Både og skibe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På et tidligt tidspunkt blev både afbildet af mennesker, bl.a. som hulemalerier eller som helleristninger – figurer hugget ind i flade, ofte skrånende klipper. Dette ord kommer af oldnordisk häll (‘klippeflade’) samt riste (‘hugge’).

 

 

 

 

Andre billeder fra samme område kan ses på siden Kultur: Folkekunst verden rundt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kanoer, bestående af et let træskelet overtrukket med birkebark eller dyrehuder, var meget tidligt i brug i Amerika og Arktis.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Senere blev der udviklet langt større sejlskibe til fragt, og efter opfindelsen af dieselmotoren blev handelsskibene stadig større, kulminerende i supertankerne, der kan transportere hundreder af containere.

 

Udskæringen på det nederste billede, som findes nær Osebergskibets stævn, forestiller Midgårdsormen, en jætte, som tog skikkelse af et gigantisk uhyre. Guderne forsøgte at drukne det ved at kaste det i verdenshavet, men det slyngede sig omkring hele Midgård (menneskenes bolig) og bed sig selv i halen. En vølve (spåkvinde) forudsagde, at når Ragnarok indtræffer, vil Thor udkæmpe en kamp med Midgårdsormen, som det vil lykkes ham at dræbe, men han omkommer selv på grund af uhyrets gift.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Disse drager begyndte at udspy smykker og jade, der forandredes til tusinder af øer i en bugt i den nordlige del af landet, hvilket dannede en formidabel forsvarslinje mod fjenden. Gennem magi dukkede der pludselig klippeøer op i havet lige foran de invaderende troppers skibe, som ramte klipperne, og skibene, som sejlede bag dem, havde ikke tid til at standse og ramte de kuldsejlede skibe foran dem.

Således frelste dragerne den unge vietnamesiske nation, og af denne grund blev bugten navngivet Ha Long, som betyder ’dragerne, der kom ned fra oven’.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I daggryet skubber fiskerne deres både ud gennem brændingen, hvorefter de sætter et stort garn ud fra kysten, så det danner et omvendt ’U’. Herefter bruger de – ofte med hjælp af deres koner – timer på at hale det i land. Fangsten er normalt ikke stor, og i de senere år er den dalet kraftigt på grund af overfiskeri af trawlere fra Kolkata (Calcutta).

Fangsten anbringes i kurve eller skildpaddeskjolde, som kvinderne placerer på hovedet og bærer op til husene, der ligger lige oven for strandbredden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Saddam Hussein Abd al-Majid al-Tikriti’s regime (1979-2003) gjorde en ende på denne livsform ved at lade sumplandet dræne – en hævnaktion, fordi Madanerne var på amerikanernes side under den Første Gulfkrig (1990-91).

Dette interessante vådområde er nærmere præsenteret på siderne Rejse-episoder – Irak 1973: Den gæstfrie mudir, samt Irak 1973: Støvstorm og fårehoved.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et bad her anses for særligt rensende, og hver dag bader tusinder af pilgrimme i visheden om, at flodens hellige vande renser deres synder bort og sikrer dem et bedre liv.

Mange gamle og syge kommer til Varanasi for at dø og blive brændt på bredden af Ganges, hvorefter asken strøs i den hellige flod.

 

 

 

 

 

 

 

Førhen blev den brændende båd sendt til søs og bar på denne måde ceremonielt sygdommene med sig, men denne praksis er ophørt, og i dag brændes båden på land.

Daoismen er indgående beskrevet på siden Religion: Daoismen i Taiwan.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billeder af denne art kan ses på siden Dyreliv – Pattedyr: Aber.

 

 

 

 

 

 

 

Lokalt kaldes dette vådområde for kuttanad, mens det blandt turister er kendt som backwaters. I 1800-tallet dækkede det omkring 1000 km², men gennem inddigning er det skrumpet ind til de nuværende ca. 350 km².

Der går færger og turistbåde mellem flere af områdets byer, og en sejlads på disse vande giver et indblik i, hvordan landbefolkningen i Kerala lever. Områdets søer er forbundet af lavvandede floder og kanaler, omgivet af lave diger med lange rækker af vajende kokospalmer (Cocos nucifera) og et mylder af boliger, lige fra pragtvillaer til palmebladshytter. Folk vasker tøj eller børn, passer rismarker, padler kanoer læsset med foder til kvæg eller går ad stierne langs kanalerne med bylter på hovedet.

Store langbåde, kaldt kettu vallam, som er lastet med varer eller foder, drives frem af sejl eller af mænd med bambusstager.

Kokospalmen er en meget vigtig plante i denne del af Indien. Olie og kopra (tørret kokos) bruges til madlavning og i lamper, bladene sammenflettes til boligers tage og vægge, fibrene fra nøddens yderlag væves sammen til reb eller måtter, skallerne laves til trækul, og stammen bruges til tømmer og brænde.

I de større søer og lavvandede sumpe står lange rækker af fiskenet, som også anvendes om natten med ophængte lamper til at lokke fisk nær. På garnpælene sidder fugle som storskarver (Phalacrocorax carbo ssp. sinensis), hvidhovedede brahminglenter (Haliastur indus), samt forskellige hejrer og isfugle.

Vandfladen er stedvis dækket af flydeblade af nøkkeroser (Nymphaea) i selskab med to indførte planter, vandhyacint (Eichhornia crassipes), som har smukke blå blomster, samt den lille bregne Salvinia. Disse to breder sig uhæmmet og kan blokere for gennemstrømningen i kanalerne. Samtidig spærrer de for lyset, så dyrelivet i vandet forsvinder.

Andre trusler mod områdets flora og fauna er overfiskeri, forurening med gødning og sprøjtemidler fra landbruget, samt afvanding. Tidligere fandtes kæmpestore mangrovesumpe, men de fleste er nu forsvundet.

Storskarven er omtalt på siden Fiskeri, mens vandhyacinten beskrives nærmere på siden Natur: Invasive arter, og nøkkeroser under Planteliv: Planter i folketro og digtning. Et billede af brahminglenten kan ses på siden Rejse-episoder – Sri Lanka 1982-83: Elefantfortrylleren.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette interessante sumpland er indgående beskrevet under Bøger: Hvor vandet møder himlen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre billeder af Batak-folk kan studeres adskillige steder på denne hjemmeside, bl.a. under Folk: Børn verden rundt, Kultur: Musikere, samt Portrætter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billederne herunder stammer fra et af de mest berømte flydende markeder i byen Damnoensaduak, nær Bangkok, Thailand. Blandt de udbudte varer ses bl.a. måltider, æg og hatte, samt frugter som appelsiner, bananer, ananas, papaya, vindruer, rambutan (Nephelium lappaceum), mangostan (Garcinia mangostana), pompelmus (Citrus maxima), lime (Citrus aurantiifolia), carambola (Averrhoa carambola), samt longan (Dimocarpus longan).