Jainisme

 

 

Hovedhallen i Vimal Vasahi, et jain-tempel udskåret i hvid marmor, Dilwara, Mount Abu, Rajasthan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Jainismen blev grundlagt i Indien omtrent samtidigt med buddhismen (se Religion: Buddhisme). Denne religion blev grundlagt af Mahavira (ca. 540-468 f.Kr.), der ligesom Siddharta Gautama var prins.

I en alder af 30 år opgav han sit lette liv for at blive en asket og søge efter en løsning til at fjerne smerte, sorg og lidelser. Han tilbragte de næste 12 år i dyb meditation for at overvinde sine følelser, tilknytninger og begær, og han undgik omhyggeligt at skade andre levende væsener.

Jainister betragter Mahavira som den sidste af 24 tirthankara’er, der ifølge deres lære var almindelige mennesker, som havde opnået en tilstand fuldkommenhed gennem meditation og selv-virkeliggørelse. Disse tirthankara’er er de lærde, som leder menneskene på den rette vej mod et liv uden begær – i lighed med buddhismens nirvana og hinduernes moksha (se Religion: Buddhisme, og Religion: Hinduisme).

 

 

Detaljer af et jain-tempel, Jaisalmer, Rajasthan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En pukkelokse passerer forbi ruinerne af et jain-tempel, Osiyan, Rajasthan. – Denne okse er beskrevet på siden Dyreliv: Dyrearter i menneskets tjeneste. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tidligt morgenlys på jain-templet Neminath, som er opført på toppen af Girnar-bjerget i Gujarat. Neden for bakken ses byen Junagadh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Asketisk levevis
Jainismen har fem vigtige leveregler: Man må ikke skade levende væsener, ikke stjæle, ikke lyve, man skal være seksuelt afholdende, og man skal opgive materielle goder. Som en konsekvens af den første regel er jainismen mere udbredt blandt handelsfolk og håndværkere end blandt landbrugere, og jainister er naturligvis vegetarer. De opfatter karma – summen af gode og onde gerninger gennem éns liv – som noget, der forurener sjælen, der må renses med alle midler.

De frommeste troende bliver fanatiske asketer, opdelt i to grene:

Digambara-sekten (‘de himmel-klædte’) har kun mandlige tilhængere, idet de hævder at kvinder ikke kan opnå moksha. De vandrer nøgne rundt, kun medbringende en picchi (en kost, fremstillet af fældede påfuglefjer, som anvendes til at feje jorden foran dem, så de ikke harmer insekter eller andre smådyr), en kamandalu (en vandbeholder fremstillet af træ), samt shastra (hellige skrifter).

Tilhængere af den anden gren, svētāmbara (‘de hvidklædte’), er iført hvide klæder, da de ikke mener, at asketer behøver at være nøgne. De hævder også, at kvinder er i stand til at opnå moksha, idet de påstår, at den 19. tirthankara, Mallinatha, var en kvinde.

I dag har jainismen ca. 6 millioner tilhængere, hvoraf de fleste bor i de indiske delstater Maharashtra, Rajasthan og Gujarat. Selv om jainismens udbredelse historisk har været forholdsvis begrænset, havde den en betragtelig indflydelse på indernes kamp for selvstændighed, idet Mahatma Gandhi overtog idéen om ikke-vold, ahimsa, fra jainisterne.

 

 

Hvidklædte jain-pilgrimme beder tidligt om morgenen, inden de stiger op ad trapperne til templerne på toppen af klippen Shetrunjaya, nær Palitana, Gujarat. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

 

Kæmpestatue af Bahubali
Den lille by Sravanabelagola, som ligger ca. 80 km nord for Mysore, Karnataka, har siden ca. 200 e.Kr. været valfartssted for jain-pilgrimme. Byens tungevridende navn betyder ’jain-asketens hvide dam’. I alt findes omkring 30 jain-templer i denne by samt på to markante klipper i nærheden, Vindyagiri (’Store Bakke’) og Chandragiri (’Lille Bakke’).

I Vindyagiri-klippen er der udhugget 620 trin, som fører op til dens top, ca. 150 m højere. Toppen domineres af en 17,5 m høj statue af den jainistiske helgen Bahubali (også kaldt Gomateswara), som var søn af den første tirthankara. Denne kolossale skulptur, som er udhugget i ét stykke granit, blev skabt i jainismens storhedstid omkring 980 e.Kr. Den har en skulderbredde på 7,2 m, langfingeren en længde på 1,8 m. Efter legenden tilbragte Bahubali 12 år i så dyb meditation, at slyngplanter voksede op ad hans krop. I en nichegang bag statuen ses figurer af de 24 tirthankara’er.

Normalt er Sravanabelagola en fredelig lille by, men hvert 12.-16. år – afhængigt af stjernernes stilling – strømmer pilgrimme til byen for at deltage i Mahamastakabhisheka-ceremonien. Under denne højtid rejses et stillads med en platform bag statuen, og herfra hældes 1008 potter helligt vand ned over Bahubalis hoved, efterfulgt af kokosmælk, yoghurt, bananer, mælk, guldstøv og forskellige andre offergaver.

 

 

Denne pilgrim er på vej op ad den stejle Vindyagiri-klippe for at vise sin respekt for den kolossale statue af jain-helgenen Bahubali. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kvindelige pilgrimme på vej op ad Vindyagiri-klippen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Pilgrimme tilbeder den 17,5 m høje statue af den jainistiske helgen Bahubali. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Detalje af statuen af Bahubali. Det fortælles, at han var i så dyb meditation, at slyngplanter voksede op ad hans krop. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne kobberplade med inskriptioner er placeret som offergave ved foden af statuen af Bahubali. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Morgensol oplyser et relief af en danserinde, der spiller på tabla, Vindyagiri. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne udskæring i Vindyagiri-templet viser en dansende hofnar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dette relief, ligeledes i Vindyagiri-templet, gengiver en kriger. En pilgrim har forsynet ham med et rødt tika-mærke i panden, mens en anden har lagt en blomst ved hans fødder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne udskæring i Vindyagiri-templet forestiller en abe, der omfavner en jackfrugt (Artocarpus heterophyllus). – Mange slags aber er beskrevet på siden Dyreliv – Pattedyr: Aber, mens jackfrugt er omtalt på siden Rejse-episoder – Sri Lanka 1976: Blandt spritbryggere. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Dilwara-templerne
Fem templer på Mount Abu, Rajasthan, udgør et af de vigtigste pilgrimsmål for jainister. Disse bygningsværker, som kaldes Dilwara-templerne, er berømte for deres fantastiske marmorudskæringer. De blev opført mellem det 11. og det 13. århundrede på foranledning af Vastapul Tejpal, en jain-lægmand.

 

 

Loftet i Vimal Vasahi er udskåret i hvid marmor. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Det samme gælder loftet i templet Luna Vasahi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Marmorsøjler i Vimal Vasahi. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Detalje af marmorsøjle i Vimal Vasahi, som viser tabla-spillere. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Elefant- og hesteryttere, udskåret i marmor, Vimal Vasahi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Shetrunjaya-templerne
På nogle bakketoppe ved navn Shetrunjaya, nær Palitana, Gujarat, ligger hundredevis af jain-templer. Disse bakker blev hellige for jainister, efter at Rishaba, den første tirthankara, holdt sin første prædiken her.

 

 

Jain-tempel på en af Shetrunjaya-bakketoppene. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tidligt om morgenen stiger pilgrimme op ad trapperne til et jain-tempel på Shetrunjaya. Planten t.h. er en kaktus-agtig vortemælk, Euphorbia caduca, lokalt kaldt thor. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne pilgrim, som enten er for fed eller for doven til at gå selv, bliver båret op ad trapperne til Shetrunjaya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Skulptur i et Shetrunjaya-tempel, som viser kvindelige musikere, der spiller på fløjte og tabla. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne Shetrunjaya-skulptur viser en kvindelig danser i færd med at spænde bjælder omkring sine ankler. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Elefant, udskåret i marmor, Shetrunjaya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
 

 

 

(Oprettet maj 2017)

 

(Senest revideret marts 2020)