Spindelvæv

 

 

Vorsø 1975-87
Hjulspinder i sit spind, spundet mellem stængler af gederams (Chamerion angustifolium) og fyldt med dugdråber, Naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Medlemmer af edderkoppefamilien Araneidae kaldes hjulspindere, idet de spinder et cirkulært spind, ophængt i vegetation, hegn eller andet. Denne familie, som omfatter mere end 3000 arter, findes verden over og er velkendt for de fleste, dels fordi mange af arterne er farvestrålende, dels fordi deres spind ofte findes i haver og langs veje. Hjulspindere spinder først en ramme eller et ’skelet’ af tråde uden klæbrige dråber, inden de tilføjer de sidste spiraler, hvor de hæfter limdråber på trådene.

 

 

Taiwan 2010
Taiwan 2010
Spind af hjulspindere i et træ, Malabang National Forest, Hsinshu, Taiwan. Den rødlige farve i baggrunden er unge blade af en lønneart (Acer). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1967-76
Spind af hjulspinder med dugdråber, Naturreservatet Tipperne, Ringkøbing Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1975-87
Vorsø 1975-87
Vinden har blæst talrige frø af gederams (Chamerion angustifolium) ind i disse spind af hjulspindere, Naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Californien 2011a
Morgendug i et spind af en hjulspinder, Jughandle State Park, Californien, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sjælland 2012-16
Hjulspinder i sit ikke helt færdiggjorte spind, Østskov, Hornsherred, Sjælland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

USA 2012a
Dugdråber i et spind af en hjulspinder, spundet mellem trådene i et hegn, Great Smoky Mountains Nationalpark, Tennessee, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ufuldendte spind af hjulspindere, Taiwan (øverst), samt naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I byen Anping i det sydlige Taiwan har luftrødder fra en kæmpestor storbladet figen (Ficus superba) fuldstændig omslynget et forhenværende varehus i byen, som tilhørte firmaet Tait & Co. I dag kaldes bygningen for Anping Tree House. Flere billeder herfra kan ses på siden Natur: Bynatur.

Storbladet figen og andre figentræer er nærmere omtalt på siden Planteliv: Gamle og store træer.

 

 

Solskin reflekterer alle regnbuens farver i dette spind af en hjulspinder i Anping Tree House. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Argiope er en stor slægt på omkring 90 arter af hjulspindere, som er udbredt i alle varmere områder på kloden. Deres spind er ret stort og ofte temmelig usynligt, med undtagelse af et snehvidt mønster i centrum, som består af tæt spundne silketråde, der former et X eller et zigzag-mønster. Edderkoppen sidder ofte i midten med et benpar i de fire retninger af X’et eller på linje med zigzag-mønsteret. Dette bevirker, at dyret ofte er særdeles synligt, og mange videnskabsfolk har spekuleret over formålet med fremstillingen af dette mønster. En af teorierne går på, at dets synlighed kan forhindre større dyr i tilfældigt at ødelægge spindet. Forskning har også vist, at mønsteret tilbagekaster ultraviolet lys, hvilket muligvis tiltrækker byttedyr.

 

 

Bali 2009
Denne mindre Argiope-art har spundet sit spind blandt unge risplanter på øen Bali, Indonesien. Dens ben er på linje med zigzag-mønsteret. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Afrika 1980-81
Argiope lobata er vidt udbredt i Afrika, det sydlige Europa samt det vestlige Asien. Denne blev fotograferet i Zaire. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Costa Rica-2
Denne Argiope sidder i sit spind med benene på linje med den X-formede figur, Parque Nacional de Cahuita, Limón, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Costa Rica-2
En anden Argiope fra Cahuita, Limón, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Costa Rica-2
Denne Argiope i Cahuita har fanget en løvgræshoppe og er nu i færd med at vikle den ind i silketråde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Costa Rica
Mønsteret af silketråde i denne lille Argiopes spind er særdeles iøjnefaldende, men edderkoppen selv er godt camoufleret. – Reserva Nacional Hacienda Baru, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

En anden markant slægt af hjulspindere er Nephila, som omfatter ca. 23 arter, udbredt i tropiske og subtropiske områder verden rundt. Hunnen, som er adskillige gange større end hannen, kan have en kropslængde på op til 6 cm, og hvis benene regnes med, er den op til 15 cm lang.

Slægtsnavnet er afledt af græsk nein (’at spinde’) samt philos (’holde af’), altså ’den der holder af at spinde’. Disse arters spind er kolossalt store, op til 2 m tværmål, og trådene, som fastholder nettet, er meget længere. Spindene af adskillige hunner er ofte forbundet og dækker tilsammen mange kvadratmeter. Det rapporteres, at små fugle og flagermus undertiden fanges i disse stærke spind.

 

Nephila pilipes er en vidt udbredt asiatisk art, der findes fra Indien og Sri Lanka mod øst til det sydlige Kina, Taiwan og Japan og derfra videre sydpå til Australien.

Engang, da jeg vandrede op gennem Marsyangdi-dalen i det centrale Nepal, observerede jeg nogle børn, som kastede et eller andet på nogle kvindelige trekkere, der hvinede og løb, som om Fanden var i hælene på dem, mens børnene lo af fuld hals. Da jeg spurgte børnene, hvad det var, de havde kastet på de stakkels turister, viste de mig nogle store Nephila-hunner, som de havde indsamlet fra spind i nærheden.

 

 

Taiwan 2009
Taiwan 2011
Disse billeder, som viser hunnens overside, er fra Taiwan, hvor denne art er meget almindelig i lavlandet og på de lavere bjergskråninger. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2014d
Taiwan 2011
Undersiden hos hunner, Taiwan. På det øverste billede ses en ganske lille han til venstre. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2009
Denne hun af Nephila pilipes sidder i sit spind, hvor rester af byttedyr ses foroven. – Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Oversiden hos en hun af en amerikansk art, Nephila clavipes, Reserva Nacional Hacienda Baru, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nephila inaurata, som kan kendes på de hovedsagelig gyldne forben, er udbredt i det sydlige Afrika, samt på Madagascar og adskillige øer i det Indiske Ocean.

 

 

Denne hun af Nephila inaurata, som er omgivet af små hanner, blev fotograferet på øen Grand Comore, Comorerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Slægten Yponomeuta, som tilhører familien Yponomeutidae, omfatter over hundrede arter af spindemøl, hvoraf nogle er alvorlige skadedyr på afgrøder.

 

Som dens navn fortæller, lever larver af benvedspindemøl (Yponomeuta cagnagella) især af blade af benved (Euonymus europaeus). Det naturlige udbredelsesområde for denne art er hele Europa og Mellemøsten, mod øst til Sibirien. Den er også blevet forvildet i den nordøstlige del af Nordamerika. Det voksne møl har et vingefang på 19-26 mm.

Larverne lever mange sammen i et silkespind, som de selv spinder. Her æder de løs af bladene inden for spindet. Når de skal forpuppes, spinder de en kokon af silketråde omkring sig, som hænger lodret inde i spindet. Larverne findes ofte i så stort et antal, at træet bliver fuldstændig afløvet. I sådanne tilfælde spinder larverne en silketråd ned til jorden, hvor de forpupper sig under diverse planter.

 

 

Bornholm 1977-96
Larverne af benvedspindemøl er meget karakteristiske, gullighvide med sorte prikker langs siderne. Disse, som blev truffet nær Årsdale, Bornholm, har ædt næsten alt løvet på en benved. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Fyn 2010-17
Staldvindue med støvfyldte spind, Fyn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Indisk træskade (Dendrocitta vagabunda) er et farvestrålende medlem af kragefamilien (Corvidae), som er udbredt i Indien og dele af Sydøstasien. Den er meget almindelig i Nordindien, hvor den lever i en lang række habitater, fx skove, kratland, landbrugsområder og haver.

 

 

Denne indiske træskade har travlt med at søge efter spiseligt i en tæt klump af spind, Ranthambhor Nationalpark, Rajasthan, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Regndråber i spind, Mingtsih, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Grotte-edderkoppen (Meta menardi), som tilhører familien Tetragnathidae, er udbredt fra Skandinavien og England mod syd til Nordafrika, og videre østpå til Korea og Japan. Voksne dyr skyr lys og lever på mørke steder, såsom huler, tunneler og minegange, men kommer frem om natten for at jage ved hjælp af en enkelt-trådet silkelasso, som de slynger på byttet.

 

 

Dette billede er fra hulen ‘Sorte Gryde’ ved Helligdomsklipperne på Bornholm, hvor grotte-edderkoppen har overlevet siden Tundratiden for ca. 12.000 år siden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Taiwan 2010
En ganske lille edderkop i sit spind, som er spundet mellem to stængler af almindelig bambus (Bambusa vulgaris), Basianshan National Forest, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Disse edderkoppespind i en kærtidsel (Cirsium palustre) er tunge af dug, Naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Edderkoppespind med dug, Cascade-bjergene, Californien, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Tæppespindere, også kaldt baldakinspindere, er små edderkopper, som tilhører den kæmpestore familie Linyphiidae, der tæller over 4300 arter og er udbredt over næsten hele verden. De to danske navne kommer af deres tætte spind, der minder om tæpper eller baldakiner.

Et engelsk folkenavn på disse edderkopper er money spiders (’penge-edderkopper’), hvilket skyldes en gammel europæisk overtro, som sagde, at hvis en tæppespinder kravlede hen over en person, ville den spinde nye klæder til vedkommende – et billede på held i pengesager.

 

Almindelig baldakinspinder (Linyphia triangularis) blev først beskrevet af den svenske entomolog og arachnolog Carl Alexander Clerck (1709-65) i bogen Svenska Spindlar (‘Svenske edderkopper’), fra 1757.

Denne lille edderkop, der bliver indtil 6 mm lang, er talrig i hele Europa, og den er også blevet naturaliseret i den nordøstlige del af USA. Den lever i lav vegetation, hvor den spinder et vandret tæppespind, hvorefter den placerer sig på undersiden og venter på bytte. Små insekter, som kravler rundt på et virvar af tråde over selve spindet, falder ofte igennem og lander på tæppespindet, hvor de dræbes af edderkoppen.

 

 

Titelbladet i Carl Alexander Clercks bog Svenska spindlar. (Illustration: Offentlig ejendom)

 

 

Jylland 1991-95
Talrige spind af almindelig baldakinspinder i græsarten bølget bunke (Deschampsia flexuosa), Ravnsø, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1991-95
Jylland 1991-95
Efter en nat, hvor duggen er faldet kraftigt, ser man tydeligt, hvor mange spind af almindelig baldakinspinder der hænger i denne buksbom (Buxus sempervirens) i en have nord for Horsens. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sverige 2015
Spind af almindelig baldakinspinder blandt græs og hedelyng (Calluna vulgaris), Öland, Sverige. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Californien 2013b
Spind af en tæppespinder med morgendug, Ronald W. Caspers Wilderness Park, Santa Ana Mountains, Californien, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Endnu et spind af en tæppespinder med dugdråber, Dasyueshan National Forest, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Filippinerne 1984
Regndråber skaber et smukt mønster i et edderkoppespind, Luzon, Filippinerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Efteråret er tiden, hvor unge edderkopper spredes. De kravler op i toppen af vegetation, hvor de spinder en ’rejse-tråd’ af silke og afventer et vindpust, som kan bringe dem ud i verden. Ofte lander tusinder af unge edderkopper på en mark eller lignende, hvor deres silkespind kan danne sande tæpper.

 

 

Edderkoppeunger klumper sig sammen i deres spind, inden de drager ud i verden med vinden for enden af en silketråd, som de selv spinder. – Naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1977-90
Jylland 1977-90
Jylland 1977-90
Jylland 1977-90
På en stille oktober-dag er myriader af unge edderkoppers ’rejse-tråde’ landet i denne eng i naturreservatet Tipperne, Ringkøbing Fjord, hvor de danner et gennemsigtigt silketæppe, så langt øjet rækker. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Mu-olietræet (Vernicia montana), som førhen blev kaldt Aleurites montana eller A. cordata, er et mindre træ, som tilhører vortemælkfamilien (Euphorbiaceae). Denne art, som er udbredt i det sydlige Kina, Taiwan, Vietnam, Thailand og Myanmar, er nærmere beskrevet på siden Planteliv: Når mu-olietræet blomstrer.

 

 

Taiwan 2009
Nedfaldne blomster af et mu-olietræ har sat sig fast i edderkoppespind, Sanyi, Taiwan. På det nederste billede får et vindpust blomsten til at svaje. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Jylland 2013-15
Tusinder af dugbehængte edderkoppespind i en rapsmark, Laven, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Kenya 1988-89
Edderkoppespind i en busk glitrer i solskinnet, Lake Bogoria, Kenya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Nepal 2002
Spinderlarver klumper sig sammen i deres spind i en berberis-busk, hvis blade de har ædt, Langtang Nationalpark, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Nordindien 1982
Edderkoppespind, oplyst af solstråler, Keoladeo Nationalpark, Rajasthan, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Jylland 1977-90
Rim dækker en tråd fra et edderkoppespind, Brande, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet februar 2018)

 

(Sidst revideret maj 2020)