Kameler

 

 

Dromedaren (Camelus dromedarius) blev sandsynligvis først tæmmet omkring 3000 f.Kr. – Kamelrytter, Thar-ørkenen, Rajasthan, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Det menes, at den baktriske eller topuklede kamel (Camelus bactrianus) først blev tæmmet omkring 2000 f.Kr. – Chengdu zoologiske have, Sichuan-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kamelers forfædre
Det tidligst kendte kamel-lignende dyr, Protylopus, som levede i Nordamerika for 40-50 millioner år siden, var omtrent på størrelse med en kanin. Omkring 10 millioner år senere var andre kamel-lignende dyr blevet udviklet, blandt disse Poebrotherium, der var på størrelse med en ged og lignede nutidens kameler og lamaer en del.

Den direkte stamfader til nutidens kameler, Procamelus, der levede for ca. 5 millioner år siden, spredtes til Sydamerika via den nyligt dannede Panama-landtange, hvor den udvikledes til lama, guanaco og vicuña, samt via en Bering-landbro til Asien, hvor den udvikledes til de ægte kameler.

Den sidste indfødte nordamerikanske kamel var Camelops hesternus, som i lighed med en lang række andre dyr, bl.a. mastodont, sabeltiger og hest, efter al sandsynlighed blev udryddet af jægerfolk, der indvandrede til Nordamerika via den sidste Bering-landbro for omkring 12.000 år siden.

 

Nutidens kameler
De ægte kameler, som udvikledes i Asien, er især karakteriseret ved deres pukler, som består af fedtvæv. Tre arter er anerkendt af videnskaben.

Dromedaren (Camelus dromedarius) er uddød i vild tilstand, men er vidt udbredt som tamdyr, fra Indien gennem Mellemøsten til den Arabiske Halvø, Egypten, Somalia og det nordlige Kenya. Den blev sandsynligvis først tæmmet omkring 3000 f.Kr. i Somalia eller det sydlige Arabien.

Den baktriske eller topuklede kamel (Camelus bactrianus), som også er uddød i vild tilstand, findes i det centralasiatiske højland samt i Iran, men i meget lavere antal end dromedaren. Tæmningen af denne art menes at have fundet sted i Centralasien omkring 2000 f.Kr.

De to arter er nært beslægtede, da de kan krydses med hinanden og få yngledygtigt afkom. En bredt accepteret teori i dag er, at de begge udvikledes fra en tredje art, den vilde baktriske kamel (Camelus ferus), som lever i spredte flokke i Mongoliet, Sinkiang og Tibet. Den totale bestand tæller måske færre end tusind dyr, og den er således i overhængende fare for at uddø.

 

 

Denne frise i Lakshmana-templet, Khajuraho, Madhya Pradesh, Indien, som gengiver dromedarer, blev skabt omkring 1000 e.Kr. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kameler er drøvtyggere. Denne blev fotograferet i Thar-ørkenen, Rajasthan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kameler har brede, flade, læderagtige trædepuder, hvilket er en tilpasning til at undgå at synke ned i blødt sand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I Rajasthan er dromedar-hopper i brunst i vintermånederne, og tyre i brunst udstøder underlige gurglelyde, for derefter at puste tungen op og lade den hænge ud af munden i et lyserødt skumbad, mens spyttet flyver til alle sider. Vore kameldrivere kommenterede det således: ”The camel is sexy.” (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Drægtighedsperioden for kameler varierer mellem 360 og 420 dage. Dette billede af dromedarer i parring er fra et opdrætningscenter for kameler i Bikaner, Rajasthan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dromedarføl består stort set kun lange, tynde ben. Vægten af et nyfødt føl varierer mellem 35 og 40 kg. – Bikaner. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dromedarer er ofte meget kærlige mod hinanden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Succesrig tæmning
Grunden til kamelernes succesfulde overlevelse som husdyr er deres evne til at trives i områder med et varmt og tørt klima, hvor de kan overleve i lange perioder uden adgang til vand. De var således velegnede til at transportere varer over ørkenstrækninger.

Kameler kan tabe en tredjedel af deres kropsvægt på grund af dehydrering uden at tage skade. Når de så endelig har adgang til vand, kan de drikke utrolige mængder. Det er blevet noteret, at en kamel, som vejede omkring 600 kg, drak omkring 200 liter vand i løbet af få minutter. Kameler opbevarer ikke vand i deres pukler, som man førhen antog. Puklen består af fedt, og grunden til denne ophobning af fedt på ryggen er, at kamelen bedre kan tåle et varmt klima uden et isolerende fedtlag fordelt over hele kroppen.

Foruden at fungere som transportdyr for mennesker og gods leverer kamelen kød og mælk, sække fremstilles af deres skind, og af pelsen kan produceres tekstiler. En ret speciel tidligere anvendelse af kameler fandt sted i ørkenkrige, hvor kameler blev benyttet som transportdyr fremfor heste, der ikke trivedes i det tørre klima. Kampe på kamelryg fandt også somme tider sted. I begyndelsen anvendtes bue og pil samt spyd, og senere kom riflen til.

 

 

Kameler kan tabe en tredjedel af deres kropsvægt på grund af dehydrering uden at tage skade. Når de så endelig har adgang til vand, kan de drikke utrolige mængder. Thar-ørkenen, Rajasthan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På et tidligt tidspunkt blev kameler anvendt til at transportere varer over ørkenstrækninger. Disse billeder er fra Thar-ørkenen. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne dromedar i byen Jaipur, Rajasthan, trækker en vogn, lastet med garn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kamelkaravaner er i dag historie, men man kan få et lille indblik i karavanernes dagligdag ved at tage på en kamelsafari. Dette billede blev taget under en sådan safari i Thar-ørkenen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne dromedar er pyntet til rideture for turister, Petra, Jordan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Under den hinduistiske højtid Holi, populært kaldt ‘Farvernes Fest’, er denne kamelrytter i Jaisalmer, Rajasthan, blevet oversmurt med farvet pulver. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Gujjarerne
Gujjarerne er et muslimsk stammefolk, der lever som kvægnomader i indisk Himalaya. Dette folk anvender kameler til transport.

Skønt Rajaji-området i Uttarakhand blev udnævnt som nationalpark i 1993, lever gujjarerne her stadig. Ansatte inden for skovvæsenet ønsker dem forflyttet fra parken, da de hævder, at gujjarernes græssende dyr konkurrerer med de vilde græsædere, men ironisk nok ser det ud til, at de faktisk gavner det vilde dyreliv, da de holder krybskytter borte fra parken. Fx er antallet af asiatiske elefanter (Elephas maximus) i området steget i de senere år. Gujjarerne selv skader ikke dyrelivet, da de er vegetarianere.

 

 

Denne gujjar traf jeg i Rajaji Nationalpark. Hans dromedarer er belæsset med kæmpemæssige bundter af hø. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kamel-festivaller
Sådanne festivaller afholdes årligt adskillige steder i Thar-ørkenen i Rajasthan. Billederne nedenfor stammer fra en festival i byen Bikaner.

 

 

Pyntet dromedar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fine mønstre er klippet ind i pelsen på denne dromedar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Under en kamel-festival udgør musik og dansende dromedarer en del af underholdningen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hvor mange mennesker kan en dromedar bære? (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

(Oprettet september 2017)

 

(Senest revideret maj 2020)