Snerler

 

 

Pragtfuld lyserød tragtsnerle (Ipomoea carnea) i morgenlys, Kerala, Sydindien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Blomsterne hos agersnerle (Convolvulus arvensis) er normalt hvide, eventuelt med lyserøde partier, og en rosenfarvet form er ikke ualmindelig. Denne blev observeret på en strand ved Melsted, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tragtsnerle-arten Ipomoea cairica er yderst almindelig i Taiwan, hvor dette billede er taget. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Snerlefamilien (Convolvulaceae) omfatter omkring 58 slægter med næsten 2000 arter, hvoraf de fleste er urteagtige slyngplanter, men også nogle oprette urter, buske eller træer. Blomsterne hos næsten alle arter er tragtformede, med fem sammenvoksede kronblade, og hos mange arter er de store og smukke. Bladene er udelte og ofte hjerteformede. De sidder vekselvis, og der er ingen akselblade (små udvækster ved grunden af bladstilken).

Stænglerne hos langt de fleste arter slynger sig omkring andre planter eller andet, hvilket er årsagen til det videnskabelige familienavn, der kommer af latin convolvere, ‘at slynge sig’.

I sin herlige bog All about Weeds skriver den amerikanske botaniker Edwin Spencer (1881-1964): “Disse slyngplanter snoer sig rundt om voksende stængler af majs, soyabønner og bomuldsplanter, ja selv omkring andre ukrudtsplanter, som burde være i stand til at klare sig mod sådanne små og svage planter, som snerlerne synes at være. Men de er ikke svage. Som slanger kravler disse tynde slyngplanter op over de planter, de har valgt som espalier. Snart vil snerlernes store blade overskygge bladene hos espalier-planterne, og kort tid efter smiler deres pragtfulde blomster til hele verden, som en stor kvinde, der spærrer for udsynet hos en lille dreng i biografen.”

Det danske navn snerle kommer af snare, hvilket hentyder til de slyngende og snærende stængler.

 

Convolvulus 
Typeslægten i snerlefamilien er Convolvulus, som omfatter ca. 190 arter, der er udbredt over det meste af verden, med den største koncentration i Mellemøsten. De er for størstedelens vedkommende urteagtige slyngplanter, men en del er dog buske.

 

Convolvulus arvensis Agersnerle
Agersnerle er typearten i typeslægten, navngivet i 1753 af den svenske naturhistoriker Carl von Linné (1707-78). Den er hjemmehørende i Eurasien, men er blevet indslæbt til mange andre egne af verden, hvor den mange steder er blevet invasiv. Mere herom findes på siden Natur: Invasive arter.

Danske folkenavne på arten omfatter bl.a. jomfruskjorte, paraplyblomst, Fandens skjorteærmer, Jomfru Marias særk, soldaterhat, oldemors pissepotte og Oles telt, som alle hentyder til blomstens form, mens navnet kojer (kodde = testikel) fra Løgstør omkring 1870 hentyder til frugtens form. (Kilde: V.J. Brøndegaard. Folk og flora. Dansk etnobotanik, bd. 3. Rosenkilde og Bagger, 1979)

Blomsten indgik førhen i barnelege. ”En (…) lille Dukkefigur faar de af Ager-Snerlen med den skørtlignende Krone og Frugtknude som et Hovede foroven, hvilken Blomst ogsaa agerer lidt større Dukkers Hat eller Paraply.” (Kilde: V.J. Brøndegaard. Danske børnelege med blomster og andre plantedele. Sprog og Kultur 22 (1960), s. 11-76)

Agersnerle er nævnt utallige gange i dansk poesi. Et enkelt eksempel er af Harald H. Lund (1902-82) i digtsamlingen Forundrede Øjne (1925):

 

Blæsten triller Græssets Perler
ned i Tragterne af Snerler,
mærk, hvor sød en Duft af Marcipan!

 

 

Agersnerle er uhyre almindelig i Danmark, Dette billede viser en stor bevoksning i en vejkant nær Stensby, Sydsjælland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Blomsterne hos agersnerle er normalt hvide, men har ofte lyserøde aftegninger her og der, som på disse billeder fra Sose Odde, Bornholm (øverst), og Kivik Kungagrav, Skåne. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Convolvulus assyricus Assyrisk snerle
Denne ganske lave plante danner kompakte puder – en tilpasning til dens åbne, blæsende voksesteder. Den er hjemmehørende i det østlige Tyrkiet og det nordlige Irak. Artsnavnet hentyder til Assyrien, et semitisk kongerige, som fandtes ca. 2500-600 f.Kr., centreret omkring hvad der i dag er det nordlige Irak og Syrien.

 

 

Assyrisk snerle er meget almindelig omkring Ala Dağları-bjergene i det sydlige Tyrkiet, hvor disse billeder er taget. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Convolvulus cantabrica Cantabrisk snerle
Cantabrisk snerle er hjemmehørende omkring Middelhavet, hvor den vokser i tørre græsklædte områder og blandt klipper på kalkholdig jordbund, fra havniveau op til 1300 meters højde. Artsnavnet hentyder til Cantabrien, et landskab i Baskerlandet i det nordlige Spanien.

 

 

Cantabrisk snerle, Turgutlu, øst for Manisa, sydvestlige Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Convolvulus chilensis Chilensk snerle
Denne busk er endemisk i det nordlige og centrale Chile, hvor den findes op til 1800 meters højde.

 

 

Chilensk snerle, observeret i Valle del Encanto, nær byen Ovalle. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Convolvulus dorycnium Prægtig snerle
Denne busk med stive grene, som bliver op til 1 m høj, lever virkelig op til sit navn, idet den producerer en overdådighed af smukke blomster. Den er udbredt i det sydlige Grækenland, på Cypern, i Tyrkiet, i Mellemøsten mod øst til Iran, samt i Egypten, Libyen og Tunesien.

 

 

Prægtig snerle, fotograferet nær Gournes, Kreta. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Convolvulus galaticus
Denne art er udbredt i Tyrkiet og det nordlige Irak. Galatien var en provins i Romerriget, beliggende i det nuværende centrale Tyrkiet.

 

 

Convolvulus galaticus, fotograferet nær Uluköy, nordøst for Dinar, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Convolvulus hystrix
En lav busk med sammenfiltrede grene, der ender i en skarp torn. Denne art er udbredt fra Egypten mod syd til Somalia, samt på den Arabiske Halvø mod syd til Yemen og Oman. Artsnavnet er det græske ord for hulepindsvin, hvilket naturligvis sigter til artens spidse torne.

 

 

Convolvulus hystrix, fotograferet nær Ras Muhammad på Sinai-halvøen, Egypten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Convolvulus tricolor Trefarvet snerle
Denne pragtfulde snerleart er udbredt omkring det vestlige Middelhav, i Spanien, Portugal og det nordvestlige Afrika, hvor den er almindelig i sandede områder, på dyrket land og langs veje.

 

 

På disse billeder vokser trefarvet snerle på en mark sammen med bl.a. mælkebøtte (Taraxacum) og jomfru-i-det-grønne (Nigella damascena), nær San Martin el Tesarillo, Andalusien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Calystegia
Denne slægt omfatter omkring 25 arter af urteagtige slyngplanter, der kan blive over 5 m lange. Slægtsnavnet er afledt af græsk kalyx (‘kop’) og stegos (‘dække’), altså ‘en dækkende kop’, hvilket hentyder til bægerets form.

Førhen var disse planter indlemmet i slægten Convolvulus, som de nøje ligner, bortset fra visse små botaniske karakterer. De er udbredt i tempererede og subtropiske områder verden rundt, og næsten halvdelen af arterne er endemiske for Californien.

 

Calystegia sepium Gærdesnerle
Gærdesnerle har en meget stor udbredelse i den nordlige såvel som den sydlige tempererede zone. På grund af sin frodige vækst betragtes den mange steder som en skadelig plante. Forstavelsen gærde-, samt det latinske artsnavn sepium (’i hække’), hentyder til to af artens foretrukne voksesteder.

I en bog fra 1546 skriver urtelægen Henrik Smid (ca. 1495-1563), at hele planten, inklusive rødder, kogt i vin og tilsat sesamfrø, ”er en passelig Purgans [afføringsmiddel] til Mavens Galde, udfører [fordriver] den seje Slim.”

 

 

Gærdesnerle i et hegn, Fyn. Planten i forgrunden er hulsvøb (Chaerophyllum temulum). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Her snoer en gærdesnerle sig omkring en stængel af sildig gyldenris (Solidago gigantea), Roskilde Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne gærdesnerle, som blev fotograferet kort efter en regnbyge, klatrer op ad et hegn nær Hallein, Østrig. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En amerikansk underart af gærdesnerle, ssp. americana, har hvid og lyserød krone og ligner meget den dyrkede havesnerle (C. pulchra). Den er udbredt tværs over den sydlige del af Canada og i den østlige halvdel af USA, mens andre underarter findes længere vestpå.

 

 

Amerikansk gærdesnerle, Parker River National Wildlife Refuge, Massachusetts. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Calystegia silvatica Skovsnerle
Denne plante er hjemmehørende omkring Middelhavet, men dyrkes ofte som prydplante og er blevet forvildet mange steder, specielt Australien og New Zealand, hvor den betragtes som invasiv. Den minder meget om gærdesnerle, men har større blomster, og dens dækblade omkring blomsten overlapper mindst halvdelen af deres længde, mens de kun overlapper ganske lidt hos gærdesnerle.

I Nordamerika findes efter sigende underarten fraterniflora. Det forekommer mig yderst besynderligt, at en art skulle have to så vidt adskilte bestande, så det drejer sig sikkert om to forskellige arter.

 

 

Skovsnerle, Boz Dağlari, øst for Manisa, sydvestlige Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Ipomoea Tragtsnerler
Denne store slægt omfatter over 500 arter, hvoraf de fleste er slyngplanter med store smukke blomster, af hvilken grund de også kaldes for pragtsnerler.

Slægtsnavnet, som skyldes den svenske naturhistoriker Carl von Linné (1707-78), kommer af græsk ip (’orm’) og hómoia (’ligner’), hvilket hentyder til stænglens orme-agtige bevægelse, når den slynger sig omkring andre planter, hegn og meget andet.

 

Ipomoea aquatica Vand-tragtsnerle
Oprindelsesområdet for denne plante er ukendt. Den dyrkes i mange tropiske og subtropiske områder på grund af sine sprøde stængler og blade, der kendes under navne som vandspinat, flodspinat, kinesisk spinat, kinesisk brøndkarse og sumpkål.

 

 

Visse steder er vand-tragtsnerle blevet forvildet, her i Keoladeo Nationalpark, Rajasthan, Indien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På dette billede ses en stor bevoksning af vand-tragtsnerle på en ryddeplads i byen Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Her vokser vand-tragtsnerle i en drænkanal, Taichung. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea batatas Batatplante
Denne art er en yderst vigtig afgrøde i mange tropiske og subtropiske lande verden rundt. Dens store sødlige rodfrugter kaldes batater eller sødkartofler, men arten er ikke beslægtet med den ægte kartoffel (Solanum tuberosum), der tilhører natskyggefamilien (Solanaceae).

 

 

Blomstrende batatplanter, dyrket nær Taichung, Taiwan. På det nederste billede ses også dunet brøndsel (Bidens pilosa), en invasiv plante, som er nærmere beskrevet på siden Natur: Invasive arter. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne kvinde sælger batater og bananer på et marked nær Ngaunderé, Cameroun. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea biflora
Denne småblomstrede slyngplante er vidt udbredt i varmere egne af Asien, Afrika og Australien. Den vokser især langs veje, på bjergskråninger samt andre åbne, normalt tørre steder.

Artens taksonomi er uklar. Nogle autoriteter anerkender kun to småblomstrede Ipomoea-arter med hjerteformede bægerblade, I. plebeia og I. sinensis, idet de betragter I. biflora som synonym med en af disse. (Kilde: eflora of China)

 

 

Ipomoea biflora slynger sig op ad stænglen af en slank amarant (Amaranthus viridis), som har slået rod på en tomt i Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På dette billede klatrer Ipomoea biflora hen ad pigtråd, Taichung. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea cairica 
Denne plante menes at være oprindelig i tropiske egne af Afrika, men er i dag vidt udbredt i tropiske og subtropiske områder verden rundt. Den vokser særdeles hurtigt og kan fuldstændigt omslynge træer og buske, men er også i stand til at krybe langs jordoverfladen. Den betragtes som invasiv i mange områder, bl.a. Australien, Kina og Taiwan.

 

 

Disse billeder er fra Taiwan, hvor Ipomoea cairica er yderst almindelig. På det øverste billede slynger den sig omkring en bevoksning af dværgbambus i byen Taichung. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea carnea Lyserød tragtsnerle
En rank urt med træagtige stængler, der kan blive indtil 3 m høj. Artsnavnet kommer af latin carnes (’kød’), hvilket hentyder til denne arts kødfarvede blomster, som dog til tider er hvidlige. Denne plante er hjemmehørende i Mexico, Mellemamerika og dele af Sydamerika, men dyrkes vidt og bredt som prydplante og er blevet naturaliseret mange steder. I visse lande betragtes den som invasiv.

Lyserød tragtsnerle dyrkes også som hækplante samt til grøngødning, og der kan fremstilles papir af stænglen. Bladene spises visse steder som grønsag, selv om de er let afførende. Planten anvendes tillige i traditionel medicin som et beroligende middel, og dens saft benyttes mod hudproblemer. Frøene er giftige for kvæg. (Kilde: proseanet.org)

 

 

Stor bevoksning af lyserød tragtsnerle, Hampi, Karnataka, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Som dens navn antyder, har lyserød tragtsnerle oftest lyserøde blomster, men til tider kan de være hvidlige, som på dette billede fra Kerala, Sydindien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea cordatotriloba
En meget frodig plante, som er vildtvoksende i det sydøstlige USA, Mexico, Mellemamerika samt pletvis i Sydamerika, mod syd til Argentina.

 

 

Ipomoea cordatotriloba omklamrer en busk, nær Monterrico, Guatemala. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea hederifolia Skarlagen-tragtsnerle
Denne art kendes nemt på de røde blomster og de hjerteformede blade. Den er hjemmehørende i Mexico, Mellemamerika og dele af Sydamerika, men er blevet naturaliseret mange steder.

 

 

Skarlagen-tragtsnerle, fotograferet nær Dunhinda-vandfaldet, Badulla, Sri Lanka. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea imperati
Denne spinkle plante, som har små aflange blade og små hvide blomster, kryber hen ad sandstrande i varmere egne kloden rundt.

 

 

Ipomoea imperati, Tortuguero Nationalpark, Limón, Costa Rica. På det nederste billede klynger regndråber sig til blomsterne. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea indica Indisk tragtsnerle
Denne art er særdeles variabel, idet dens blade kan være hjerteformede eller trelappede, mens blomsterfarven er purpur, blå eller lyserød. Den kaldes til tider for blå tragtsnerle, men dette navn anvendes normalt for arten Ipomoea nil (nedenfor).

Oprindelsesstedet for indisk tragtsnerle er ukendt. I dag er den udbredt næsten overalt i troperne, og den findes også i nogle subtropiske områder. Den betragtes som en uønsket invasiv plante i bl.a. Australien, New Zealand, Sydafrika, Californien og Portugal.

 

 

Purpurfarvet form af indisk tragtsnerle, Bali, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Blå form, truffet nær Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lyseblå form fra Yeliou Geopark, nordlige Taiwan. Denne form ligner meget blå tragtsnerle (I. nil), men kan kendes på, at dens bægerblade ikke er hårede. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lyserød form, fotograferet i det vestlige Taiwan. På billedet ses også dunet brøndsel (Bidens pilosa), en invasiv plante, som er nærmere beskrevet på siden Natur: Invasive arter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea jaegeri Kenya-tragtsnerle
Denne oprette busk, som bliver indtil 75 cm høj, danner tætte bevoksninger. Den hører hjemme i Østafrika, hvor den vokser på savanner.

 

 

Kenya-tragtsnerle, observeret i Olduvai-kløften, Serengeti Nationalpark, Tanzania. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea nil Blå tragtsnerle
Blomsterne hos denne art, som også kaldes vedbendbladet eller japansk tragtsnerle, er forskellige afskygninger af blåt med hvid basis. Den kan kendes fra lignende arter på, at basis af bægeret er stærkt behåret (ses tydeligt på nærbilledet nedenfor). Arten menes at være hjemmehørende i Mexico eller Mellemamerika, men er blevet indført eller indslæbt til talrige andre varmere lande.

 

 

Blå tragtsnerle omslynger en bynkeart (Artemisia) i Marsyangdi-dalen i det centrale Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse blå tragtsnerler, en form med blegblå blomster, klatrer op ad en mur (øverst), og op ad et hegn, begge i byen Taichung, Taiwan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea obscura
Denne plante er hjemmehørende i den sydlige halvdel af Afrika, Tropisk Asien, det nordlige Australien, samt på visse Stillehavsøer, bl.a. Fiji, og den er blevet indført eller indslæbt til mange andre områder. Den kan kendes på sine små hjerteformede blade samt de hvide, 2-3 cm brede blomster med brunlig basis.

 

 

Disse billeder er fra Taiwan, hvor Ipomoea obscura er ganske almindelig. På det øverste billede kryber den hen over asfalten på en ubenyttet vej, på det nederste slynger den sig omkring pigtråd. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne ‘langtidsparkerede’ bil i byen Taichung, Taiwan, er blevet overvokset af forskellige planter, bl.a. Ipomoea obscura, en klatrende ærteblomst med chokoladebrune blomster, samt en kurvplante med hvide randkroner, dunet brøndsel (Bidens pilosa), som er nærmere beskrevet på siden Natur: Invasive arter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea pes-caprae Strand-tragtsnerle
En meget almindelig plante på sandstrande i alle tropiske og nogle subtropiske områder. Den spredes nemt ved hjælp af sine frø, der kan flyde i lang tid, upåvirkede af saltvand. Det latinske artsnavn kommer af latin pes (‘fod’) og græsk capra (‘ged’), hvilket sigter til bladenes form, der for den svenske naturhistoriker Carl von Linné (1707-78) åbenbart mindede om fodaftrykket af en ged.

 

 

Strand-tragtsnerle, Puri, Odisha (Orissa), østlige Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Strand-tragtsnerle, Siao Liouchou Island, Taiwan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bladene af strand-tragtsnerle er også dekorative, Tortuguero Nationalpark, Limón, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea purpurea Purpur-tragtsnerle
Som dens navn antyder, har denne art purpurfarvede blomster, men de er dog til tider hvide eller forskellige afskygninger af blåt, og dyrkede varieteter findes i andre farver, fx rød eller multifarvet. Denne plante er hjemmehørende i Mexico og Mellemamerika, men er blevet forvildet i mange andre egne af verden.

 

 

Purpur-tragtsnerle, Marsyangdi-dalen, centrale Nepal. På det øverste billede ses også en vild boghvede-art, Fagopyrum dibotrys, samt dunet brøndsel (Bidens pilosa), sidstnævnte beskrevet på siden Natur: Invasive arter. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne blomst af purpur-tragtsnerle blev fotograferet kort efter en regnbyge, Flores, Lago Peten Itza, Guatemala. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea quamoclit Kardinalblomst
Denne art kendes nemt på sine stærkt røde blomster og dybt delte blade. Den er oprindelig i Mexico, Mellemamerika og dele af Sydamerika, men dyrkes mange andre steder i varme egne, hvor den ofte forvildes.

Det latinske artsnavn kommer af et Nahuatl-ord, qua’mochitl, hvis betydning er ukendt. Det danske navn hentyder til blomsternes farve, der minder om farven på de katolske kardinalers kåber.

 

 

Kardinalblomst, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea sinensis Kinesisk tragtsnerle
Blomsterne hos denne art er små, kun omkring 2 cm i diameter, og de hjerteformede blade er langt større end blomsterne. Oprindelsesområdet for denne plante er ukendt. Den er vidt udbredt i Asien, Afrika og Sydeuropa.

 

 

Kinesisk tragtsnerle, Taichung, Taiwan. På øverste billede ses tillige dunet brøndsel (Bidens pilosa), beskrevet på siden Natur: Invasive arter. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ipomoea staphylina 
Blomsterne hos denne plante er små, indtil 3 cm i tværmål. Det latinske artsnavn kommer af græsk staphyle (‘klase’), hvilket hentyder til, at blomsterne sidder meget tæt sammen. Denne art er hjemmehørende på det indiske subkontinent og videre østpå til Kina. I Indien anvendes stænglerne til tider som reb til at binde omkring indsamlet brænde.

 

 

Ipomoea staphylina, fotograferet nær Mysore, Karnataka, Sydindien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Astripomoea
Denne slægt af tragtsnerler omfatter 12 arter, som er udbredt fra Mali mod øst til Sudan og den Arabiske Halvø og derfra mod syd til Sydafrika.

 

 

Denne Astripomoea-art blev truffet på savanner i det nordlige Tanzania, i Tarangire Nationalpark (øverst) og nær Mkomazi Nationalpark. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Argyreia
Denne slægt omfatter omkring 90 arter af buske eller slyngplanter med forveddet stængel, og mange arter har pragtfulde blomster. Disse planter findes i Tropisk Asien og på Madagascar, men nogle arter er blevet forvildet i andre lande, specielt i Afrika, men også enkelte steder i Australien, samt Nord- og Sydamerika.

 

Argyreia populifolia
En slyngplante med vidunderlige hvidlige eller lyserøde blomster med kastanjebrunt eller violet svælg. Den er begrænset til Sydindien og Sri Lanka.

 

 

Argyreia populifolia, Anshi Nationalpark, Karnataka, Sydindien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Merremia 
Denne slægt omfatter omkring 80 arter, udbredt i tropiske og subtropiske områder i Afrika, Asien, Australien, samt Mellem- og Sydamerika, med det største antal arter i Asien.

 

Merremia hederacea 
Denne art, som har stærkt gule blomster, er vidt udbredt i Afrika, på det indiske subkontinent, i Sydøstasien, det sydlige Kina, Taiwan, Malaysia, Indonesien, Filippinerne, Ny Guinea og det nordlige Australien, samt på nogle øer i Stillehavet. Den anvendes i folkemedicinen mod halsbetændelse.

 

 

Merremia hederacea, fotograferet i Taiwan, hvor denne art er ret almindelig. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Evolvulus 
En slægt med omkring 100 arter, udbredt i tropiske og subtropiske områder i Afrika, Asien og Australien, samt Nord- og Sydamerika, med flest arter i Amerika.

 

Evolvulus alsinoides 
Denne krybende plante er udbredt i de fleste varmere egne af kloden. Artsnavnet betyder ‘ligner Alsine’, en tidligere slægt i nellikefamilien (Caryophyllaceae), som i dag er opsplittet i Minuartia og andre slægter.

 

 

Evolvulus alsinoides er almindelig langs Taiwans kyster, her fotograferet i Kenting Nationalpark. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Dinetus
Medlemmerne af denne slægt, i alt 8 arter, var førhen indlemmet i slægten Porana. Disse asiatiske planter er udbredt fra Pakistan mod øst gennem Indien og Nepal til Kina, og derfra mod syd gennem Sydøstasien til Indonesien og Filippinerne.

 

Dinetus grandiflorus
Denne plante, som førhen blev kaldt Porana grandiflora, er udbredt fra Nepal mod øst til Bhutan og den sydøstligste del af Tibet, hvor den vokser mellem 1900 og 2500 meters højde.

 

 

Dinetus grandiflorus, Chipling, Helambu, centrale Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Dinetus racemosus 
Denne art har omtrent samme udbredelse som beskrevet ovenfor for hele slægten. Dens store klynger af små hvide blomster er pragtfulde og “minder om strålende snepletter i junglen,” som Oleg Polunin og Adam Stainton i bogen Flowers of the Himalaya (Oxford University Press, 1984) citerer fra en ukendt kilde.

 

 

Dinetus racemosus, Sarangkot, Pokhara, Nepal. På det nederste billede slynger den sig omkring en stængel af aibika (Abelmoschus manihot). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Frugterne af de fleste medlemmer af snerlefamilien er kapsler, men nogle få arter producerer bær eller nødder.

 

 

Her ses kapsler af en blå tragtsnerle (Ipomoea nil), som klatrer op over kasserede paller i byen Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne Ipomoea obscura, som vokser på et hegn i Taichung, viser artens små ovale kapsler. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Cuscuta Silke
Disse planter adskiller sig fra andre medlemmer af snerlefamilien, idet de er parasitter, der snoer sig omkring andre planter og ofte totalt indhyller dem. Denne spændende slægt er nærmere omtalt på siden Planteliv: Snylteplanter.

 

 

 

(Oprettet marts 2018)

 

(Senest revideret august 2021)