvor dette billede blev taget. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Primula denticulata, Khumbu, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula edgeworthii
En talrig art i skove i det vestlige Himalaya, fra Himachal Pradesh mod øst til det centrale Nepal, i højder mellem 2100 og 4100 m. De violette, langstilkede blomster vokser op direkte fra bladrosetten.

 

 

Primula edgeworthii, fotograferet i Annapurna-området i det centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula geraniifolia
Som dens navn antyder, minder bladene af denne art om bladene hos visse arter af storkenæb (Geranium). Den vokser fortrinsvis på fugtige skrænter i skove mellem 2700 og 4600 meters højde, fra det centrale Nepal mod øst til det sydvestlige Kina.

 

 

Primula geraniifolia, Gorjegaon, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula glomerata
Denne art er udbredt mellem det vestlige Nepal og det sydøstlige Tibet. Den kendes nemt på de lysende blå blomster, der er samlet i et meget tæt hoved.

 

 

Primula glomerata, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. I baggrunden ses blade af en potentil-art, Potentilla peduncularis, samt en lille rhododendron. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula irregularis
Denne kønne art er ret almindelig i skove mellem 2700 og 3500 meters højde, fra det vestlige Nepal mod øst til Sikkim. Et billede af den ses øverst på siden.

 

 

 

Primula macrophylla
En høj og rank plante, som er udbredt i Centralasien og Himalaya, hvor den vokser på enge mellem 3300 og 4800 meters højde. Bladene er helrandede og lancetformede, melede på undersiden og indtil 30 cm lange, mens blomsterne er lilla eller purpurfarvede.

 

 

Primula macrophylla er meget almindelig i Khumbu-området i det østlige Nepal, hvor dette billede er taget. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula primulina
En diminutiv plante, som nemt kendes på blomsterne, der har en dusk af hvide hår i svælget. Blomsterfarven varierer fra lyseblå til blåviolet. Arten vokser i åbne områder i store højder, mellem 3600 og 5000 m, fra Uttarakhand i det nordlige Indien mod øst til det sydøstlige Tibet.

 

 

Primula primulina, Gokyo-dalen, Khumbu, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula rotundifolia Rundbladet kodriver
Endnu en ganske lille plante, som vokser på klipper mellem 3500 og 5000 meters højde. Den har en ret begrænset udbredelse, fra Nepal mod øst til det sydøstlige Tibet.

 

 

Rundbladet kodriver, Khumbu, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula sessilis
Denne art kan kendes på, at den har takkede, stærkt rynkede blade, samt ovale kronblade, som ender i en enkelt, brat tilspidset tand. Denne art er ret almindelig i skove mellem 2100 og 3700 meters højde, fra Kashmir mod øst til det vestlige Nepal. Endnu et billede af arten ses øverst på denne side.

 

 

Primula sessilis, Dodi Tal, Asi Ganga-dalen, Uttarakhand, nordlige Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula sikkimensis Sikkim-kodriver
Denne smukke og statelige, næsten meterhøje plante vokser i våde enge mellem 2900 og 4800 meters højde, fra det vestlige Nepal mod øst til det sydvestlige Kina.

 

 

Denne Sikkim-kodriver blev observeret i Khumbu-området i det østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula strumosa Golden-eyed primrose
Denne art har normalt svovlgule blomster, men den hybridiserer gerne med den violette P. calderiana, hvilket kan resultere i gule, hvide, blå og violette blomster i én og samme bestand. Den er udbredt i det østlige Himalaya, fra Nepal mod øst til Kina, og vokser i højder mellem 3500 og 4300 m.

 

 

Nepal 2013
Disse billeder er fra Ghunsa-dalen i det østlige Nepal, hvor Primula strumosa er meget almindelig. På det nederste billede er en blomsterstand blevet bøjet ned mod jorden af snefald. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula stuartii
Denne statelige plante er udbredt fra Himachal Pradesh mod øst til Sikkim, hvor den træffes mellem 3600 og 4500 meters højde.

 

 

Primula stuartii er meget almindelig i Great Himalayan Nationalpark, Himachal Pradesh, hvor dette billede stammer fra. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula wollastonii
Med sine åbne, klokkeformede blomster adskiller denne art sig tydeligt fra de fleste andre arter i slægten. Den har en ret begrænset udbredelse i det centrale og østlige Nepal samt det sydlige Tibet, voksende i højder mellem 3600 og 4900 m.

 

 

Primula wollastonii, Gokyo-dalen, Khumbu, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kodrivere med adskillige blomsterstande
Blomsterstanden hos nogle kodriver-arter er arrangeret i adskillige skærme op ad stænglen, hvorved den adskiller sig fra de fleste andre arters. Her vises to eksempler.

 

Primula floribunda
Denne art med guldgule blomster vokser på klippevægge, fra Afghanistan østpå til det vestlige Nepal.

 

 

Primula floribunda, observeret i en fugtig vejkant, Uttarakhand, nordlige Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Primula miyabeana
Denne art er vildtvoksende i det centrale Taiwans bjerge, men dyrkes også ofte, hvilket kan gøre det vanskeligt at afgøre, om en bestand er oprindelig eller forvildet fra dyrkning.

 

 

Primula miyabeana, Alishan National Forest. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hybrider
Hvor hulkravet, storblomstret og/eller fladkravet kodriver vokser sammen, ses undertiden hybrider mellem dem. På Møn træffes alle tre arter i Klinteskoven og Jydelejet, og her er glimrende muligheder for at studere hybriderne mellem dem.

 

 

LFM 1987-2016
Hybrider mellem hulkravet og storblomstret kodriver, Møns Klinteskov. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hybrider mellem mellem fladkravet og storblomstret kodriver, Møns Klinteskov. På det øverste billede ses tillige gul anemone (Anemone ranunculoides). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kodrivere som offergave
I Himalaya er ofringer til stenvarder, hellige træer og lignende et levn fra animismen, som herskede i disse egne inden hinduismens og buddhismens indtog. Mændene på billedet herunder placerer en offergave af blomster, bestående af gule Primula stuartii, gule Geum elatum, samt blå og hvide Anemone obtusiloba, på en stenvarde – en helligdom viet til en lokal hinduistisk gudinde, beliggende på toppen af bjerget Rakhundi (3622 m), Great Himalayan Nationalpark, Himachal Pradesh, Indien. Denne gudinde er sandsynligvis en form af Devi, guden Shivas shakti (kvindelige aspekt), idet treforken er et symbol på Shiva.

Anemone obtusiloba og Geum elatum er omtalt på siden Planteliv: Flora i Himalaya, mens animismen er beskrevet på siden Religion: Animisme.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet august 2017)

 

(Senest opdateret juli 2021)