Hvirvelløse dyr i Costa Rica og Guatemala

 

 

Denne Argiope-hjulspinder i Cahuita, Limón, Costa Rica, har fanget en løvgræshoppe og er nu i færd med at vikle den ind i silketråde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bladskærermyrer (Atta cephalotes) vandrer i kolonne med afskårne bladstumper, hævet over ryggen som faner, Puerto Jiménez, Peninsula de Osa, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taeniopoda reticulata, en stor græshoppe, Tortuguero Nationalpark, Limón, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

På denne side omtales en række dyrearter, som jeg observerede under et 7 uger langt ophold i Guatemala oktober-november 1998, samt en måneds ophold i Costa Rica januar-februar 2012. De er opdelt i sektioner med edderkopper, insekter og krebsdyr. Inden for hver gruppe er familier, slægter og arter præsenteret i alfabetisk rækkefølge.

Et antal billeder, som viser ubestemte arter, er også bragt. Hvis du er i stand til at identificere en eller flere af disse arter, eller finder du fejl på siden, vil jeg være taknemmelig for at modtage en email. Adressen nederst på siden kan benyttes.

 

 

Edderkopper

 

Araneidae Hjulspindere
Denne familie, som omfatter mere end 3000 arter, findes verden over: Den er velkendt for de fleste, dels fordi mange af arterne er farvestrålende, dels fordi deres spind ofte findes i haver og langs veje.

Disse edderkopper kaldes for hjulspindere, idet de spinder et cirkulært spind, ophængt i vegetation, hegn eller andet. De spinder først en ramme eller et ’skelet’ af tråde uden klæbrige dråber, inden de tilføjer de sidste spiraler, hvor de hæfter limdråber på trådene.

 

Argiope
Medlemmer af denne slægt af hjulspindere, der omfatter omkring 90 arter, findes i alle varmere områder på kloden. Deres spind er ret stort og ofte temmelig usynligt, med undtagelse af et snehvidt mønster i centrum, som består af tæt spundne silketråde, der former et X eller et zigzag-mønster.

Edderkoppen sidder ofte i midten med et benpar i de fire retninger af X’et eller på linje med zigzag-mønsteret. Dette bevirker, at dyret ofte er særdeles synligt, og mange videnskabsfolk har spekuleret over formålet med fremstillingen af dette mønster. En af teorierne går på, at dets synlighed kan forhindre større dyr i tilfældigt at ødelægge spindet. Forskning har også vist, at mønsteret tilbagekaster ultraviolet lys, hvilket muligvis tiltrækker byttedyr.

 

 

Argiope, Cahuita, Limón, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne Argiope sidder i sit spind med benene på linje med den X-formede figur, Cahuita. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mønsteret af silketråde i denne lille Argiopes spind er særdeles iøjnefaldende, men edderkoppen selv er godt camoufleret. – Reserva Nacional Hacienda Baru, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Gasteracantha Torn-hjulspindere
En slægt med mindst 60 arter, som er udbredt i de fleste varmere områder verden rundt. De lever kun i kort tid efter klækningen. Hunnerne dør efter at have lagt æg, hannerne nogle få dage efter at have deponeret deres sæd i hunnen.

Slægtsnavnet er afledt af græsk gaster (‘mave’) og acantha (‘torn’), hvilket sigter til et antal torne, som regel 6, der fra underkroppen rager frem under et skjold, som dækker overkroppen. Tornene og skjoldet skal afskrække fjender fra at æde dyret.

 

Gasteracantha cancriformis
Denne art er vidt udbredt i Amerika, hjemmehørende fra det sydlige USA mod syd gennem Mellemamerika og Caribien til det centrale Sydamerika. Den lever i ret åbne områder, bl.a. skovkanter og haver.

Farven på disse dyr varierer kolossalt. Skjoldet kan være rødt, gult, hvidt eller sort, tornene sorte eller røde. Hunnerne bliver op til 1 cm lange og 1,3 cm brede, mens hannerne kun er op til 3 mm lange. Hunnen har spidse torne, mens de er butte hos hannen.

Artsnavnet er afledt af latin cancer (‘krabbe’) og forma (‘form’), hvilket sigter til det krabbelignende skjold.

 

 

Gasteracantha cancriformis hun, Puerto Jiménez, Peninsula de Osa, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nephila
En markant slægt af hjulspindere, som omfatter ca. 23 arter, udbredt i tropiske og subtropiske områder verden rundt. Hunnen, som er adskillige gange større end hannen, kan have en kropslængde på op til 6 cm, og hvis benene regnes med, er den op til 15 cm lang. Hannens kropslængde er blot op til 6 mm.

Slægtsnavnet er afledt af græsk nein (’at spinde’) samt philos (’holde af’), altså ’den der holder af at spinde’. Disse arters spind er kolossalt store, op til 2 m tværmål, og trådene, som fastholder nettet, er meget længere. Spindene af adskillige hunner er ofte forbundet og dækker tilsammen mange kvadratmeter. Det rapporteres, at små fugle og flagermus undertiden fanges i disse stærke spind.

 

Nephila clavipes
Denne art er udbredt i et kolossalt stort område, fra USA mod syd til det sydlige Sydamerika. Nogle autoriteter placerer den i slægten Trichonephila.

 

 

Oversiden af en hun af Nephila clavipes, Reserva Nacional Hacienda Baru, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Undersiden af en hun, Cahuita, Limón, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Theraphosidae Taranteller
En meget stor gruppe af store og ofte hårede edderkopper med 156 slægter og over 1000 arter. De findes på alle kontinenter med undtagelse af Antarktis.

Det danske navn stammer oprindeligt fra Lycosa tarantula, en håret ulveedderkop fra Sydeuropa. Navnet refererer til den italienske by Taranto. Type-eksemplaret blev formodentlig indsamlet dér. Senere blev ordet tarantel anvendt for mange store jordlevende edderkopper, specielt medlemmer af familien Theraphosidae.

 

Tliltocatl
En lille slægt med 7 arter, som er hjemmehørende i Mexico og Mellemamerika. De var førhen placeret i slægten Brachypelma.

Habitatødelæggelse og indsamling til kæledyrsindustrien har medført, at disse to slægter nu er beskyttet i henhold til reglerne i CITES (konventionen omkring international handel med truede arter).

Slægtsnavnet er afledt af Nahuatl-ordene tlil (‘sort’) og tocatl (‘edderkop’).

 

Tliltocatl sabulosus
Forekomsten af denne art, som førhen blev kaldt for Brachypelma sabulosum, er begrænset til Guatemala. Dens farve er overvejende sort, med rødlige eller brunlige hår på bagkroppen. Hunnerne opnår en længde på 7 cm, mens hannerne er mindre.

Artsnavnet er afledt af latin sabulo (‘groft sand’ eller ‘grus’), således ‘lever i grus’.

 

 

Tliltocatl sabulosus, Tikal Nationalpark, Guatemala. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Insekter

 

Coleoptera Biller
Med omkring 400.000 arter er denne orden langt den største af alle, idet den omfatter næsten 40% af de beskrevne insekter og omkring 25% af alle kendte dyrearter. Biller er udbredt over næsten hele verden og mangler kun i polarområderne. Nye arter beskrives ofte.

 

Curculionidae Snudebiller
En af klodens største dyrefamilier med omkring 6800 slægter og mindst 83.000 arter.

 

 

Snudebille, Chato-vulkanen, Volcán Arenal Nationalpark, Cordillera de Tilarán, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hemiptera Næbmunde
Medlemmerne af denne orden er en meget stor gruppe af insekter, der tæller omkring 80.000 arter på verdensplan. De omfatter mange overfamilier, bl.a. bredtæger m.fl. (Pentatomoidea), ildtæger m.fl. (Pyrrhocoroidea), cikader (Cicadoidea), bladlus (Aphidoidea), samt Fulgoroidea.

Disse dyr er meget forskelligartede, men har det tilfælles, at de har stikkende munddele, hvormed de suger plantesaft eller i nogle tilfælde bløddele af andre dyr. Deres munddele er indeholdt i et næb, kaldt rostrum, der normalt holdes under kroppen, når det ikke er i brug. Næbmunde er ofte forsamlet i store, tætte flokke på sten, mure og andre steder.

 

Pyrrhocoridae Ildtæger
Denne familie af farvestrålende tæger rummer over 300 arter, udbredt over det meste af verden.

 

Dysdercus
En vidt udbredt slægt med omkring 70 arter, som findes i tropiske egne kloden rundt. Et antal arter lever af bomuldsplanter og efterlader en gulligbrun plet på bomulden, som er umulig at vaske af. Dette er baggrunden for disse arters engelske navn, ‘cotton stainers’.

 

Dysdercus concinnus
Dette dyr findes fra den sydligste del af USA mod syd til det nordlige Sydamerika. Dens fødeplante er ofte Malvaviscus arboreus, som på engelsk kaldes for Turk’s cap, heraf navnet Turk’s cap bug.

Artsnavnet er latin og betyder ‘køn’ eller ‘behagelig’.

 

 

Dysdercus concinnus, Palo Verde Nationalpark, Guanacaste, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Uidentificeret tæge, Reserva Nacional Hacienda Baru, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hymenoptera Årevingede insekter
En stor orden med over 150.000 arter, omfattende bl.a. bier, gedehamse, hvepse, myrer og savfluer.

 

Formicidae Myrer
En meget stor familie med et estimeret antal af 22.000 arter.

Familienavnet er afledt af formica, det latinske ord for disse dyr.

 

Atta Bladskærermyrer
Denne slægt, som rummer mindst 17 arter, er udbredt fra det sydlige USA mod syd til Paraguay og det nordlige Argentina.

Disse unikke myrer skærer små bladstumper af ved hjælp af deres skarpe munddele, hvorefter de bringer dem til deres underjordiske bo, hævet over ryggen som faner.

Nede i boet har myrerne ‘haver’, hvor de dyrker en svamp af familien Lepiotaceae. Den friske vegetation anvendes som næring for denne svamp, og myrerne fjerner mug og parasitter fra svampen. På myrerne vokser bakterier, som udskiller kemiske stoffer, der virker som pesticider. Myrerne er i stand til at sanse, hvis en bestemt plante er giftig for svampen, og i så fald indsamler de den ikke mere.

Svampen anvendes som føde for myrelarverne, mens de voksne myrer lever af plantesaft. Larverne behøver svampen for at overleve, mens svampen er afhængig af myrerne for at overleve – et perfekt eksempel på symbiose.

Boet, der kan være op til 7 m dybt, er placeret på en sådan måde, at en brise kan fjerne farlig kuldioxid, der udskilles af svampen. (Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Leafcutter_ant, med en liste over referencer)

Slægtsnavnet er latin og kan oversættes som ‘den der går på spidsen af tæerne’.

 

Atta cephalotes
En vidt udbredt art, som forekommer fra Mexico mod syd til Bolivia og det nordøstlige Brasilien.

Artsnavnet er afledt af oldgræsk kephale (‘hoved’), således ‘med et (stort) hoved’.

 

 

Atta cephalotes skærer bladstumper af og vandrer i kolonne med dem, hævet over ryggen som faner, Puerto Jiménez, Peninsula de Osa, Costa Rica. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Pseudomyrmex Akaciemyrer
Disse trælevende, hvepselignende myrer, som omfatter omkring 155 arter, er vidt udbredt i varme egne, fra det sydlige USA mod syd til Chile og Argentina.

Et antal arter lever i symbiose med forskellige akaciearter (Vachellia). Myrerne angriber ethvert dyr, som vil æde af bladene, idet de dræber insekter og stikker mulerne på større græssende dyr. Selv epifytiske planter destrueres. Myrerne renser også jordbunden omkring træet for opvoksende kimplanter. Til gengæld lever myrerne inde i opsvulmede torne og grene på træet, hvor de er beskyttet mod fjender.

Slægtsnavnet er afledt af oldgræsk pseudes (‘falsk’) og myrmex (‘myre’).

 

Pseudomyrmex ferruginea
Denne orangebrune myre, der bliver indtil 3 mm lang, er udbredt fra det centrale Mexico mod syd gennem Mellemamerika til Columbia. Den lever i symbiose med tyrehornsakacie (Vachellia collinsii).

Artsnavnet er latin og betyder ‘rustfarvet’, afledt af ferrum (‘jern’).

 

 

Pseudomyrmex ferruginea på torne af tyrehornsakacie, Palo Verde Nationalpark, Guanacaste, Costa Rica. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vespidae Sociale gedehamse
Denne familie omfatter de bedst kendte hvepse, de sociale gedehamse, der lever i store boer, centreret omkring en æglæggende dronning, omgivet af en mængde sterile arbejdere.

Størsteparten af de øvrige hvepse er enligtlevende, hvor hver hun bygger en mindre rede og selv opfostrer larverne, eller den graver hulheder i jorden, hvori den placerer bedøvede insekter, som den lægger æg på.

 

Polistes
En meget stor slægt med mindst 220 arter, som forekommer næsten overalt på kloden. Et af slægtens engelske navne er umbrella wasps (‘paraplyhvepse’), som sigter til formen på boet hos mange arter.

Slægtsnavnet er oldgræsk og betyder ‘grundlægger af en by’.

 

Polistes carnifex
Artsnavnet på denne meget store, gule og brune gedehams er latin og betyder ‘bøddel’ eller ‘morder’, oprindeligt fra carnis (‘kød’), kombineret med endelsen fex (‘den som fremstiller’), således ‘kødmager’ (slagter). Navnet sigter til artens smertefulde stik.

Den er vidt udbredt, idet den findes fra det sydlige USA mod syd til det nordlige Argentina. Den lever i små kolonier, som etableres af en dronning, som bygger et bo under tagskæg eller hængende ned fra grene.

 

 

Polistes carnifex, Palo Verde Nationalpark, Guanacaste, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Lepidoptera Sommerfugle
Omkring 126 familier og 180.000 arter er beskrevet i denne orden. Navnet betyder ‘skælvinge’, afledt af oldgræsk lepis (‘skæl’) og pteron (‘vinge’).

Modsat den almindelige opfattelse, at dagsommerfugle og natsværmere udgør to forskelligartede grupper, har genetisk forskning vist, at dagsommerfugle simpelthen er en gruppe relativt sent udviklede, farvestrålende, dagaktive natsværmere, som udgør overfamilierne Hesperioidea (bredpander) og Papilionoidea, hvor sidstnævnte består af familierne Lycaenidae (blåfugle, ildfugle m.fl.), Nymphalidae (takvinger), Papilionidae (svalehaler og fuglevinger), Pieridae (hvidsværmere, høsommerfugle m.fl.), samt Riodinidae (metalmærker eller metalvinger).

 

Nymphalidae Takvinger
Med over 6000 arter er dette den største familie af dagsommerfugle, udbredt på alle kontinenter med undtagelse af Antarktis. I dag rummer familien en række underfamilier, som tidligere var særskilte familier, bl.a. Heliconiinae, Danainae og Satyrinae.

På engelsk kaldes disse sommerfugle for brush-footed butterflies, hvilket sigter til nogle børster på forbenene af et antal arter. Et andet engelsk navn er four-footed butterflies, hvilket skyldes, at mange af arterne kun står på fire ben, mens de to forreste, som er reducerede, ofte er rullet op.

 

Anartia
En lille slægt med 5 arter, som forekommer i det sydlige USA, Caribien, Mexico, Mellemamerika, samt størsteparten af Sydamerika.

I bogen Catalogus etymologicus Coleopterorum et Lepidopterorum (R. Friedland & Sohn, Berlin, 1887) nævner L. Glaser, at Anartia er en “prins af kasten Solens Børn” i den indiske mytologi.

 

Anartia fatima
Denne almindelige art er udbredt fra det sydlige Texas mod syd gennem Mexico og Mellemamerika til Panama. Den lever i åbne habitater og sekundær skov, og den observeres ofte langs floder.

Fatima er et kvindenavn af arabisk oprindelse, som betyder ‘den skinnende’. Det var navnet på profeten Muhammeds datter, og af denne grund kalder mange muslimer deres datter for Fatima.

 

 

Anartia fatima, Tikal Nationalpark, Guatemala. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Anartia fatima, Palo Verde Nationalpark, Guanacaste, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Anartia jatrophae
En anden almindelig sommerfugl, som omfatter 7 underarter, udbredt i Florida, Caribien, Mexico, Mellemamerika, samt størsteparten af Sydamerika, mod syd til Argentina.

Artsnavnet er latin og betyder ‘af Jatropha’. Larver af denne art er dog aldrig set æde af planter af slægten Jatropha. En sætning i beskrivelsen af type-eksemplaret var “Habitat in Jatropha Americes.” Dette sigter muligvis til en uidentificeret lokalitet.

 

 

Anartia jatrophae, Palo Verde Nationalpark, Guanacaste, Costa Rica. Dyret på øverste billede fouragerer i Melanthera-blomster. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Caligo Ugle-sommerfugle
En slægt med omkring 22 arter af meget store sommerfugle, hvoraf de største har et vingefang på op til 20 cm. De forekommer i forskellige skovtyper, fra Mexico mod syd til Brasilien.

Slægtsnavnet er latin og betyder ‘mørke’, hvilket sigter til, at disse sommerfugle hovedsagelig flyver i tusmørke. Det danske navn hentyder til de store øjepletter på undersiden af vingerne, der minder om ugleøjne.

 

Caligo illioneus
Denne art har et vingefang på op til 15 cm. Den er hjemmehørende fra Costa Rica mod øst til Guayana og det nordøstlige Brasilien, samt i det vestlige Sydamerika mod syd til Bolivia og Paraguay. Den forekommer også på Trinidad.

Artsnavnet hentyder til en person i den græske mytologi, hvor der optræder mindst fire personer med navnet Ilionesus. Ifølge en kilde sigter navnet til en ledsager af den trojanske helt Aeneas, som først nævnes af Homer i Iliaden. Ilionesus var en af de overlevende, da Aeneas og hans folks skibe blev fanget i en forfærdelig storm. Han ledede de overlevende til Italien, hvor de grundlagde Rom.

 

 

Caligo illioneus, Reserva Nacional Hacienda Baru, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Greta
En slægt med omkring 25 arter, som forekommer fra Mexico og Caribien mod syd til størsteparten af Sydamerika.

Slægtsnavnet er en forkortelse af navnet Margareta, som er afledt af oldgræsk margarites (‘perle’), hvilket sigter til de perlehvide markeringer på vingerne hos adskillige arter. Det engelske navn på disse sommerfugle er clearwing butterflies, hvilket hentyder til mange af arternes gennemsigtige vinger.

 

Greta oto
Denne spektakulære sommerfugl har gennemsigtige vinger, en tilpasning, som camouflerer dyret. På spansk kaldes den for espejitos (‘små spejle’), hvilket hentyder til vingerne. Artens normale udbredelsesområde er fra det sydlige Mexico mod syd til det centrale Brasilien. Den er dog kendt for at kunne strejfe langt uden for dette område og er blevet observeret så langt mod nord som Texas og så langt mod syd som Chile.

Artsnavnet er oldgræsk, afledt af ous (‘øre’). Hvad det sigter til, er uklart.

 

 

Greta oto, Volcán Arenal Nationalpark, Cordillera de Tilarán, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Heliconius
En slægt med omkring 30 arter, som forekommer fra de sydligste dele af USA mod syd til det nordlige Argentina.

Slægtsnavnet er afledt af oldgræsk helix (‘spiral’), hvilket sigter til, at tungen hos disse sommerfugle er rullet op i en spiral. Navnet virker lidt besynderligt, da tungen hos de fleste sommerfugle er rullet op i spiral i hvilestilling.

Et engelsk navn på disse sommerfugle er longwings, hvilket hetyder til de lange, smalle vinger.

 

Heliconius erato
Denne markante sommerfugl er opdelt i mindst 28 underarter og er udbredt i et kæmpemæssigt område, fra det sydligste USA mod syd til det nordlige Argentina. Værtsplanter omfatter bl.a. adskillige arter af slyngplanter af slægten Passiflora (passionsblomster).

Da denne sommerfugl smager ilde, undgåes den af de fleste prædatorer, men ædes en gang imellem af fugle, firben, aber og knælere.

Artsnavnet refererer til en af de græske muser, som herskede over lyrisk poesi. Navnet betyder ‘dejlig’ eller ‘charmerende’, afledt af erastos ‘elsket’.

 

 

Heliconius erato, Tikal Nationalpark, Guatemala. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Pieridae Hvidsværmere, høsommerfugle m.fl.
Denne store familie, der omfatter omkring 76 slægter og 1100 arter, er udbredt over det meste af verden, med størst koncentration af arter i tropiske områder af Afrika og Asien. Pigmentet, som giver dem deres karakteristiske farver, kommer af affaldsprodukter fra deres fordøjelse.

 

 

Adskillige arter af hvidsværmere suger væde fra jord, Tikal Nationalpark, Guatemala. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mantodea Knælere
Denne orden rummer omkring 30 familier med ca. 430 slægter og over 2400 arter. Disse dyr er udbredt over hele verden i varmere tempererede, subtropiske og tropiske egne, hvor de lever i forskellige typer af habitater.

De er rovdyr, som sidder stille blandt vegetation og venter på, at et insekt eller et andet hvirvelløst dyr kommer forbi. Med lynets hast kaster knæleren sine forben fremad og griber det uheldige offer, som derpå ædes af knæleren. Somme tider vil en hun endog æde hannen efter parringen.

Disse insekter har navn efter den stilling, de indtager, mens de venter på bytte, med ‘foldede’ forben, som var de i bøn – stik modsat den egentlige hensigt med stillingen!

 

Mantidae
En meget stor familie med 10 underfamilier og omkring 75 slægter, udbredt i alle varmere egne af kloden.

 

Choeradodis Bladformede knælere
Disse knælere ligner i utrolig grad et blad, som de sidder blandt blade og venter på, at et passende bytte kommer forbi. De bevæger sig sagte frem og tilbage, hvorved de efterligner bladenes bevægelser i vinden.

Slægten rummer 5 arter, som er udbredt fra Mexico mod syd til Peru og Brasilien.

 

Choeradodis rhombicollis
Denne art findes fra Mexico mod øst til Cayenne, mod syd til Peru.

Artsnavnet er afledt af latin rhombus (‘rhombeformet’) og collis (‘bakke’), hvilket sigter til det let hvælvede skjold.

 

 

Choeradodis rhombicollis, El Castillo, Cordillera de Tilarán, Costa Rica. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Orthoptera Græshopper m.fl.
Ordenen Orthoptera er opdelt i to underordener, korthornede græshopper (Caelifera), som omfatter markgræshopper og torngræshopper, samt langhornede græshopper (Ensifera), der omfatter løvgræshopper, fårekyllinger og jordkrebs. Med undtagelse af jordkrebsene har de sidstnævnte antenner, som er længere end kroppen. Karakteristisk for begge grupper er deres bidende og tyggende munddele, kraftige bagben, beregnet til at springe langt, samt organer, der producerer deres karakteristiske lyde.

Disse dyr er planteædere, og nogle arter kan blive alvorlige skadedyr, der optræder i milliard-sværme, som fortærer alle afgrøder på deres vandringer. De fleste arter beskytter sig mod fjender gennem camouflagefarver. Bliver de opdaget, springer de pludselig højt op i luften, og mange arter breder deres farvestrålende vinger ud som et overraskelsesmoment. Andre arter har stærke farver som en advarsel til fjender om, at de er ildesmagende.

 

Romaleidae
Denne familie, som omfatter to underfamilier med mindst 56 slægter, er vidt udbredt i Amerika.

 

Taeniopoda
En slægt med mindst 12 arter, der forekommer fra den sydligste del af USA mod syd til Panama.

Slægtsnavnet er afledt af oldgræsk tainia (‘bånd’) og pous (‘fod’), således ‘med båndformede fødder’.

 

Taeniopoda reticulata
Denne store art er udbredt fra det sydlige Mexico mod øst til Panama.

Artsnavnet er afledt af latin reticulum (‘et lille net’) samt endelsen atus, der danner tillægsord, således ‘net-lignende’, hvilket hentyder til vingernes mønster.

 

 

Taeniopoda reticulata, Tortuguero Nationalpark, Limón, Costa Rica. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Uidentificeret græshoppe, Tikal Nationalpark, Guatemala. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Krebsdyr
En kæmpestor divers gruppe af leddyr, der omfatter bl.a. krabber, rejer, fiskelus, krill, rurer og copepoder, tilsammen mindst 67.000 arter.

 

Anomura Eremitkrebs m.fl.

 

Paguridae Eremitkrebs
Denne store familie, som rummer omkring 80 slægter med over 540 arter, forekommer i varmere egne verden rundt.

Familienavnet er afledt af oldgræsk pagouros (‘krabbe’). Det danske navn hentyder til, at disse dyr skjuler deres bløde, sårbare bagkrop i sneglehuse af mange forskellige former – runde, aflange, spiralformede. Når dyret er vokset for stort til sit sneglehus, må det finde et større og foretage et hurtigt skift for at undgå at blotte sin bløde bagkrop i for lang tid.

 

 

På denne strand, kaldt for Naranjo, myldrer det med eremitkrebs i alle størrelser, Santa Rosa Nationalpark, Guanacaste, Costa Rica. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

At dømme ud fra deres spor, som danner fine mønstre i sandet, synes eremitkrebs især at fouragere omkring småsten, Corcovado Nationalpark, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Brachyura Ægte krabber

 

Gecarcinidae Landlevende krabber
Denne familie rummer 7 slægter med omkring 28 arter, som forekommer verden rundt i varmere regioner, med størst diversitet i Stillehavet.

 

Gecarcinus
En lille slægt med 4 arter af farvestrålende krabber, som findes fra den sydligste del af USA mod syd til Peru, samt i Caribien og på Bahama-øerne.

Slægtsnavnet er afledt af oldgræsk geo (‘jord’ eller ‘land’) samt karkinos (‘krabbe’).

 

Gecarcinus quadratus
Dette dyr, som opnår en længde af op til 5 cm, lever i mangrove, regnskov og klitter langs Stillehavskysten, fra Mexico mod øst til Panama.

Førhen mente man, at dyr på Stillehavskysten i det nordvestlige Sydamerika tilhørte denne art, men denne bestand er siden blevet ophøjet til en selvstændig art, G. nobili.

 

 

Gecarcinus quadratus, Santa Rosa Nationalpark, Guanacaste, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Cirripedia Rankefødder (rurer og langhalse)
Disse krebsdyr, som omfatter 11 ordener med over 1000 arter, findes i alle have kloden rundt.

 

 

Denne træstamme, som er drevet ind i galleriskov langs Tortuguero-floden, Limón, Costa Rica, er dækket af rurer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Langhalse på en bambusstængel (øverst) og en træstamme, begge drevet i land, Tortuguero Nationalpark, Limón, Costa Rica. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet september 2023)