Kvinder udgør mere end den halve verden

 

 

Slank ung pige, iført rød sari, Rajasthan, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne kvinde får sit udkomme ved at ro turister rundt i Van Long Naturreservat, Vietnam. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ung Bena Kabende-moder, Manokola, nordlige Zambia. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne sunde og stærke pige i Trisuli-dalen, Nepal, bærer på en tung sæk hirse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Langt de fleste af verdens kvinder er uhyre flittige, beskæftiget med gøremål dagen lang, fx madlavning, rengøring, børnepasning og markarbejde. Generelt arbejder mændene langt mindre, og mange steder sidder de i grupper og drikker alkohol, mens de kommenterer verden omkring sig. I dag, hvor mange kvinder er udearbejdende på lige fod med mænd, forventer mændene ofte, at kvinden stadig står for madlavning og børnepasning.

Ja, kvinder udgør så sandelig mere end den halve verden.

Som de fleste mænd har jeg øje for skønhed og ynde hos kvinder i alle aldre. På denne side vises et udvalg af billeder af kvinder, gamle som unge, som jeg fandt attraktive på en eller anden måde, somme tider bare gennem deres værdige opførsel, andre gange gennem den måde, de udførte deres arbejde på.

Men inden da bringes to digte om kvinder, samt et uddrag fra en bog.

 

 

 

Tjykkent er rent, åltj er på plads,
wåjhanen drepper i wasken.
Soel glimter i kopper, tallerkner å glas
å gløer i tjesbærvinsflasken.
Hen øwer wåjhanen hænger ei kluk.
I weije der snorrer en flyew, der vil uk.
Hels leier åelting så steæl hen.

 

Stowen er steæl, luften er tång,
klokken slår tijen i støkker.
Hereij er tijn hverken kort heller lång,
men steælhæjn dej truer å trykker.
Eien te væje ve buere i stoel
der seir Marie å sower i soel.
Hereij går lywe på krykker.

 

Marie er gammel, å no er hon træt,
her hæijer ka ejenting laev.
Hon løwe her lyev, hon har litje å grædt,
å no er hon træt å daev.
Her maej war ei styrmaej, der sejelt te søs
å omkom jei næt, da det reiti djik løs
på jet å de syv stue haew.

 

No seir hon her som ei mørk siluet
mæ bibelbågen på buere,
dæj er lissom heij, mørkklæj å slæt,
Marie hon løwer i oere.
Lyst skjænner omkring heij så let å så fint,
det bryes så nænsomt i kniplingsgardint
å lajer som snefnug i hoere.

 

Hon er som ei skøn meloditj i måel,
ei blomst der swies å frøsten.
Ei lyew der er slut, ei glø der er kåel,
ei fartøw der nærmer sæ køsten.
Som ung war hon dajli, men no er hon smuk,
no, da fjæren er we å raj uk,
som kuent nær det nærmer sæ høsten.

 

Oversat til rigsdansk:

 

Køkkenet er rent, alt er på plads,
vandhanen drypper i vasken.
Sol glimter i kopper, tallerkner og glas
og gløder i kirsebærvinsflasken.
Hen over vandhanen hænger en klud.
I vinduet snurrer en flue, der vil ud.
Ellers ligger alting så stille hen.

 

Stuen er stille, luften er tung,
klokken slår tiden i stykker.
Herinde er tiden hverken kort eller lang,
men stilheden truer og trykker.
Ind mod væggen ved bordet i en stol
der sidder Marie og sover i sol.
Herinde går livet på krykker.

 

Marie er gammel, og nu er hun træt,
hendes hænder kan ingenting lave.
Hun levede sit liv, hun har leet og grædt,
og nu er hun træt af dage.
Hendes mand var en styrmand, der sejlede til søs
og omkom en nat, da det rigtig gik løs
på et af de syv store have.

 

Nu sidder hun her som en mørk silhouet
med bibelbogen på bordet,
den er ligesom hende, mørkklædt og slidt,
Marie hun lever i ordet.
Lyset skinner omkring hende så let og så fint,
det brydes så nænsomt i kniplingsgardinet
og lander som snefnug i håret.

 

Hun er som en skøn melodi i mol,
en blomst der svides af frosten.
Et liv der er slut, en glød der er kold,
et fartøj der nærmer sig kysten.
Som ung var hun dejlig, men nu er hun smuk,
nu, da fjederen er ved at løbe ud,
som kornet når det nærmer sig høsten.

 

Maries efterår, fra LP-pladen Til Ane (1975), skrevet og sunget af Niels Hausgaard (født 1944), sangskriver, forfatter, entertainer og meget mere. Efter min mening et af de smukkeste digte, der er skrevet om kvinder.

 

 

 

På Samsø var en pige,
oh, så skøn, så skøn.
Hun sin egen Jørgen
elskede i løn.
Ja, men fader, moder
og en ældre broder
elsked’ verdens goder.
Oh, det var en skam.

 

Jørgen drog så vide
i den grumme krig
for sin mø at stride
eller ligge lig,
rædsomt blev han såret
og fra slaget båret
med et hul i låret.
Oh, det var en skam.

 

Jørgen til Hansine
otte breve skrev,
men den onde broder
røved’ hvert et brev.
Brevene han brændte,
og et falsk han sendte,
hvordan skal det ende?
Oh, det var en skam.

 

Her skal I nu høre,
hvordan brevet lød:
“Jeg er død i krigen
under sorg og nød.
Græd dog ej, du kære,
vores skolelære’
skal din trøster være.”
Oh, det var en skam.

 

Hansine græd en måned
eller kanske fler,
men da de var gået,
græd hun inte mer.
Hun med Gud og æren
ægted’ skolelæreren,
lystig fløjted stæren:
Fløjte-fløjte-fløjt.

 

Men på bryllupsdagen
vendte Jørgen hjem,
på et træben humped’
han vemodig frem.
Men den bryllupsmorgen
den, han havde kåren,
netop gik i gården.
Oh, det var en skam.

 

“Jørgen,” skreg Hansine,
“er du rigtig vel?
Hvorfor har du skrevet,
du var sla’et ihjel?
Nu er det for silde,
her skal være gilde,
jeg skal ha’ en lille.”
Oh, det var en skam.

 

Jørgen drog sin sabel
og sin bajonet,
stak den i sit hjerte,
døden den var let.
Under marmorstene
hviler Jørgens bene,
skønt af træ det ene.
Oh, det var en skam.

 

Skillingsvise, skrevet 1926 af jurist, journalist og forfatter Johannes Dam (1866-1926).

 

 

 

Bilen standsede med et ryk lige foran os i en sky af støv, og en ung kvinde stak hovedet ud ad vinduet.

“Vil I drenge køre med?” kaldte hun.

“Ja, frøken, det vil vi meget gerne,” sagde vi og gjorde vores bedste for at opføre os ordentligt.

(…)

Hendes navn var Donna, og de var på vej til et eller andet sted med et desperat-lydende navn – Turkey Balls Falls eller Coon Slick eller sådan noget – omkring 50 miles ud ad vejen, men var meget villige til at sætte os af i Hiawassee, hvis de ikke slog os alle ihjel inden da. Darren kørte med 127 miles i timen med en enkelt finger på rattet, mens hans hoved dunkede til rytmen af en aller anden indre sang. Donna vendte sig om i sædet for at snakke med os. Hun var fantastisk køn, fortryllende køn.

“I fyre må have os undskyldt. Vi fejrer.” Hun holdt sin plastic-kop op, som om hun skålede.

“Hvad fejrer I?” spurgte Katz.

“Vi skal giftes i morgen,” sagde hun stolt.

“Virkelig?” sagde Katz. “Tillykke.”

“Jep. Darren dér skal gøre mig til en ærlig kvinde.”

 

Fra bogen A Walk in the Woods (1998), af den amerikanske forfatter William Bryson (født 1951).

 

 

 

Cambodia

 

Khmer-riget (802-1431 e.Kr.) var det mest fremtrædende blandt de sydøstasiatiske hinduistiske kongedømmer. Det efterlod en pragtfuld arv i form af Angkor Wat-ruinerne i det nuværende Cambodia.

I hinduismen er apsara’er overnaturlige kvindelige væsener, som er uforlignelige i kunsten at danse. De afbildes ofte dansende til musik leveret af gandharva’er, som er musikere ved regnguden Indras hof. Apsara’erne underholder guder og mænd og forfører dem undertiden.

 

 

Dette Khmer-relief i Angkor Wat viser muligvis apsara’er. Brysternes mørkere farve skyldes, at mange besøgende tilsyneladende synes, det er sjovt at berøre dem! (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Cameroun

 

 

Denne kvinde nær Ngaunderé vandrer hen ad landevejen med et fad placeret på hovedet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Landsbykvinde nær Garoua. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Danmark

 

 

Opvisning i linjedans på gaden i Snogebæk, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tre gratier i stiveste puds, ca. 1920. (Foto: Offentlig ejendom)

 

 

 

 

Egypten

 

 

Denne kvinde balancerer en papkasse på hovedet, Aswan, Egypten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Grækenland

 

 

Disse folk nyder en pause i deres arbejde med at plante tobak i omegnen af Koroneia, nordlige Grækenland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ældre kvinder på indkøb får sig en snak, Chania, Kreta. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Guatemala

 

Markeder i Guatemala er en overdådighed af farver, hvor hver kvinde er iført en bluse, en såkaldt huipil, som består af adskillige lag af klæde, der er syet sammen i komplicerede mønstre. Hver eneste landsby i Guatemala har sine egne distinkte huipil-farver og -mønstre, og næsten alle kvinder væver selv klædet til deres huipil. Disse skønne bluser bæres ikke kun til religiøse højtider og andre vigtige begivenheder, som man kunne fristes til at tro ud fra deres pragt, men udgør en del af dagligdagens dragt.

Guatemala er udførligt omtalt andetsteds, se Rejse-episoder – Guatemala 1998: Mayaernes land.

 

 

Disse kvinder på et marked i Antigua er iført farvestrålende huipil’er. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den blå farve er egnstypisk for landsbyen Santa Catarina Palomo, som ligger ved bredden af Atitlán-søen, så denne kvinde har travlt med at væve en blå huipil. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Indien

 

En vandring op gennem Asi Ganga-dalen, Uttarakhand, er beskrevet på siden Rejse-episoder – Indien 2008: Bjerggeder og frosne blomster.

 

 

Denne unge kvinde fra landsbyen Agora støder hvede i en træmorter ved hjælp af en lang stok. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse kvinder fra Agora vakler under tunge byrder af hø, der anvendes som foder til deres kvæg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I Himalaya er bedsteforældre højt respekteret og deltager ofte i opdragelsen af deres børnebørn.

 

 

Ældre kvinde med sit barnebarn, Umlung, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Iført smukke lokaldragter handler disse muslimske kvinder på et marked i Kullu, Himachal Pradesh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den store Thar-ørken strækker sig tværs over delstaten Rajasthan i det nordvestlige Indien og videre mod vest ind i Pakistan. Størsteparten af denne ørken består af vidtstrakte sand- og grusflader, bevokset med buske og træer.

Denne ørken er overraskende tæt befolket af folkeslag, som tilhører forskellige religioner, bl.a. jainister, bishnoi’er, muslimer og hinduistiske rajputter. Spredt rundt i ørkenen findes mange byer og landsbyer. En af byerne er Jaisalmer nær den pakistanske grænse, som blev grundlagt i 1156 af rajput-kongen Roa Rawal Jaisal.

Dette spændende område er udførligt beskrevet på siden Rejse-episoder – Indien 2003: Kamelsafari i Thar-ørkenen, mens Bishnoi-folket er omtalt på siden Rejse-episoder – Indien 1991: Bishnoi-folket lever i pagt med naturen.

 

 

Denne kvinde er i færd med at feje sin gårdsplads i en landsby i Thar-ørkenen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En ung Bishnoi-kvinde bærer vand fra landbyens brønd til sit hjem nær Jodhpur. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kvinde med et bundt brændsel, som hun har samlet i Thar-ørkenen nær Jodhpur. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Muslimske kvinder fra landsbyen Bambara i hjertet af Thar-ørkenen, nær grænsen til Pakistan. Læg mærke til det store næsesmykke hos en af kvinderne. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Befolkningen omkring Tirthan-dalen, Himachal Pradesh, er hinduer af kaukasisk afstamning, som indvandrede hertil fra Rajasthan for flere hundrede år siden.

Tirthan-dalen er udførligt omtalt på siden Planteliv – På blomsterjagt i Himalaya: I cederens rige.

 

 

Ung kvinde fra byen Gushaini, Tirthan-dalen. Det røde mærke mellem hendes øjenbryn, en såkaldt tika, markerer hendes status som gift kvinde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Indiske landsbykvinder anvender i vid udstrækning løv fra skoven som foder, i dette tilfælde en kvinde fra Tirthan-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne kvinde, som ejer en diminutiv restaurant i byen Pandoh, Himachal Pradesh, er i færd med at lave té, tilsat kardemomme og masser af mælk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hindu-kvinder i byen Karwar, Karnataka, Sydindien. Tika-mærket på deres pande markerer deres status som gifte kvinder. Multifarvede tika-mærker, som dét på panden af kvinden på det nederste billede, påsmøres normalt kun under hinduistiske højtider. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Indonesien

 

 

Ung muslimsk kvinde i byen Sapé, Sumbawa. Bemærk, at hendes fortænder er filet ned – måske et skønhedsideal på denne ø. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Iran

 

Lurerne er et folkeslag, som bor i Zagros-bjergene i det sydvestlige Iran. I 1973 tilbragte jeg seks uger i dette område. Mine til tider ret groteske oplevelser blandt dette folk er beskrevet på siden Rejse-episoder – Iran 1973: I Luristans bjerge.

 

 

Moder og barn af Lur-folket. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ung Lur-kvinde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kina

 

 

Mor og søn med rhododendron-blomster, Wumeng Shan-bjergene, Guizhou-provinsen. En mængde rhododendron-arter er omtalt på siden Planteliv: Rhododendron. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Yunnan-provinsen i det sydvestige Kina er hjemsted for mindst 25 stammefolk, som ofte er iført farverige traditionelle dragter. Flere billeder af disse og andre kinesiske stammefolk kan ses i galleriet under Folk: Stammefolk i Kina.

 

 

Ung kvinde af Yi-folket, iført lokaldragt, Yuanyang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En ældre kvinde af Naxi-folket, iført traditionel dragt, opfører en dans i byen Lijiang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne kvinde steger tofu i sin madbiks, Guiyang, Guizhou-provinsen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Malawi

 

Achewa’erne er et Bantu-folk, som bor i egnen omkring den sydlige del af Malawi-søen.

 

 

Ung Achewa-kvinde med sit barn på ryggen, Monkey Bay. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne Achewa-kvinde i landsbyen Chembe er i færd med at rense majs. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Malaysia

 

Borneos oprindelige befolkning omfatter en mangfoldighed af malajiske stammefolk, som med et fællesnavn kaldes for dayak’er. Et af disse folk er Punan’erne, som lever langs Rajang-floden i Sarawak. Mit ophold i en Punan-landsby er beskrevet på siden Rejse-episoder – Borneo 1975: På kanotur med punan-stammefolk.

 

 

Denne unge Punan-kvinde danser med vifter af næsehornsfuglefjer spændt fast til håndleddene, der bevæges graciøst i takt til musikken. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Nepal

 

Hovedparten af indbyggerne i Kathmandu-dalen er Newarer, et folk af blandet kaukasisk og mongolsk herkomst.

 

 

Denne Newar-kvinde er i færd med at smøre olie på sit barns hud. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Newar-kvinde rengør gryder ved at gnide dem med aske. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ung Newar-kvinde med sit barn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Newar-kvinder fra Bhaktapur, iført røde bluser, som er typiske for denne by, bærer hvedehøst hjem. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Newar-kvinde med sit barnebarn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

For omkring 500 år siden begyndte Sherpa’erne, en tibetansk stamme af kvægnomader, at vandre mod syd, hvor de slog sig ned i adskillige adskilte områder: Langtang, Helambu, Solu-Khumbu og Arun-dalen i Nepal, samt Darjiling i Indien. På tibetansk betyder ordet sherpa ‘en person fra øst’, hvilket hentyder til, at Sherpa’erne oprindeligt boede i det østlige Tibet. I dag omfatter de omkring 150.000 mennesker, og de taler stadig en tibetansk dialekt.

Sherpa’erne er lamaistiske buddhister, som fortrinsvis tilhører Nyingma-pa-sekten, også kaldt ’rødhattene’, fordi de højeste lamaer inden for denne sekt bærer røde hætter. Kvinder har en meget høj status blandt Sherpa’er, og sædvanligvis arrangeres bryllupper ikke af forældrene. Sherpa’er elsker at spise kød, men deres religion fordømmer det at dræbe ethvert levende væsen, så slagtningen foretages af ikke-buddhistiske tibetanere. Sherpa’er spiser kun husdyr, og vilde dyr lades normalt i fred i deres områder.

Blandt vesterlændinge kendes Sherpa’er især som glimrende guider og klatrere på bjergbestignings-ekspeditioner, og mange af dem har besteget Sagarmatha (Mount Everest) adskillige gange. I dag arbejder mange Sherpa’er i turistindustrien.

 

 

Det er åbenlyst, at denne ældre Sherpa-kvinde i Arun-dalen har haft et arbejdsomt liv, men hun har alligevel formået at ældes med ynde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I trekking-sæsonerne om foråret og efteråret har denne unge Sherpa-pige fra Khumbu-området nemt ved at finde arbejde som bærer for turister. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Yolmu-kvinde spinder uld i landsbyen Shyabru, Langtang Nationalpark. Yolmu’erne udgør en gren af Sherpa-folket. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Yolmu-kvinder på markarbejde nær landsbyen Langtang, Langtang Nationalpark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Disse piger er i færd med at væve et tæppe, Chovar, Kathmandu-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne Gurung-kvinde i den øvre del af Marsyangdi-dalen, Annapurna, renser majs gennem såkaldt vejring. En brise fjerner støv fra afgrøden, og gennem en særlig slags små slag på kurven med venstre hånd adskiller hun avner fra kerner. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Under den hinduistiske højtid Maha Shivaratri (‘Mægtige Shivas Nat’) venter kvinder, iført farvestrålende sarier, i kø for at komme ind i det centrale Shiva-tempel, Pashupatinath, Kathmandu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I Himalaya flytter mange familier om sommeren til midlertidige stenhytter, kaldt goth, i højt beliggende græsgange, kharka. Her malker de dagligt deres yak-køer, kaldt nak, hvorefter de fremstiller smør og ost af mælken.

Yakoksen er beskrevet på siden Dyreliv – Dyrearter i menneskets tjeneste: Kvæg, banteng og yakokse.

 

 

Dette billede viser en Tamang-kvinde og hendes søn, siddende ved køkkenilden i en goth i Dukpu Kharka, Langtang Nationalpark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ung hyrdinde vogter kvæg på en bjergkam mellem floderne Tamur og Kabeli, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Busture i Nepal er ofte langvarige og trættende. Disse piger er faldet i søvn undervejs. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nepalesiske landsbykvinder ses ofte med tunge byrder.

 

 

Denne kvinde fra Pokhara vakler under et læs hø, som hun bringer hjem til sine køer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne kvinde nær landsbyen Dhunche, Langtang Nationalpark, bærer en kurv, stopfyldt med varer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Landsbykvinder anvender i vid udstrækning løv fra skoven som foder. Dette billede viser kvinder, som bærer løv over en flod nær Sauraha, sydlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Oplyst af gulligt aftenlys bærer disse kvinder brænde hjem fra skoven, Sauraha. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ung kvinde med bambusskud, indsamlet i skoven til føde, Annapurna. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Limbu-piger med smykker, Tapethok, Tamur-floden, østlige Nepal. En af dem præsenterer stolt sin lille søn. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fra sin sikre position på moders ryg iagttager denne lille Thakali-pige i Marsyangdi-dalen, centrale Nepal, intenst mine gøremål, sikkert for at afgøre, om jeg er farlig eller ej. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Niger

 

 

Disse kvinder driver en lille gaderestaurant i byen Agadez. Her nød vi kogt maniok, serveret i en stærkt krydret sovs. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ledsaget af sit æsel er denne kvinde på vej for at hente vand i en sø nær Tahoua. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Sri Lanka

 

Singaleserne er et folk fra Nordindien, som i det 6. århundrede f.Kr. erobrede det meste af Sri Lanka og grundlagde en højt udviklet civilisation med adskillige konkurrerende kongedømmer. Sri Lankas forskellige folkeslag er mere udførligt omtalt på siden Rejse-episoder – Sri Lanka 1974: Hos veddaerne.

 

 

Singalesisk pige væver, Hikkaduwa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Singalesisk skønhed, Polonnaruwa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I løbet af 1980’erne slog mange nybyggere sig ned i junglen øst for byen Mahiyangana i det østlige Sri Lanka. De første 15 måneder, en familie boede i dette område, ville regeringen forsyne den med basisfornødenheder i form af ris, linser, sukker og tørfisk. Derefter skulle den klare sig selv.

Vore ret groteske oplevelser i dette område er beskrevet på siden Rejse-episoder – Sri Lanka 1983: Jungletur med Randjan.

 

 

Denne nybyggerkvinde i junglen nær Mahiyangana laver mad til os i sit primitive køkken. Måltidet var meget velsmagende! (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Taiwan

 

I den fortryllende gamle by Chingliao, nær Chiayi, sydvestlige Taiwan, traf Judy og jeg denne ældre kvinde, som solgte tørrede grønsager. Da Judy bemærkede, at de var temmelig dyre, gjorde hun opmærksom på, at de var soltørrede, og at de var så gode, at vi helt sikkert ville komme tilbage efter flere! Det viste sig senere, at de var vældig gode, med en kraftig smag, men uheldigvis ligger Chingliao temmelig langt væk fra vores bopæl.

 

 

Mine soltørrede grønsager er de bedste! (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne unge kvinde fremviser en stor kurv fyldt med kakiblommer (Diospyros kaki), som placeres på stativer for at tørre i solen, Xinpu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Taiwan er hjemsted for en mangfoldighed af stammefolk af malajisk oprindelse, som levede her, længe inden kinesiske folkeslag indvandrede til øen. I dag udgør disse indfødte folk omkring 600,000 mennesker, hvilket svarer til ca. 2,5% af landets befolkning. De omfatter bl.a. ca. 50.000 Bunun-folk, som hovedsagelig lever i bjergene i den centrale del af øen.

 

 

Bunun-kvinde, Dilih. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Thailand

 

 

Denne thai-kvinde og hendes datter laver mad i deres diminutive landevejs-restaurant, Ranong. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

På det såkaldte ’flydende marked’ i byen Damnoensaduak sælger to kvinder og en mand frugt fra deres både, bl.a. ananas, vindruer, rambutan (Nephelium lappaceum), mangostan (Garcinia mangostana), pompelmus (Citrus maxima), lime (Citrus aurantiifolia) og longan (Dimocarpus longan). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Tyrkiet

 

Den pragtfulde Sultan Ahmed Camii (’Sultan Ahmed-moskéen’) i Istanbul kaldes populært for ’Den Blå Moské’. Den blev opført mellem 1609 og 1616 på ordre af Sultan Ahmed d. 1. (1590-1617).

Billeder af denne moské kan ses på siderne Religion: Islam, Daggry, samt Hyldest til farven blå.

 

 

Tyrkiet 2006
Fire piger aflægger besøg i Sultan Ahmed Camii. De tre af dem er ærbart klædt til lejligheden, mens den fjerde er iført moderne tøj. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ung kvinde med mobiltelefon, Sultan Ahmed Camii. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kvinder slapper af i Sultan Ahmed Camii. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne kvinde bager brød – bag glas, Sultanahmet, Istanbul. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ældre kvinde sælger grønsager i vejkanten, Amasra, nordlige Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Brudepar aflægger besøg i Gülhane Park, Sultanahmet, Istanbul, for at få taget bryllupsbilleder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tæppevævning, Ikizli, nær Karapinar, øst for Konya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ældre kvinde, iført landsbyklæder, sælger blomster, Sultanahmet, Istanbul. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Vietnam

 

 

Det siger du ikke!” – Ældre kvinder får sig en snak, Hanoi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fire billeder nedenfor viser kvindelige gadehandlere i Hanoi.

 

 

Denne kvinde har et udvalg af grønsager til salg, deriblandt gulerødder, løg, tomater, agurker, bønner og kinakål. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Appelsiner og mandariner til salg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fra denne lange række af bærekurve sælges forskellige frugter og grønsager, bl.a. appelsiner, æbler, ananas, auberginer, rambutan (Nephelium lappaceum), Java-æbler (Syzygium samarangense), og desuden blomster. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne kvinde sælger sukkerrør, jordnødder og sødkartofler. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Zambia

 

Hovedparten af befolkningen i Zambia er forskellige Bantu-folk. Billederne nedenfor viser to af disse folk fra den nordligste del af landet, Bena Kabende og Unga. Sidstnævnte folk, som lever i de store Bangweulu-sumpe, er udførligt præsenteret på siden Bøger: Hvor vandet møder himlen.

 

 

Bena Kabende-folk i landsbyen Manokola. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

De fleste kvinder af Unga-folket svøber et spraglet klæde, kaldt chitenge, om livet. Småbørn bæres altid på ryggen eller hoften i et sådant klæde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ældre Unga-kvinde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Østrig

 

 

Disse unge kvinder arbejder som barpiger på et hotel i byen Annaberg im Lammertal, Salzburg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ung pige med en interessant frisure, Tyrol. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet januar 2018)

 

(Senest revideret februar 2022)