Rhododendron-dalen

 

 

Rhododendron arboreum er meget almindelig i Himalaya mellem 1500 og 3600 meters højde. Den er Nepals nationalplante, kaldt lali guras (’rød rhododendron’). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dendrobium nobile, en pragtfuld epifytisk orkidé, Arun-dalen. Ikke færre end ca. 26 arter af denne slægt findes i Himalaya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Det østlige Himalaya og Kina er hjemsted for flere hundrede rhododendron-arter – fx vokser der i det ganske lille land Bhutan over 60 arter. Jo længere vestpå, man bevæger sig i Himalaya, desto færre arter findes der. Det østlige Nepal kan opvise 30 arter, det vestlige Nepal 7 og Kashmir bare 4.

De fleste rhododendron-arter er buske eller mindre træer, som blomstrer mellem marts og juli, med hovedsæson i april-maj. Hos hovedparten af arterne er blomsterne forskellige nuancer af rødt, gult eller hvidt, mens violet og grønligt er sjældnere.

I Himalaya optræder rhododendron-arter i næsten alle plantezoner, lige fra subtropisk til alpin, flest mellem 2000 og 4000 m. Den største er Rhododendron arboreum, der kan blive op til 15 m høj. Den er Nepals nationalplante, kaldt lali guras. I den anden ende af spektret findes dværgbuske som R. setosum, R. nivale, R. lepidotum, R. anthopogon og R. pumilum, sidstnævnte kun 10-15 cm høj. Andre arter er epifyter, fx de storblomstrede R. dalhousiae og R. lindleyi.

De fleste af de nævnte plantearter på denne side er nærmere beskrevet på siden Planteliv: Flora i Himalaya.

 

 

Min ledsager Lars Nørgaard Hansen (stående, i shorts) og vores mandskab i vores lejr oven for Tashigaon. Køkkenafdelingen er indrettet under presenningen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den vilde dal
Arun er en af de største floder i det østlige Nepal. En af dens bifloder, Barun, har sit udspring i gletscherne ved foden af det femtehøjeste bjerg i verden, Makalu (8463 m), som ligger på grænsen til Tibet. Barun-dalen er ubeboet, og her kommer kun ganske få mennesker. Den er en af de vildeste og mest uberørte alpine dale i Himalaya, og for at bevare denne unikke vildmark for fremtiden, er dalen med omliggende bjerge udnævnt til et såkaldt strict nature reserve, hvor den menneskelige udnyttelse er begrænset til et absolut minimum.

Barun-dalen udgør en del af Makalu-Barun Nationalpark, som blev oprettet i 1992 og dækker et areal på 1500 km2. Mod vest grænser parken op til den 1148 km2 store Sagarmatha Nationalpark, mod nord til det 35.000 km2 store Qomolangma Nature Preserve i Tibet, og mod syd til en bufferzone på 830 km2. Dalen ligger således i hjertet af et kæmpestort beskyttet område.

En vandring i Makalu-Barun Nationalpark kræver tilladelse fra nationalpark-kontoret i Kathmandu, og man skal betale et mindre gebyr. Udstyr til overnatning og madlavning skal medbringes, da der ikke findes faciliteter oven for landsbyen Tashigaon. Udnyttelse af træ til brænde er strengt forbudt. Med en årlig nedbør på omkring 3500 mm er området et af de regnrigeste i Nepal. Selv i maj – inden selve monsuntiden – kan vandringen blive en temmelig våd affære, og der er mange blodigler.

Dette område er uhyre rigt på planter – over 3000 arter er fundet inden for parkens grænser. I maj måned har man her mulighed for at se ikke færre end 25 rhododendron-arter i blomst, og tillige er der fundet bl.a. 47 orkidé-arter, 48 kodriver-arter, 19 bambusarter, samt 15 arter af bøgefamilien (Fagaceae), bl.a. af slægterne Quercus, Cyclobalanopsis, Castanopsis og Lithocarpus.

Over 400 fuglearter er konstateret i parken, som tillige er et fristed for adskillige truede pattedyr, fx træleopard (Neofelis nebulosa), rød panda (Ailurus fulgens) og alpin moskushjort (Moschus chrysogaster).

 

 

Den øvre del af Barun-dalen er et barsk og ugæstfrit område. Her ses den nedre Barun-gletscher med aflejret morænegrus. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En vandring i Makalu-Barun Nationalpark kan være en temmelig våd affære med mange blodigler. Disse blodsugere fornemmer deres ‘offer’ gennem den kultveilte, kroppen afgiver. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I den tropiske Arun-dal
Fra Kathmandu flyver jeg sidst i april 1991 sammen med Lars Nørgaard Hansen og vores guide Saila Tamang til byen Tumlingtar, som ligger i den tropiske del af Arun-dalen. To dage forinden er vores mandskab taget med bus til byen Hille, hvorfra de er vandret til Tumlingtar.

 

 

Lars i vores lejr på en mark i udkanten af den lille by Tumlingtar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På en nærliggende mark, som var fuld af sølvskinnende græs, morede disse drenge sig med en trillebør. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Arundina graminifolia, Tumlingtar. Denne store jordlevende orkidé er ret almindelig i lavereliggende dale i Nepal. Den har en vid udbredelse i Tropisk Asien og videre ud på nogle af øerne i Stillehavet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Op gennem Arun-dalen
Barun-dalen ligger afsides, og man skal gå temmelig langt for at komme dertil. Den følgende dag påbegynder vi vores vandring, idet vi følger en højderyg mod nord langs østsiden af dalen. Indtil en højde af omkring 1800 m er det meste af skoven ryddet til agerland.

Langs stien ser vi ofte et op til 10 m højt træ af vortemælkfamilien, Falconeria insignis (tidligere Sapium insigne), hvis oprette blomsterstande kommer frem sidst på vinteren eller tidligt om foråret, før bladene. Den særprægede frugtstand har ærtestore, chokolade-brune frugter.

Stedvis er områder dækket af subtropisk skov med mange træ-arter, bl.a. langnålet fyr (Pinus roxburghii) og kastanjearter af slægten Castanopsis, hvis frø er spiselige. På træerne hænger mange epifyter, fx to arter misteltén, Scurrula elata og Taxillus vestitus, samt smukke orkidéer af slægterne Coelogyne og Dendrobium. Sidstnævnte rummer ikke færre end ca. 26 arter i Himalaya.

 

 

Gård nær Tumlingtar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lars vader over Sabhya Khola, en biflod til Arun-floden nær Tumlingtar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

De oprette blomsterstande af Falconeria insignis kommer frem sidst på vinteren eller tidligt om foråret, før bladene. Dette træ af vortemælkfamilien bliver op til 10 m højt. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sherpa-kvinder morer sig med at kigge i min kikkert. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nær landsbyen Sangrati traf vi disse småbørn. Selv når de er ret små, er det ofte pigernes pligt at passe på mindre søskende. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En epifytisk orkidé, Dendrobium polyanthum, hænger ned over en træstamme, Arun-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I de subtropiske løvskove i det østlige Nepal optræder fem kastanje-arter af slægten Castanopsis. Her ses blomsterstande af C. indica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Som i et tyrkisk bad
I skovbunden finder vi forskellige buske, bl.a. en kvalkved, Viburnum erubescens, samt Melastoma normale, som har smukke rødviolette blomster. Blandt urterne bemærkes bl.a. Cautleya gracilis, der tilhører ingefærfamilien (Zingiberaceae), samt den mærkelige Arisaema tortuosum af arumfamilien (Araceae).

I et afgræsset område finder vi Hypoxis aurea, der har små lysegule stjerneformede blomster. Denne lille slægt har sin egen familie, Hypoxidaceae, som er nært beslægtet med amaryllisfamilien (Amaryllidaceae).

Fra landsbyen Num dykker stien stejlt ned gennem terrassemarker og frodig skov til Arun-floden. Her befinder vi os i kun ca. 700 meters højde, og der er varmt og fugtigt som i et dampbad. På brinken vokser endnu en orkidé af slægten Dendrobium, D. densiflorum, med en lang klase af pragtfulde gule blomster.

En hængebro fører til vestsiden af floden, hvorfra vi foretager en lang, sejg opstigning til Tashigaon – den sidste landsby i området, som er beboet året rundt. I kanten af terrassemarkerne vokser en mængde ukrudtsarter, fx blåkvast (Ageratum conyzoides), en lille perikon, Hypericum japonicum, Commelina paludosa med blå blomster, dunet brøndsel (Bidens pilosa) med hvide blomster, samt en evighedsblomst, Gnaphalium affine, med gule blomster.

 

 

Dendrobium densiflorum, fotograferet på en brink langs Arun-floden i ca. 700 meters højde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I et afgræsset område fandt vi Hypoxis aurea med små lysegule stjerneformede blomster. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lars prøvede at bære en af vore bæreres kurv, stopfyldt med udstyr og madvarer. “Kors, hvor er den tung!” sagde han. Bæreren fandt hans forsøg ustyrlig morsomt. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tempereret skovflora
I højder mellem ca. 1800 og 3500 m dominerer tempereret blandskov med bl.a. Magnolia campbellii, en eg, Cyclobalanopsis lamellosa, en løn, Acer campbellii, himalaya-skarntydegran (Tsuga dumosa), samt den store Rhododendron arboreum. I underskoven vokser bl.a. en kvalkved, Viburnum nervosum, den smukke Daphne bholua var. glacialis, samt en stjernetop, Deutzia bhutanensis, af hortensie-familien.

Joseph Dalton Hooker (1817-1911) var en britisk botaniker, som i perioden 1848-50 beskrev ikke færre end 22 nye rhododendron-arter fra Sikkim og andre områder i det østlige Himalaya, heriblandt Rhododendron dalhousiae, hvis store blomster først er citronfarvede, senere hvide. Denne pragtfulde plante blev navngivet til ære for Lady Dalhousie, hustru til George Ramsay, den 9. Jarl af Dalhousie, som var generalguvernør i Indien i første halvdel af 1800-tallet. Denne dame var en ivrig indsamler af planter.

Andre epifyter omfatter Agapetes serpens, en dværgbusk af lyngfamilien med røde, amfora-formede blomster med mørke aftegninger, samt Holboellia latifolia, som tilhører den lille østasiatiske familie Lardizabalaceae. På mosgroede klipper vokser bl.a. en art af bjergté, Gaultheria trichophylla, som på denne årstid havde små hvide blomster. Om efteråret kendes den nemt på sine lysende blå, spiselige bær. Et billede af disse bær kan ses på siden På blomsterjagt i Himalaya: Regntid i Nepal.

Blandt urterne optræder endnu en Arisaema-art, A. griffithii, en besynderlig plante, som kan kendes på, at dens blomsterstilk er ganske kort, og hylsterbladet er sammenrullet.Vi observerer også en frøstjerne, Thalictrum virgatum, som har ret store hvide blomster, en lyserød kodriver, Primula petiolaris, samt Paris polyphylla, som er nært beslægtet med vores hjemlige firblad (P. quadrifolia).

Fra en klippekam nær Kauma kan vi nyde en storslået udsigt mod Kangchendzonga (8586 m), klodens tredjehøjeste bjerg.

 

 

Denne pige bringer foder til familiens kvæg fra skoven til hendes hjem i landsbyen Navagaon. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rhododendron dalhousiae, nær Tashigaon. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

De amfora-formede blomster hos Agapetes serpens er normalt røde med mørke aftegninger, men optræder også i en form med helt hvide blomster. Slægten tæller fem arter i Himalaya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lars sidder her ved siden af to eksemplarer af Arisaema griffithii, oven for Tashigaon. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fårehyrder, far og datter, oven for Tashigaon. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Over snedækkede pas
For at komme til Barun-dalen skal man bestige to pas nordvest for Kauma, Keke La og Shipton La. Den maksimale højde er kun 4229 m, men de landskabelige forhold bevirker, at dette område får store mængder nedbør hele vinteren, foråret og sommeren. Derfor ligger der sne i disse pas til langt hen i juni, og uden følgeskab af en person med lokalkendskab kan man nemt fare vild.

På vej mod Barun-dalen sidst i april så vi slet ingen blomstrende planter i disse højder, og selv på tilbagevejen tre uger senere var kun tre arter i blomst: en violet kodriver, Primula calderiana, en kæmpestenbræk, Bergenia purpurascens, samt den sjældne Omphalogramma elwesiana af kodriver-familien, som her har et af sine kerneområder.

 

 

Vore bærere kæmper sig vej gennem sne og tåge undervejs mod passet Shipton La. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Undervejs mod passene mødte vi disse bærere, som skulle den modsatte vej. Læg mærke til, at kvinden er barfodet. Havde hun været vores bærer, ville vi have købt et par gummisko til hende! (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron-dalen
Nord for passene fører ruten langs Barun-floden gennem dramatiske stenskred over en strækning på omkring 2 km. Nye skred laver hele tiden om på ’stien’, som er vanskelig at finde, og løse sten gør vandringen til en barsk omgang. Af og til kommer større eller mindre sten hoppende ned over skreddet, så vi holder skarpt udkig. Vi er meget lettede, da det sidste skred er ladt bag os.

Bjergskråningerne i Barun-dalen er dækket af skove, fortrinsvis bestående af himalaya-ædelgran (Abies spectabilis) og himalaya-birk (Betula utilis). Underskoven består af utroligt tætte krat af to større rhododendron-arter, R. hodgsonii og R. campylocarpum. Disse krat huser en pæn bestand af den sjældne alpine moskushjort, samt den smukke blodfasan (Ithaginis cruentus), der har navn efter kokkens røde bloddråbeformede pletter på brystet.

De øvrige rhododendron-arter i Barun-dalen er noget mindre, deriblandt R. fulgens, R. thomsonii, R. ciliatum, R. cinnabarinum og R. wightii. På skrænterne vokser den diminutive R. pumilum, som er ret almindelig her i dalen, men iøvrigt er sjælden i Nepal.

 

 

Et sammenfiltret krat af Rhododendron hodgsonii, Barun-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Her står vores guide Saila Tamang under en frodig bevoksning af Rhododendron hodgsonii. Denne art kendes nemt på den tætte blomsterstand og de store blade. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bleggule, næsten gennemsigtige blomster af Rhododendron campylocarpum. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mange rhododendron-arter er meget hårdføre. Her ses Rhododendron fulgens med rimfrost på blomster og blade. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rhododendron wightii har store hvide blomster med røde pletter i svælget. I baggrunden en sort klippevæg ved navn Neh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rhododendron thomsonii kendes nemt på det røde bæger og de voksagtige blomster. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rhododendron cinnabarinum har aflange, oftest mørkerøde blomster. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Blomsterne hos Rhododendron ciliatum er hvide med lyserødt skær. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den smukke blodfasan har navn efter kokkens røde bloddråbeformede pletter på brystet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Maj-flora i dalen
I maj er urtefloret i dalen kun i begyndende blomstring. En smuk lyserød fjeldpryd, Diapensia himalaica, ses her og der, og vi finder også Adonis nepalensis, der minder meget om den europæiske vår-adonis (A. vernalis), men er mindre. Derudover en pudedannende stenbræk, Saxifraga pulvinaria, en gul lærkespore, Corydalis govaniana, samt en lille violet kodriver, Primula atrodentata.

Hvor dalen drejer skarpt mod vest, ved Neh, rejser en stor sort klippevæg sig truende over floden. Lammegribbe (Gypaetus barbatus) stryger ofte langs klippevæggen på udkig efter knogler, som de knuser mod klipperne ved at kaste dem fra stor højde, hvorefter de æder marven af de splintrede knogler. Syd for dalen knejser den sneklædte Peak 7 (6185 m), hvorfra en morænedækket gletscher glider ned mod dalen.

 

 

Den lyserøde fjeldpryd Diapensia himalaica er sjælden i Nepal, men i Barun-dalen ses den hist og her. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den smukke Adonis nepalensis minder om den europæiske vår-adonis (A. vernalis), men er mindre. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ved foden af Makalu
På vores videre vandring mod vest gennem Barun-dalen forsvinder de fleste større rhododendron-arter snart og erstattes af spredte enebuske af arten Juniperus indica, samt dværgbuske som Rhododendron anthopogon og den diminutive pil Salix hylematica. På klipper eller i toppen af enebuskene sidder adskillige brunbrystede jernspurve (Prunella strophiata), og apollo-sommerfugle (Parnassius) flagrer omkring.

I græsset fouragerer en drossel-art ved navn grandala (Grandala coelicolor). Den pragtfulde han er stærkt blå, mens hunnen er brun med fine hvide striber på bryst og ryg. Denne art er nærmere beskrevet på siden Dyreliv – Fugle: Drosler. I klippefyldte områder ser vi ofte store hvidgrå tibetanske kongehøns (Tetraogallus tibetanus), og i daggryet kan deres gennemtrængende kald, gukka-gukka-guk-guk-guk-grrr, høres vidt omkring.

Mod syd tårner den spidse tinde af Peak 6 (6739 m) sig op, og for enden af dalen ligger det smukke bjerg Chonku Chuli (6809 m), foruden Baruntse (7220 m) og Peak 4 (6720 m). Små laviner af sne og sten løsner sig ustandselig fra gletschere og bjergskråninger, hvorefter de rutscher ned i dalen.

Længere mod vest bliver enekrattene stadig lavere og mere vindblæste. I dette barske landskab finder vi kun ganske få blomstrende planter, en violet korsblomst samt to små ensian-arter. Størsteparten af dalbunden er fyldt op af den store Barun-gletscher, som er brun og sort af jord og klippestykker.

Vest for den sandede Merak-slette følger vi en bjergkam stik nord til et lille plateau i omkring 5300 meters højde, hvorfra vi har en fantastisk udsigt mod talrige himmelstræbende bjergtoppe, bl.a. Makalu, Lhotse (8511 m) og Sagarmatha (8850 m). Makalu blev besteget i maj 1999 af danskeren Michael Knakkergård Jørgensen, som omkom på vej ned, da det reb, han var bundet fast med, løsnede sig.

 

 

Selv i maj måned kan klimaet i den højalpine del af Barun-dalen være strengt. Her er vi blevet overrasket af en snestorm om natten, men den følgende dag var vejret pragtfuldt. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Brunbrystede jernspurve på en klippe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Grandala-hannen er en pragtfuld fugl. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den store tibetanske kongehøne lever kun i de højeste egne af Himalaya. Den kan løbe meget hurtigt og tager sjældent på vingerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kilder
south-asia.com/showcase/Tour/pmakalu.html
Polunin, O. & A. Stainton 1984. Flowers of the Himalaya. Oxford University Press
Stainton, A. 1988. Flowers of the Himalaya. A Supplement. Oxford University Press

 

 

 

(Oprettet februar 2016)

 

(Senest revideret november 2020)