Dans

Dette Khmer-relief på en væltet stele i Angkor Thom, Cambodia, gengiver muligvis apsara‘er, også kaldt for Glædens Døtre – overnaturlige kvindelige væsener, som er uforlignelige i kunsten at danse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Dans har utvivlsomt eksisteret næsten lige så længe, som mennesket har eksisteret, og med tiden har den udviklet sig til utallige former.

På denne side har jeg også inkluderet visse dyrearter, som opfører danse.

I udkanten af byen Mamallapuram, Tamil Nadu, Indien, findes to store klipper, hvori der er udhugget en overdådighed af skulpturer, som tilsammen er ca. 30 m lang og 15 m høj. Hovedtemaet i disse skulpturer, der kaldes Ganges stiger ned til Jorden, er en begivenhed i det hinduistiske epos Mahabharatha. Bhagiratha var en stor konge, som gjorde bod gennem tusind år for at opnå frigørelsen af hans 60.000 grandonkler fra helgenen Kapilas forbandelse, hvilket til slut medførte, at gudinden Ganga steg ned til Jorden i form af floden Ganges.

Khmer-riget var et hinduistisk kongedømme i Indokina, som efterlod en pragtfuld arv i form af Angkor Wat-ruinerne i det nuværende Cambodia. At dømme efter de mange relieffer, som gengiver dansere, var dans en vigtig del af underholdningen ved Khmer-hoffet. Mange af reliefferne skal muligvis forestille apsara’er, også kaldt for Glædens Døtre – overnaturlige kvindelige væsener, som er uforlignelige i kunsten at danse. De afbildes ofte dansende til musik, leveret af gandharva’er, som var musikere ved regnguden Indras hof. Apsara’erne underholder guder og mænd og forfører dem undertiden.

Dette Khmer-relief i Angkor Wat viser muligvis guden Vishnu og hans kvindelige modpart Lakshmi. Den kæmpemæssige 7-hovedede brilleslange Shesha, som ses i midten og til venstre, er Vishnus beskytter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Dette relief på en indgangsport til Angkor Thom gengiver en mandlig og en kvindelig danser. I baggrunden er store stenblokke blevet tilhugget og sat sammen til at forme et ansigt, som forestiller en stor Khmer-konge ved navn Lokesvara. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Traner er kendt for at opføre spektakulære danse, ledsaget af højlydt trompeteren. Tranedans kan forekomme på alle årstider, men mest i det tidlige forår, hvor nye par dannes. Dansen forstærker også båndene mellem han og hun hos etablerede par, der holder sammen hele livet.

Fuglene går rundt om hinanden, bukker, spreder vingerne ud og foretager yndefulde spring, som kan være meterhøje. De kaster ofte kviste, strå el. lign. op i luften og forsøger at gribe dem igen.

Under dansen ryster de to krontranearter (Balearica) hovedet, så den store, buskede fjerkrans rigtigt kommer til sin ret.

Tranedans afsluttes ofte med et såkaldt unison call, dvs. at hun og han trompeterer samtidigt.

I den hinduistiske mytologi var Mahishasura en frygtelig dæmon, som truede gudernes magt, og ikke engang de mægtige guder Vishnu og Shiva kunne modstå truslen. Men så gik den stærke gudinde Durga i aktion. Ridende på sin løve angreb hun Mahishasura, som først tog skikkelse af en mægtig vandbøffel, derpå en løve. Durga huggede hans hoved af, men nu forandrede han sig til en elefant, hvorefter Durga huggede hans snabel af. Dæmonen kastede kæmpebjerge efter gudinden, men ikke desto mindre lykkedes det hende at dræbe ham med sit spyd.

En fortælling i det hinduistiske helte-epos Ramayana beretter, hvordan Sita, hustru til Rama, den 7. avatar (inkarnation) af den mægtige gud Vishnu, blev bortført af Ravana, en 10-hovedet og 20-armet dæmonkonge fra Sri Lanka. Hanuman, leder af en abehær, som støttede Rama, tog til Sri Lanka for at forhandle om Sitas frigivelse.

Denne scene fra den balinesiske Keçak-dans, også kaldt for Abedansen, viser Sita, som opfører en dans for Hanumans abehær. Danseren t.v. illuderer dæmonkongen Ravana. – Ubud, Bali, Indonesien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

Ungaerne er et Bantu-folk, der lever i de store Bangweulu-sumpe i det nordlige Zambia. De er nærmere præsenteret på siden Bøger: Hvor vandet møder himlen.

Teater-opvisning af nepalesiske stammedanse, Kathmandu, Nepal, fra oven en Lakhey-dans; Tamang Selo-dansen; en Sherpa-dans; Jhankri-dansen (en shamanistisk helbredelsesdans); en Satar-dans; samt en Sarathi-dans. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

Tre arter af vadefugle har såkaldte dansepladser, hvor hannerne opfører skinkampe for at tiltrække hunnerne. En af disse arter er den mærkværdige brushane (Calidris pugnax), som er unik blandt vadefuglene, idet hannen i yngletiden er udstyret med en kæmpestor fjerkrave omkring halsen.

I begyndelsen af ynglesæsonen samles hannerne på en danseplads i et græsklædt område, og når en hun besøger pladsen, spadserer hun rundt og tager alle hannerne i øjesyn, inden hun vælger én af dem, som hun parrer sig med. Derpå forlader hun pladsen for på egen hånd at tage sig af redebygning, udrugning og ungepasning.

Hannerne af to andre vadefuglearter, tredækker (Gallinago media) og prærieløber (Calidris subruficollis), har også dansepladser.

En gopura, også kaldt gopuram, er et indgangstårn, som fører ind til et hinduistisk tempel eller tempelkompleks. Sådanne tårne er normalt overdådigt udsmykkede med udskæringer. Nogle billeder af gopuram‘er vises på siderne Religion: Hinduisme, samt Indgange.

Dette relief, som gengiver en dansende klovn, findes i et tempel på toppen af bjerget Vindyagiri, tilegnet den jainistiske helgen Bahubali (Gomateswara), Sravanabelagola, Karnataka, Indien. Dette tempel er nærmere beskrevet på siden Religion: Jainisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Batak er en gruppe af nært beslægtede austronesiske folkeslag, bl.a. Karo, Pakpak, Simalungun, Toba, Angkola og Mandailing, som lever i et stort område i den nordlige del af Sumatra, Indonesien.

Flere billeder af Batak-folk kan studeres adskillige andre steder på denne hjemmeside, bl.a. under Folk: Børn verden rundt og Portrætter.

(Oprettet september 2023)

Kaj Halberg - Skribent & fotograf

Rejser ‐ Landskaber ‐ Dyr og planter ‐ Mennesker

Dans