Krybdyr og invertebrater i Himalaya

 

 

Den rødplettede agame (Paralaudakia himalayana) er meget almindelig i Ladakh. Denne sidder på en stenmur i byen Leh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den smukke Acraea issoria er en almindelig og vidt udbredt art. Denne han blev observeret nær Sinuwa, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dette mærkværdige væsen er en nymfe af tægearten Phromnia marginella, familien Flatidae. Nymfer af denne slægt udskiller en hvid, fnugget substans, som får fjender til at undlade at æde dem. – Mitlung, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

På denne side omtales en række dyrearter, som jeg er stødt på under mine rejser i Himalaya, opdelt i sektioner med krybdyr, sommerfugle og natsværmere, andre hvirvelløse dyr, samt svampedyr. Inden for hver gruppe er familier, slægter og arter præsenteret i alfabetisk rækkefølge.

Et antal billeder, som viser ubestemte arter, er også bragt. Hvis du er i stand til at identificere en eller flere af disse arter, eller du finder fejl på siden, vil jeg være taknemmelig for at modtage en email. Adressen nederst på siden kan benyttes.

 

Ordet Himalaya kommer af sanskrit hima (‘sne’) og alaya (‘bolig’), således ‘Sneens Bolig’. Denne bjergkæde består af en lang bue af gigantiske bjerge, der strækker sig fra det nordlige Pakistan mod sydøst til den nordligste spids af Myanmar – en strækning på over 2500 km. I disse bjerge findes klodens største koncentration af meget høje tinder, af hvilke 14 er over 8000 m høje, mens flere hundrede er over 7000 m. (Til sammenligning er det højeste bjerg uden for Centralasien, Aconcagua i Argentina, kun 6962 m højt).

Himalayas grænser er ikke veldefinerede. Mod nordvest glider Karakoram-bjergene (der af nogle autoriteter betragtes som en del af Himalaya, af andre ikke) jævnt over i Hindu Kush- og Pamir-bjergene. Mod nord og nordøst udgør adskillige bjergkæder i Ladakh, Tibet og Kina en fortsættelse af selve Himalaya.

Som et resultat af de store forskelle i højdeforhold og nedbør – foruden forskellige andre faktorer som mikroklima og jordbundens sammensætning – er Himalayas flora og fauna i sandhed divers. I disse bjerge mødes til biogeografiske regioner. I de fleste områder dominerer flora og fauna fra den indo-malayiske region, der omfatter bl.a. det indiske subkontinent og Sydøstasien, men i Kashmir, Ladakh og det nordlige Pakistan, samt i det nordligste Nepal og Bhutan i højder over ca. 3500 m, findes et stort islæt af arter fra den palæarktiske region, der bl.a. omfatter det centrale og vestlige Asien.

Når monsunen er passeret hen over Himalaya fra syd, er næsten al vanddampen allerede faldet som regn, og den tibetanske højslette modtager således kun ganske lidt nedbør. I de fleste egne her er den årlige nedbør under 100 mm, hvoraf størstedelen falder som sne om vinteren. Af denne grund er landskabet overvejende tørt og goldt, og grønne og frodige områder ses mest langs floder og omkring regionens talrige søer.

På denne side behandles Tibet (kaldt Xizang af kineserne), Qinghai og Xinjiang som separate områder. Udtrykket ‘det vestlige Kina’ angiver kinesiske territorier umiddelbart øst for Tibet og Qinghai, mens udtrykket ‘det sydvestlige Kina’ omfatter provinserne Yunnan, Guizhou og Sichuan.

 

 

Krybdyr

 

Agamidae Agamer
Agamer er en stor gruppe øgler, der omfatter 6 underfamilier med omkring 64 slægter og over 300 arter. Disse dyr er udbredt i Asien, Australien, Afrika og Sydeuropa.

 

Calotes
Denne slægt i underfamilien Draconinae rummer 28 arter, der er hjemmehørende på det indiske subkontinent samt fra det sydlige Kina mod syd gennem Sydøstasien til Indonesien, med flest arter i Indien, Bangladesh, Sri Lanka og Myanmar.

 

Calotes versicolor
Et af denne arts engelske navne er bloodsucker (‘blodsuger’), hvilket sigter til hannens højrøde hoved og strube i yngletiden. Den er udbredt fra det østlige Iran og Afghanistan mod øst til det sydlige Kina og derfra mod syd gennem Sydøstasien til Sumatra. Den er også blevet indført andre steder, bl.a. Oman, Mauritius, Seychellerne, Singapore og USA. I Singapore er den blevet en trussel mod den lokale øgleart Bronchocela cristatella.

Calotes versicolor er almindelig og lever i et bedt udsnit af habitater, også i byer. I Kina er den i tilbagegang, da den indsamles, formodentlig til føde eller traditionel medicin.

 

 

Han af Calotes versicolor, Sauraha, sydlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Når den er ophidset, bliver hoved og strube hos hannen af Calotes versicolor højrøde. – Sinuwa, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Japalura
En slægt med 8 slanke agamer, som tilhører underfamilien Draconinae. De er udbredt i den nordlige del af det indiske subkontinent, fra Pakistan mod øst til Myanmar og den kinesiske Yunnan-provins. Et antal arter, som tidligere var placeret i denne slægt, er blevet overført til slægten Diploderma.

Medlemmer af slægten Japalura er uhyre vanskelige at adskille fra hinanden, og identifikationen af de to arter herunder er behæftet med stor usikkerhed.

 

Japalura tricarinata
Dette firben er meget variabelt. Farven veksler fra knaldgrøn til brun, ofte med sorte tværbånd eller andre afmærkninger. Arten er udbredt fra det centrale Nepal mod øst til Sikkim og det sydøstlige Tibet.

 

 

Denne han af Japalura tricarinata (?) klynger sig til en husmur i landsbyen Bagarchap, Marsyangdi-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Japalura variegata
Som dens navn antyder, er også denne art yderst variabel. Den er ofte grønlig eller grålig med sorte tværbånd på ryggen og benene. Den findes i det østlige Nepal, det nordøstlige Indien, samt Bhutan.

 

 

Japalura variegata (?), fotograferet nær Mure, Arun-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Laudakia
En lille slægt med 10 arter, som er begrænset til Asien. 11 arter, som førhen var inkluderet i slægten, er blevet flyttet til slægterne Paralaudakia (nedenfor), Acanthocercus og Stellagama.

 

Laudakia tuberculata Kashmir klippe-agame
Dette store firben er blåligt med gullig bug og gule pletter på ryg og flanker. En ret almindelig art på klipper i mellemhøjder i Himalaya, fra det østlige Afghanistan mod øst til det sydøstlige Tibet.

 

 

Han af Kashmir klippe-agame, Kopche Pani, nedre del af Kali Gandaki-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hun af Kashmir klippe-agame, Sekathum, nedre del af Ghunsa-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne hun af Kashmir klippe-agame har travlt med at grave et hul til at lægge æg i, Kopche Pani, nedre del af Kali Gandaki-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Paralaudakia
Denne lille slægt rummer 8 arter, som er udbredt fra Østeuropa mod øst til Mongoliet og det vestlige Kina. De var tidligere placeret i slægten Laudakia (ovenfor).

 

Paralaudakia himalayana Rødplettet agame
Denne art kendes nemt på en stor rød plet på begge sider af halset. Den er meget almindelig i Ladakh og er iøvrigt vidt udbredt i Asien, idet den forekommer fra Turkmenistan og det østlige Uzbekistan mod øst til Sinkiang og derfra mod syd til det østlige Afghanistan, det nordlige Pakistan, Kashmir og Nepal.

 

 

Denne rødplettede agame sidder på en mur i byen Leh, Ladakh. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rødplettet agame på en mani-sten (en sten med indridsede buddhistiske mantra’er), Martselang, nær Hemis, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Phrynocephalus Tudseagamer
Disse små agamer har navn efter deres hovedform, der minder om en tudses hoved. Omkring 44 arter er udbredt fra Mellemøsten og den Arabiske Halvø mod øst til Centralasien og det vestlige Indien. De er tilpasset et liv i tørre områder. Når de er på jagt, sidder de ofte stille i lange perioder, mens de scanner omgivelserne for bytte.

 

Phrynocephalus theobaldi Theobalds tudseagame
Udbredt fra Kazakhstan og Sinkiang mod syd gennem det tibetanske højland til Ladakh og det nordlige Nepal, hvor den lever i ørken, græsklædte områder og krat.

Artsnavnet blev givet til ære for den britiske naturhistoriker William Theobald (1829-1908), som arbejdede for Geological Survey of India i Myanmar, som dengang var en del af Britisk Indien. Han beskrev omkring et dusin nye krybdyr-arter og var den første til at offentliggøre et katalog over de krybdyr, som var blevet indsamlet i Britisk Indien. Hans arbejde med indiske ferskvandssnegle var den første af slagsen, og han præsenterede sin samling af sneglehuse for den amerikanske missionær og naturhistoriker Francis Mason (1799-1874), som anvendte den i sit episke værk Burmah, its People and Natural Productions, hvis tredje udgave blev fuldstændig revideret af Theobald.

 

 

Theobalds tudseagame, Tso Kar, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Theobalds tudseagame, Puga-sumpene, Ladakh. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

En uidentificeret art af tudseagame, Gyantse, Tibet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Colubridae Snoge m.fl.
Med et antal på 249 slægter er denne den største familie af slanger. Disse dyr findes på alle kontinenter, men undtagelse af Antarktis.

De fleste medlemmer af familien er ugiftige, med nogle få undtagelser, bl.a. slægten Rhabdophis (nedenfor).

 

Ptyas Rottesnoge
Denne slægt rummer 13 arter, som findes i varmere egne af Asien. Slægtsnavnet beror på en misforståelse. Det kommer af oldgræsk ptyas (‘den som spytter’), hvilket navn sigtede til en slange, som efter sigende spyttede gift i øjnene på folk. Der er imidlertid ingen medlemmer af slægten, som spytter gift.

 

Ptyas mucosa Orientalsk rottesnog
En stor slange, der ofte bliver over 2 m lang, og nogle individer har opnået en længde af 3.7 m. Arten er udbredt fra Turkmenistan og det østlige Iran mod øst tværs over hele det indiske subkontinent til det sydlige Kina, og derfra mod syd gennem Sydøstasien til de indonesiske øer Sumatra og Java.

I Himalaya kan den træffes op til en højde af ca. 2000 m.

 

 

Orientalsk rottesnog, observeret langs Vishnumati-floden, Kathmandu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhabdophis
En slægt i underfamilien Natricinae med omkring 27 arter, hvoraf de fleste findes i Sydøstasien.

 

Rhabdophis himalayanus
Denne art er yderst variabel og kan være næsten sort, rødlig eller blegt olivenbrun, ofte med talrige sorte, brune og gule pletter. En hvidlig, gul eller orange stribe strækker sig fra mundvigene hen under øjet til nakken, hvorved den danner et halsbånd. Undersiden er gullig eller rødlig, plettet med brunt eller sort.

Den forekommer fra det centrale Nepal og Bangladesh mod øst gennem det nordlige Indokina til det sydlige Kina. I Himalaya træffes den mest i lavere højder.

 

 

Rhabdophis himalayanus, Gul Bhanjyang, Helambu, centrale Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Xenochrophis
En lille slægt med 5 arter, udbredt fra Pakistan og det nordlige Indien mod øst til Indokina og derfra mod syd til Indonesien.

 

Xenochrophis cerasogaster
Denne art forekommer fra Pakistan gennem det nordlige Indien, Nepal og Bangladesh til det nordøstlige Indien.

Den er ret variabel, brun eller sortagtig på oversiden, med eller uden mørkere pletter, samt en gul, mere eller mindre distinkt stribe hen langs siden, fra mundvigene til halespidsen.

 

 

Xenochrophis cerasogaster, observeret nær Tungnath, Uttarakhand. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Scincidae Skinker
En meget stor familie med omkring 1500 arter af små til mellemstore firben, hvoraf mange har glatte og skinnende skæl. Familien findes over det meste af verden.

Jeg har ikke været i stand til at artsbestemme de skinker, som jeg er stødt på i Himalaya.

 

 

Skinker soler sig på en sten, Kilanmarg, Kashmir. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rohtang-passet, Himachal Pradesh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Skink tager solbad på et stengærde, Kuldi Ghar, Annapurna, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne skink, som sidder på et stengærde, er i færd med at skifte hud, Ulleri, Annapurna, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Lepidoptera Sommerfugle
Omkring 126 familier og 180.000 arter er beskrevet i denne orden. Navnet betyder ‘skælvinge’, afledt af oldgræsk lepis (‘skæl’) og pteron (‘vinge’).

Modsat den almindelige opfattelse, at dagsommerfugle og natsværmere udgør to forskelligartede grupper, har genetisk forskning vist, at dagsommerfugle simpelthen er en gruppe relativt sent udviklede, farvestrålende, dagaktive natsværmere, som udgør overfamilierne Hesperioidea (bredpander) og Papilionoidea, hvor sidstnævnte består af familierne Lycaenidae (blåfugle, ildfugle m.fl.), Nymphalidae (takvinger), Papilionidae (svalehaler og fuglevinger), Pieridae (hvidsværmere, høsommerfugle m.fl.), samt Riodinidae (metalmærker eller metalvinger).

I dag inkluderer nogle forskere bredpanderne (som familien Hesperiidae) i Papilionoidea, og det samme er tilfældet med den neotropiske familie Hedylidae.

Natsværmere er en umådeligt divers gruppe, som omfatter alle medlemmer, som ikke er dagsommerfugle. Med et antal på måske omkring 160.000 udgør de langt størsteparten af ordenen. De fleste er nataktive, men nogle er dagaktive eller flyver omkring daggry og skumring.

Nedenfor er sommerfuglene opdelt i 3 kategorier: Dagsommerfugle, natsværmere, samt sommerfuglelarver.

 

Dagsommerfugle
I denne sektion har jeg benyttet mange oplysninger fra hjemmesiderne learnaboutbutterflies.com, samt ftp.funet.fi/index/Tree_of_life/insecta/lepidoptera.

 

Lycaenidae Blåfugle, ildfugle m.fl.
Mange medlemmer af denne familie kaldes for blåfugle, da de er mere eller mindre blå på oversiden. I Himalaya er der et forvirrende stort antal arter i denne familie, specielt i de lavtliggende dele.

 

Castalius
I dag rummer denne slægt kun 4 arter. Et antal afrikanske arter, som tidligere var placeret her, er blevet overført til slægterne Tuxentius og Zintha.

På engelsk kaldes medlemmerne af slægten populært for pierrots, sandsynligvis på grund af disse arters overvejende hvide farve. Pjerrot er en trist klovnefigur, der oprindeligt opstod i Lilleasien, men fik en renæssance i Italien omkring 1500, hvor han optrådte i Commedia dell’arte. Han er altid klædt i hvidt, og hans ansigt er også kalket hvidt.

 

Castalius rosimon
Denne art er udbredt fra det indiske subkontinent mod øst til Indokina og derfra mod syd til Indonesien.

 

 

Han af Castalius rosimon, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Catochrysops
En slægt med 7 arter, der findes fra det indiske subkontinent mod øst til Indokina og derfra mod syd til Indonesien, Filippinerne, samt Ny Guinea og nærliggende øer.

 

Catochrysops strabo
Udbredt fra Sri Lanka og Indien mod øst til Indokina og derfra mod syd til Indonesien og Filippinerne.

Denne art blev beskrevet allerede i 1793 af den danske zoolog Johan Christian Fabricius (1745-1808), som havde specialiseret sig i Insecta, hvilket på daværende tidspunkt omfattede alle arthropoder. Han studerede under den berømte svenske naturhistoriker Carl von Linné og betragtes som en af 1700-tallets førende entomologer. Han navngav næsten 10.000 arter og grundlagde basis for den moderne insekt-klassificering. (Kilde: S.L. Tuxen 1967. The entomologist J.C. Fabricius. Annual Review of Entomology 12: 1-15)

 

 

Overside og underside af en Catochrysops strabo han, Sarangkot, Pokhara, Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Heliophorus
Denne slægt, som rummer omkring 23 arter, er vidt udbredt i Asien.

 

Heliophorus epicles
Denne smukke sommerfugl, opdelt i 6 underarter, er vidt udbredt, fra Indien mod øst til det sydlige Kina og derfra mod syd gennem Sydøstasien til Sumatra. I Himalaya kan den træffes op til en højde af omkring 2100 m. Den lever overvejende i tæt skov.

 

 

Undersiden af Heliophorus epicles ssp. latilimbata, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Slidt hun af Heliophorus epicles ssp. latilimbata, Pokhara, Nepal. ‘Halerne’ på dens bagvinger er forsvundet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nacaduba
Denne slægt, som indeholder omkring 50 arter, er vidt udbredt i varmere egne af Asien. På engelsk kaldes medlemmer af slægten for line-blues, hvilket sigter til de mange striber på vingeundersiden.

 

Nacaduba pactolus
Denne art findes i størstedelen af Tropisk Asien, fra det indiske subkontinent mod øst til det sydlige Kina og Taiwan, og derfra mod syd til Indonesien, Filippinerne, samt Ny Guinea og nærliggende øer.

 

 

Nacaduba pactolus, underarten continentalis, Pokhara, Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tajuria
En slægt med omkring 35 arter, udbredt i varmere egne af det indiske subkontinent, det sydlige Kina, Taiwan, Indokina, Filippinerne og Indonesien.

 

Tajuria illurgis
Denne sommerfugl findes fra Himachal Pradesh mod øst langs Himalaya til det nordlige Thailand og Yunnan-provinsen, med en disjunkt bestand i Taiwan.

 

 

Adskillige Tajuria illurgis og fluer suger af et rovdyr-ekskrement, mellem Surkhe og Shyabrubesi, nedre Langtang-dal, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Zeltus amasa
Bagvingerne hos denne art, som er den eneste i slægten, har to hvide, fnugagtige forlængelser, en lang og en kortere. Deres funktion er sikkert at forvirre fjender. Det lader til, at fugle først og fremmest snapper efter disse forlængelser i stedet for efter sommerfuglens krop, og derved har den større chance for at undslippe.

Arten er udbredt fra det indiske subkontinent mod øst til Sydøstasien, Filippinerne og Indonesien.

 

 

Han af Zeltus amasa drikker fra jord, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

En uidentificeret blåfugl suger nektar i en blomst af arten Minuartia kashmirica, Honupatta, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nymphalidae Takvinger
Med over 6000 arter er dette den største familie af dagsommerfugle, udbredt på alle kontinenter med undtagelse af Antarktis. I dag rummer familien en række underfamilier, som tidligere var særskilte familier, bl.a. Heliconiinae, Danainae og Satyrinae.

På engelsk kaldes disse sommerfugle for brush-footed butterflies, hvilket sigter til nogle børster på forbenene af et antal arter. Et andet engelsk navn er four-footed butterflies, hvilket skyldes, at mange af arterne kun står på fire ben, mens de to forreste, som er reducerede, ofte er rullet op.

 

Acraea
En stor slægt i underfamilien Heliconiinae, omfattende omkring 150 arter, hvoraf langt de fleste lever i varmere egne af Afrika, mens nogle få findes på det indiske subkontinent, samt i Sydøstasien og Australien.

I den antikke græske mytologi var Acraea datter af flodguden Asterion. Sammen med sine søstre Euboea og Prosymna fungerede hun som plejerske for gudinden Hera.

 

Acraea issoria
En almindelig art, der findes fra Indien mod øst til den sydlige halvdel af Kina og Taiwan, og derfra mod syd gennem Sydøstasien til Indonesien.

 

 

Han af Acraea issoria, Yamphudin, Kabeli-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Aglais Nældens takvinge
En lille slægt med 7 arter, som forekommer i tempererede og subarktiske områder på den nordlige halvkugle. Nogle autoriteter hævder, at de bør indlemmes i slægten Nymphalis.

På engelsk kaldes disse sommerfugle for tortoiseshells. Egentlig hentyder dette ord til et kæledyr, fx en kat, en kanin eller et marsvin, hvis pels er broget med sorte, brune og gule markeringer. Nogle medlemmer af slægterne Aglais og Nymphalis har disse farver på vingerne.

 

Aglais caschmirensis Indisk nældens takvinge
Vidt udbredt i Centralasien, fra Tajikistan og Uzbekistan mod øst til det vestlige Kina, mod syd til Afghanistan og Himalaya, hvor den forekommer fra Pakistan mod øst til Sikkim. Den højdemæssige udbredelse er meget stor, fra 600 m op til omkring 5500 m.

 

 

Indisk nældens takvinge, Sinuwa, Modi Khola-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Indisk nældens takvinge, Kuldi Ghar, Modi Khola-dalen, Annapurna, centrale Nepal. Et lille stykke af den venste forvinge mangler, formodentlig snappet af af en fugl. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Argynnis Kejserkåbe
En slægt med 10 arter af store, smukke sommerfugle, hvilket afspejles af navnet kejserkåbe. 9 af arterne er udbredt i tempererede og subtropiske områder af Eurasien, mens den tiende, A. hyperbius, findes i Tropisk Asien, Australien og Østafrika.

Slægtsnavnet er hentet fra den antikke græske mytologi, hvor Argynnus var en smuk dreng, elsket af helten Agamemnon. Drengen druknede i Kefisus-floden, og Agamemnon lod opføre et tempel til hans ære. Senere blev dette tempel forbundet med Afrodite, skønhedens og kærlighedens gudinde.

Det danske navn sigter naturligvis til disse sommerfugles pragt.

 

Argynnis childreni Himalaya-kejserkåbe
Denne art er udbredt i bjergområder fra Nepal mod øst til Kina. Den kendes nemt på de orangebrune bagvinger, som er skiferblå med sorte pletter langs den nedre kant.

 

 

Himalaya-kejserkåbe suger væde af klipper og sand, nær Tapethok, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Cethosia
Denne slægt i underfamilien Heliconiinae omfatter 10-15 arter, som er udbredt på det indiske subkontinent samt i Sydøstasien og Australien.

 

Cethosia biblis
Denne markante art forekommer fra det indiske subkontinent mod øst til det sydlige Kina, og derfra mod syd til Indonesien og Filippinerne. Hannen er stærkt rød på oversiden, en advarsel til fjender om, at den har en ilde smag, erhvervet i larvestadiet gennem giftige fødeplanter.

 

 

En han af Cethosia biblis ssp. tisamena suger væde fra et vandløb, nær Tolka, Modi Khola-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne særdeles affløjne han af Cethosia biblis ssp. tisamena har overlevet adskillige angreb fra fugle, som har nappet bidder af dens vinger. – Tal, Marsyangdi-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Cethosia cyane
Udbredt fra det indiske subkontinent mod øst til Yunnan-provinsen i det sydvestlige Kina, samt fra Indokina mod syd til Singapore.

 

 

Cethosia cyane søger føde i blomster af Guizotia abyssinica, Tapethok, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Cyrestis
Disse sommerfugle, der omfatter omkring 20 arter, lever i varmere egne af Afrika, samt fra det indiske subkontinent mod øst til Indokina og derfra mod syd til Indonesien og Ny Guinea.

På engelsk kaldes disse dyr for map butterflies, hvilket sigter til vingemønsteret hos nogle arter, der minder om længde- og breddegrader på et kort, bl.a. arten herunder.

 

Cyrestis thyodamas
Denne markante art findes på det indiske subkontinent og i Indokina.

 

 

Cyrestis thyodamas suger væde fra fugtigt sand, Dana, Kali Gandaki-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Danaus Monarker
Disse sommerfugle, der omfatter 11 arter, er medlemmer af underfamilien Danainae, der tidligere blev betragtet som en særskilt familie, Danaidae. De findes på alle kontinenter med undtagelse af Europa og Antarktis.

Slægtsnavnet har en særpræget baggrund. Oprindeligt blev den amerikanske monark (D. plexippus) beskrevet i 1758 af den svenske naturhistoriker Carl von Linné (1707-1778) i hans Systema Naturae, hvor han placerede den i slægten Papilio – den eneste sommerfugleslægt i de dage.

I den antikke græske mytologi var Danaus en konge i det nordlige Afrika, som grundlagde byen Argos i Peloponnes. Linné gjorde et notat, som sagde, at navnene på sommerfugle i gruppen Danai festivi, som Papilio plexippus tilhørte, var afledt af mandsnavne i den antikke græske mytologi. Danai festivi dannede den ene af to grupper, hvori farvestrålende arter var placeret, i modsætning til den anden gruppe, Danai candidi, som indeholdt arter med stærkt hvide vinger, hvis navne var afledt af kvindenavne i den græske mytologi.

 

Danaus chrysippus Indisk monark, afrikansk monark
En vidt udbredt art, som findes i Asien, Australien og Afrika. Den er ret almindelig i lavere dele af Himalaya.

Artsnavnet blev givet af Linné. Det hentyder til Chrysippus, som var søn af Aegyptus, tvillingebror til Danaus (se ovenfor).

 

 

Indisk monark, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Euploea
Denne slægt omfatter omkring 60 arter, udbredt i varmere egne af Asien, Ny Guinea og Australien, med nogle få arter på øer i det Indiske Ocean. På engelsk kaldes disse sommerfugle for crows (‘krager’), hvilket sigter til deres generelt mørke farve på vingeoversiden. Som andre medlemmer af underfamilien Danainae er de giftige, hvilket skyldes, at larverne æder giftige planter. Larverne er ofte stærkt farvede som et advarselstegn til fjender.

Maskin-‘undersættelse’ fra Wikipedia: Euploea er en slægt med mælkefræs sommerfugle. Arterne er generelt mørke i farve, ofte ret sorte, hvorfor de ofte kaldes krager. Som sædvanligt for deres underfamilie er de giftige på grund af fodring med mælkevæg og andre giftige planter som larver.”

 

Euploea midamus
Denne art er udbredt fra Uttarakhand mod øst til det sydlige Kina og derfra mod syd gennem Sydøstasien og Filippinerne til Indonesien. Som hos andre medlemmer af slægten er larverne giftige, da deres fødeplanter tilhører singrønfamilien (Apocynaceae). Først er larverne grønne og lidet iøjnefaldende, men skifter senere farve til orangegul, med adskillige lange, krumme, sorte gevækster, der annoncerer til fjender, at larven ikke smager godt.

 

 

Euploea midamus, Yamphudin, Kabeli-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Euthalia
Denne slægt rummer omkring 63 arter, som er hjemmehørende i Fjernøsten og Tropisk Asien, med den største koncentration i Kina. Mange arter er pragtfulde, hvilket afspejles af gruppens engelske navne: barons, counts, dukes (baroner, grever og hertuger).

 

Euthalia patala
Denne prægtige art forekommer fra Himachal Pradesh mod øst til det centrale Kina og derfra mod syd til Indokina. Larvens fødeplanter i Himalaya omfatter bl.a. ege-arten Quercus leucotrichophora. (Kilde: R.N. Mathur & B. Singh 1959. A list of insect pests of forest plants in India and adjacent countries. Indian Forest Bulletin 171 (7): 1-130)

 

 

Euthalia patala, Neuli, Sainj-dalen, Himachal Pradesh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fabriciana Perlemorsommerfugle
Denne vidt udbredte slægt, der tæller 11 arter, findes fra Vesteuropa og Nordafrika mod øst gennem hele Sibirien til Stillehavskysten, og derfra mod syd til Himalaya og det sydlige Kina.

Oprindeligt var disse arter placeret i slægten Argynnis (ovenfor), men blev i 1922 overført til en særskilt slægt af den tyske entomolog og herpetolog Albert Franz Theodor Reuss (1879-1958), som ønskede at ære den danske zoolog Johan Christian Fabricius (se Catochrysops strabo ovenfor).

 

Fabriciana kamala
Denne art er begrænset til tempererede områder i den nordvestlige del af Himalaya, fra det nordlige Pakistan mod øst til Uttarakhand, samt tilstødende dele af Tibet.

 

 

Fabriciana kamala søger føde i blomster af hjertespand (Leonurus cardiaca), Rolla, Great Himalayan Nationalpark, Himachal Pradesh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Issoria Perlemorsommerfugle
Denne slægt rummer omkring 12 arter, med 6 arter i Tropisk Amerika, 4 i det sydøstlige Afrika, samt 2 i Europa, Nordafrika og tempererede egne af Asien.

 

Issoria isaea
Forekommer i bjergegne fra det vestlige Himalaya mod øst til den kinesiske Yunnan-provins. Den var førhen regnet som en underart af storplettet perlemorsommerfugl (I. lathonia), og nogle autoriteter betragter den stadig som sådan. Sidstnævnte, som er udbredt i størsteparten af Europa, Nordafrika og Mellemøsten, foretager dog i vid udstrækning trækbevægelser, hvilket ikke er tilfældet med isaea.

 

 

Issoria isaea, siddende i en art gedeblad, Lonicera rupicola, Dusum, Khumbu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne Issoria isaea suger fugt fra jord, Khanjim, Langtang Nationalpark, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Issoria isaea er en hårdfør sommerfugl. Denne sidder på nyfalden sne, Nanda Devi Nationalpark, Uttarakhand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Junonia
Denne slægt, der indeholder omkring 33 arter, findes på alle kontinenter med undtagelse af Antarktis. Slægten blev oprettet i 1819 af den tyske entomolog Jacob Hübner (1761-1826), som var en af de første til at foretage dybdegående studier af sommerfugle. Han beskrev mange nye slægter og arter og var forfatter til værket Sammlung Europäischer Schmetterlinge (‘Samling af europæiske sommerfugle’), offentliggjort 1796-1805.

I den romerske mytologi var gudinden Juno beskytter af og rådgiver for staten. Hun var datter af Saturn, var gift med Jupiter, og var moder til Mars, Vulkan, Bellona og Juventas. Hendes antikke græske modstykke er Hera.

Førhen var mange af arterne placeret i slægten Precis.

 

Junonia almana
En meget almindelig art, som forekommer i et bredt udsnit af habitater. Den er udbredt fra Indien og Sri Lanka mod øst til Filippinerne og mod syd til det indonesiske ørige. I Himalaya træffes den normalt under 500 meters højde, men kan undertiden ses op til 1000 m.

På engelsk kaldes den for peacock pansy, hvilket hentyder til ‘øjnene’ på vingerne, der minder om ‘øjnene’ på påfugles halefjer.

 

 

Junonia almana, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Junonia atlites
En almindelig og vidt udbredt art i det sydlige Asien, fra Kashmir mod øst til det sydlige Kina, mod syd til Sri Lanka, Indonesien og Filippinerne. I Himalaya træffes den overvejende i forbjergene.

 

 

Junonia atlites, Sauraha, sydlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Junonia iphita
Vingeoversiden hos denne art varierer fra lysebrun til mørkebrun. Sidstnævnte har forårsaget dens engelske navn, chocolate pansy. Den er udbredt fra det indiske subkontinent mod øst til det sydlige Kina, og derfra mod syd til Java. Disse sommerfugle er ret territoriale og ses ofte sole sig i skovlysninger.

 

 

Lys form af Junonia iphita, nær Sekathum, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mørk form af Junonia iphita, Pokhara, Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Junonia lemonias
Denne art forekommer fra det indiske subkontinent mod øst til det sydlige Kina, og derfra mod syd til Indokina.

 

 

Junonia lemonias, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Lethe
Denne slægt, der omfatter omkring 112 arter, var tidligere placeret i familien Satyridae. Disse sommerfugle er hovedsagelig udbredt i tempererede skove i Asien, men nogle få arter forekommer i Tropisk Asien. Adskillige arter har en meget begrænset udbredelse, idet de kun findes i en bestemt bjergkæde eller på et enkelt bjerg. De fleste af arterne har jordbrune vingeoversider. Undervingen er sædvanligvis stærkere farvet end oversiden, og bagvingen har 7 iøjnefaldende ocelli (‘øjne’).

 

Lethe confusa
Denne art kendes nemt på et rent hvidt, diagonalt bånd på forvingen samt de store ocelli. Den forekommer fra Nepal mod øst til det nordlige Indokina og derfra mod syd til Sulawesi og Java. I Himalaya kan den træffes op til højder omkring 1000 m. Larvens fødeplanter er forskellige bambusarter.

 

 

Lethe confusa, Sarangkot, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lethe confusa, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Lethe kansa
Udbredt fra Uttarakhand mod øst til det nordlige Indokina og den sydlige del af den kinesiske Yunnan-provins. Vingeundersiden er lysebrun med to mørkebrune striber på både for- og bagvinge, mens ocelli er temmelig utydelige.

 

 

Lethe kansa, Mure, Arun-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mycalesis
Denne slægt, som findes i tropiske egne af Asien og Australien, var førhen inkluderet i familien Satyridae. Med omkring 88 arter er den en af de største slægter i underfamilien Satyrinae.

Disse sommerfugle er alle afskygninger af brunt på begge vingeoverflader, markeret med en række iøjnefaldende ocelli (‘øjne’), samt en lige hvid linje på undersiden af begge vinger. Mange af arterne ligner hinanden meget.

 

Mycalesis francisca
En yderst variabel art, som er opdelt i 6 eller 7 underarter. Den forekommer fra Uttarakhand mod øst til Indokina, Kina, Taiwan og Japan. Nogle af underarterne har et lilla skær i den hvide linje (det gælder ikke for dyret på billedet herunder). Linjen såvel som ocelli er meget utydelige på tørtidsformen.

 

 

Mycalesis francisca, mellem Sekathum og Tapethok, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mycalesis malsara
Denne art er udbredt fra det nordvestlige Himalaya mod øst til Indokina og den kinesiske Yunnan-provins.

 

 

Mycalesis malsara, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mycalesis perseus
Denne almindelige sommerfugl forekommer fra det indiske subkontinent mod øst til Taiwan, og derfra mod syd til Indonesien og Ny Guinea. Den har oftest en hvid stribe på vingeundersiden, men varierer kolossalt, og nogle tørtidsformer har ikke denne stribe.

 

 

Mycalesis perseus, form uden den typiske hvide stribe på undervingen, mellem Shyabru og Pairo, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Neptis
En meget stor slægt med omkring 160 arter, hvoraf hovedparten findes i varmere egne af Afrika, Asien og Australien. En enkelt art, N. sappho, er udbredt i tempererede områder fra Vesteuropa mod øst til Japan. Disse dyr forekommer i forskellige habitater, primært skov.

På engelsk kaldes de for sailers, hvilket sigter til deres karakteristiske flugtform, hvor de glider uden vingeslag (‘sejler’) langs skovkanter og lysninger.

Slægten blev oprettet i 1807 af den danske zoolog Johan Christian Fabricius (se Catochrysops strabo ovenfor).

 

Neptis clinia
Denne art er udbredt fra det indiske subkontinent mod øst til det sydlige Kina, og derfra mod syd gennem Sydøstasien til Indonesien. Den er almindelig i skove, fra lavlandet op til omkring 900 meters højde, og den ses ofte langs skovkanter og i lysninger.

 

 

Neptis clinia, underarten susrata, Pokhara, Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Neptis hylas
Denne art forekommer fra det indiske subkontinent mod øst til størsteparten af Kina, og derfra mod syd gennem Sydøstasien til Indonesien. Den er ret almindelig i lavere egne af Himalaya.

Artsnavnet refererer til Hylas, som i den antikke græske mytologi var søn af Kong Theiodamas, der regerede over et indfødt stammefolk, Dryoperne, samt nymfen Menodice, datter af Orion. Som ung var Hylas tjener og ledsager af den stærke helt Herakles.

 

 

Neptis hylas, underarten kamarupa, Pokhara, Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Neptis hylas, underarten kamarupa, mellem Shyabru og Pairo, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Neptis mahendra
Denne sommerfugl lever i bjergområder fra det nordlige Pakistan mod øst til det sydvestlige Kina.

Artsnavnet er afledt af Sanskrit maha (‘stor’) og Indra, regnguden i den hinduistiske mytologi.

 

 

Neptis mahendra, Pokhara, Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Orsotrioena medus Jungle brown
Det eneste medlem af denne slægt, førhen placeret i familien Satyridae. Overfladisk minder den om Mycalesis-arter, men undervingen har kun to ocelli på forvingen, 3 på bagvingen. Oversiden er mørkebrun uden aftegninger.

En meget almindelig og vidt udbredt art, som lever i græsklædte områder, skovlysninger samt langs veje og flodbredder, fra lavlandet op til omkring 900 meters højde. Den forekommer fra Indien og Sri Lanka mod øst til Indokina og derfra mod syd til Ny Guinea og det nordøstlige Australien.

Der findes to former, hvoraf regntidsformen har meget større ocelli end tørtidsformen. Den hvide stribe på undersiden er ofte ret svag.

 

 

Tørtidsformen af Orsotrioena medus, Pokhara, Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Pantoporia
Denne slægt, som omfatter omkring 17 arter af overvejende orange og brunligt-sorte sommerfugle, er udbredt fra det indiske subkontinent mod øst til det sydlige Kina og derfra mod syd til Indonesien, Filippinerne, Ny Guinea og Australien.

 

Pantoporia hordonia
En almindelig art, som forekommer fra det indiske subkontinent mod øst til det sydlige Kina og derfra mod syd til Indonesien. Larvernes fødeplanter er akacie-arter samt Albizia.

 

 

Pantoporia hordonia, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Symbrenthia
En slægt med omkring 16 arter, udbredt i Fjernøsten og Tropisk Asien, mod syd til Indonesien og Ny Guinea. Hovedkoncentrationen af arter er i Kina.

Overfladisk minder arterne om medlemmer af slægten Pantoporia (ovenfor), men vingeundersiden har et meget markant mønster i modsætning til den temmelig ensartede underside hos medlemmer af Pantoporia.

På engelsk kaldes disse sommerfugle for jesters, hvilket formodentlig hentyder til mønsteret på vingeundersiden. Ifølge Wiktionary, er en jester “en person iført farvestrålende kostume og narrehat, som underholdt det middelalderlige hof.”

 

Symbrenthia hypselis
Denne art er udbredt fra Kashmir mod øst til det sydvestlige Kina og derfra mod syd til Java. De farvede bånd på vingeoversiden varierer fra rød over orange til gul.

 

 

Symbrenthia hypselis suger af ekskrement, Sinuwa, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tanaecia
Denne slægt, der rummer omkring 32 arter, er udbredt fra det indiske subkontinent mod øst til det sydlige Kina og derfra mod syd til Indonesien, med den største koncentration af arter i Indonesien.

På engelsk kaldes disse dyr for counts og earls (begge ord betyder ‘greve’), hvilket naturligvis sigter til pragten hos nogle af medlemmerne.

 

Tanaecia lepidea
En almindelig art, som forekommer fra det indiske subkontinent mod øst til Indokina og derfra mod syd til Malacca-halvøen, med en enkelt underart på Mentawai-øerne vest for Sumatra.

 

 

Tanaecia lepidea han, Sarangkot, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vanessa Admiraler, tidselsommerfugle etc.
Denne slægt af prægtige sommerfugle, som omfatter omkring 22 arter, findes på alle kontinenter med undtagelse af Antarktis.

 

Vanessa cardui Tidselsommerfugl
En af de videst udbredte sommerfuglearter, idet den findes på alle kontinenter med undtagelse af Sydamerika og Antarktis. Nære slægtninge, som tidligere blev betragtet som underarter af V. cardui, er australsk tidselsommerfugl (V. kershawi), amerikansk tidselsommerfugl (V. virginiensis) og vestkyst-tidselsommerfugl (V. annabella).

Tidselsommerfuglen er berømt for sit forårstræk, specielt fra Rødehavs-området til Tyrkiet i marts-april, samt fra Nordafrika og Middelhavsområdet til Nordeuropa i maj-juni. Forskning antyder, at nogle bestande af også har efterårstræk, idet de foretager en tur-retur-rejse på omkring 14.500 km fra Tropisk Afrika til polarcirklen og tilbage igen i adskillige trin, der omfatter op til 6 på hinanden følgende generationer. (Kilde: birdguides.com/news/secrets-of-painted-lady-migration-unveiled)

 

 

Tidselsommerfugl søger føde i blomster af Guizotia abyssinica, Tapethok, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vanessa indica Indisk admiral
Denne art er udbredt i bjergområder i Indien, Sri Lanka, Myanmar og Kina, og strejfere ses undertiden i Japan, Korea og det sydøstlige Sibirien (Ussuriland).

En meget lignende art på de Kanariske Øer og Madeira blev førhen anset for at være en underart af V. indica, skønt der er et spring på omkring 7000 km mellem disse øer og det indiske subkontinent. Bestandene på øerne betragtes nu som en særskilt art, V. vulcanica.

 

 

Vanessa indica suger i blomster af ildkrone (Lantana camara), Pokhara, Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På trods af sine utroligt slidte vinger var denne Vanessa indica i stand til at flyve, omend med besvær. Mange bidder af dens vinger mangler, hvilket viser, at den overlevede adskillige forsøg fra fugle på at gøre et måltid ud af den. – Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne særdeles slidte Vanessa indica var ude af stand til at flyve. Den blev observeret mellem Shyabru og Pairo, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Papilionidae Svalehaler og fuglevinger
En stor familie med over 550 arter, udbredt overalt i verden med undtagelse af Antarktis.

Familienavnet er afledt af papilio, det latinske ord for sommerfugle. Det danske navn hentyder til mange medlemmer af familien, som har lange forlængelser på bagvingerne, der i nogle tilfælde minder om halen hos landsvalen (Hirundo rustica).

 

Byasa
En slægt på omkring 15 arter, udbredt fra Indien mod øst til Kina og Taiwan. Nogle autoriteter inkluderer disse sommerfugle i slægten Atrophaneura.

 

Byasa plutonius
Denne art findes fra det centrale Nepal mod øst langs Himalaya til det sydvestlige Kina. Den er hovedsagelig sort eller grålig, med ret små, lyserøde, røde, hvide eller sorte pletter langs kanten af bagvingen, på begge sider af ‘halen’.

 

 

Et ret slidt eksemplar af Byasa plutonius søger føde i blomster af ildkrone (Lantana camara), mellem Sekathum og Tapethok, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Graphium
En slægt med omkring 100 arter, vidt udbredt i den Gamle Verden, med flest arter i Tropisk Afrika, en del i Tropisk Asien og Australien, samt nogle få i Kina og Himalaya.

Nogle arter har et mønster af gennemsigtige turkisfarvede eller gullige ‘vinduer’ i vingerne.

 

Graphium cloanthus
Kombinationen af gennemsigtige grønlige ‘vinduer’ i vingerne og en lang sværdlignende ‘hale’ på bagvingen er unik for denne art. Den forekommer fra det nordlige Indien mod øst til Kina og Taiwan og derfra mod syd gennem Sydøstasien til Sumatra. Den lever i skovklædte områder i højder mellem 500 og 1800 m. Larvens fødeplanter er medlemmer af slægten Machilus, som er træer i laurbærfamilien (Lauraceae).

 

 

Graphium cloanthus ses ofte suge mineraler fra mudder, i dette tilfælde nær Tipling, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Papilio Ægte svalehaler
Efter at adskillige andre slægter er blevet indlemmet i denne slægt, indeholder den omkring 210 arter, der findes på alle kontinenter med undtagelse af Antarktis. Omkring 60 arter forekommer i den orientalske region, hvoraf mange har sorte vinger med røde og/eller hvide pletter, samt spatelformede ‘haler’.

 

Papilio bianor
Denne art, der førhen var kendt under navnet P. polyctor, er én blandt adskillige arter med en grønlig eller blålig skællet fremtoning på overvingen (se også P. paris nedenfor). Slægten omfatter omkring 10 arter, udbredt fra det østlige Afghanistan mod øst til Indokina og derfra mod nord til Kina, Taiwan, Korea og Japan, samt Ussuriland i det sydøstlige Sibirien. Larvens fødeplanter er hovedsagelig medlemmer af rudefamilien (Rutaceae).

Underarten ganesa er ret almindelig i Himalaya, fra foden af bjergene op til omkring 2100 m. Arten er valgt som stats-sommerfugl i delstaten Uttarakhand.

 

 

Papilio bianor, underarten ganesa, søger føde i blomster af ildkrone (Lantana camara), mellem Sekathum og Tapethok, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Papilio bianor, underarten ganesa, suger mineraler fra mudder, Tatopani, Kali Gandaki-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Papilio bootes
Denne art kan adskilles fra lignende arter gennem en rød stribe langs inderkanten på undersiden af bagvingen. Den lever i bjergområder i højder mellem 1000 og 2000 m, fra Indien mod øst til det nordlige Myanmar og det sydvestlige Kina.

 

 

Papilio bootes, Sinuwa, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Papilio machaon Almindelig svalehale
Denne meget udbredte art, der omfatter omkring 41 underarter, forekommer næsten overalt i Europa, samt i Nordafrika og gennem tempererede og subarktiske områder af Asien til Stillehavskysten, og endvidere i nordlige egne af Nordamerika.

I Himalaya lever den på alpine enge i højder mellem 600 og 4900 m. I Danmark yngler den særdeles uregelmæssigt og optræder mest som en sjælden gæst. Larvens fødeplanter er medlemmer af skærmplantefamilien (Apiaceae).

Artsnavnet refererer til Makaon, som var søn af lægeguden Asklepios i den antikke græske mytologi.

 

 

Svalehale søger føde på en mælkebøtte (Taraxacum), Valley of Flowers Nationalpark, Uttarakhand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Papilio memnon
En yderst variabel art med mindst 13 underarter. Hunnen danner talrige former, ofte med ‘hale’, og den optræder også i former, der mimer andre sommerfugle. Arten er vidt udbredt, fra Nepal og det nordøstlige Indien mod øst til det sydlige Kina, Taiwan og det sydlige Japan, og derfra mod syd gennem Sydøstasien til Indonesien. I Himalaya er den ret almindelig i lavtliggende dale, men kan undertiden træffes op til omkring 2100 meters højde.

Larvens fødeplanter er medlemmer af slægten Citrus (Rutaceae).

Artsnavnet sigter til Memnon, konge af Ethiopien i den græske mytologi. Han var en helt under den trojanske krig, som hjalp sin onkel Priam, den sidste konge af Troja, mod grækerne.

 

 

Hun af Papilio memnon, underarten agenor, formen alcanor, Khandbari, Arun-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Papilio paris
Dette er endnu en art med en grønlig skællet fremtoning på vingeoversiden. Den er ret almindelig i bjergområder fra Indien mod øst til Kina og Taiwan og derfra mod syd til Java og Sulawesi. Den lever hovedsagelig i fugtige skove, fra lavlandet op til omkring 1000 meters højde. Larvernes fødeplanter er først og fremmest medlemmer af rudefamilien (Rutaceae).

Denne art minder meget om P. bianor (ovenfor), men på paris er den blå plet på bagvingens overside meget mindre eller manglende, og den lyse stribe på forvingens overside er normalt meget smallere.

Artsnavnet sigter til Prins Páris i den græske mytologi, søn af Kong Priam og Dronning Hekuba i Troja. Det berettes, at Kong Peleus skulle giftes med den smukke havnymfe Thetis, men uheldigvis havde de glemt at invitere stridens gudinde Eris til brylluppet. For at hævne sig trillede hun et gyldent æble ind blandt gæsterne, og i skallen havde hun indridset: “Til den skønneste.”

De tre gudinder Hera, Athene og Afrodite kom op at skændes om, hvem der gjorde sig fortjent til titlen, hvorfor Zeus henviste dem til Prins Páris i Troja. De tre gudinder opsøgte ham og lovede ham hver især en belønning, hvis han valgte hende: Hera lovede magt, Athene berømmelse og visdom, og Afrodite den skønneste kvinde. Páris valgte Afrodites tilbud – og startede dermed indirekte den lange belejring af Troja, skildret i Homers digt Iliaden.

 

 

Vingernes pragtfulde farver reflekteres af solskinnet, mens denne Papilio paris suger fugt fra jorden, Bhulbhule, nedre del af Marsyangdi-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Papilio protenor
Denne sommerfugl er overvejende sort, men med iøjnefaldende røde ‘øjne’ på undersiden af bagvingen. Den er vidt udbredt, idet den findes fra det nordlige Pakistan mod øst langs Himalaya til det nordlige Indokina, Kina, Taiwan, Korea og Japan.

 

 

Papilio protenor suger væde fra mudder, Ngadi, nedre del af Marsyangdi-dalen, Annapurna, centrale Nepal. Adskillige bidder af dens vinger er blevet afbidt af fugle. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Pieridae Hvidsværmere, høsommerfugle m.fl.
Denne store familie, der omfatter omkring 76 slægter og 1100 arter, er udbredt over det meste af verden, med størst koncentration af arter i tropiske områder af Afrika og Asien. Pigmentet, som giver dem deres karakteristiske farver, kommer af affaldsprodukter fra deres fordøjelse.

 

Aporia Sortårede hvidvinger
En slægt med omkring 35 arter, udbredt i tempererede og subtropiske områder af Europa og Asien, med flest arter i Kina.

 

Aporia agathon
Denne markante art, som er opdelt i 9 underarter, forekommer fra Kashmir mod øst gennem det sydlige Tibet og Nordindien til den nordlige del af Indokina, det sydlige Kina og Taiwan. Den kendes nemt på den stærkt gule plet ved basis af bagvingens underside. I Himalaya lever den i skove og langs skovkanter i højder mellem 700 og 3000 m.

 

 

Aporia agathon søger føde i en tidsel-art, Cirsium verutum, Kathmandu-dalen, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Catopsilia
En lille slægt med omkring 6 arter af underfamilien Coliadinae, udbredt i Afrika, Madagascar, Tropisk Asien, Ny Guinea og Australien. Flere arter foretager lange trækbevægelser.

 

Catopsilia pyranthe
Dette dyr er vidt udbredt, fra det indiske subkontinent mod øst til Indokina og Filippinerne, og derfra mod syd til Ny Guinea og det nordlige Australien. Arten træffes i mange forskellige habitater, bl.a. krat, åben skov, haver og brakmarker.

Undersiden af vingerne varierer meget og kan være gullig, grønlig eller blålig, med eller uden mørke pletter.

 

 

Catopsilia pyranthe suger nektar i en blomst af Urena lobata (Malvaceae), Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Catopsilia pyranthe, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Colias Høsommerfugle
Disse farvestrålende sommerfugle, der omfatter omkring 85 arter i underfamilien Coliadinae, er udbredt på alle kontinenter med undtagelse af Australien og Antarktis, med den største koncentration af arter i subarktiske og tempererede områder på den nordlige halvkugle. Mindst 6 arter forekommer i Himalaya. Larvernes fødeplanter er medlemmer af ærteblomstfamilien (Fabaceae).

 

Colias erate Østlig gul høsommerfugl
En vidt udbredt art, der forekommer fra Sydøsteuropa gennem tempererede områder af Asien til Japan og Taiwan, og tillige i den nordøstlige del af Afrika mod syd til Somalia. Arten er meget variabel, idet hannen har stærkt orangegule undervinger, mens de hos hunnen er bleggule med et stort hvidligt felt på overvingen. Hannen kan kendes fra lignende arter på den mørkere yderste tredjedel af forvingens underside.

Denne art blev beskrevet allerede i 1805 af den tyske zoolog Eugenius Johann Christoph Esper (1742-1810).

 

 

Han af østlig gul høsommerfugl, underarten lativitta, suger nektar af en agertidsel (Cirsium arvense), Shey Palace, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hun af østlig gul høsommerfugl, underarten lativitta, suger fugt fra jord, Gokyo-dalen, Khumbu, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Colias fieldii
Denne art findes fra det sydlige Iran mod øst gennem Nordindien og den tibetanske højslette til det nordlige Indokina og størstedelen af Kina. Nominatracen er ret almindelig i Himalaya, hvor den kan træffes i højder mellem 1000 og 2500 m.

 

 

Colias fieldii på et bregneblad, Kimrong Khola, Modi Khola-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Par af Colias fieldii i parring, Ghora Tabela, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Eurema
En stor slægt med over 70 arter, der findes på alle kontinenter med undtagelse af Europa og Antarktis. Tidligere var mange af arterne placeret i slægten Terias. Disse dyr ses ofte i store flokke, sugende af fugtig jord eller frisk gødning af forskellige dyrearter.

 

Eurema brigitta
Denne lille sommerfugl, opdelt i 11 underarter, har en meget stor udbredelse, idet den forekommer i Tropisk Afrika, på Madagascar med omliggende øer, samt fra det indiske subkontinent mod øst til Taiwan, og derfra mod syd til Ny Guinea og Australien. Arten er ret variabel, ofte med en sort kant på undersiden af forvingen og to brunlige striber tværs over bagvingens underside. Den lever i næsten alle habitater, men undgår tæt skov og ørken.

 

 

Eurema brigitta, underarten rubella, Sarangkot, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Eurema hecabe
Førhen var denne art kendt som Terias hecabe. Den er vidt udbredt i Asien, Afrika og Australien, hvor den lever i krat og græsland. Den er meget variabel, men har normalt et stort antal små pletter eller ringe på undersiden af begge vinger. I Himalaya kan den træffes op til højder omkring 1500 m.

 

 

Eurema hecabe, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne nyligt klækkede Eurema hecabe sidder stadig på sit puppehylster, nær Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Pareronia
En slægt med omkring 15 arter, udbredt på det indiske subkontinent og i Sydøstasien.

 

Pareronia hippia
Denne hvidsværmer, som forekommer i Indien, Indokina og det sydlige Kina, blev tidligere betragtet som en underart af Pareronia valeria, som er udbredt fra det sydlige Kina til Indonesien.

Bundfarven hos hannen er sortbrun, med talrige lyseblå, temmelig store og tætte markeringer, mens bundfarven hos hunnen er brun, med mange flere, mindre, hvide aftegninger. Mønstret hos hunnen ligner dét hos medlemmer af slægten Parantica – en tilpasning til at undgå at blive ædt, idet medlemmer af Parantica er giftige.

 

 

Hun af Pareronia hippia, Sauraha, sydlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Pieris Kålsommerfugle
Denne vidt udbredte, næsten kosmopolitiske slægt indeholder omkring 40 arter, med størst artsdiversitet i det palæarktiske område. Larvernes fødeplanter er forskellige medlemmer af korsblomstfamilien (Brassicaceae), og nogle arter er alvorlige skadedyr, da de ofte ødelægger kålplanter ved at gnave talrige huller i bladene.

 

Pieris brassicae Stor kålsommerfugl
Denne almindelige art er udbredt fra Vesteuropa og Nordafrika mod øst gennem Mellemøsten, Centralasien og Himalaya til Kina og Japan. Den har også etableret en bestand i Sydafrika. Den forekommer i alle typer åbne habitater.

 

 

Hun af stor kålsommerfugl, underarten nepalensis, suger af en mælkebøtte (Taraxacum), nær søen Deepak Tal, Lahaul, Himachal Pradesh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Larver af stor kålsommerfugl har ædt størstedelen af denne strand-karse (Lepidium latifolium), Markha-dalen, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Pontia Kålsommerfugle
En slægt med omkring 9 arter, der forekommer i Eurasien, Afrika og Nordamerika. Seks arter i Kina, Tibet og Nepal, som tidligere var placeret i denne slægt, er blevet overført til slægten Sinopieris.

 

Pontia daplidice Grønbroget kålsommerfugl
Dette dyr, opdelt i 9 underarter, er vidt udbredt, fra Nordafrika og Vesteuropa mod øst til Centralasien, Indien, Kina og Japan. En isoleret bestand findes i Ethiopiens højland.

 

 

Denne grønbrogede kålsommerfugl af underarten moorei suger nektar i en blomst af Anemone rivularis, Shakti, Sainj-dalen, Great Himalayan Nationalpark, Himachal Pradesh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Riodinidae Metalvinger, metalmærker
Denne familie med omkring 2000 medlemmer findes i de fleste egne af verden. I dag rummer den et antal underfamilier, bl.a. Nemeobiinae og Erycininae, der tidligere var anerkendt som særskilte familier.

 

Abisara
En slægt med omkring 28 arter, udbredt i tropiske og subtropiske egne i Asien og Afrika. De fleste arter har prominente ocelli (‘øjne’) langs kanten af bagvingen.

 

Abisara fylla
Denne markante art findes fra den nordvestlige del af Himalaya mod øst til det sydvestlige Kina. Den lever i skovklædte områder, i Himalaya i højder mellem ca. 800 og 2000 m.

 

 

Han af Abisara fylla, Pokhara, Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Dodona
Denne slægt, der indeholder omkring 18 arter, findes i varmere egne af Asien, fra Himalaya mod øst til Kina, og derfra mod syd til Indonesien.

 

Dodona adonira
En meget markant sommerfugl med kraftige sorte striber på begge vingeflader. Som det ses af billederne, varierer mønstret på oversiden temmelig meget.

Arten har to adskilte bestande, dels fra Nepal mod øst til det nordlige Myanmar og den kinesiske Yunnan-provins, dels på Java. Den er lovmæssigt beskyttet i Indien.

 

 

Dodona adonira, Shivapuri-Nagarjun Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Slidt eksemplar af Dodona adonira, nær Sekathum, Ghunsa-dalen, østlige Nepal. Der mangler et stort stykke af venstre vinge, formodentlig afbidt af en fugl. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Zemeros
Denne slægt rummer kun 2 arter, der forekommer på det indiske subkontinent, samt i det sydlige Kina, Sydøstasien, Indonesien og Filippinerne.

 

Zemeros flegyas
Denne smukke lille sommerfugl, der omfatter mindst 18 underarter, har en meget stor udbredelse, idet den forekommer fra Nepal mod øst til det sydlige Kina, og derfra mod syd gennem Sydøstasien til Indonesien og den filippinske ø Palawan. Den lever i åbne skove og langs skovkanter, i Himalaya op til omkring 1800 meters højde.

Arten har to sæsonbetonede former, hvor tørtidsformen er mørkere på oversiden end regntidsformen.

 

 

Zemeros flegyas på et bregneblad, Khewang, Kabeli-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Zemeros flegyas, Jhinu Danda, Modi Khola-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Natsværmere

 

Erebidae
En meget stor familie med 18 underfamilier, der findes næsten overalt i verden.

 

Macrobrochis
Denne slægt tilhører underfamilien Arctiinae, som tidligere blev enset for at være en særskilt familie, bjørnespinderne (Arctiidae). Den er en kæmpestor og divers underfamilie med omkring 11.000 arter, stort set udbredt i hele verden.

Slægten Macrobrochis, der rummer 11 arter, findes fra Himalaya mod øst til det sydlige Kina og derfra mod syd gennem Sydøstasien til Borneo og Sumatra. 4 arter er udbredt i Himalaya. Nogle autoriteter placerer nogle af arterne i slægten Agylla.

 

Macrobrochis prasena
Dette dyr findes fra det nordlige Pakistan langs Himalaya til det nordlige Indokina og Yunnan-provinsen i Kina.

 

 

Macrobrochis prasena, Tapethok, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Geometridae
En meget stor familie med omkring 23.000 arter, udbredt næsten overalt i verden. Familienavnet er afledt af oldgræsk geo (‘Jorden’) og metron (‘at måle’), hvilket sigter til larvernes måde at bevæge sig på, idet de synes at måle jorden, når de placerer bagbenene lige bag ved hovedet, inden de bevæger den forreste del af kroppen.

 

Abraxas
Mange medlemmer af denne slægt, som rummer omkring 60 arter, er meget ens og yderst svære at identificere. Slægten blev oprettet i 1815 af den engelske zoolog William Elford Leach (1791-1836). Han var ansat som, hvad der i de dage blev kaldt for Assistant Librarian (svarer til nutidens Assistant Keeper (‘assisterende museumsinspektør’), i den naturhistoriske afdeling på British Museum, hvor han havde ansvar for de zoologiske samlinger.

I 1815 publicerede han den første entomologiske bibliografi i Brewsters Edinburgh Encyclopedia (1808-30), og han var den første til at udskille skolopendere og tusindben fra insekterne, idet han oprettede en særskilt gruppe, Myriapoda, i dag benævnt som en underrække af leddyrene. (Kilde: K. Harrison & E. Smith 2008. Rifle-Green by Nature: A Regency Naturalist and his Family, William Elford Leach. The Ray Society, London)

 

 

Uidentificeret Abraxas-art, Jhinu Danda, Modi Khola-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ourapteryx
Denne slægt med omkring 40 arter blev ligeledes oprettet af den engelske zoolog William Elford Leach (se Abraxas ovenfor).

 

Ourapteryx clara
Denne smukke natsommerfugl er udbredt fra Afghanistan langs hele Himalaya til Sydøstasien, Taiwan, Filippinerne og Indonesien. I Himalaya er den truffet i højder mellem 450 og 1500 m.

 

 

Ourapteryx clara, Shyabru, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. Dyrets følehorn er næsten skjult bag vingerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Notodontidae
En kæmpestor familie med omkring 3800 arter, udbredt i størstedelen af kloden.

 

Gazalina
Denne lille slægt af natsommerfugle med omkring 6 arter forekommer i Himalaya, Kina og Taiwan.

 

Gazalina chrysolopha
En almindelig og vidt udbredt art, som forekommer fra Kashmir langs Himalaya til det nordlige Myanmar.

 

 

På denne husvæg til en lille restaurant i Phedi, nær Gosainkund i det centrale Nepal, blev hver nat over hundrede individer af Gazalina chrysolopha tiltrukket af lyset. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Saturniidae
En næsten kosmopolitisk familie med omkring 2300 arter, deriblandt nogle af verdens største natsværmere, fx natpåfugleøje (Saturnia), kæmpesilkespindere (Antheraea), samt den amerikanske slægt Citheronia. De fleste arter forekommer i tropiske og subtropiske skove, med den største diversitet i Mexico samt tropiske områder af Latinamerika.

 

Antheraea Kæmpesilkespindere
En slægt med omkring 22 arter. Larverne af adskillige arter producerer den såkaldte ‘tussar-silke’.

 

Antheraea frithi
Denne art kan have et vingespænd på op til 15 cm. Den er udbredt i bjergområder i Himalaya, Kina, Indokina, samt dele af Indonesien. Vingernes forkant er buet, og hver vinge har en stor ocellus (‘øje’), som har til formål at skræmme fjender bort. Hannen kan kendes på de fjerlignende følehorn samt sin murstensrøde farve.

 

 

Han af Antheraea frithi, Corbett Nationalpark, Uttarakhand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tortricidae
Denne store familie omfatter over 11.000 arter, opdelt i omkring 1050 slægter. Disse dyr er udbredt over det meste af verden.

 

Cerace
En slægt med omkring 10 arter af underfamilien Tortricinae, udbredt fra Indien mod øst til Kina, Taiwan og Japan, og derfra mod syd til Indonesien.

 

Cerace stipatana
Denne art forekommer fra Indien mod øst gennem det nordlige Indokina til det sydlige Kina og Taiwan.

 

 

Cerace stipatana, Mane Bhanjyang, Arun-dalen, østlige Nepal. Den gule spids på bagvingerne er blevet bidt af, formodentlig af en fugl. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Uidentificerede natsværmere

 

 

Muligvis en Gynautocera-art, som suger af et rovdyr-ekskrement, nær Tapethok, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne natsværmer blev fotograferet nær Siduwa, Arun-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mesterlig camouflage. – Denne natsværmer, truffet nær Tharepati, Helambu, centrale Nepal, er næsten usynlig, som den sidder stille på et nedfaldet blad af lønne-arten Acer caudatum. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På dette billede har en af modhagerne på et frø af dunet brøndsel (Bidens pilosa) hægtet sig fast i en vinge på en natsværmer, hvilket har forårsaget dyrets død. – Marsyangdi-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne natsværmer blev observeret nær Mitlung, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Et eksempel på mimicry: Denne natsværmer nær Sarangkot, Pokhara, Nepal, ligner i høj grad en hveps. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På denne nyligt klækkede natsværmer er vingerne endnu ikke helt udfoldet, Guputar, Kabeli-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Samme art som ovenfor, Sekathum, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sommerfuglelarver

 

 

Farvestrålende sommerfuglelarve, Junbesi, Solu, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Larverne af mange natsværmere er særdeles hårede, hvilket afskrækker de fleste fugle fra at æde dem. En undtagelse er gøge af slægten Cuculus, som ofte æder sådanne larver efter at have gnubbet hårene af mod en gren. Nogle eksempler på uidentificerede hårede larver er vist herunder.

 

 

Guputar, Kabeli-dalen, østlige Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Samme art som ovenfor, Bharku, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dana, Kali Gandaki-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nær Tapethok, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bamboo, nedre Langtang-dal, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Larverne af nogle medlemmer af familien Thaumetopoeidae kaldes for processions-spinderlarver på grund af, at de, efter at have forladt deres fælles silkespind i værtstræet, bevæger sig omkring i en lang række i søgen efter føde, idet hvert af dyrene med sine munddele holder fast i dyret foran.

 

 

Processions-spinderlarver på vandring, Hille, Annapurna, centrale Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Processions-spinderlarver på vandring, Sikhe, Annapurna, centrale Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Spinderlarver af slægterne Malacosoma og Eriogaster, som tilhører familien Lasiocampidae, kendes nemt på deres iøjnefaldende silkespind, som de fremstiller i grenene af værtstræet kort efter klækningen. I formen minder spindet om et telt, og af denne grund kaldes disse dyr på engelsk for tent caterpillars (‘telt-larver’).

 

 

Spinderlarver, sandsynligvis af arten Malacosoma indicum, i deres spind i en berberis-busk, Singdam, Øvre Langtang-dal, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Coleoptera Biller
Med omkring 400.000 arter er denne orden langt den største af alle, idet den omfatter næsten 40% af de beskrevne insekter og omkring 25% af alle kendte dyrearter. Biller er udbredt over næsten hele verden og mangler kun i polarområderne. Nye arter beskrives ofte.

 

Coccinellidae Mariehøns
Disse biller, som omfatter over 6000 arter, er ofte stærkt farvede, gule, orange eller røde, tit med små sorte prikker på dækvingerne. Der findes dog en del arter med mere afdæmpede farver.

Familienavnet er afledt af latin coccineus (‘skarlagenrød’), hvilket sigter til den dominerende farve hos mange europæiske arter. I England fik disse biller navnet ladybird. I tidlige malerier blev Jomfru Maria (‘Our Lady’) ofte afbildet iført en rød kappe, og de syv pletter på den mest almindelige art, syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata), sagdes at symbolisere hendes 7 glæder og 7 sorger. På dansk blev det engelske navn oversat til mariehøne.

 

 

Mariehøne, Kimrong Khola, Modi Khola-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mariehøns i parring, Kimrong Khola. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mariehøne, Surkhe, Khumbu, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mariehøne, Gyapla, Ghunsa-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Lucanidae
Globalt rummer denne familie omkring 1200 arter.

 

Lucanus Hjortebiller
Denne slægt, som omfatter omkring 60 arter, er vidt udbredt på den nordlige halvkugle. Hannerne hos de største arter kan blive op til omkring 12 cm lange.

Slægtsnavnet stammer tilbage fra Plinius den Ældre (ca. 23-79 e.Kr.), som bemærkede, at Nigidius navngav det største landinsekt på kloden, Lucanus cervus, efter den italienske region Lucania, hvor denne art blev anvendt som amuletter. Det danske navn hentyder til munddelene hos de største arter, der minder om hjortegevirer. Det latinske artsnavn på L. cervus kommer af det latinske ord for hjort, cervus.

 

 

En stor hjortebille, Nagarkot, Kathmandu-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Disse biller, muligvis ådselbiller af familien Silphidae, æder kronblade af Hibiscus syriacus, Sundarijal, Kathmandu-dalen. Den nærmeste er indsmurt i pollen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hemiptera Næbmunde
Medlemmerne af denne orden er en meget stor gruppe af insekter, der tæller omkring 80.000 arter på verdensplan. De omfatter mange overfamilier, bl.a. bredtæger m.fl. (Pentatomoidea), ildtæger m.fl. (Pyrrhocoroidea), cikader (Cicadoidea), bladlus (Aphidoidea), samt Fulgoroidea.

Disse dyr er meget forskelligartede, men har det tilfælles, at de har stikkende munddele, hvormed de suger plantesaft eller i nogle tilfælde bløddele af andre dyr. Deres munddele er indeholdt i et næb, kaldt rostrum, der normalt holdes under kroppen, når det ikke er i brug. Næbmunde er ofte forsamlet i store, tætte flokke på sten, mure og andre steder.

 

Pentatomoidea Bredtæger m.fl.
Denne overfamilie tæller omkring 7000 arter, opdelt i 16 familier, deriblandt:

Scutelleridae, skjoldtæger, med omkring 81 slægter og 450 arter.

Tessaratomidae, kæmpeskjoldtæger, der indeholder omkring 56 slægter og 240 arter.

Cydnidae, tornben, med omkring 750 arter.

Pentatomidae, bredtæger, en meget stor familie med omkring 900 slægter og 4700 arter.

 

 

En uidentificeret skjoldtæge, Shermatang, Helambu, centrale Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nymfe af kæmpeskjoldtægen Pycanum rubens, nær Sinuwa, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Pyrrhocoroidea

 

 

Røde tæger, sandsynligvis ildtæger af familien Pyrrhocoridae, forsamlet på et blad, Helambu, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Cicadoidea Cikader
Denne overfamilie er opdelt i to familier, Tettigarctidae, med to arter i Australien, samt Cicadidae, der er udbredt over det meste af verden og rummer over 3000 arter. Cikader er karakteriseret ved fremstående øjne, der sidder langt fra hinanden, korte følehorn, samt årede forvinger. Mange arter frembringer overordentlig kraftige lyde ved hjælp af den såkaldte tymbal, membraner i den bageste del af kroppen, som vibrerer, mens cikadens krop fungerer som resonansrum, hvilket i høj grad forstærker lyden.

 

 

Mange cikade-arter i Himalaya frembringer overordentlig kraftige lyde, der minder om støjen fra en motorsav. Denne blev observeret nær Dana, Kali Gandaki-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Farvestrålende cikade på et blad, Landrung, Modi Khola-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fulgoroidea
En af familierne i denne overfamilie er Flatidae, som er næsten kosmopolitisk. Disse dyr suger alle plantesaft. En af arterne i Himalaya er Phromnia marginella, hvis nymfer udskiller en hvid, fnugget substans fra deres bagkrop, som får fjender til at undlade at æde dem. Når de klækker til deres voksenstadium, bliver de hvidlige insekter med et lyserødt skær på vingerne.

 

 

Nymfer af Phromnia marginella, observeret nær Mitlung, Tamur-dalen, østlige Nepal (øverst), samt nær Galeshwor, nedre del af Kali Gandaki-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Orthoptera Græshopper m.fl.
Ordenen Orthoptera er opdelt i to underordener, korthornede græshopper (Caelifera), som omfatter markgræshopper og torngræshopper, samt langhornede græshopper (Ensifera), der omfatter løvgræshopper, fårekyllinger og jordkrebs. Med undtagelse af jordkrebsene har de sidstnævnte antenner, som er længere end kroppen. Karakteristisk for begge grupper er deres bidende og tyggende munddele, kraftige bagben, beregnet til at springe langt, samt organer, der producerer deres karakteristiske lyde.

Disse dyr er planteædere, og nogle arter kan blive alvorlige skadedyr, der optræder i milliard-sværme, som fortærer alle afgrøder på deres vandringer. De fleste arter beskytter sig mod fjender gennem camouflagefarver. Bliver de opdaget, springer de pludselig højt op i luften, og mange arter breder deres farvestrålende vinger ud som et overraskelsesmoment. Andre arter har stærke farver som en advarsel til fjender om, at de er ildesmagende.

 

 

Græshoppe, Sarangkot, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mange græshopper har camouflagefarver. Denne er dog meget iøjnefaldende, som den sidder på en mani-sten (en stentavle med indhuggede buddhistiske mantra’er), nær Hemis Gompa, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I tilfælde af fare fremviser mange græshopper farvestrålende vinger for at overraske prædatorer. – Gyantse, Tibet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Løvgræshopper i parring, Ngadi, nedre Marsyangdi-dal, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mantodea Knælere
Denne orden rummer omkring 30 familier med ca. 430 slægter og over 2400 arter. Disse dyr er udbredt over hele verden i varmere tempererede, subtropiske og tropiske egne, hvor de lever i forskellige typer af habitater.

De er rovdyr, som sidder stille blandt vegetation og venter på, at et insekt eller et andet hvirvelløst dyr kommer forbi. Med lynets hast kaster knæleren sine forben fremad og griber det uheldige offer, som derpå ædes af knæleren. Somme tider vil en hun endog æde hannen efter parringen.

Disse insekter har navn efter den stilling, de indtager, mens de venter på bytte, med ‘foldede’ forben, som var de i bøn – stik modsat den egentlige hensigt med stillingen!

 

 

Knæler, Sarangkot, Pokhara, Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne knæler, som blev observeret nær Uttarkashi, Uttarakhand, ligner i bemærkelsesværdig grad en tør kvist. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne knæler er godt camoufleret blandt græsstrå, Dubichour, Helambu, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Anisoptera Guldsmede
Disse markante insekter er allestedsnærværende nær enhver form for ferskvand i de lavtliggende egne af Himalaya. Navnet på underordenen kommer af oldgræsk anisos (‘uens’) og pteron (‘vinge’), hvilket sigter til, at deres bagvinge er bredere end forvingen. I hvilestilling holder de fleste guldsmede vingerne fladt ud fra kroppen i en vinkel på 45-90 grader, i modsætning til deres slægtninge vandnymferne (Zygoptera), der holder vingerne over eller hen langs kroppen.

 

 

Guldsmed, nær Sinuwa, Tamur-dalen, østlige Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Guldsmed, Sarangkot, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne guldsmed ses som silhouet mod reflekser i Rapti-floden, Sauraha, sydlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Diptera Fluer, myg m.fl.
Denne orden omfatter talrige underordener og familier, deriblandt grupper som stuefluer, spyfluer, svævefluer, myg, mitter og frugtfluer. Over 150.000 arter er blevet beskrevet, men ordenen rummer langt flere, måske i nærheden af en million.

Navnet på ordenen er afledt af oldgræsk di (‘to’) og pteron (‘vinge’). Disse dyr har tilsyneladende kun to vinger, idet bagvingerne er blevet omdannet til føleorganer, kaldt svingkøller, der gør det muligt for dem at foretage avanceret luftakrobatik.

 

 

Humleflue af familien Bombyliidae suger nektar i en blomst af Pseudomertensia racemosa, Beabra, Asi Ganga-dalen, Uttarakhand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne interessante flue med både en kort og en lang snabel landede på mit lår, hvor jeg havde rig lejlighed til at studere den nærmere. Det skulle jeg ikke have gjort, for den borede straks sin korte snabel ind i mit lår. Det gjorde ondt! – Mane Danda, mellem Chipling og Gul Bhanjyang, Helambu, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Stankelben (Tipulidae) udgør en af de største fluegrupper med over 15.000 arter og underarter, opdelt i 525 slægter og underslægter. Dette store eksemplar blev observeret i landsbyen Gul Bhanjyang, Helambu, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hymenoptera Årevingede insekter
En stor orden med over 150.000 arter, omfattende bl.a. bier, gedehamse, hvepse, myrer og savfluer.

 

Apidae Bier
Denne familie, som rummer over 7500 arter, omfatter bl.a. honningbier, humlebier samt bier uden stikbrod.

 

Apis Honningbier
Denne slægt, som tæller 8 arter, er hjemmehørende i Eurasien og Afrika, men er blevet spredt med mennesker næsten overalt på kloden.

 

Apis laboriosa Himalaya-honningbi
Med en længde på op til 3 cm er denne art verdens største honningbi. Den er begrænset til bjergrige områder i det sydlige Asien, udbredt fra Himachal Pradesh mod øst til det sydvestlige Kina, samt i det nordlige Indokina. Den bygger kæmpemæssige boer under udhæng på lodrette klipper, overvejende i højder mellem 2000 og 3000 m. Et enkelt bo kan rumme op mod 60 kg honning.

 

 

Boer af Himalaya-honningbi, mellem Pairo og Bamboo, nedre Langtang-dal, centrale Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vespidae Sociale gedehamse
Denne familie omfatter de bedst kendte hvepse, de sociale gedehamse, der lever i store boer, centreret omkring en æglæggende dronning, omgivet af en mængde sterile arbejdere.

Størsteparten af de øvrige hvepse er enligtlevende, hvor hver hun bygger en mindre rede og selv opfostrer larverne, eller den graver hulheder i jorden, hvori den placerer bedøvede insekter, som den lægger æg på.

 

Vespa mandarinia Asiatisk kæmpe-gedehams
Denne art er verdens største gedehams med en kropslængde på omkring 4,5 cm, et vingespænd på ca. 7,5 cm, samt en ca. 6 mm lang brod. Den er hjemmehørende på det indiske subkontinent, samt i Sydøstasien og Fjernøsten, inklusive Ussuriland i det sydøstlige Sibirien. I 2019 blev den indslæbt til Stillehavskysten i det nordvestlige Amerika.

Dette dyr foretrækker at leve i bjerge i mellemhøjder, idet den undgår det varme lavland samt de største højder. Dens føde består af større insekter og saft fra træer, den plyndrer honning fra honningbier, samt larver af andre sociale insekter.

 

 

Asiatisk kæmpe-gedehams, Shivapuri-Nagarjun Nationalpark, Kathmandu-dalen, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne gravehveps, muligvis af familien Crabronidae, har bedøvet en græshoppe ved at sprøjte gift ind i den. Nu bringer hvepsen sit offer til et ynglehul, hvor den vil lægge æg på dens krop. Når hvepselarverne klækker, æder de den stadig levende græshoppe. – Tumlingtar, Arun-dalen, østlige Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Uidentificeret insekt, Bandipur, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Opisthopora Regnorme
Disse underjordiske dyr omfatter henved 6000 arter, i øjeblikket opdelt i 23 familier. De findes over størsteparten af kloden, blot der er egnet jord til stede.

 

 

Efter kraftig regn stødte jeg på hundredevis af regnorme, op til 30 cm lange, nær Magingoth, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hirudinea Igler
Igler er orme, som enten er parasitter eller rovdyr. De omfatter omkring 680 arter, af hvilke størstedelen, ca. 480 arter, lever i ferskvand, mens ca. 100 er marine og ca. 100 landlevende. De fleste arter findes i troperne og subtroperne verden rundt, med nogle få arter i tempererede egne.

Navnet på underklassen Hirudinea er afledt af latin hirudo, det klassiske ord for igler.

Disse dyr er nogle af de mest hadede i Himalaya, hvor adskillige arter lever i græs og anden vegetation op til højder omkring 3500 m. Når en igle kan lugte den kultveilte, som et varmblodet dyr (bl.a. mennesker) udånder, strækker den kroppen ud og prøver på at suge sig fast på dyrets hud. Hvis den gør det ubemærket, suger den blod i adskillige timer og svulmer op til flere gange sin oprindelige størrelse, hvorefter den giver slip, falder til jorden og kryber ind i skoven for at lægge æg.

Såret fra et iglebid bløder kraftigt i nogen tid, men bortset fra en yderst irriterende kløe er biddet harmløst for mennesker.

 

 

Igler sanser deres ‘bytte’ gennem den kultveilte, som dyret udånder. På disse billeder strækker igler sig ud efter mine ledsageres pegefinger, nær Tashigaon, Arun-dalen, østlige Nepal (øverst), samt nær Chipling, Helambu, centrale Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mycetozoa Svampedyr
Disse organismer regnedes førhen som tilhørende svamperiget under navnet slimsvampe, men betragtes i dag af mange autoriteter som en slags dyr, idet de i deres unge stadium er i stand til at bevæge sig omkring.

 

 

Denne skrigende orange art af svampedyr vokser på en træstub, Phele, Ghunsa-dalen, østlige Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet november 2020)

 

(Senest opdateret september 2022)