Rhododendron

 

 

Ordet rhododendron er afledt af græsk rodo (‘rose’) og dendron (‘træ’), altså ‘rosentræ’. For Oldtidens grækere mindede blomsterklyngerne hos visse rhododendron-arter åbenbart om roser. Disse træer og buske er imidlertid overhovedet ikke beslægtet med roser, men tilhører lyngfamilien (Ericaceae). Det skal dog indrømmes, at blomsterklyngerne hos nogle af arterne på afstand kan minde om roser.

 

 

En af de arter, hvis blomsterklynger på afstand kan minde om roser, er Rhododendron barbatum, her fotograferet i Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Slægten Rhododendron er meget stor, idet den omfatter ca. 1025 arter på verdensplan. Disse planter er især udbredt i tempererede og subtropiske egne af Eurasien, Nordamerika, tropisk Asien samt Ny Guinea, med den største koncentration af arter i Kina, Himalaya, Sunda-øerne og Ny Guinea. Kina er slægtens absolutte kærneområde med ikke færre end ca. 571 arter, hvoraf de 409 er endemiske

Himalaya er hjemsted for omkring 100 rhododendron-arter, hvoraf langt de fleste vokser i bjergkædens østligste del. I det ganske lille land Bhutan er der således fundet over 60 arter. Jo længere vestpå, man bevæger sig, desto færre arter træffer man. Det østlige Nepal kan opvise 30 arter, det vestlige Nepal 7 og Pakistan bare 4. Slægten findes i næsten alle plantezoner i Himalaya, fra subtropisk til alpin, men de fleste arter træffes mellem 2000 og 4000 m.

I områder med tropisk klima er slægten oftest begrænset til bjergegne, men der findes dog enkelte arter i områder med ægte tropisk klima, fx én i Queensland, Australien.

I Nordamerika findes 27 rhododendron-arter, med den største koncentration i Appalachian Mountains langs østkysten. I Europa, inkl. Kaukasus, findes 12 arter, mens nogle få arter er udbredt i den arktiske region.

Navnet rhododendron omfatter både stedsegrønne og løvfældende arter, hvoraf sidstnævnte ofte benævnes azalea. De europæiske arter kaldes på dansk for alperoser.

Hos de fleste arter sidder blomsterstanden i en skærm-lignende klynge. Kronen er tragt- eller klokkeformet med fem flige. De mest almindelige farver på blomsterne er forskellige nuancer af rød, lyserød eller violet. Hvide og gule blomster forekommer også almindeligt, mens grønlige kun ses hos få arter.

Tidligere blev arter af post regnet for tilhørende en særlig slægt, Ledum, men genetiske analyser har afsløret, at de rent faktisk er rhododendron-arter. På grund af deres stærke duft blev disse planter førhen anvendt til at holde møl borte fra klæder. Engelske navne på slægten omfatter bl.a. Labrador tea og muskeg tea, som hentyder til anvendelsen af disse planters blade som urteté. De blev også tilsat øl, i lighed med mose-pors (Myrica gale). Navnet post er af ukendt oprindelse.

Et udvalg af Himalayas rhododendron-arter er grundigt beskrevet på denne hjemmesides engelske del, se Plants: Himalayan flora.

 

 

En uidentificeret rhododendron-art, Wumeng Shan-bjergene, Guizhou-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne kvinde i Wumeng Shan-bjergene har plukket blomster og blade af en lokal rhododendron-art, som hendes lille dreng nu holder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron-arter varierer kolossalt i størrelse, fra dværgbuske som R. pumilum, R. nivale og R. lapponicum, der oftest er mindre end 20 cm høje, til Himalaya-arterne R. arboreum og R. grande, der kan blive op til 15 m høje.

 

 

Rhododendron arboreum er en af de største arter i slægten, op til 15 m høj. Denne skov af arten blev fotograferet i Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rhododendron setosum er en meget almindelig dværgbusk i Himalaya, som sjældent bliver over en halv meter høj. Den er nøjere beskrevet nedenfor.

 

 

 

Frugten er en kapsel, som indeholder mellem 4 og 20 kamre. På billederne nedenfor sidder frøstande fra det foregående år stadig på planten.

 

 

Frøstand af Rhododendron arboreum, Helambu, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Frøstand af Stillehavs-rhododendron (Rhododendron macrophyllum), Redwood Nationalpark, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mange rhododendron-arter er meget hårdføre og kan trives under strenge klimatiske forhold. Fire sådanne arter vises her.

 

 

Skov af Rhododendron arboreum, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Snedækket Rhododendron campanulatum, ligeledes fotograferet i Langtang Nationalpark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tidligt om morgenen er disse blomster af Rhododendron fulgens i Barun-dalen, østlige Nepal, dækket af rimfrost. Denne art vokser i store højder i Himalaya, fra det østlige Nepal mod øst til det sydøstlige Tibet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rimdækkede blomster og blade af en uidentificeret art, Wumeng Shan-bjergene, Guizhou-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron anthopogon
Tætte krat af denne dværgbusk, på nepalesisk kaldt sun pathi, dækker store områder i Himalaya mellem 3000 og 5100 meters højde. De tørrede blomster anvendes som té, og grenene brændes som røgelse i templer og på husaltre.

 

 

Rhododendron anthopogon, Gokyo-dalen, Khumbu, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne mand fra Gosainkund-området i det centrale Nepal viser et fad, fyldt med tørrede blomster af sun pathi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron arboreum
Denne art er en af de største i slægten, idet den kan blive op til 15 m høj. Den er meget almindelig i Himalaya, og når den blomstrer i marts-april, farves skovene stedvis røde eller lyserøde af millioner af blomster. Intensiteten af blomsternes røde farve aftager med stigende højde, og nær artens øvre grænse, omkring 3800 meters højde, ses til tider helt hvide blomster. Denne art er Nepals nationalplante, kaldt lali guras (’rød rhododendron’).

I videste forstand har arten en meget stor udbredelse i Asien, fra Pakistan mod øst til bjergområder i det nordlige Thailand og Vietnam, med isolerede forekomster i Sydindiens og Sri Lankas bjerge. Underarten i Sydindien kaldes Nilgiri-rhododendron (R. arboreum ssp. nilagiricum), mens Sri Lanka-rhododendron (R. arboreum ssp. zeylanicum) til tider betragtes som en selvstændig art, R. zeylanicum.

 

 

Når Rhododendron arboreum blomstrer i marts-april, farves skovene stedvis røde eller lyserøde af dens millioner af blomster. Et af disse områder er Annapurna, centrale Nepal, hvor disse billeder blev taget. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2008
Disse billeder viser tre farvenuancer hos blomster af Rhododendron arboreum. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne blomsterstand af Rhododendron arboreum i Helambu, Nepal, er endnu ikke foldet ud. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Blomsterne af Rhododendron arboreum producerer en overdådighed af pollen og besøges flittigt af forskellige fuglearter. På dette billede ses en stribet skadedrossel (Grammatoptila striata). – Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 1994-95
Småbørn i det østlige Nepal, en af pigerne med en favnfuld blomster af Rhododendron arboreum. Man går ikke så højt op i renlighed i dette område! (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dette billede viser Nilgiri-rhododendron (R. arboreum ssp. nilagiricum), fotograferet i Nilgiri-bjergene, Tamil Nadu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron barbatum
På afstand minder denne art om R. arboreum, men på nærmere hold afsløres, at den har distinkte kirtelhår på bladstilke og unge kviste. Stammen er lyserød, og barken skaller af i tynde, kanelfarvede strimler. Den er vidt udbredt i Himalaya, fra Uttarakhand mod øst til Bhutan.

 

 

Rhododendron barbatum danner ofte rene bestande i højder mellem 2400 og 3600 meter, som på dette billede fra Kutumsang, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rhododendron barbatum har distinkte hår på bladstilke og kviste, hvilket ses på dette billede fra Ghorepani, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Barken hos Rhododendron barbatum skaller af i tynde, kanelfarvede strimler. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron brookeanum
Bjergområder på Borneo rummer ca. 55 rhododendron-arter, af hvilke omkring halvdelen er begrænset til bjerge omkring øens højeste tinde, Gunung Kinabalu (4094 m). Den spændende flora og fauna på dette bjerg er beskrevet på siden Rejse-episoder – Borneo 1985: En vandring op ad Gunung Kinabalu.

Den lyserøde, let kødfarvede Rhododendron brookeanum, der nu ofte betragtes som en underart af den vidt udbredte R. javanicum, er ret almindelig i skoven på Gunung Kinabalu i omkring 2000 meters højde.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron calendulaceum Flamme-azalea
Denne plante er hjemmehørende i det østlige USA, fra Pennsylvania og Ohio mod syd til Georgia og Alabama, og dens kærneområde er i Appalachian Mountains. På grund af dens pragtfulde blomster dyrkes den dog mange andre steder.

 

 

Disse flamme-azalea i Maudsley State Park, Massachusetts, er forvildet fra tidligere dyrkning. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron campanulatum
Som dens latinske artsnavn, af latin campanula (’lille klokke’), antyder, har denne attraktive art klokkeformede blomster. Den er meget almindelig i Himalaya, hvor den danner tætte krat mellem 2800 og 4000 meters højde. Den kendes bl.a. på det rustfarvede hårlag på undersiden af bladene.

 

 

Nepal 2013
Rhododendron campanulatum, Ghunsa-dalen, østlige Nepal. På det nederste billede klynger utallige regndråber sig til blomsterne. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rhododendron campanulatum kendes bl.a. på det rustfarvede hårlag på undersiden af bladene. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron campylocarpum
En meget almindelig plante i højder mellem 3000 og 4000 m, fra det østlige Nepal mod øst til det sydvestlige Kina. Stedvis farver den hele skovpartier lysegule med sine smukke blomsterstande.

 

 

Rhododendron campylocarpum er meget almindelig i Khumbu-området i det østlige Nepal, hvor disse billeder blev taget. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rhododendron campylocarpum, fotograferet nær det buddhistiske kloster Tengboche, Khumbu. I baggrunden ses bjergene Nuptse (7879 m, t.v.), Sagarmatha (Everest) (8850 m, bag Nuptse), samt Lhotse (8511 m, i midten). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron catawbiense Catawba-rhododendron
Denne art er meget almindelig i større højder i den sydlige del af Appalachian Mountains, østlige USA.

 

 

Catawba-rhododendron med regndråber, Pisgah National Forest, North Carolina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron ciliatum 
De hvide eller svagt lyserøde blomster hos denne busk har fem overlappende flige med et lille indhak. Arten har en meget begrænset udbredelse, fra det østlige Nepal til Bhutan. Den vokser ofte på klipper, i højder mellem 2700 og 3900 m.

 

 

Rhododendron ciliatum, Barun-dalen, østlige Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron cinnabarinum
Denne art kan identificeres på sine aflange, rørformede, voksagtige, ofte hængende blomster, der oftest er mørkerøde. Lysere former forekommer dog af og til. Den vokser i højder mellem 3200 og 4000 m, fra det østlige Nepal mod øst til det sydvestlige Kina.

 

 

Nepal 2013
Rhododendron cinnabarinum er almindelig i Ghunsa-dalen, østlige Nepal, hvor disse billeder blev taget. Nederst ses en form med lysere blomster. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron columbianum Vestlig post
Førhen blev denne plante kaldt for R. neoglandulosum, og endnu tidligere Ledum columbianum. Den forekommer i det vestlige Nordamerika, fra British Columbia og Alberta mod syd til Californien, Utah og Colorado. Den er tilknyttet fugtige områder fra havniveau op til omkring 3500 meters højde. Dens amerikanske navne western Labrador tea og trapper’s tea hentyder til, at der tidligere blev brygget té på bladene.

 

 

Vestlig post, observeret i Kruse State Forest, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron cumberlandense Cumberland-azalea
Denne plante minder meget om flamme-azalea (ovenfor), men blomster og blade er mindre, og når bladene bliver ældre, får de et voksagtigt, blåligt skær på undersiden. Griffel og støvdragere er højrøde, mens de er gule, orange eller lyserøde hos flamme-azalea. Cumberland-azalea har en begrænset udbredelse, idet den findes fra Cumberland-plateauet i Kentucky mod syd til Georgia, Alabama og North Carolina.

 

 

Cumberland-azalea, fotograferet i Cades Cove, Great Smoky Mountains Nationalpark, Tennessee. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron dalhousiae
Joseph Dalton Hooker (1817-1911) var en britisk botaniker, som i perioden 1848-50 beskrev ikke færre end 22 nye rhododendron-arter fra Sikkim og andre områder i det østlige Himalaya, heriblandt denne pragtfulde art, som blev navngivet til ære for Lady Dalhousie, hustru til George Ramsay, den 9. Jarl af Dalhousie, som var generalguvernør i Indien i første halvdel af 1800-tallet. Denne dame var en ivrig indsamler af planter.

I april-maj fremviser denne epifytiske art en overdådighed af citronfarvede blomster, der efterhånden bliver gullighvide.

 

 

Rhododendron dalhousiae, fotograferet nær Tashigaon, Arun-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron delavayi
Denne prægtige plante er udbredt i det sydvestlige Kina, det sydøstlige Tibet, Bhutan, Arunachal Pradesh i det nordøstlige Indien, samt i bjergområder i den nordlige del af Myanmar, Thailand og Vietnam.

 

 

Rhododendron delavayi, Wumeng Shan-bjergene, Guizhou-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron ericoides
Denne busk er begrænset til højereliggende områder, mellem 2700 og 4000 m, på Gunung Kinabalu, Borneo. Den kendes nemt på de røde, tragtformede blomster og bittesmå blade, der minder om bladene hos revling (Empetrum nigrum).

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron ferrugineum Rustbladet alperose
Denne dværgbusk er den almindeligste art i Europa, hvor den er udbredt i Pyrenæerne, Alperne og Jura-bjergene, samt den nordlige del af Appenninerne. Den dækker ofte store områder af bjergskråninger mellem 1600 og 2200 meters højde, især på sur jordbund. Den er navngivet efter et rustfarvet hårlag på undersiden af bladene, hvilket også er anledningen til det latinske artsnavn, afledt af latin ferrum (‘jern’).

 

 

Rustbladet alperose danner ofte store bestande, her i Grossglockner-området, Østrig. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rustbladet alperose, Grossglockner-området. Stribet dafne (Daphne striata) ses i baggrunden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron hirsutum Randhåret alperose
En anden almindelig europæisk art, som vokser på kalkrig jordbund i Alperne, fra Schweiz og østpå, samt i Karpaterne, hvor den muligvis er indført. Den kendes nemt på de randhårede blade, og dens blomster er mere lyserøde end hos rustbladet alperose. Det hænder, at de to arter vokser i samme område, og i så fald danner de ofte hybrider.

 

 

Randhåret alperose, Berner Oberland, Schweiz. På det øverste billede ses også en skov-gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron hodgsonii
Denne store busk, der kan blive indtil 7 m høj, kendes nemt på den tætte blomsterstand og de store blade. Blomsterfarven varierer fra hvidlig til en dyb tone af lyserød. Arten har en ret begrænset udbredelse, fra det østlige Nepal mod øst til det sydøstlige Tibet.

 

 

Blomsterfarven hos Rhododendron hodgsonii varierer fra hvidlig til en dyb tone af lyserød. Her står min guide Saila Tamang under en frodig bevoksning i Barun-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rhododendron hodgsonii, Barun-dalen (øverst) og Ghunsa-dalen, begge i det østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron lapponicum Arktisk alperose
Denne dværgbusk, som er udbredt i subarktiske områder på den nordlige halvkugle, forekommer i to varieteter, lapponicum i Eurasien, samt parvifolium i det østlige Sibirien og Nordamerika.

Martin Henrichsen Vahl (1749-1804) var en dansk-norsk naturhistoriker, som studerede botanik ved Københavns Universitet og også på Uppsala Universitet under den berømte Carl von Linné. Vahl var forelæser i Københavns Universitets botaniske have 1779-82 og var tillige redaktør af adskillige botaniske værker, deriblandt Flora Danica, bd. XVI-XXI, Symbolæ Botanicæ, bd. I-III, Eclogæ Americanæ, bd. I-IV, samt Enumeratio Plantarum, bd. I-II.

I 1787 rejste Vahl til Norge i søgen efter planter, som skulle illustreres til værket Flora Danica. Turen gik fra København til Christiania (Oslo) og derfra nordpå til Gudbrandsdalen og mod nordvest gennem dalen til byen Lom, der ligger ved foden af Norges højeste fjelde i Jotunheimen og Dovre. Om botaniseringen omkring byen og på fjeldene skrev Vahl i 1792 begejstret: “Den mest sjeldne, snart sagt af alle Norske Planter, Azalea lapponica, var Belønning nok for at have arbejdet sig henimod Toppen af et høit Fjeld igennem Snee og Moradser. Fornøielsen ved at have en gang faaet at see denne Plante levende, forøgedes ikke lidet ved, at den saa let kunne undgaaet mig, da allene tvende Busker fandtes paa dette Sted.” (Kilde: H. Knudsen 2014. Fortællingen om Flora Danica. Lindhardt & Ringhof)

 

 

Chukotka 2011
Arktisk alperose, var. parvifolium, fotograferet på Chukotka-halvøen, østlige Sibirien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron lepidotum
Blomsterne hos denne dværgbusk optræder i tre farvevarianter, rød, hvid og (sjældent) gullig. Den er en af de videst udbredte rhododendron-arter i Himalaya, idet den forekommer fra Pakistan mod øst til det sydvestlige Kina. Højdemæssigt har den et meget bredt spektrum, idet den findes mellem 2400 og 4500 meters højde.

 

 

Den almindeligste blomsterfarve hos Rhododendron lepidotum er rød. Dette billede er fra Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den hvidblomstrede form, Ghunsa-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den sjældne gullige form, observeret i Gokyo-dalen, Khumbu, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron luteum Gul azalea
Gul azalea er udbredt fra det sydlige Polen mod syd gennem Østrig til Balkan, og derfra videre østpå til Kaukasus. Dens sødtduftende blomster tiltrækker bier, men honningen fra dem er faktisk giftig, og rapporteringer af mennesker, som er blevet forgiftet af at spise denne honning, findes helt tilbage i Oldtidens Grækenland.

 

 

Gul azalea, fotograferet på den tyrkiske Sortehavskyst nær byen Tirebolu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron macrophyllum Stillehavs-rhododendron
Som dens navn antyder, findes denne art langs Nordamerikas vestkyst, fra Monterey-bugten i Californien mod nord til British Columbia. Den er fortrinsvis kystnær i sin udbredelse, men findes dog også temmelig langt inde i land i Cascade-bjergene i Oregon, Washington og British Columbia.

 

 

Stillehavs-rhododendron, fotograferet nær Trinidad, Californien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron morii
Førhen blev denne plante, der vokser i det centrale og østlige Taiwan, betragtet som en underart af R. pseudochrysanthum (nedenfor). Dens blomster forekommer i alle farvenuancer mellem snehvidt og lyserødt.

 

 

Taiwan 2008
Den hvidblomstrede form af Rhododendron morii, Hohuan Shan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2014b
Den lyserøde form af Rhododendron morii, fotograferet på en tåget dag i en bjergskov i Taipingshan National Forest. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron nivale
Den alpine zone over trægrænsen i Himalaya rummer adskillige arter af dværgagtige rhododendron-arter, bl.a. R. nivale, der er udbredt fra det vestlige Nepal mod øst til det sydvestlige Kina, i højder mellem 4500 og 5500 m. Den minder en del om R. setosum (nedenfor), men bladranden hos denne har normalt stive hår, og dens tragtformede krone er rød-violet (sjældent lyserød), mens blomsterne hos R. nivale er mindre og mørkere violet, og bladranden er uden hår. R. nivale vokser normalt i mere tørre områder end R. setosum.

 

 

Everest 2010
Rhododendron nivale, fotograferet i Khumbu-regionen i det østlige Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron nudiflorum, se R. periclymenoides.

 

 

 

Rhododendron occidentale Vestlig azalea
Denne løvfældende art findes i det vestlige Nordamerikas kystnære bjergkæder, fra Oregon sydpå til den mexikanske grænse. Dens østligste forekomster er i Cascade- og Sierra Nevada-bjergene.

 

 

USA-Canada 1992
Vestlig azalea, Cave Junction, Oregon. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron oldhamii
De fleste af Taiwans omkring 30 rhododendron-arter har hvidlige, lyserøde eller violette blomster, men hos R. oldhamii er de varmt røde. Denne art forekommer næsten ned til havniveau, mens størsteparten af de øvrige arter er begrænset til de højereliggende egne i den centrale del af øen.

 

 

Rhododendron oldhamii, fotograferet nær Nanren-søen, Kenting Nationalpark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron periclymenoides
Denne plante, som også kaldes R. nudiflorum, er udbredt i det østlige USA, fra Massachusetts mod syd til North Carolina og mod vest til den vestlige del af Kentucky og den østlige del af Tennessee. Et af artens amerikanske navne er Pinxter flower, hvilket er afledt af det hollandske ord Pentecost, et navn, der benyttes om den syvende søndag efter påske. Planten blomstrer omkring dette tidspunkt.

 

 

Rhododendron periclymenoides, Pohatcong Creek, New Jersey. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron ponticum Pontisk rhododendron
Under sin rejse til Mellemøsten 1700-02 fandt den franske læge og botaniker Joseph Pitton de Tournefort (1656-1708) en rhododendron-art, som voksede på Sortehavskysten i Pontus, et område, der i dag udgør det nordøstlige Tyrkiet og Georgien. Af denne grund navngav den svenske naturhistoriker Carl von Linné (1707-78) denne plante Rhododendron ponticum. Nominatracen er hjemmehørende i Kaukasus, Tyrkiet, Libanon og Bulgarien, mens små bestande af underarten baeticum er udbredt i det sydvestlige Spanien og Portugal.

I 1763 blev pontisk rhododendron indført til de Britiske Øer som prydplante, og den blev også anvendt som vildtplantning. Den blev hurtigt naturaliseret, idet den spredtes vegetativt ved hjælp af sine rodslående grene. I dag er den en meget skadelig plante i England og Irland, da den har koloniseret talrige bjergskråninger, heder og skyggefulde skove, hvor den ofte udkonkurrerer lokale plantearter.

 

 

Pontisk rhododendron, fotograferet nær byen Espiye på Sortehavskysten i Tyrkiet, hvor arten er hjemmehørende. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron pseudochrysanthum
Denne pragtfulde busk vokser i meget store højder i Taiwans bjerge, mellem 3100 og 3900 m. Dens blomster er hvide eller lyserøde.

 

 

Taiwan 2016
Taiwan 2016
Rhododendron pseudochrysanthum er almindelig i Hohuan Shan-bjergene, hvor disse billeder blev taget. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron pumilum
Denne plante bliver sjældent over 10 cm høj, hvilket afspejles af dens latinske artsnavn, afledt af pumilio (‘dværg’). Dens foretrukne habitat er klipper og åbne skrænter. Den er udbredt fra det østlige Nepal mod øst til det sydvestlige Kina, i højder mellem 3600 og 4300 m.

 

 

Rhododendron pumilum, Barun-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron retivenium
To rhododendron-arter er ret almindelige i skovene omkring 2000 meters højde på Gunung Kinabalu, det højeste bjerg på Borneo, den gulblomstrede R. retivenium og den lyserøde R. brookeanum (ovenfor).

 

 

Rhododendron retivenium, Gunung Kinabalu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron rubropilosum
Denne art kan identificeres på de rødbrune kirtelhår på kviste og blade. Den er begrænset til bjergområder i det centrale Taiwan mellem 1800 og 3300 meters højde, og nær dens øvre grænse danner den ofte store krat.

 

 

Rhododendron rubropilosum, Hohuan Shan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron setosum
De tragtformede blomster hos denne dværgbusk er normalt rød-violette, men en form med lyserøde blomster ses af og til. Arten minder en del om R. nivale (ovenfor), men dens bladrand har normalt lange hår, mens R. nivale har hårløse blade, og blomsterne hos denne er mindre og mere mørkviolette. R. setosum vokser på alpine skråninger i lidt lavere højder end R. nivale, mellem 3600 og 4800 m. Den er udbredt fra det vestlige Nepal mod øst til det sydvestlige Kina.

 

 

Rhododendron setosum, fotograferet i Khumbu-området, østlige Nepal. Det nederste billede viser formen med lyserøde blomster ved siden af normalt farvede blomster. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron simsii
Denne prægtige busk, der bliver indtil 2 m høj, er udbredt i det sydlige Kina og den nordlige del af Indokina. Blomsterfarven varierer mellem hvid og mørkerød. Artsnavnet blev givet til ære for den engelske botaniker og læge John Sims (1749-1831), som var den første redaktør af tidsskriftet Curtis’s Botanical Magazine.

 

 

Rhododendron simsii, Guizhou-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron thomsonii
Denne art, som bliver indtil 5 m høj, kendes nemt på de bredt klokkeformede, voksagtige, kødfulde blomster samt det ret lille røde bæger. Den foretrækker fugtige områder og ses især nær vandløb. Den er udbredt fra det østlige Nepal mod øst til det sydøstlige Tibet, i højder mellem 3000 og 3800 m.

 

 

Nepal 2013
Nepal 2013
Disse billeder er fra Ghunsa-dalen i det østlige Nepal, hvor Rhododendron thomsonii er almindelig. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron tomentosum Mose-post
Denne plante, som førhen blev kaldt for Ledum palustre, er meget almindelig og vidt udbredt i nåleskovzonen på den nordlige halvkugle. Den forekommer i to underarter, tomentosum, der er udbredt fra Skandinavien mod øst til Taimyr-halvøen, samt decumbens, der er udbredt fra Taimyr-halvøen mod øst gennem Sibirien til Alaska, Canada og Grønland. Underarten subarcticum betragtes nu som synonym for decumbens.

I 1983 blev mose-post fundet som ny art for Danmark i en tørvegrav nær Frederikshavn, hvor der siden har været en mindre bestand. Dens frø er formentlig kommet hertil med trækfugle. I Sverige og Norge er den meget almindelig i næringsfattige områder, såsom højmoser og fugtige heder. Blandt samerne i Lapland blev arten førhen anvendt mod åndedrætssygdomme, bl.a. kighoste og astma.

 

 

Chukotka 2011
Dette billede fra Chukotka-halvøen i det østlige Sibirien viser underarten decumbens. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron triflorum
Blomsterne hos denne lille busk, der bliver indtil 3 m høj, er bleggule med et grønligt skær og sidder i grupper på 3, som det latinske artsnavn fortæller. Dens bark skaller af i tynde, kanelfarvede strimler. Arten vokser i krat, fra det østlige Nepal mod øst til det sydøstlige Tibet, i højder mellem 2400 og 3300 m.

 

 

Rhododendron triflorum, Ghunsa-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron vaseyi
Denne plante har en særdeles begrænset udbredelse, idet den kun findes i Appalachian Mountains i North Carolina, østlige USA.

 

 

USA 2012
Efter en kraftig byge dækker talrige regndråber disse blomster af Rhododendron vaseyi, Pisgah National Forest. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron wallichii
Førhen blev denne art, der er udbredt i Himalaya, betragtet som en underart af R. campanulatum, men generelt er dens blomster lysere, og undersiden af bladene er uden hår. Dens udbredelse er dårligt kendt. Artsnavnet blev givet til ære for den danske læge og botaniker Nathaniel Wallich (1786-1854), som studerede flora i Indien og Himalaya i begyndelsen af 1800-tallet.

 

 

Rhododendron wallichii er meget almindelig i Khumbu-området i det østlige Nepal, hvor disse billeder blev taget. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rhododendron wightii
Denne busk, som bliver indtil 4 m høj, danner krat mange steder i det østlige Himalaya, hvor den er udbredt fra det østlige Nepal mod øst til det sydøstlige Tibet, i højder mellem 3300 og 4300 m. Dens klokkeformede blomster er hvide eller svagt gullige med røde pletter i svælget, og bladene er store, op til 20 cm lange, med et rustfarvet filtlag på undersiden.

 

 

Rhododendron wightii, Barun-dalen, østlige Nepal. På det øverste billede er den fotograferet foran en sort klippevæg ved navn Neh. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Rhodothamnus Dværgalperose
Disse planter adskiller sig på visse punkter fra de øvrige alperoser og er derfor blevet placeret i en særskilt slægt, der kun rummer to arter, europæisk dværgalperose (R. chamaecistus), som er udbredt i de centrale og østlige Alper, samt R. sessilifolius, som er begrænset til et meget lille bjergområde, Tiryal Dağı, i Artvin-provinsen i det nordøstlige Tyrkiet.

 

 

Europæisk dværgalperose, Passo di Valparola, Dolomiterne, Italien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet august 2017)

 

(Senest opdateret august 2020)