Spindelvæv

 

 

Vorsø 1975-87
Hjulspinder i sit spind, spundet mellem stængler af gederams (Chamaenerion angustifolium) og fyldt med dugdråber, Naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1991-95
Efter en nat, hvor duggen er faldet kraftigt, ser man tydeligt, hvor mange spind af almindelig baldakinspinder (Linyphia triangularis) der hænger i denne buksbom (Buxus sempervirens) i en have nord for Horsens. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nordindien 1982
Silkespind af en uidentificeret natsværmer, oplyst af solstråler, Keoladeo Nationalpark, Rajasthan, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Spind af hjulspindere hænger ned fra en tagrende, Fyn. Planten er en stokrose (Alcea rosea). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På en stille oktober-dag er myriader af unge edderkoppers ’rejse-tråde’ landet i denne eng i naturreservatet Tipperne, Ringkøbing Fjord, hvor de danner et gennemsigtigt silketæppe, så langt øjet rækker. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Edderkopper

 

Bogen Svenska Spindlar, på latin Aranei Svecici (‘Svenske edderkopper’), offentliggjort i 1757, var det første egentlige værk omhandlende svenske edderkopper, og det var endvidere en af de første monografier om en dyregruppe i det hele taget. Forfatteren var arachnologen og entomologen Carl Alexander Clerck (1709-1765).

Bogens fulde titel er temmelig omfangsrig: Svenska Spindlar uti sina hufvud-slägter indelte samt under några och sextio särskildte arter beskrefne och med illuminerade figurer uplyste – Aranei Svecici, descriptionibus et figuris æneis illustrati, ad genera subalterna redacti, speciebus ultra LX determinati.

 

 

Titelbladet i Carl Alexander Clercks bog Svenska spindlar. (Illustration: Offentlig ejendom)

 

 

Fyn 2010-17
Staldvindue med støvfyldte spind, Fyn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Filippinerne 1984
Regndråber skaber et smukt mønster i et edderkoppespind, Luzon, Filippinerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nedfaldne blomster af et mu-olietræ (Vernicia montana) har sat sig fast i edderkoppespind, Sanyi, Taiwan. På det nederste billede får et vindpust blomsten til at svaje. Dette træ er beskrevet på siden Planteliv: Når mu-olietræet blomstrer. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kenya 1988-89
Talrige edderkoppespind i en busk glitrer i solskinnet, Lake Bogoria, Kenya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Regndråber i spind, Mingtsih, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2010
En ganske lille edderkop i sit spind, som er spundet mellem to stængler af almindelig bambus (Bambusa vulgaris), Basianshan National Forest, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1977-90
Rim dækker en tråd fra et edderkoppespind, Brande, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Edderkoppespind med dug, Cascade-bjergene, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Efteråret er tiden, hvor unge edderkopper spredes. De kravler op i toppen af vegetation, hvor de spinder en ’rejse-tråd’ af silke og afventer et vindpust, som kan bringe dem ud i verden. Ofte lander tusinder af unge edderkopper på en mark eller lignende, hvor deres silkespind kan danne sande tæpper.

 

 

Edderkoppeunger klumper sig sammen i deres spind, inden de drager ud i verden med vinden for enden af en silketråd, som de selv spinder. – Naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1977-90
Jylland 1977-90
Jylland 1977-90
På en stille oktober-dag er myriader af unge edderkoppers ’rejse-tråde’ landet i denne eng i naturreservatet Tipperne, Ringkøbing Fjord, hvor de danner et gennemsigtigt silketæppe, så langt øjet rækker. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Araneidae Hjulspindere
Denne familie, som omfatter mere end 3000 arter, findes verden over: Den er velkendt for de fleste, dels fordi mange af arterne er farvestrålende, dels fordi deres spind ofte findes i haver og langs veje.

Disse edderkopper kaldes for hjulspindere, idet de spinder et cirkulært spind, ophængt i vegetation, hegn eller andet. De spinder først en ramme eller et ’skelet’ af tråde uden klæbrige dråber, inden de tilføjer de sidste spiraler, hvor de hæfter limdråber på trådene.

 

 

Taiwan 2010
Taiwan 2010
Spind af hjulspindere i et træ, Malabang National Forest, Hsinshu, Taiwan. Den rødlige farve i baggrunden er unge blade af en lønneart (Acer). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1967-76
Spind af hjulspinder med dugdråber, Naturreservatet Tipperne, Ringkøbing Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sjælland 2012-16
Hjulspinder i sit ikke helt færdiggjorte spind, Østskov, Hornsherred, Sjælland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

USA 2012a
Dugdråber i et spind af en hjulspinder, spundet mellem trådene i et hegn, Great Smoky Mountains Nationalpark, Tennessee, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1975-87
En marmoreret hjulspinder (Araneus marmoreus) renser sit spind for frø af gederams (Chamaenerion angustifolium), Naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ufuldendte spind af hjulspindere, Taiwan (øverst), samt naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Californien 2011a
Morgendug i et spind af en hjulspinder, Jughandle State Park, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1975-87
Vinden har blæst talrige frø af gederams (Chamaenerion angustifolium) ind i dette hjulspinder-spind, Naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lille hjulspinder i sit spind, skov nær Slipshavn, Nyborg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I byen Anping i det sydlige Taiwan har luftrødder fra en kæmpestor storbladet figen (Ficus superba) fuldstændig omslynget et forhenværende varehus i byen, som tilhørte firmaet Tait & Co. I dag kaldes bygningen for Anping Tree House. Flere billeder fra denne bygning kan ses på siden Planteliv: Byens planteliv, mens storbladet figen og andre figentræer er nærmere omtalt på siden Planteliv: Gamle og store træer.

 

 

Solskin reflekterer alle regnbuens farver i dette spind af en hjulspinder i Anping Tree House. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Slægten Argiope
Medlemmer af denne slægt af hjulspindere, der omfatter omkring 90 arter, findes i alle varmere områder på kloden. Deres spind er ret stort og ofte temmelig usynligt, med undtagelse af et snehvidt mønster i centrum, som består af tæt spundne silketråde, der former et X eller et zigzag-mønster.

Edderkoppen sidder ofte i midten med et benpar i de fire retninger af X’et eller på linje med zigzag-mønsteret. Dette bevirker, at dyret ofte er særdeles synligt, og mange videnskabsfolk har spekuleret over formålet med fremstillingen af dette mønster. En af teorierne går på, at dets synlighed kan forhindre større dyr i tilfældigt at ødelægge spindet. Forskning har også vist, at mønsteret tilbagekaster ultraviolet lys, hvilket muligvis tiltrækker byttedyr.

 

 

Afrika 1980-81
Argiope lobata er vidt udbredt i Afrika, Sydeuropa samt det vestlige Asien. Denne blev fotograferet i Zaire. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Costa Rica-2
Denne Argiope i Cahuita, Limón, Costa Rica, har fanget en løvgræshoppe og er nu i færd med at vikle den ind i silketråde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Costa Rica-2
Endnu en Argiope fra Cahuita. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bali 2009
Spind af en mindre Argiope-art blandt unge risplanter, Bali, Indonesien. Dens ben er på linje med zigzag-mønsteret. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Costa Rica-2
Denne Argiope sidder i sit spind med benene på linje med den X-formede figur, Parque Nacional de Cahuita, Limón, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Costa Rica
Mønsteret af silketråde i denne lille Argiopes spind er særdeles iøjnefaldende, men edderkoppen selv er godt camoufleret. – Reserva Nacional Hacienda Baru, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Slægten Nephila
En anden markant slægt af hjulspindere, som omfatter ca. 23 arter, udbredt i tropiske og subtropiske områder verden rundt. Hunnen, som er adskillige gange større end hannen, kan have en kropslængde på op til 6 cm, og hvis benene regnes med, er den op til 15 cm lang. Hannens kropslængde er blot op til 6 mm.

Slægtsnavnet er afledt af græsk nein (’at spinde’) samt philos (’holde af’), altså ’den der holder af at spinde’. Disse arters spind er kolossalt store, op til 2 m tværmål, og trådene, som fastholder nettet, er meget længere. Spindene af adskillige hunner er ofte forbundet og dækker tilsammen mange kvadratmeter. Det rapporteres, at små fugle og flagermus undertiden fanges i disse stærke spind.

 

Nephila pilipes er en vidt udbredt asiatisk art, der findes fra Indien og Sri Lanka mod øst til det sydlige Kina, Taiwan og Japan og derfra videre sydpå til Australien.

Engang, da jeg vandrede op gennem Marsyangdi-dalen i det centrale Nepal, observerede jeg nogle børn, som kastede et eller andet på nogle kvindelige trekkere, der hvinede og løb, som om Fanden var i hælene på dem, mens børnene lo af fuld hals. Da jeg spurgte børnene, hvad det var, de havde kastet på de stakkels turister, viste de mig nogle store Nephila-hunner, som de havde indsamlet fra spind i nærheden.

 

 

Taiwan 2009
Taiwan 2011
Disse billeder, som viser hunnens overside, er fra Taiwan, hvor denne art er meget almindelig i lavlandet og på de lavere bjergskråninger. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2014d
Taiwan 2011
Undersiden hos hunner, Taiwan. På det øverste billede ses en ganske lille han til venstre. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2009
Denne hun af Nephila pilipes sidder i sit spind, hvor rester af byttedyr ses foroven. – Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nephila inaurata (af nogle autoriteter placeret i slægten Trichonephila) kan kendes på de hovedsagelig gyldne forben. Den er udbredt i det sydlige Afrika, samt på Madagascar og adskillige øer i det Indiske Ocean.

 

 

Denne hun af Nephila inaurata, som er omgivet af små hanner, blev fotograferet på øen Grand Comore, Comorerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nephila clavipes er udbredt i et kolossalt stort område, fra USA mod syd til det sydlige Sydamerika. Nogle autoriteter placerer den i slægten Trichonephila.

 

 

Oversiden hos en hun af Nephila clavipes, Reserva Nacional Hacienda Baru, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Linyphiidae Baldakinspindere
Disse små edderkopper, også kaldt for tæppespindere, tæller over 4300 arter og er udbredt over næsten hele verden. De to danske navne kommer af deres tætte spind, der minder om tæpper eller baldakiner.

Et engelsk folkenavn på disse edderkopper er money spiders (’penge-edderkopper’), hvilket skyldes en gammel europæisk overtro, som sagde, at hvis en tæppespinder kravlede hen over en person, ville den spinde nye klæder til vedkommende – et billede på held i pengesager.

 

 

Californien 2013b
Spind af en tæppespinder med morgendug, Ronald W. Caspers Wilderness Park, Santa Ana Mountains, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Endnu et spind af en tæppespinder med dugdråber, Dasyueshan National Forest, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Almindelig baldakinspinder (Linyphia triangularis) blev først beskrevet af den svenske entomolog og arachnolog Carl Alexander Clerck (1709-65) i bogen Svenska Spindlar, fra 1757 (se ovenfor).

Denne lille edderkop, der bliver indtil 6 mm lang, er talrig i hele Europa, og den er også blevet naturaliseret i den nordøstlige del af USA. Den lever i lav vegetation, hvor den spinder et vandret tæppespind, hvorefter den placerer sig på undersiden og venter på bytte. Små insekter, som kravler rundt på et virvar af tråde over selve spindet, falder ofte igennem og lander på tæppespindet, hvor de dræbes af edderkoppen.

 

 

Tusinder af dugbehængte baldakinspinder-spind i en rapsmark, Laven, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1991-95
Talrige spind af almindelig baldakinspinder i græsarten bølget bunke (Deschampsia flexuosa), Ravnsø, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1991-95
Efter en nat, hvor duggen er faldet kraftigt, ser man tydeligt, hvor mange spind af almindelig baldakinspinder der hænger i denne buksbom (Buxus sempervirens) i en have nord for Horsens. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Baldakinspinder-spind i en kærtidsel (Cirsium palustre), tunge af dug, Naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sverige 2015
Spind af almindelig baldakinspinder blandt græs og hedelyng (Calluna vulgaris), Öland, Sverige. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tetragnathidae Hulhjuledderkopper
En stor familie med omkring 50 slægter og 1000 arter, udbredt i alle egne af kloden, med undtagelse af polarområderne.

 

Et medlem af familien er grotte-edderkoppen (Meta menardi), som er udbredt fra Skandinavien og England mod syd til Nordafrika, og videre østpå til Korea og Japan. Voksne dyr skyr lys og lever på mørke steder, såsom huler, tunneler og minegange, men kommer frem om natten for at jage ved hjælp af en enkelt-trådet silkelasso, som de slynger på byttet.

 

 

Dette billede er fra hulen ‘Sorte Gryde’ ved Helligdomsklipperne på Bornholm, hvor grotte-edderkoppen har overlevet siden Tundratiden for ca. 12.000 år siden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Natsværmere

 

 

Nepal 2002
Spinderlarver af en uidentificeret art klumper sig sammen i deres spind i en berberis-busk, hvis blade de har ædt, Langtang Nationalpark, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne indiske træskade (Dendrocitta vagabunda) har travlt med at søge efter larver i en tæt klump af spind, Ranthambhor Nationalpark, Rajasthan, Indien. Dette farvestrålende medlem af kragefamilien er udbredt på det indiske subkontinent, samt i Indokina og det sydlige Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Notodontidae
En meget stor familie med adskillige underfamilier, mange slægter og omkring 3800 arter. Medlemmer træffes næsten overalt på kloden, med et kærneområde i den Nye Verdens tropiske egne.

 

Processionsspindere tilhører underfamilien Thaumetopoeinae. De har navn efter adfærden hos larverne, som marcherer gennem skoven i en lang række, hvor hvert individ har et fast greb i larven foran (naturligvis med undtagelse af det forreste dyr). Disse larver på vej ud for at forpuppe sig i jorden. De er meget iøjnefaldende, og man skulle synes, at de var sårbare over for fjender. De er dog beskyttet af deres yderst irriterende hår, som har fremkaldt allergier hos nogle mennesker.

Som dens navn fortæller, lægger fyrreprocessionsspinderen (Thaumetopoea pityocampa) æg på fyrretræer, og larverne, der lever mange sammen i et fælles spind, er yderst skadelige i fyrreskove, hvor de ofte afløver store områder. Førhen var arten udbredt i Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten, men den globale opvarmning har bevirket, at de spreder sig mod nord, og de findes nu så langt mod nord som det nordlige Frankrig.

Den franske entomolog Jean-Henri Fabre (1823-1915) gennemførte et berømt studium af larver af fyrreprocessionsspinderen, beskrevet i bogen The Life of the Caterpillar (1916). Larverne blev anbragt på randen af en blomstervase, og de marcherede rundt langs randen i en uge, koblet fast til hinanden. Fabre konkluderede, at larverne opførste sig som mekaniske maskiner, programmerede til blindt at følge den forangåendes spor.

 

 

Silkespind af fyrreprocessionsspinder i et fyrretræ, Etna, Sicilien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Marcherende larver af fyrreprocessionsspinder, nær Castelbuono, Sicilien. Rækken indeholdt næsten 200 dyr. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Yponomeutidae
Denne familie, opdelt i 5 eller 6 underfamilier, rummer flere hundrede arter, hvoraf størsteparten lever i troperne.

 

Slægten Yponomeuta omfatter over hundrede arter af spindemøl, hvoraf nogle er alvorlige skadedyr på afgrøder. Som dens navn fortæller, lever larver af benvedspindemøl (Y. cagnagella) især af blade af benved (Euonymus europaeus). Det naturlige udbredelsesområde for denne art er hele Europa og Mellemøsten, mod øst til Sibirien. Den er også blevet forvildet i den nordøstlige del af Nordamerika. Det voksne møl har et vingefang på 19-26 mm.

Larverne lever mange sammen i et silkespind, som de selv spinder. Her æder de løs af bladene inden for spindet. Når de skal forpuppes, spinder de en kokon af silketråde omkring sig, som hænger lodret inde i spindet. Larverne findes ofte i så stort et antal, at træet bliver fuldstændig afløvet. I sådanne tilfælde spinder larverne en silketråd ned til jorden, hvor de forpupper sig under diverse planter.

 

 

Bornholm 1977-96
Larverne af benvedspindemøl er meget karakteristiske, gullighvide med sorte prikker langs siderne. Disse, som blev truffet nær Årsdale, Bornholm, har ædt næsten alt løvet på en benved. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet februar 2018)

 

(Sidst revideret oktober 2022)