Islam

 

 

Daggry omkring Sultan Ahmed Camii (‘Sultan Ahmed-moskéen’), Istanbul, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Skægget muslim, Pahalgam, Kashmir, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse malerier, som forestiller Ka’aba i Mekka, en moské, samt blomster, udsmykker en mur omkring en have i Luxor, Egypten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Muslimske børn, Thar-ørkenen, Rajasthan, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Islams grundlægger, Muhammed ibn Abdallah, som levede ca. 570-632 e.Kr., beskrives ofte som en profet eller apostel af Allah (‘Gud’), men i realiteten betyder Abdallah blot ‘Guds tjener’.

I 610 begyndte han at modtage, hvad muslimer kalder åbenbaringer fra Gud, overbragt gennem englen Gabriel. Hans budskaber spredtes hurtigt blandt den almindelige befolkning, men blev mødt med fjendtlighed hos lederne i Mekka, der tilbad en række guder, og hvis største helligdom var en kvadratisk bygning ved navn Ka’aba, som indeholdt en hellig sort meteor.

Muhammed blev imidlertid beskyttet af en indflydelsesrig onkel, Abu Talib, men efter onklens død omkring 619, flyttede Muhammed til byen Yathrib (senere kendt som Medina), hvor han snart fik tusinder af tilhængere.

Hans nye tro blev kaldt Islam (‘underkastelse af Guds vilje’), og hans tilhængere blev benævnt som muslimer (‘de som underkaster sig Gud’). På dansk kaldes Islam undertiden for muhammedanisme og dens tilhængere for muhammedanere.

Et flertal af muslimerne hævder dog, at Islam ikke startede med Muhammed, men var den oprindelige tro hos en række personer, der betragtes som profeter, deriblandt Adam, Noah, Abraham, Moses, David og Jesus, samt at den endelige profet var Muhammed.

I dag er Islam verdens næststørste religion (efter kristendommen), med omkring 1,8 milliarder tilhængere verden rundt.

 

 

Denne islamiske mullah (præst) i byen Karakol, Kirgisien, forklarer Islams grundregler. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Islams Fem Søjler
Islams Fem Søjler er fem regler, som enhver muslim må adlyde for at være rettroende. Disse fem søjler er Shahadah, Salat, Zakat, Sawm og Hajj.

Shahadah. Af et oprigtigt hjerte må enhver troende muslim recitere: Der er ingen gud uden Gud, og Muhammed er hans budbringer.”

Salat. Fem gange om dagen foretager muezzin’erne adhan (afledt af adhina, hvilket betyder ‘at lytte’, eller ‘at blive informeret om’), fra høje, slanke tårne, kaldt minareter. Adhan meddeler de troende, at det er tid at foretage den rituelle bøn: “Allah-u-akbar! As-hadu-an-la-ilaha-il-Allah! Muhammedun-rasul-Allah!” (”Gud er stor! Jeg bekendtgør: Der er ingen gud uden Gud! Muhammed er hans budbringer.”) Oprindeligt råbte muezzin’en meddelelsen mellem sine hulede hænder, men i dag anvendes højttalere.

Dagens første bøn, al fajr, skal foregå, når en sort tråd kan skelnes fra en hvid i det første gry. De øvrige fire foreskrevne bønner foregår ved middagstid, om eftermiddagen, når solen står i en vinkel på 45o i forhold til horisonten, ved solnedgang, samt et par timer efter solnedgang.

Disse bedetidspunkter har deres oprindelse i Arabien. Efterhånden som muslimer er flyttet til meget nordlige og meget sydlige breddegrader, kan de naturligvis ikke overholde disse tidspunkter. I stedet har man fastsat bestemte klokkeslet for bønnerne.

Bønnen kan foregå hvorsomhelst, men om fredagen – som er den muslimske helligdag – helst i en moské under ledelse af en imam (præst). Forinden vaskes ansigt, hænder og fødder, og under bønnen skal ansigtet vendes mod Ka’aba i Mekka. Den islamiske bøn foregår dels stående, dels knælende og dels liggende med ansigtet mod et lille bedetæppe foran den bedende.

Zakat. Du skal give almisser til de fattige.

Sawm. I måneden Ramadan skal man faste fra daggry til solnedgang. Denne regel kan naturligvis heller ikke overholdes af muslimer, som bor på meget nordlige eller meget sydlige breddegrader. I stedet har man fastsat bestemte klokkeslet for fasten.

Hajj. Mindst én gang i dit liv bør du foretage en pilgrimsrejse til den hellige Ka’aba i Mekka. Da Muhammed og hans tilhængere erobrede Mekka i 630, destruerede han de hedenske gudebilleder, som omgav den sorte meteor, men han anerkendte selve stenen som Guds gave til Adam.

Under Hajj er den vigtigste handling at vandre rundt om Ka’aba syv gange og hver gang kysse den sorte sten. En person, som har foretaget pilgrimsrejsen, hædres med titlen Hajji.

 

 

Denne mand studerer hellige skrifter i Jama Masjid (’Fredagsmoskéen’), Old Delhi, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mullah’er (muslimske præster) kan kontaktes, ifald man ønsker at diskutere et problem. Dette billede viser en dreng og en mullah i samtale i Al-Azhar-universitetet i Cairos gamle bydel, Egypten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Muslimer i bøn i Jama Masjid (‘Fredagsmoskéen’), Vijayapura (tidligere Bijapur), Karnataka, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sunnisme og shi’isme
Opsplitningen i de to vigtigste trosretninger inden for Islam, sunnismen og shi’ismen, rækker næsten tilbage til grundlæggelsen af Islam. Visse muslimer, der senere kaldte sig shi’iter, af Shi’atu Ali (‘Alis tilhængere’), anerkendte efter Muhammeds død i 632 kun direkte efterkommere af Profeten som hans arvtagere, idet de hævdede, at Gud gennem Muhammed havde udpeget dennes fætter Ali ibn Abi Talib (601-661), der også var hans svigersøn, som imam – leder af Islam. Alis sønner Hassan og Husain udgjorde imam nummer to og tre, efterfulgt af deres efterkommere.

I 681 drog Husain og nogle af hans tilhængere til Irak for at kæmpe mod kaliffen af Damaskus, som hævdede, at han var den rette arvtager efter Muhammed, udpeget af et råd af ældre. Shi’iterne anerkendte ikke dette valg, idet de hævdede, at kun Gud kunne udpege Muhammeds efterfølgere. Ved Karbala kom det til et slag, hvorunder Husain og hans krigere blev dræbt, og herefter lå den reelle magt hos kalifferne i Damaskus, siden i Bagdad.

Ifølge shi’iterne har der været i alt 12 imam’er, og de hævder, at den sidste i rækken, Muhammed ibn Hasan al-Mahdi (868-941), forsvandt sporløst, men når tiden er inde, vil han vende tilbage som den ultimative frelser af menneskeheden og sammen med Isa (Jesus) bringe fred og retfærdighed til denne verden.

I 818 blev den 8. imam, Ali ibn Musa al-Ridha (765-818), i Iran kendt som Imam Reza, myrdet på ordre af abbaside-kaliffen al-Ma’mun. Stedet, hvor han blev begravet, kaldtes for Mashhad al-Ridha (‘al-Ridhas Martyrium’), og sidst i 800-tallet blev en kuppel rejst over hans grav. Siden opførtes talrige andre bygninger på stedet, der i dag udgør Islams største tempelkompleks.

 

 

Mashhad i det østlige Iran er en hellig by for shi’itiske muslimer, centreret omkring Imam Rezas mausolæum. Dette billede viser kakler med smuk kalligrafi på ydermuren omkring mausolæet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Muharram er en årlig muslimsk højtid, hvor man mindes Muhammeds dattersøn Husain, som blev dræbt i slaget ved Karbala 681. De følgende tre billeder blev taget under Muharram i en landsby i Luristan, sydvestlige Iran.

 

 

Under Muharram dunker mænd og drenge sig rytmisk på brystet med den ene hånd. De stønner og sveder, og der breder sig en ram lugt i lokalet. Imens messer en præst gennem en mikrofon. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Under Muharram opføres et skuespil i byen Shush. Ryttere illuderer Husains krigere under slaget ved Karbala 681, hvor Husain og hans tilhængere alle blev dræbt. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sufisme
Sufismen er en orden af mystikere inden for Islam, som blev grundlagt meget tidligt. Denne retning repræsenterer “den vigtigste manifestation og den vigtigste og mest centrale præcisering af mystisk praksis i Islam.” (Kilde: Chittick, W.C. (ed.). The Essential Seyyed Hossein Nasr. World Wisdom, Bloomington, Indiana)

Gennem tiderne har sufier ofte tilhørt forskellige ṭuruq (‘ordener’), centreret omkring en wali (‘mester’), som trækker en direkte linje af læremestre tilbage til Muhammed. Disse turuq mødes for at foretage spirituelle ceremonier (majalis), under hvilke deres endelige mål er ihsan (‘perfektion af tilbedelse’). Sufier betragter Muhammed som al-Insān al-Kāmil (‘personen som har nået perfektion’), der eksemplificerer Guds moral.

Sufi-dans, eller Sema (egentlig ‘snurren rundt’) er en form for meditation, som stadig praktiseres af sufi-dervisher af Mevlevi-ordenen, og enkelte andre, med det formål at nå ind til kernen af al perfektion gennem at fokusere på Gud, mens man snurrer kroppen rundt i stadig gentagne cirkler. (Kilde: hayatidede.org/popups/about_sema.htm)

 

 

Sufi-dans opføres for turister, Istanbul, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Moskéer, madrassa’er og minareter
Moskéer er steder for udøvelse af tilbedelse, mens madrassa’er er muslimske universiteter, også kaldt Koran-skoler. Minareter er forklaret i afsnittet Islams Fem Søjler.

 

 

Blå kakler kendetegner talrige moskéer og minareter i Mellemøsten og Centralasien. Disse blev fotograferet i Bagdad, Irak. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den pragtfulde Sultan Ahmed Camii (’Sultan Ahmed-moskéen’) i Istanbul, Tyrkiet, kaldes populært for ’Den Blå Moské’. Den blev opført mellem 1609 og 1616 under Sultan Ahmed d. 1. (1590-1617).

 

 

Sultan Ahmed Camii, set fra tre forskellige vinkler. På det nederste billede ses i forgrunden en blomstrende hestekastanje (Aesculus hippocastanum). Denne art præsenteres på siden Planteliv: Gamle og store træer. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Detaljer af det pragtfuldt udsmykkede loft i Sultan Ahmed Camii. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jama Masjid (‘Fredagsmoskéen’) i Srinagar, Kashmir, Indien, blev påbegyndt i 1394 under Sikandar Shah Miri, også kaldt Sikamashidndar Butshikan (‘Billedstormeren Sikandar’), den sjette sultan i Shah Miri-dynastiet, som regerede mellem 1389 og 1413. Han var en fanatisk muslim, som prøvede på med magt at omvende Kashmirs hinduer til Islam. (Kilde: M.K. Kaw 2004. Kashmir and It’s People: Studies in the Evolution of Kashmiri Society. APH Publishing)

 

 

Hovedindgangen til Jama Masjid, Srinagar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ummul Qura-moskéen, en helligdom for Minangkabau-folket, ligger i Bancah Maninjau, Sumatra, Indonesien. Den blev opført i 1907.

 

 

Ummul Qura-moskéen, som den fremstod i 1975. Den er siden blevet renoveret. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sultan Hasan Moské og Madrassa, i Cairos gamle bydel, Egypten, blev opført mellem 1356 og 1363, på ordre af Sultan An-Nasir Badr ad-Din Hasan ibn Muhammed ibn Qalawun (ca. 1334-1361), bedre kendt som an-Nasir Hasan.

 

 

Det udsmykkede loft i Sultan Hasan Moské og Madrassa. En solstråle trænger gennem et vindue. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jama Masjid (’Fredagsmoskéen’) i Delhi er Indiens største moské. Den blev påbegyndt under stormogulen Shah Jahan og stod færdig i 1658. Under fredagsbønnen benyttes den 99 m brede plads, der kan rumme 25.000 mennesker. Moskéen har to minareter, som begge er 39 m høje. Efter legenden rummer en lille bygning i det nordøstlige hjørne et fodspor, sat af selveste Profeten Muhammad.

 

 

Løgkupler på Jama Masjid, set fra en af minareterne. Fuglene på kuplerne er tamduer. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Alabaster-moskeen, også kaldt Muhammed Ali Pashas Store Moské, er en ottomansk moské, beliggende i det gamle citadel (fortet) i Cairos gamle bydel, Egypten. Opførelsen fandt sted mellem 1830 og 1848.

 

 

Alabaster-moskéen og citadellet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Oprindeligt blev Dungan-moskéen i Karakol, Kirgisien, som består af træ, opført for den lokale Dungan-menighed. Konstruktionen fandt sted mellem 1904 og 1910, og der blev ikke anvendt søm. Moskéen understøttes af 42 søjler, og en gesims, ligeledes af træ, som omgiver bygningen, er udsmykket med billeder af vindruer, granatæbler, pærer og ferskner. Under det sovjetiske styre, mellem 1929 og 1947, var religiøs udøvelse forbudt, og moskéen fungerede som varehus.

 

 

Frodig have foran Dungan-moskéen, Karakol. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Minaret, Sousse, Tunesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den pragtfulde Omar Ali Saifuddien-moské, der ofte blot kaldes ‘Den Gyldne Moské’, ligger i Bandar Seri Begawan, hovedstaden i Brunei, Borneo. Den blev navngivet til ære for Omar Ali Saifuddien d. 3., den 28. sultan af Brunei, som lod opførelsen påbegynde.

 

 

Omar Ali Saifuddien-moskéen, Brunei. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den berømte moské El Mezquita i byen Córdoba, Andalusien, Spanien, blev opført mellem 8. og 10. århundrede – et af de tidligste og smukkeste eksempler på spansk muslimsk arkitektur. Indvendigt støttes bygningens loft af over 850 søjler af granit, jaspis og marmor. Efter maurernes fordrivelse fra Spanien i 1492 blev denne moské omdannet til en katedral, men dens pragtfulde arkitektur blev heldigvis bevaret.

 

 

Detalje i loftet, El Mezquita, Córdoba. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dette billede fra den gamle bydel i Cairo, Egypten, viser Al Madrassa al-Kamiliya, som blev grundlagt i 1225, samt minareten i Barquq-moskeen, opført 1386. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den Indiske Moské, også benævnt ‘Den Gyldne Moské’, i Kuching, hovedstaden i Sarawak, Borneo, blev bygget i 1847.

 

 

Den Indiske Moské i Kuching, som den så ud i 1975. Den er siden blevet kalket lyserød. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Minaret, Kuwait. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Under sit styre i Indien, mellem 1658 og 1707, lod stormogulen Aurangzeb, som var fanatisk muslim, mange hinduistiske helligdomme nedrive og erstattede dem med moskéer. Et eksempel var Vishvanath, populært kaldt ’Det Gyldne Tempel’, en hinduistisk helligdom tilegnet guden Vishnu, i byen Varanasi, Uttar Pradesh. I templets sted blev Alangir-moskéen opført.

 

 

Alangir-moskéen i morgenlys. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Gennem tusinder af år har araberne foretaget handelstogter til Østafrika, hvor de har efterladt en række storslåede bygningsværker. Den ældste bygning i Tanzania er den Store Moské i den lille by Kilwa Kisiwani. Opførelsen af denne moské, som er den største i Østafrika, påbegyndtes i det 12. århundrede, og bygningen blev renoveret ca. 1421-30.

 

 

Ruinerne af den Store Moské i Kilwa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Søjlegang i den Store Moské i Kilwa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Moskéen al-Hakim, beliggende i Cairos gamle bydel, Egypten, er opkaldt efter al-Hakim bi-Amr Allah, den 6. Fatimide-kalif, som regerede 985-1021. Bygningsværket blev fuldført i 992.

 

 

Gårdspladsen i al-Hakim-moskéen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Qutb-komplekset er monumenter og bygninger, som stammer fra Delhi-sultanatet, beliggende i den sydlige del af Delhi, Indien. Konstruktionen af Jama Masjid (‘Fredagsmoskéen’), der også kaldes Quwwat-ul-Islam Masjid, blev påbegyndt i 1193 under Qutb-ud-din Aibak (1150-1210), der i 1206 blev den første sultan i Delhi, i Mamluk-dynastiet (1206-1290).

Qutb-ud-din Aibak beordrede, at 27 hinduistiske og jainistiske templer i området skulle jævnes med jorden – en handling, som blev priset af hans krønikeskriver Hasan Nizami Taj-ul-Maasir: “Erobreren drog ind i byen, og dens omgivelser blev frigjort for afgudsbilleder og afgudsdyrkelse; og på de steder, hvor der havde været helligdomme med afgudsfigurer, rejstes moskéer af rettroende, som tilbad den eneste ene Gud.” (Kilde: P. Brown 1942. Indian Architecture: The Islamic Period)

Komplekset blev fuldendt omkring 1370.

 

 

Quwwatul-Islam Masjid er Indiens ældste moské.(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Al-Azhar-universitetet i Cairos gamle bydel er den ældste madrassa i Egypten, grundlagt omkring 970.

 

 

På dette billede af Al-Azhar-universitetet ses to af dets minareter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Udsmykket loft og lysekrone, Al-Azhar. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Glasmosaik-vindue, Al-Azhar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Andre muslimske bygningsværker

 

En souk er et marked eller en bazar i muslimske byer i Mellemøsten, Arabien, Nordafrika og Somalia. Dette arabiske udtryk er afledt af det ældgamle aramæiske ord suqa (‘gade’ eller ‘marked’).

Souk’er kan spores tilbage til det 6. århundrede f.Kr. Oprindeligt befandt de sig uden for bymuren, men da byerne begyndte at vokse sig store, blev de flyttet til bycentret, hvor de udvikledes til overdækkede gyder, der hver især er forbeholdt ensartede varer.

I en gyde kan man fx finde tæpper, i en anden klæde, i en tredje smykker, i en fjerde bjerge af æbler, appelsiner, granatæbler og andre frugter, i en femte pragtfuldt duftende krydderier, så som hvidløg og mynte, ingefær og paprika, rosmarin og kardemomme.

 

 

Souk’en i Sousse, Tunesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kapalıçarşı (‘Det Overdækkede Marked’), også kaldt Büyük Çarşı (‘Den Store Bazar’), Istanbul, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Gol Gumbaz er et mausolæum for Muhammed Adil Shah, af Adil Shah-dynastiet, beliggende i Vijayapura (førhen Bijapur), Karnataka, Indien. Opførelsen af dette gravmæle påbegyndtes i 1626 og blev fuldbragt i 1656. Navnet er afledt af gol gombadh (‘en cirkulær kuppel’). Kuplen blev konstrueret på en sådan made, at selv en svag hvisken fra en person i galleriet kan høres overalt i bygningen, og en klappen frembringer et ekko, som gentages adskillige gange.

 

 

Det imponerende gravmæle Gol Gumbaz, Vijayapura. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hjørnebygning i Gol Gumbaz-komplekset. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Opførelsen af Topkapı Sarayı (’Topkapi-paladset’) i Istanbul påbegyndtes i 1459 på ordre af Sultan Mehmet d. 2. (1432-81), bedre kendt som Mehmet Erobreren. Oprindeligt blev dette palads kaldt Yeni Saray (‘Det Nye Palads) for at kunne skelne det fra et ældre palads i byen. Navnet Topkapı (‘Kanonporten’) er fra 1800-tallet. Dette palads var sæde for ottomanske sultaner gennem mere end 500 år.

 

 

Divan’en (rådsforsamlingen), Topkapı Sarayı. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
 

 

 

Indgang til haremet, Topkapı Sarayı. Væggene er udsmykket med farvestrålende kinesiske kakler. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Qutb Minar (‘Sejrens Tårn’) i Qutb-komplekset i Delhi, Indien, er opkaldt efter en sufi-mystiker og helgen, Khwaja Qutbuddin Bakhtiar Kaki (1173-1235). Konstruktionen af dette monument blev påbegyndt i 1199 under Qutb-ud-din Aibak (se afsnittet Moskéer, madrassa’er og minareter ovenfor).

 

 

Qutb Minar er 76 m høj, 14,4 m i diameter ved jorden og 2,7 m ved toppen. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En mudhif er et muslimsk gæstehus, som er unikt for det store sumpområde mellem Eufrat og Tigris i det sydlige Irak. Disse bygninger er opført af tykke bundter af tæt sammenpakkede tagrør, hvis basis graves ned parvis over for hinanden, så de danner to rækker. Herefter bøjes toppen af bundterne ind mod hinanden og bindes sammen, hvorved der dannes en række buer. På disse buer fastbindes måtter, ligeledes fremstillet af tagrør. Endevæggene består ligeledes af rørmåtter, som er bundet fast til lodrette bundter af rør.

Mine oplevelser i mudhif’er er nærmere omtalt på siderne Rejse-episoder – Irak 1973: Den gæstfrie mudir, samt Irak 1973: Støvstorm og fårehoved.

 

 

På endevæggen i denne mudhif i en shi’itisk landsby i sumplandet i det sydlige Irak hænger billeder af hellige mænd. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Det grønne banner på denne mudhif i landsbyen Chibayish fortæller, at den er indrettet som moské. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Humayun, hvis virkelige navn var Nasir-ud-Din Muḥammad, var den anden kejser i Mogul-riget, som omfattede, hvad der i dag er det nordvestlige Indien, Pakistan og Afghanistan. Humayun regerede i to perioder, 1531-40 og 1555-56.

 

 

Stormogulen Humayuns mausolæum i Delhi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sher Shah Suri (1486-1545) hed oprindeligt Farid Khan og var af afghansk afstamning. Han grundlagde Suri-riget i det nordøstlige Indien, med hovedstad i Sasaram, i det nuværende Bihar. Sher Shah løb Mogul-riget over ende i 1538.

Purana Qila (‘Det Gamle Fort’ på Urdu) er et af de ældste forter i Delhi. Dele af det kan dateres tilbage til det 3. århundrede f.Kr. Opførelsen af det nuværende fort blev påbegyndt under Humayun (se ovenfor) og fortsattes under Sher Shah.

 

 

Purana Qila. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Det sydlige tårn af Purana Qila. Det fortælles, at Humayun, som havde bibliotek i dette tårn, snublede på vej ned ad trappen og slog hovedet imod de grove stentrin. Han døde senere af sine kvæstelser. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En qubba er et muslimsk gravmæle med en grønmalet kuppel. Under sådanne qubba’er findes ofte relikvier fra den afdøde, og rettroende muslimer valfarter til dem, medbringende gaver, som tilfalder den dødes efterkommere.

Qubbaen nedenfor, i den lille by Hamar i det sydlige Irak, er gravmæle for en hellig mand, said Esa. Titlen said tilkendegiver, at manden er en efterkommer af Muhammed. Inde i kuplen findes en forhøjning, dækket af en spraglet dug, hvorpå der ligger adskillige koraner, indpakket i grønt klæde.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Gennem tusinder af år har araberne foretaget handelstogter til Østafrika ombord på deres typiske dhow’er – en ældgammel arabisk bådtype. Afrikanerne har adopteret denne bådtype, og i dag ses stadig mange dhow’er langs den østafrikanske kyst.

På et klippefremspring nær byen Kilwa Kisiwani, Tanzania, ligger ruinerne af Gereza, et stort muslimsk fort, som blev opført under sultanen af Muscat omkring 1800.

 

 

Fortet Gereza, Kilwa Kisiwani. I forgrunden ligger en dhow for anker. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Indgangsporten til Gereza-fortet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taj Mahal (‘Paladsets Krone’) er et mausolæum nær byen Agra i det nordlige Indien, som stormogulen Shah Jahan lod opføre til minde om sin yndlingshustru Arjumand Banu Begum, kaldt Mumtaz Mahal (‘Paladsets Udvalgte’). Hun døde i 1630 i barselsengen efter at have født parrets fjortende barn. Opførelsen af mausolæet varede 22 år, fra 1632 til 1654.

 

 

Taj Mahal ved daggry. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hovedindgangen til Taj Mahal er udsmykket med smuk kalligrafi. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

To af Taj Mahals fire minareter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Her ses månen bag en af minareterne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Shah Jahans udsmykkede sarkofag, Taj Mahal. Tagetes-blomster og penge er blevet efterladt som offergaver. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Muslimer verden rundt

 

 

Muslimer i landsbyen Bambara, Thar-ørkenen, Rajasthan, Indien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Bønder med deres børn, Aziziyah, sydlige Irak. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Luristan er et område i Zagros-bjergene i det sydvestlige Iran, opkaldt efter de muslimske Lurer, det talrigeste af egnens stammefolk. Mine til tider ret bizarre oplevelser i dette område er beskrevet på siden Rejse-episoder – Iran 1973: I Luristans bjerge.

 

 

Denne mand er iført egnens typiske filthue. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dreng af Lur-folket. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hyrde med græssende dromedarer, Qala’t Salih, sydlige Irak. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Disse mænd bad om et lift til byen Laghouat i det nordlige Algeriet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Gadesalg af frugt og grønsager, bl.a. kartofler, bananer, tomater og appelsiner, Edfu, Egypten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I tusinder af år levede et folk, Madanerne, i et stort sumpområde mellem floderne Eufrat og Tigris i det sydlige Irak. Deres levevis var fuldstændig tilpasset det våde element, hvor de færdedes i kanoer, byggede deres huse af tagrør på øer i sumpene, og fik deres udkomme ved risavl, bøffelhold, fiskeri og jagt.

Dette interessante vådområde er nærmere præsenteret på siderne Rejse-episoder – Irak 1973: Den gæstfrie mudir, samt Irak 1973: Støvstorm og fårehoved.

 

 

Madan-fader og datter i landsbyen Al-Eshan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne gadesælger rister ægte kastanjer (Castanea sativa), Istanbul, Tyrkiet. Du kan læse om kastanjer på siden Natur: Mønstre i naturen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Glade børn, Kamal, Madura, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Gammel kirgisisk nomade med sine børnebørn, Karakol-dalen, Kirgisien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kokke i arbejde med at rense radiser uden for en vejrestaurant syd for Amol, Alborz-bjergene, nordlige Iran. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Klædebutik, Kot Sabzal, Sind, Pakistan. Læg mærke til den typiske muslimske kalot. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Madlavning ved en transportabel madbiks i den gamle bydel, Cairo, Egypten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Arabisk gæstfrihed er legendarisk.

 

 

På dette billede serveres der té i en landsby i det sydlige Irak. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne Madan i sumplandet i det sydlige Irak skænker kaffe til sine gæster. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet april 2020)

 

(Senest opdateret april 2021)