Buddhisme

 

 

Buddhistiske pagoder i morgentåge, Bagan, Myanmar. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lasede buddhistiske bedeflag blafrer i vinden på en klippekam neden for Kong Tashi Namgyals gamle fort, bygget i 1500-tallet, nær Leh, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Røde stearinlys er tændt til ære for Buddha, Shwedagon-pagoden, Yangon, Myanmar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mediterende buddha’er, malet på en klippe langs Lingkhor-kora‘en, en 8 km lang pilgrimsrute rundt om Lhasa, Tibet, som i dag for størstedelens vedkommende desværre er blevet ødelagt af kinesisk byggeri. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

En dag for omkring 2500 år siden kom en ca. 35-årig mand vandrende ad en støvet vej nær den nuværende by Gaya i Bihar, Nordindien. Gennem fem år havde han travet vejene tynde, mens han søgte at få svar på et spørgsmål, som længe havde plaget ham: Hvad var grunden til, at menneskene var udsat for så mange lidelser?

Mandens navn var Siddharta Gautama. Traditionelt siges det, at han blev født ca. 566 f.Kr., men nyere forskning antyder, at det snarere var omkring 490 f.Kr. Han blev født ind i en royal familie, idet hans fader var raja (fyrste) af slægten Sakya og regerede i området omkring den nutidige by Lumbini i det sydlige Nepal.

En legende fortæller, at den nat, Siddharta blev undfanget, drømte hans moder, Dronning Maya, at en elefant havde placeret en lotusblomst i hendes livmoder.

 

 

Dette billede viser et relief i Borobodur, et buddhistisk tempel fra det 8. århundrede e.Kr. nær Yogyakarta, Java, Indonesien, som gengiver Dronning Maya med elefanten fra hendes drøm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Menneskets lidelser
Siddharta levede et let og ubekymret liv inden for paladsets mure, indtil han var omkring 29 år gammel. Under et ærinde i en nærliggende by bemærkede han da fire ting, som rørte ham dybt. Først mødte han en fattig gammel mand, og dette viste ham elendigheden ved livet. Dernæst så han en meget syg mand blive båret til læge, hvilket viste ham menneskets skrøbelighed og fysisk smerte. Lidt senere overværede han, at et lig blev båret til floden for at blive brændt. Det fortalte ham, at vi alle må dø. Og til slut så han en sadhu (hellig mand) sidde og tigge penge til mad. Han ejede intet, men udstrålede fred og visdom. Dette viste Siddharta tomheden ved at eje materielle goder.

Hans oplevelser fik ham til at spekulere over grunden til menneskets lidelser. Han følte, at hans liv som rigmandssøn var indholdsløst, og han forlod paladset for at opsøge brahminer og kloge mænd, som havde tilbragt lang tid i meditation. Ingen af dem kunne imidlertid give ham et tilfredsstillende svar. Han besluttede derfor at forlade sin familie for at leve asketisk og forsøge selv at finde et svar, bl.a. gennem meditation. I fem år rejste han fra landsby til landsby, men hans søgen hjalp ham ikke.

Uden for Gaya satte han sig i skyggen af et stort pipal-træ, fast besluttet på ikke at flytte sig, før han havde fundet et tilfredsstillende svar på sine spørgsmål. I 49 dage sad han under træet i dyb meditation. Så rejste han sig, overbevist om, at han havde fundet svaret og var i stand til at erkende livets sammenhæng.

 

 

Denne skulptur i Gal Vihara, Polonnaruwa, Sri Lanka, 14 m lang, viser den Hvilende Buddha. T.v. ses en 7 m høj statue af en stående buddha, som tidligere blev anset for at være hans elev Ananda. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fravær af begær
Siddharta hævdede, at alt i livet hænger sammen som en kæde, der kun kan brydes med viden. Han definerede De Fire Sandheder, der forklarer menneskets lidelser og frustrationer. De kan kort beskrives således:

Livet er ulykkeligt på grund af en mængde lidelser, der opstår som følge af behov, ønsker og lyster, og tiltrækningen af materielle goder er kun en illusion af sanserne. At være ulykkelig skyldes i sidste ende egoisme, som kan undgås ved at følge fem leveregler: ikke dræbe, ikke handle umoralsk, ikke lyve, ikke stjæle og ikke indtage rusmidler.

Fra denne dag vandrede Siddharta rundt og holdt forelæsninger for folk om sin nye filosofi, og efterhånden fulgtes han af en voksende skare af tilhængere, som var fascineret af de nye tanker. Disse tilhængere kaldte ham Buddha (‘Den Oplyste’).

Buddha pointerede, at han ikke fik sine tanker fra en gud, men at han var et ganske almindeligt menneske, der blot havde udviklet nogle metoder til at undgå lidelse. Han videregav kun sine tanker mundtligt og afpassede sine taler efter tilhørerne. Han prøvede ikke på at overtale folk til at forlade hinduismen og fornægtede ikke gudernes eksistens, men forklarede, at det endelige mål i buddhismen er at erkende, at jeg’et er en illusion og indse, at det er kilden til al lidelse.

Opnår man denne indsigt, har man brudt den uendelige cyklus af genfødsler. Denne fuldstændige oplysthed kaldes nirvana (bedst oversat som ’fravær af begær’) – en tilstand af perfekt harmoni, hvor jeg’et er elimineret, og hvor enhver form for begær dermed er ophørt og således ikke længere kan forstyrre den oplystes indsigt. Dette er i princippet, hvad buddhismens dharma (lære) går ud på.

 

 

Siddhartas tilhængere kaldte ham Buddha (‘Den Oplyste’). Dette billede viser en kæmpemæssig buddha-statue nær Changhua, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Bodhi-træ og lotus
Træet, hvorunder Siddharta opnåede nirvana, blev af hans tilhængere kaldt for Bodhi-træet (’oplysthedens træ’). Da denne art i 1753 blev beskrevet videnskabeligt af den svenske botaniker Carl von Linné, gav han den navnet Ficus religiosa (’det hellige figentræ’). Den er nærmere omtalt på siden Planteliv: Pipal og banyan – to hellige figenarter.

Med tiden blev Bodhi-træet valfartssted for buddhister, og der opstod en by ved navn Bodhgaya, hvor talrige templer blev opført.

Lotus (Nelumbo nucifera) er en plante, der ofte vokser i mudret vand, men producerer en vidunderlig blomst, frisk og ren, oven for vandet. Buddha sammenlignes ofte med en lotusblomst, hvilket sigter til hans renhed i en forurenet menneskeverden. Da nøkkeroser (Nymphaea) vokser lignende steder og frembringer blomster, der overfladisk minder om lotusblomster, er disse planter også hellige for buddhister. Botanisk er de to planter imidlertid ikke nært beslægtede.

 

 

Buddhistiske munke mediterer og laver bedefald omkring et helligt Bodhi-træ i Bodhgaya – en direkte efterkommer af det oprindelige pipal-træ, hvorunder Siddharta Gautama opnåede nirvana. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lotusplanten producerer vidunderlige blomster. Denne blev observeret nær Siem Reap, Cambodia. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Friskplukkede nøkkeroser er placeret som offergave ved foden af en buddha-statue i Bodhgaya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Statsreligion under Kejser Ashoka
Da Alexander den Store i 326 f.Kr. havde erobret det meste af Indus-dalen, blev han standset øst for floden af Chandragupta Mauryas hær. Maurya overtog derefter magten i dele af Nordindien og oprettede et rige, som fik navn efter ham.

I hans regeringstid fik Gandhara-kunst og -arkitektur en opblomstringstid, og som noget nyt begyndte man bl.a. at bygge templer med søjlegange. Mauryas efterfølgere erobrede de omkringliggende fyrstedømmer, og riget nåede sit højdepunkt under Kejser Ashoka (272-238 f.Kr.), omfattende Indus- og Ganges-dalene samt dele af det mellemste Indien.

Ashoka førte voldsomme krige for at udvide riget. I 263 f.Kr. vandt han et slag over en Kalinga-konge nær byen Bhubaneswar i den nuværende indiske delstat Odisha (Orissa). Efter legenden blev Daya-floden farvet rød af de faldne soldaters blod, og det fortælles, at Ashoka blev så chokeret over dette blodbad, at det fik ham til at standse yderligere felttog.

Han konverterede til buddhismen, som blev gjort til statsreligion i hans rige, og han lod opføre talrige buddha-statuer og stupa’er. Disse bygninger var oprindeligt gravsteder for herskere, helte eller hellige mænd. Efter legenden ønskede Buddha, at hans aske skulle placeres i en stupa.

Ashoka lod også citater fra Buddhas lære indhugge i klipper, så vejfarende kunne lære af dem, og missionærer blev sendt ud til nabolandene, fx Sri Lanka, Tibet, Kina og Myanmar.

For at markere Ashokas omvendelse til buddhismen bekostede japanerne i 1969-72 opførelsen af en fredspagode, Shanti Stupa, på en høj nær Daya-floden, hvor kejserens sidste slag fandt sted.

Buddhismen beholdt sin indflydelse i Indien indtil omkring 800 e.Kr., hvorefter hinduismen atter fik overtaget, takket være en kraftig missionsvirksomhed, der blev iværksat af brahminerne, som sikkert følte, at deres magt var ved at smuldre.

I dag er buddhismen af begrænset betydning i Indien, men er stadig den vigtigste religion i Sri Lanka, Indokina, Tibet, Mongoliet, Kina, Taiwan og Japan.

 

 

Daya-floden i Odisha (Orissa), set fra Shanti Stupa, en japansk fredspagode, som blev opført på en bakke ved navn Dhauligiri. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sydindien 1997-98
Kejser Ashoka lod citater fra Buddhas lære indhugge i klipper på Pali-sproget, så vejfarende kunne læse dem. – Dhauligiri. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Dharma-hjulet
Den cirkulære form på det buddhistiske dharma-hjul repræsenterer fuldkommenheden af Buddhas lære, dharma. Hjulfælgen repræsenterer koncentration under meditation, mens navet repræsenterer moralsk disciplin. I centrum findes ofte et daoistisk yin-yang-symbol, hvor yin repræsenterer de mørke, negative kræfter, mens yang repræsenterer de lyse og positive kræfter. De to slynger sig omkring hinanden, hvilket symboliserer, at lyse og mørke kræfter er uløseligt forbundne. De knælende hjorte symboliserer hjortehaven ved Sarnath, hvor Siddharta holdt sine første forelæsninger.

 

 

Buddhistisk dharma-hjul på Jokhang-templet, Lhasa, Tibet (se nedenfor). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mediterende buddha’er
Skulpturer af dhyani-buddha’er, som er så almindelige i Nepal og andre steder, symboliserer ikke levende mennesker som Siddharta Gautama, men er blot figurer, der viser fem forskellige meditations-positurer.

Disse dhyani-buddhaer opstod efter legenden fra det stærke lys, som en 1000-bladet lotusblomst i Kathmandu-dalen udsendte. Dette lys havde fem stråler med hver sin farve, én til hver dhyani-buddha.

Fire af disse mediterende buddha’er ses ofte som en skulptur, en såkaldt chaitya, hvor de er afbildet ryg mod ryg, med ansigterne vendt mod de fire verdenshjørner – altid det samme for hver af de fire buddha’er. De kan tillige identificeres ud fra bl.a. deres farve, redskab, kvindelige modstykke, samt håndstilling.

Akshobhya, hvis ansigt vender mod øst, har højre hånds håndflade og tommelfinger drejet indad. Han berører jorden for at få denne som vidne på, at han modstår de fristelser, som den onde gudinde Mara pålægger ham for at forstyrre hans meditation. Han er symbol på højeste sandhed.

Ratnasambhava, som kigger mod syd, vender højre håndflade fremad – et symbol på, at al viden er ligestillet.

Mod vest sidder Amitabha med hænderne foldet i skødet og håndfladerne opad. Han symboliserer evnen til at skelne viden.

Amoghasiddhi, som vender mod nord, strækker fingrene på højre hånd fremad i en velsignende gestus. Han er symbolet på den fuldendte klogskab.

Den femte dhyani-buddha, Vairocana, afbildes sjældent på chaitya’er, da han er den centrale figur og således ikke har et bestemt verdenshjørne. På billeder er han afbildet over de fire andre. Han underviser, siddende med hænderne krydset på brystet – symbolet på den absolutte viden.

 

 

Denne chaitya ved Swayambhunath-templet, Kathmandu, Nepal, viser fire af de mediterende buddha’er. Den er udsmykket med en offergave i form af en hawaiiblomst (Hibiscus rosa-sinensis). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sri Lanka 1974-75
Denne skulptur ved Gal Vihara, Polonnaruwa, Sri Lanka, viser en mediterende buddha. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Klippemalerier af mediterende buddha’er på kora’en (pilgrimsruten) rundt om Lhasa, Tibet (se afsnittet ’Mahayana-buddhisme’ nedenfor). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Stenskulpturer, som viser mediterende buddha’er, blandt nedfaldne blade, Ubud, Bali, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Theravada – den oprindelige lære
Buddhismen lægger vægt på at forkynde, at alle ting er forbundne. Menneskets energier hænger sammen med universets, og meditation samt fremsigelse af kraftord, mantra’er, kan medføre øget viden om disse energier og en ændring af éns mentale tilstand, så man kan bevæge sig mod det ultimative mål, nirvana.

Det er dog kun få beskåret at nå dette mål. De fleste er dømte til gang på gang at genfødes, og i hvilken form det sker afhænger af, hvor gode eller onde éns gerninger i livet har været. Da man nemt kan blive genfødt som et dyr, er det kun naturligt, at buddhister regner det for en stor synd at slå ihjel.

Med tiden er der opstået stor variation inden for tolkningen af Buddhas lære. Theravada er den oprindelige lære, som opfordrer den enkelte til at meditere og derigennem søge vejen til nirvana. Denne form findes især i Indokina og Sri Lanka.

 

 

Bangkok 2005-07
Den gyldne Liggende Buddha, Wat Pho, Bangkok, Thailand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Et mindre Theravada-alter, Van Long Naturreservat, Vietnam. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Morgensolen oplyser en buddhistisk pagode, opført på toppen af en kalkstensklippe, Yangshuo, Guangxi-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Myanmar 2007
Kæmpestatue af ‘Den Bebrillede Buddha’, Shwedaung, centrale Myanmar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bangkok 2005-07
Som offergave sætter denne pige bladguld på en buddha-statue, Grand Palace, Bangkok, Thailand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Munke på deres morgenrunde for at tigge mad, Nyaung Shwe, Inle-søen, Myanmar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En ældgammel Theravada-helligdom på toppen af denne klippeø i Van Long Naturreservat, Vietnam, er smuldret og bliver nu restaureret – tydeligvis en vanskelig opgave. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Et stort område omkring Bagan, Myanmar, er overstrøet med ruiner af omkring 2200 Theravada-templer og -pagoder. Da Bagan-kongeriget var på sit højeste mellem det 11. og 13. århundrede, blev der opført over 10.000 templer, pagoder og klostre i dette område.

 

 

Buddhistiske pagoder i morgenlys, Bagan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Shwedagon – en Theravada-pagode
Shwedagon er en kæmpestor buddhistisk pagode i Myanmars hovedstad Yangon. Især om aftenen besøges denne helligdom af mange lokale buddhister, som kommer for at bede, giver offergaver eller deltage i rengøring af pagoden.

 

 

Om aftenen er den kolossale Shwedagon-pagode oplyst. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Myanmar 2007
Lille dreng i bøn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Blomsteroffer til Buddha. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Folk vander en hellig rotte (eller kanin) neden for en buddha-statue. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Frivillige fejer platformen foran pagoden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Aftenlys på platformen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mahayana-buddhisme (lamaisme)
Da buddhistiske munke begyndte at udbrede deres tro i Tibet og Mongoliet i 600-tallet, blev befolkningen grebet af disse nye tanker. Den fremherskende religion inden buddhismens indførelse var bon (udt. med langt o), hvis tilhængere var animister, for hvem alt i naturen – dyr, sten, træer osv. – indeholdt en god eller en ond ånd, og at disse ånder styrede menneskenes gerninger. Mere om dette emne findes på siden Religion: Animisme.

Det var helt uundgåeligt, at den nye religion, som blev kaldt Mahayanabuddhisme eller lamaisme, kom til at indeholde mange elementer fra bon. I dag dominerer denne gren i Tibet, Mongoliet, Nepal, Ladakh, Sikkim og Bhutan.

Mahayana-buddhismen lægger stor vægt på begrebet bodhisatva. En bodhisatva er en buddhist, som står på tærskelen til at opnå nirvana, men som i stedet vælger at bruge sin viden til at hjælpe andre mennesker mod det samme mål. Denne gren lægger således vægt på fællesskab, en kollektiv form, hvor man hjælper hinanden, fremfor at den enkelte hjælper sig selv.

De øverste munke, som kaldes lamaer, anvender det meste af deres tid på at hjælpe andre til at opnå en bedre og mere målrettet form for meditation. Dette finder især sted i klostre, og i tidens løb blev der opført tusindvis af dem i Tibet og Mongoliet. Det blev skik, at hver familie havde et eller flere mandlige medlemmer optaget som munk, men det foregik helt uden tvang. Enhver munk kunne nårsomhelst vælge at forlade klosteret og vende tilbage til sit liv som bonde eller nomade.

Gennem tiderne opstod forskellige sekter af lamaismen, ofte med ret subtile forskelle. Den bedst kendte er Gelug-pa (‘gulhattene’), som er opkaldt efter deres gule hovedbeklædning. Deres overhoved kaldes Dalai Lama (‘Ocean af Visdom’ på mongolsk), som er reinkarnationen af den 11-hovedede Chenresig (‘Nådens Buddha’) – en af Buddhas inkarnationer. Dalai Lama er samtidig den verdslige leder for alle tibetanerne.

Den nuværende 14. Dalai Lama blev født i 1935 i Kham i det østlige Tibet, og som dreng hed han Lhamo Døndrup. I 1939 blev han ført til hovedstaden Lhasa, hvor han fik bolig i Potala (‘slottet med de 1000 værelser’). Han blev herefter kaldt Tenzing Gyatso, idet gyatso er det tibetanske ord for Dalai Lama.

 

 

Inden den kinesiske invasion af Tibet i 1950’erne var Potala-paladset i Lhasa residens for Dalai Lama. I dag er bygningen blot et museum. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En pilgrim i Potala-paladset bringer en offergave i form af yaksmør, der brændes som røgelse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibetanske munke træner i kunsten at debattere, Sera-klostret, Lhasa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nordindien 1982
Tibetanske munke blæser i horn under et lamaistisk optog i Leh, Ladakh, Indien, hvor man transporterer hellige bøger fra Sankar-klostret. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2000
I områder domineret af lamaismen tilbringer mange drenge kortere eller længere tid som munkedrenge i lokale klostre. – Lamayuru, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Under Kulturrevolutionen i 1960’erne fandt en storstilet ødelæggelse af kulturskatte sted overalt i Tibet. Ansigtet på dette billede af en mediterende munk, som er malet på en klippe på kora’en (pilgrimsruten) rundt om Lhasa, blev hugget bort. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Gompa’er
Klostre i områder domineret af den tibetanske buddhisme kaldes gompa‘er.

 

 

Disse billeder viser den røde Tsemo Gompa (opført 1430), ruinerne af Kong Tashi Namgyals gamle fort (fra 1500-tallet), samt et hvidt Maitreya-tempel, nær Leh, Ladakh. Titlen Maitreya fortæller, at dette tempel er tilegnet Buddha Maitreya (‘Den Fremtidige Buddha’), som i tidens fylde vil vende tilbage til Jorden for at frelse menneskeheden. På det nederste billede tårner sorte regnskyer sig op bag bygningerne. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2000
Gompa‘en i Lamayuru, Ladakh, har en dramatisk beliggenhed oven for eroderede klipper. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tengboche Gompa, grundlagt i 1919, er det vigtigste kloster i Khumbu-regionen i det østlige Nepal. Det blev ødelagt to gange, i 1934 ved et jordskælv og i 1989 ved en brand, men blev begge gange hurtigt genopført. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne gompa nær Namobuddha, Kathmandu, Nepal, rummer talrige skulpturer af tigre, draperet med kata’er (hvide tørklæder), som er et tegn på respekt. Efter legenden skulle en bodhisatva (en ‘levende buddha’) på dette sted have ladet en huntiger dræbe sig, så hun kunne fodre sine sultende unger. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Et tæt skydække opløses og åbenbarer en gompa på en bjergskråning nær Keylong, Lahaul, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Chorten’er
En chorten er den tibetanske udgave af en stupa, hvis forskellige dele symboliserer elementerne. Basis repræsenterer jord, kuplen vand, ringene eller firkanterne oven på kuplen ild, halvmånen luft, mens det øverste punkt – til tider en lille sol – repræsenterer rummet.

 

 

Lahaul-Ladakh 2014
En række chorten’er i morgenlys, Shey Palace, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne store pagodeformede chorten er en såkaldt kumbum, beliggende i Palcho-klostret, Gyantse, Tibet. Den er en tredimensionel mandala, som gengiver det buddhistiske kosmos. Ordet kumbum oversættes ofte som ’hundredetusinde hellige billeder’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dette vægmaleri inde i kumbum’en gengiver Palden Lhamo, en gudinde, som er beskytter af Dalai Lama og den tibetanske regering. Hun blev indstiftet i denne rolle af den 2. Dalai Lama, Gendun Gyatso (1475-1542). Hendes visdom og medfølelse nedbryder enhver hindring. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2000
Tidligt om morgenen står denne chorten i stærk kontrast til de golde bjerge omkring saltsøen Tso Kar, Ladakh. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mani-sten
Mani-sten er stenplader eller klipper, som er dækket af indhuggede buddhistiske mantra’er. Den oftest indhuggede mantra er Om Mani Padme Hum, hvilket løseligt oversat betyder ‘Hil dig, juvel i lotusblomsten’ – et symbol på Buddhas renhed.

 

 

Denne mani-sten viser den mediterende Buddha samt to af hans disciple, Namche Bazaar, Khumbu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kæmpemæssig klippeblok med indhuggede mantra’er, Namche Bazaar, Khumbu, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Morgentåge indhyller disse stentavler med indhuggede mantra’er nær Phortse, Khumbu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse varder nær landsbyen Ghat, Khumbu, består af mani-stentavler. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En dzopkio, en krydsning mellem en yakokse og en ko, passerer forbi en mani-sten i Khumbu på udkig efter føde. Disse dyr anvendes til transport i lavere højder i stedet for yakokser, som ikke trives under 3000 meters højde. Planterne t.v. er Sikkim-vortemælk (Euphorbia sikkimensis), som græssende dyr undgår på grund af deres giftighed. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Med tiden bliver mange mani-sten bevokset med farverige laver, og på nogle af de gamle stentavler kan de indhuggede mantra’er næsten ikke ses mere. – Langtang Nationalpark, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Bedeflag
Buddhistiske bedeflag er farvede klædestykker, hvorpå der er trykt mantra’er. Disse flag hænges altid op i den samme rækkefølge: blå, hvid, rød, grøn og gul. Når de blafrer i vinden, bliver mantra’erne sendt ud i verdensrummet, til gavn for hele menneskeheden.

 

 

Bedeflag ses utallige steder i Himalaya, her ved Annapurna Base Camp, Annapurna Sanctuary, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Everest 2010a
Bedeflag oplyses af den stigende sol, Fanga, Gokyo-dalen, Khumbu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bedeflag blafrer i vinden på en klippekam neden for Kong Tashi Namgyals gamle fort, bygget i 1500-tallet, nær Leh, Ladakh. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Morgensol oplyser denne chorten, omgivet af talrige bedeflag, Shermatang, Helambu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Bedemøller
Inde i tibetanske bedemøller er placeret papirruller med påtrykte mantra’er. Når møllen drejer, enten ved håndkraft eller ved hjælp af rindende vand i et vandløb, bliver mantra’erne sendt ud i universet.

 

 

Everest 2010a
Denne kæmpemæssige bedemølle nær Pangboche, Khumbu, drejes ved hjælp af rindende vand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Endnu en kæmpestor bedemølle i et Nyingma-pa-kloster i Manali, Himachal Pradesh, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibetanske pilgrimme drejer lange rækker af bedemøller, mens de vandrer omkring den store Swayambhunath-stupa i Kathmandu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibetansk kvinde, iført traditionel dragt, drejer sin bedemølle ved foden af Swayambhunath-stupa’en. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne hund har fundet en fredelig plads ved siden af en kæmpemæssig bedemølle i Upshi, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tashilhunpo – et Mahayana-kloster
I modsætning til de fleste andre tibetanske klostre led dette kæmpemæssige Mahayana-kloster, som ligger i Shigatse, Tibet, ikke den store skade under Kulturrevolutionen.

Rundt om dette kloster er anlagt en kora – en pilgrimsrute, som er flere kilometer lang og som pilgrimmene vandrer ad, inden de besøger klosteret. Nogle pilgrimme laver bedefald hele vejen rundt langs kora’en, dvs. de lægger sig ned og strækker armene så langt frem, som de kan nå. Her placerer de deres bedekrans og går frem til den, lægger sig ned osv. Denne proces gentages utallige gange.

 

 

Tashilhunpo Gompa, set fra kora’en. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kora-ruten er udsmykket med bedeflag, og i lerovne brændes enebærgrene som røgelse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibet 2004
Langs kora’en er opstillet talløse mani-sten. Denne er udsmykket med påmalede buddha’er. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kvindelig pilgrim laver bedefald hele vejen rundt langs kora’en. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne kvindelige pilgrim berører en mur i Tashilhunpo. Dette hellige sted er blevet sort gennem ofringer af yaksmør, blandet med snavs fra tusinder af hænder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibet 1987
Dette vægmaleri i Tashilhunpo forestiller overnaturlige væsener fra den centralasiatiske mytologi: En hund med fiskehoved; en sneløve med elefantsnabel og en konk med søanemone som bagkrop; samt en sneløve med hoved, vinger og kløer af en feng-huang (ofte fejlagtigt kaldt ‘den kinesiske føniks’). Feng-huang er nærmere omtalt på siden Religion: Daoismen i Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Jokhang – et Mahayana-tempel
Jokhang-templet i Lhasa er det vigtigste tempel i Tibet. Efter at have været benyttet som svinesti under Kulturrevolutionen har dette smukke tempel genvundet sin betydning som pilgrimsmål. Templet er nærmere beskrevet på siden Rejse-episoder – Tibet 1987: Sommer i Tibet.

 

 

Tidligt om morgenen brænder folk duftende enebærgrene som røgelse på pladsen foran Jokhang-templet. Bemærk dharma-hjulet i baggrunden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibet 1987
Pilgrimme foretager bedefald foran Jokhang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse munke har travlt med at studere hellige skrifter uden for Jokhang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Bodhnath – en Mahayana-stupa
En af verdens største stupa’er er Bodhnath i Kathmandu, Nepal. Omkring den er opstået en bydel, som er stærkt domineret af tibetanere – efterkommere af indvandrere fra Tibet, som flygtede fra det kinesiske overherredømme.

Buddhistiske pilgrimme er af den overbevisning, at de gennem at uddele mønter til fattige under deres pilgrimsfærd vil forbedre deres karma (summen af deres gode og onde gerninger) og dermed have en større chance for at nå et højere stade i deres næste liv. Dette udnyttes naturligvis af tiggere, især fra Indien, som i store skarer valfarter til buddhistiske templer under højtider.

 

 

Den store Bodhnath-stupa, udsmykket med hundreder af tibetanske bedeflag. Fuglene på kuplen er tamduer, der fodres dagligt. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Undervejs rundt om Bodhnath-stupa’en passerer denne tibetanske kvinde en tigger. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne mand tænder talrige små olielamper som offergave. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Under Losar, det tibetanske nytår, udsmykkes stupa’en med tusinder af nye bedeflag, hvorpå er trykt mantra’er. Bedeflagene hænges altid op i den samme rækkefølge: blå, hvid, rød, grøn og gul. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Krokus-støvbærere opblødes i vand, og opløsningen kastes på kuplen, så den danner halvcirkler. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 1998
Buddhistiske munke fejrer Losar ved at kaste tsampa (bygmel) op i luften som offergave. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2009a
Mens han læser, søger denne buddhistiske munk ly for den stærke sol under en paraply. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

På de tre billeder nedenfor fejres Buddhas fødselsdag omkring Bodhnath.

 

 

Nepal 1991a
Pilgrimme kaster ris og andre offergaver på en chaitya, en lille helligdom med fire mediterende buddha’er. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne kvinde tænder hundreder af sennepsolie-lamper. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibetanske munke blæser i fløjter, fremstillet af lårknogler fra mennesker. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Munke i et tibetansk kloster nær Bodhnath foretager en indvielses-ceremoni.

 

 

Lederen af ceremonien er den unge munk t.h., som vejleder manden i den spraglede dragt, der bliver indviet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En ung munk blæser i et kæmpestort horn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Munke læser fra de hellige skrifter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet april 2016)

 

(Sidst revideret november 2021)