Megalitter

 

 

Kellerød Langdysse ved Tystrup Sø, Sjælland, er blandt Danmarks største megalitiske anlæg, ca. 125 m langt, med omkring 150 randsten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Teksten på denne runesten ved Bjärby, nær Runsten, Öland, lyder: ’Härfrid og Vidbjörn lod rejse stenen efter Fastulv, deres fader. Siglaug lod (den) rejse efter sin ægtefælle. Han er begravet i kirken.’ – At blive begravet i kirken var sikkert en stor hæder i den tidlige kristne periode i Norden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Djosers Trappepyramide, Sakkara, Egypten, blev opført under Farao Djoser (også kaldt Zoser eller Netjerykhet), som regerede 2630-2611 f.Kr. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ordet megalit kommer af græsk mega (’stor’) og lithos (’sten’). Sædvanligvis dækker dette ord ubearbejdede sten i forhistoriske strukturer, men på denne side ser jeg tingene i et lidt bredere perspektiv og inkluderer monumenter af behandlede sten fra Oldtiden, fx pyramider og obelisker.

 

Verdens mest berømte megalitiske anlæg er utvivlsomt Stonehenge, beliggende i Wiltshire, sydlige England. Mange af os er bekendte med de årlige nyhedsklip, som viser tusinder af moderne druider, iført hvide klædninger, som hvert år ved sommersolhverv forsamles ved Stonehenge. De hævder, at loven giver dem ret til at udføre deres ritualer her, som deres præster har gjort det gennem mange århundreder.

Deres krav er vel rimeligt nok, men det er ikke almindeligt kendt, at på den tid, da de første keltiske druider ankom til England, havde Stonehenge været i brug gennem tusinder af år og havde på det tidspunkt allerede været forladt i århundreder. Druiderne adopterede Stonehenge, men havde lige så lidt som vi nogen ide om, hvad konstruktionen havde været benyttet til og hvorfor.

Stonehenge består egentlig af to strukturer: en stencirkel og en henge. En henge er ganske enkelt en cirkelformet grøft. Ved Stonehenge blev 80 magnetiske bluestones (’blå sten’), som var slæbt hertil hele vejen fra Preseli-bjergene i Wales, ca. 300 km borte, placeret i to koncentriske cirkler inden for grøften.

En endnu større henge er Avebury Henge, ligeledes i Wiltshire. I dette anlæg blev et enormt antal sten rejst inde i en kolossalt stor henge omkring 2500 f.Kr. To parallelle rækker af sten, i dag kaldt West Kennet Avenue, forbandt Avebury Henge med den nærliggende Overton Hill. Stenene fungerede som store magneter, alle med den nordlige pol pegende i samme retning. De blev måske opstillet på denne måde for at lede ioner til den store stencirkel ved Avebury.

Strukturer som Stonehenge, Avebury Henge og West Kennet Avenue viser forbindelse til elektromagnetiske energier og øget produktion af afgrøder. Denne fascinerende teori, fremsat af min nu afdøde ven John Burke, er indgående beskrevet på denne hjemmesides engelske del, se Books: Seed of Knowledge, Stone of Plenty: Understanding the Lost Technology of the Ancient Megalith-Builders.

Du kan også læse mere om John Burkes bredspektrede virke, ligeledes på den engelske del, se People: John Andrew Burke (1951-2010).

 

 

Stonehenge, Wiltshire, sydlige England. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Stenrække i den indre cirkel, Avebury Henge. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse parallelle stenrækker, kaldt West Kennet Avenue, forbinder Avebury Henge med den nærliggende Overton Hill. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

King’s Men, også kaldt Rollright Stones, en stencirkel fra stenalderen, Chipping Norton, Oxfordshire, England. Stenene er dækket af laver. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Dysser og jættestuer er megalitiske gravanlæg, opført i Bondestenalderen omkring 3500-3000 f.Kr. Dyssen er den ældste type, typisk bestående af 5-6 store sten, som er stillet tæt sammen og har en større sten som dæksten. Jættestuer er rektangulære og består af mange store sten, som er stillet på højkant og dækket af adskillige endnu større sten. På den ene langside findes en stensat indgangstunnel. De blev kaldt jættestuer, fordi man i gamle dage var overbevist om, at jætterne (et folk af kæmper fra den nordiske mytologi) havde bygget dem.

 

 

Sømarkedyssen, Møn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nær landsbyen Lindeskov syd for Ørbæk, Fyn, findes ikke færre end 7 dysseanlæg. De to øverste billeder viser Ellested-langdyssen, de tre nederste en langdysse i skoven vest for vejen til Ringe.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Knebel-dyssen, også kaldt Poskær Stenhus, en runddysse fra ca. 3000 f.Kr., nær Knebel, Mols. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

De små fordybninger på Klokkestenen, en dysse på Lyø i det Sydfynske Øhav, er opstået ved, at tusinder af mennesker gennem tiderne har slået på stenen med en mindre sten, hvorved en klingende lyd frembringes. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Uffe Gjøl Sørensen og Lene Smith besøger breddysser nær Kirke Stillinge, Vestsjælland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Poll na mBrón (Poulnabrone Dolmen), en dysse på The Burren, nær Glencolumcille, Irland, opført mellem 4200 og 2900 f.Kr. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Balanced Rock er en præ-columbiansk dysse i North Salem, New York State, USA, bestående af en 90 tons tung granitblok, som balancerer oven på adskillige mindre sten, bestående af granuleret kvarts. Geologer kalder den for en vandreblok fra istiden, men den er placeret lige over en stærk magnetisk anomalitet i jordbunden, og stærkt lysende ’kugler’ på størrelse med golfbolde er flere gange blevet fotograferet, svævende rundt om dyssen.

Dette anlæg viser forbindelse til elektromagnetiske energier og øget produktion af afgrøder. Læs mere om denne spændende teori på denne hjemmesides engelske del, se Books: Seed of Knowledge, Stone of Plenty: Understanding the Lost Technology of the Ancient Megalith-Builders.

 

 

Balanced Rock, North Salem, New York State. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hesselbjerg Langdysse, Langeland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kig ud fra jættestuen Kong Asgers Høj, Møn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jættestuen Grønhøj nær Horsens. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tåget dag omkring en jættestue ved Jægerspris, Nordsjælland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Indgangen til en rekonstrueret jættestue, Dún Fhearghusa (også kaldt Newgrange), opført mellem ca. 3300 og 2900 f.Kr. i det østlige Irland. På den store sten findes indgraveringer, fx spiraler. Gennem åbningen over denne sten når sollyset ved sommersolhverv ind i det inderste kammer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

En kraterrøse er et anlæg fra Bronzealderen, opført af sten i flad kegleform med en fordybning i midten.

 

Den kæmpestore kraterrøse herunder, kaldt for Kivik Kungagrav, ligger i det østlige Skåne. Under røsen fandtes et gravkammer med stentavler, som var udsmykket med talrige helleristninger (af oldnordisk häll = klippeflade, samt riste = hugge). – Andre billeder af helleristninger kan ses på siden Kultur: Folkekunst verden rundt.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I Norden og andre steder er bautastene store sten uden indskrifter, som blev rejst på grave i Bronzealderen og Jernalderen. Bautastene er meget almindelige i Sverige, mens de i Danmark mest ses på Bornholm.

 

 

Kungsstenarne er bautastene, rejst på en gravplads fra Ældre Jernalder (ca. 500 e.Kr.), Ottenby, Öland, Sverige. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bautasten fra Bronzealderen, Stammershalle, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hestestenene er bautastene fra Jernalderen, som står ved kysten nord for Gudhjem, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bautastene i et klippefyldt område ved navn The Burren, nær Glencolumcille, Irland. I baggrunden stendiger og græssende kvæg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bautastene, rejst i Jernalderen, Karums Alvar, Öland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En gruppe bautastene nær Listed, Bornholm, kaldes for Hellig Kvinde og hendes ti Bælli (børn). Et sagn fortæller, at Helligkvinden forvandlede sine børn til sten for at forhindre, at de blev slået ihjel – en besynderlig handling, da sten vel også er døde? (jfr. udtrykket ’stendød’).

I ældre tider var det skik hen under aften at hilse ærbødigt på Helligkvinden og hendes ti børn: ”Go Auten, Hellig Kvijnja me dina ti Bælli”. Undlod man det, fik man uheld.

 

 

Hellig Kvinde og hendes ti Bælli, Listed. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Præhistorisk bautasten i et kompleks af monolitter, kaldt Temple Wood, Kilmartin, Skotland. I baggrunden græssende får. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Brandpletgrav fra Jernalderen, hvor stenene udlagt i stjerneform omkring den centrale bautasten, Stammershalle, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

En skibssætning er en gravplads fra Bronzealderen eller Jernalderen, hvor en mængde store sten sættes op, så de danner omridset af et skib.

 

 

Ales Stenar nær landsbyen Kåseberga, Skåne, er en skibssætning fra Bronzealderen, som omfatter ca. 60 kæmpesten. ’Skibet’ måler ca. 80 x 20 m. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Skibssætning på Gettlinge Gravfält, Öland. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Noahs Ark er en 30 m lang skibssætning på Karums Alvar, Öland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I Norden blev det i løbet af Jernalderen skik at opstille store sten af granit eller skifer på gravene, de såkaldte runestene, hvori der blev indristet runer, oftest i lange bånd, der i mange tilfælde afsluttedes i et drage- eller slangehoved – sikkert et billede på Midgårdsormen, som var frygtet blandt søgående folk, idet den havde ry for at æde druknede sømænd.

I Norden blev det i løbet af Jernalderen skik at opstille store sten af granit eller skifer på gravene, de såkaldte runestene, hvori der blev indristet runer, oftest i lange bånd, der i mange tilfælde afsluttedes i et drage- eller slangehoved – sikkert et billede på Midgårdsormen, som var frygtet blandt søgående folk, idet den havde ry for at æde druknede sømænd.

 

 

Runestene foran Østermarie Kirkeruin, Bornholm. På stenen t.v. er indhugget et kors, mens den anden er udsmykket med runer, som lyder således: ’Bjarne og Tue og Asgot lod stenen rejse efter deres broder Sibbe. Krist hjælpe sjælen.’ (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På bagsiden af den lave runesten ovenfor er en stor, blomsteragtig figur indristet, et såkaldt propelkors. I baggrunden ses bautastene. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Marevadstenen ved Hasle Kirke, Bornholm, er en runesten fra ca. 1100, hvor runerne er indhugget i slangeform. Teksten lyder således: ’Aulakr lod rejse sten denne efter Sasur, fader sin, bonde god. Gud hjælpe sjæl hans og Sankte Michael.’ (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På Karlevistenen, Öland, har Sibbe den Vise bl.a. skrevet: ’Dulgt ligger den, som størst dåd udførte, i denne høj. Ej skal mere retrådende kæmpestærk vogn-vidur [skibshøvding] på søkongernes vældige mark [havet] råde over land i Danmark.’ – På den tid regerede danske konger over Öland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Indristet kors på en runesten foran Vestermarie Kirke, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Runesten, hvis tekst er indgraveret i slangeform, nær Segerstad, Öland. Teksten lyder således: ’Ingjald og Näv og Sven lod rejse stenen efter Rodmar, fader sin.’ – Näv er et øgenavn, som betyder ‘den med næsen’ – den pågældende person har sikkert haft en stor næse! (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På denne runesten ved Svaneke Kirke, Bornholm, lyder teksten således: ’Bove lod (stenen) rejse efter sin gode fader Økil. Krist hjælpe sjælen.’ (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nær Kent Cliff i staten New York, USA, findes et præ-columbiansk megalitisk anlæg, et stenkammer, som er opført lige over en stærk magnetisk anomalitet i jordbunden. Luften inde i kammeret er usædvanligt lagdelt, elektrisk set. Positivt ladede ioner synker til nær gulvet, mens de mindre, negativt ladede ioner stiger op mod loftet i kammeret.

Dette anlæg viser forbindelse til elektromagnetiske energier og øget produktion af afgrøder. Denne spændende teori er beskrevet i detaljer på denne hjemmesides engelske del, se Books: Seed of Knowledge, Stone of Plenty: Understanding the Lost Technology of the Ancient Megalith-Builders.

 

 

Præ-columbiansk stenkammer nær Kent Cliff. Planterne med gule blomster er svaleurt (Chelidonium majus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Amerikas Stonehenge er et præ-columbiansk kompleks af klippekamre og rejste kæmpesten, beliggende på en bakketop med det passende navn Mystery Hill, New Hampshire, USA.

 

 

Den såkaldte offersten uden for Orakelkammeret, Mystery Hill, New Hampshire. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Giza-pyramiderne i Egypten blev opført under faraoerne Khufu, kaldt Kheops af grækerne (regerede 2551-28 f.Kr.), Khefren, også kaldt Rakaef (regerede 2520-2494 f.Kr.), samt Menkaure, kaldt Mycerinus af grækerne (regerede 2490-72 f.Kr.).

I over 3000 år var Khufu-pyramiden verdens største menneskeskabte bygningsværk, indtil Kinas Store Mur blev bygget. Dens højde er 137 m, og omkredsen er omkring en kilometer.

Disse kolossale bygningsværker benævnes normalt som grave, men du kan læse en langt mere interessant teori på denne hjemmesides engelske del under Books: Seed of Knowledge, Stone of Plenty: Understanding the Lost Technology of the Ancient Megalith-Builders.

 

 

Giza-pyramiderne i sent eftermiddagslys, fra venstre Menkaure, Khefren og Khufu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Her står Uffe Gjøl Sørensen ved foden af Khufu-pyramiden, hvilket giver en forestilling om dette bygningsværks kolossale størrelse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Obelisker er søjler, som blev rejst under faraoernes regime i Egypten.

 

 

Disse indgraverede relieffer på Dronning Hatsepsuts væltede obelisk ved Amun-templet, Karnak, Luxor, viser bl.a. guden Horus, afbildet som en falk med dobbelt krone, som var et symbol på de forenede egyptiske kongeriger. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Om aftenen er obeliskerne i Luxor-templet kunstigt belyst. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tikal er et område i den nordlige del af Guatemala, som huser en mængde ruiner fra den tid, hvor Mayaerne regerede her. Læs mere om disse ruiner, samt om Guatemala generelt, på siden Rejse-episoder – Guatemala 1998: Mayaernes land, samt på hjemmesidens engelske del under Books: Seed of Knowledge, Stone of Plenty: Understanding the Lost Technology of the Ancient Megalith-Builders.

 

 

Disse Maya-ruiner i Tikal er Den Store Jaguars Tempel, populært kaldt ’Dronningens Tempel’ (t.v.), samt Tempel II, også kaldt ’Kongens Tempel’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En anden ruin i Tikal er kendt som El Mundo Perdido (‘Den Tabte Verden’). Denne fladtoppede pyramide, som var i brug uafbrudt gennem 1300 år, fra 600 f.Kr. til 700 e.Kr., befinder sig på jordbund, som indeholder særdeles kraftige elektromagnetiske energier, og bygningen selv koncentrerer disse energier yderligere. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Opførelsen af Great Zimbabwe, som var hovedstad i Kongedømmet Zimbabwe, fandt sted mellem det 11. og det 15. århundrede e.Kr. Denne stenby, som dækker et areal på 7,2 km2, menes at have været residens for en lokal konge, og da den var på sit højeste, kunne den rumme omkring 18.000 indbyggere.

 

 

Udkigstårn i muren omkring ’Det Store Indelukke’, Great Zimbabwe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

De såkaldte bjergtop-ruiner, Great Zimbabwe, i sent eftermiddagslys. Fuglen, som kredser over ruinerne, er en hvidhalset ravn (Corvus albicollis). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hvor den tibetanske buddhisme, lamaismen, er den fremherskende religion i Himalaya, ses ofte stentavler eller klippesider, hvori er indhugget buddhistiske mantra’er. Det menes, at den person, som indhugger disse mantra’er, vil opnå et højere stade i sit næste liv. Sådanne udsmykkede stentavler eller klipper kaldes mani-sten. Den oftest indhuggede mantra er Om Mani Padme Hum, hvilket løseligt oversat betyder Hil Dig, Juvel i Lotusblomsten – et symbol på Buddha.

Mani-sten og andre aspekter af buddhismen er nærmere beskrevet på siden Religion: Buddhisme.

 

 

Denne klippeside nær Namche Bazaar, Khumbu, østlige Nepal, er dækket af indhuggede buddhistiske mantra’er. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Stele med indgraveringer, bl.a. en solskive, nær Séipéilín Ghallarais (Gallarus Oratory), en kirke fra ca. 8. århundrede, Dingle, Irland. Denne kirke er vist på siden Religion: Kristendom. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kristent stenkors fra 1200-tallet, Kapelludden, Öland, Sverige. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet september 2016)

 

(Senest revideret februar 2022)