Henfald

 

 

Henfald kan være meget smuk, som det fremgår af de følgende 4 billeder.

 

 

Nedfaldne blomster af Ceiba speciosa danner et pragtfuldt, omend kortvarigt skue på jorden, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse smukke orangegule bregneblade blev observeret i Dasyueshan National Forest, centrale Taiwan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På trods af at det er blevet delvis ædt af insekter, er dette visnende blad stadig smukt. – Lisong Hot Springs, Wulu, østlige Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Der staar paa Kirkegaarden
et gammelt frønnet Bræt.
Det hælder slemt til Siden,
og Malingen er slet.
Det er saamænd Jens Vejmands.
Hans Liv var fuldt af Sten,
men paa hans Grav — i Døden,
man gav ham aldrig én.

 

Sidste vers af digtet Jens Vejmand, der handler om stenhuggernes triste og elendige liv, skrevet af digteren og forfatteren Jeppe Aakjær (1866-1930). Digtet blev først bragt i avisen Politiken 26. juni 1905 og blev året efter trykt i digtsamlingen Rugens Sange og andre Digte. Komponisten Carl Nielsen (1865-1931) skrev en melodi til digtet i 1907.

 

 

Dette skillingstryk bringer sidste vers af Jens Vejmand.

 

 

Stenhugger. Billedet er lånt fra hjemmesiden hojskolesangbogen.dk.

 

 

Forfaldne gravpladser er ofte meget dekorative og fotogene. Nedenfor vises en række eksempler. Andre billeder af grave kan ses på siden Kultur: Gravpladser.

 

 

Denne gamle kirkegård er fra den hollandske koloniperiode i byen Kochi, Kerala, Sydindien. Den er fuldstændig overgroet af corallita (Antigonon leptopus), en slyngplante af pileurtfamilien (Polygonaceae). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Billederne herunder er fra en gravplads nær Pueblo Pampa Union, en forladt mineby nord for Carmen Alto, Chile. Nederste billede viser en grav, som er blevet åbnet, muligvis af gravrøvere. Bladstumper er blevet placeret i ligets øjenhuler.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På den såkaldte Tomb Sweeping Day i Taiwan afbrænder pårørende græs og andre vilde planter, som er vokset op omkring daoistiske grave, hvorefter de rengør graven og ærer deres forfædre.

Når gravstedet ikke længere benyttes, smadrer de pårørende ofte gravstedet og flækker gravstenen. Billederne herunder viser to forladte grave nær byen Taichung. Ild fra afbrænding af græsset på nabograve har også bredt sig til graven på det nederste billede.

Andre emner inden for daoismen er udførligt behandlet på siden Religion: Daoismen i Taiwan.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Billederne nedenfor viser et andet forladt daoistisk gravsted i Taichung. Nær den flækkede vase ses et spiret eksemplar af Koelreuteria elegans, af sæbetræfamilien (Sapindaceae). Dette træ er nærmere omtalt på siden Hyldest til farven gul.

 

 

Taiwan 2018a
(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I Taiwan er løve-skulpturer ofte opsat som vogtere ved daoistiske grave, samt uden for templer. En række billeder af sådanne skulpturer findes på siden Kultur: Gravpladser, mens løvens rolle i daoismen er behandlet på siden Religion: Daoismen i Taiwan.

 

 

Taiwan 2018
Denne løve-skulptur, som jeg stødte på i udkanten af en gravplads i Taichung, er i forfald, men man har alligevel pyntet den med bånd. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Døde eller døende træer er ofte særdeles fotogene. Nedenfor vises en lang række billeder af sådanne træer.

 

 

Døde træer langs en vej nord for Kaitaia, New Zealand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fyrretræer af arten Pinus nigra ssp. laricio er døde efter at blive halvvejs begravet i lava, Etna, Sicilien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rødgran (Picea abies), knækket under storm, Store Hjøllund Plantage, Midtjylland. Dette træ er beskrevet på siden Silhouetter. (Photos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Døde fyrretræer (Pinus) med snoede stammer, Natural Bridges National Monument, Utah, USA. Stammen på det nederste billede minder om et langnæset væsen. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Doumpalmen (Hyphaene thebaica) adskiller sig fra de fleste andre palmer ved at have en forgrenet stamme med blade for enden af hver gren. Den er udbredt i Afrika i Sahel-zonen, samt fra det nordlige Tanzania mod nord til Egypten. Endvidere forekommer den i Israel og Jordan, samt på den Arabiske Halvø.

 

 

Hellige ibiser (Threskiornis aethiopicus) (øverst), samt en rosapelikan (Pelecanus rufescens) holder udkig fra toppen af døde doumpalmer, Fuloha-oasen, Ethiopien. Begge arter er beskrevet på siden Dyreliv – Fugle: Fugle i Afrika. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mosgroet væltet ene (Juniperus communis), Salten Langsø. Denne art er nærmere omtalt på siden Planteliv: Planter i folketro og digtning. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I Cardamom Hills, som udgør en del af West Ghat-bjergene i Sydindien, konstruerede englænderne i 1895 et dæmningsanlæg for at skaffe vand til overrisling af marker i Tamil Nadu. Når den er størst, dækker den kunstige sø, som kaldes Lake Periyar, ca. 50 km2. Et område på 777 km2 omkring søen blev siden udlagt som Periyar Nationalpark.

Selv i dag, over hundrede år efter anlæggelsen af dæmningen, står døde træer tilbage i søen som afpillede stager.

 

 

I morgentågen danner disse døde træer i Lake Periyar, samt deres spejlbillede, hvad der kan minde om et maleri af Salvador Dali. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mønstre på en frønnet træstamme, hvis bark er faldet af, Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Engang voksede denne skovfyr (Pinus sylvestris) i en klit i De Hoge Veluwe Nationalpark, Gelderland, Holland. Siden den blev fældet, har vinderosion fjernet størstedelen af sandet omkring rødderne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mønster i en rod af skovfyr, fræset af en maskine, Karup Militærområde, Jylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

To ædelcypresser er hjemmehørende i Taiwan, taiwanesisk rød ædelcypres (Chamaecyparis formosensis) og taiwanesisk gul ædelcypres (C. obtusa var. formosana), der begge vokser i nedbørsrige bjergområder mellem 1300 og 2600 meters højde. Disse storslåede træer er nærmere beskrevet på siden Planteliv: Gamle og store træer.

 

 

To røde ædelcypresser i Yushan Nationalpark, kaldt Fuci-træerne, blev dræbt af en skovbrand i 1963. De udtørrede stammer blev stående i mange år, men en af dem faldt i 2019. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Stubbe af gamle røde ædelcypresser, Alishan National Forest. På det nederste billede ses et daoistisk tempel i baggrunden. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fuglekirsebær (Prunus avium) er ikke oprindelig i Danmark, men fund af sten fra arten i danske møddinger fra Vikingetiden (men ikke i ældre møddinger) antyder, at de blev indført på denne tid. I dag er den ganske almindelig i hele landet.

Kirsebær-arter er udførligt omtalt på siden Planteliv: Planter i folketro og digtning.

 

 

Barken skaller af en død fuglekirsebær, Hammersholm, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Et areal på 323 km2 langs Ramganga-floden i Nainital- og Pauri Garhwal-distrikterne i Uttarakhand, nordlige Indien, blev beskyttet i 1936 og døbt Hailey Nationalpark til ære for Sir Malcolm Hailey (1872-1969), som dengang var guvernør for United Provinces (i dag opdelt i staterne Uttar Pradesh og Uttarakhand).

I 1954 blev reservatets navn ændret til Ramganga Nationalpark, men et år senere blev det igen ændret, denne gang til Corbett Nationalpark til ære for den kendte britiske forfatter, jæger og naturfredningsmand Jim Corbett (1875-1955).

Selv om området var nationalpark, blev en del af det ikke desto mindre sat under vand, da Ramganga-dæmningen, også kaldt Kalagarh-dæmningen, blev opført på grænsen til parken. Denne dæmning, som udgør en del af et stort hydro-elektrisk projekt, blev fuldført i 1974.

Nogle af Corbetts ofte hårrejsende oplevelser som jæger er præsenteret flere andre steder på denne hjemmeside, bl.a. under Natur-citater, samt Dyreliv – Pattedyr: Den plettede dræber.

 

 

På dette billede fra 1978 tårner sorte regnskyer sig op bag døde træer, der står som blegnede ’skeletter’ i Ramganga Reservoir efter at være blevet sat under vand 4 år tidligere. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Himalaya-skarntydegran (Tsuga dumosa) er et storslået træ, som kan blive indtil 40 m højt. Denne art er meget almindelig i Himalaya, hvor den vokser i højder mellem 2000 og 3600 m. Dens kogler er meget små, indtil 2,5 cm lange, med afrundede skæl. Tømmeret anvendes til bygningskonstruktion, møbler, og gangbroer, og løvet anvendes som røgelse i hinduistiske og buddhistiske helligdomme.

 

 

Efter en skovbrand er disse to høje stubbe alt, hvad der er tilbage af en stor Himalaya-skarntydegran i Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse træer nær Fakse Ladeplads, Sjælland, blev engang skyllet ned fra brinken t.v., og med tiden er stammerne blevet bleget af saltvand og vind. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Torrey-fyr (Pinus torreyana) er et af verdens sjældneste træer, idet der kun er omkring 100 tilbage i Torrey Pines State Natural Reserve på kysten nord for San Diego, samt på Santa Rosa Island, Californien. Arten blev navngivet til ære for den amerikanske botaniker, læge og kemiker John Torrey (1796-1873).

 

 

En amerikansk krage (Corvus brachyrhynchos) sidder i toppen af en død Torrey-fyr i Torrey Pines State Natural Reserve, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Slægtsnavnet på de fleste skarver, Phalacrocorax, kommer af græsk phalakros (‘skaldet’) og korax (‘ravn’), altså ’den skaldede ravn’, hvor skaldet hentyder til den hvide isse hos storskarven (P. carbo) i yngletiden.

Denne art har en meget stor, men noget pletvis udbredelse, idet den findes i hele Europa og det meste af Asien, i Australien og New Zealand, samt i det nordøstlige Nordamerika og Grønland. I 1800-tallet blev den forfulgt overalt i Europa, dels fordi den var en konkurrent til fiskerne, dels fordi dens stærkt ætsende gødning dræbte de træer, som den ynglede i.

En række skarv-arter er præsenteret på siden Fiskeri.

 

 

Disse træer i Ranthambhor Nationalpark, Rajasthan, Indien, er blevet dræbt af ynglende storskarver. Neden for træerne hviler en han af sambarhjort (Cervus unicolor), og til højre soler en sumpkrokodille (Crocodylus palustris) sig på søbredden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dette træ nær Les Grangettes, Genève-søen, Schweiz, fungerer som nattesæde for overvintrende storskarver, og det er efterhånden blevet fuldstændig hvidt af fuglenes gødning. I baggrunden ses en motorvej. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Coral Pink Sand Dunes State Park i den sydvestlige del af Utah, USA, er opkaldt efter dens klitter, af hvilke de fleste har et rødligt skær. Disse klitter blev dannet af sand, som blev borteroderet af de lyserøde Navajo-sandstensklipper, som omgiver parken. Det er anslået, at klitterne er mellem 10.000 og 15.000 år gamle. (Kilde: stateparks.utah.gov/parks/coral-pink)

 

 

Dette døde træ i Coral Pink Dunes State Park blev engang begravet i sand, og der er nu kun en stub tilbage. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dunbirk (Betula pubescens) og vortebirk (B. pendula) er begge vidt udbredte og almindelige i Europa, samt i Kaukasus og mod øst gennem hele Sibirien. Vortebirk findes tillige i Kina og Japan. De nordiske navne birk, björk og bjørk er af proto-germansk oprindelse berko, hvilket sandsynligvis har rod i sanskrit bhurja, navnet på en birke-art.

Dunbirk og vortebirk er nærmere beskrevet på siden Efterår.

 

 

Henfalden birk med birkeporesvampe (Piptoporus betulinus), Salten Langsø, Midtjylland. Denne svamp angriber ofte levende birketræer og slår dem med tiden ihjel. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Slangehalsfugle (Anhinga), som har fået navn efter deres lange, tynde, bevægelige hals, er store vandfugle, der omfatter to eller fire arter. I Den Nye Verden lever den amerikanske slangehalsfugl (Anhinga anhinga), ofte blot kaldt anhinga, mens der findes en enkelt eller tre arter i Den Gamle Verden. Hvis der kun regnes med en enkelt art i Den Gamle Verden, kaldes den for A. melanogaster. Mange autoriteter anerkender dog tre selvstændige arter, indisk (A. melanogaster), afrikansk (A. rufa) og australsk (A. novaehollandiae).

 

 

En indisk slangehalsfugl hviler i et dødt træ, Keoladeo Nationalpark, Rajasthan, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På et tidspunkt blev disse grantræer (Picea) fældet, og de blev også stakket, men er siden blevet ’glemt’. – Bredlund Plantage, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne henfaldne granstub er bevokset med laver og mosser, Søby Brunkulslejer, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mesquite Flat Sand Dunes er et klitområde i den nordlige del af Death Valley Nationalpark, Californien. Dette område var engang dækket af bevoksninger af træarten mesquite (Prosopis) af ærteblomstfamilien (Fabaceae), heraf navnet Mesquite Flat (’det flade område med mesquite’). I takt med, at klitterne invaderede området, forsvandt de fleste af disse træer, men nogle står tilbage som døde bevoksninger blandt klitterne, der når en højde af maksimalt 30 m.

 

 

Døde mesquite-træer, Mesquite Flat Sand Dunes. (Photo copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I vild tilstand vokser mammuttræet (Sequoiadendron giganteum) kun i Sierra Nevada-bjergene i det østlige Californien. Gamle eksemplarer af disse gigantiske træer er verdens tungeste levende skabninger, idet de største har en anslået vægt på 2100 tons.

I bogen My First Summer in the Sierra, fra 1911, skriver den skotsk-amerikanske forfatter og naturfredningsmand John Muir (1838-1914) om mammuttræet: “Jeg fandt en sort, brændt stub, som var omkring 9 m i diameter og 25-30 m høj – et ædelt og imponerende gammelt monument af et træ, som i sine velmagtsdage meget vel kan have været det største træ i bevoksningen.”

Flere billeder af disse imponerende træer findes på siderne Planteliv: Gamle og store træer, samt Planteliv: Flora i Sierra Nevada.

 

 

De forkullede rester af et mammuttræ, som bukkede under for en skovbrand, Sequoia Nationalpark, Sierra Nevada. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Som ynglefugl har den hvidskæggede terne (Chlidonias hybrida) en meget stor, men pletvis udbredelse, idet den findes i Syd- og Østeuropa, de vestlige dele af Centralasien, Fjernøsten, det nordlige Indien, Indonesien, Australien, samt de sydlige egne af Afrika. Om vinteren forekommer den i størsteparten af Afrika, tropiske egne af Asien, samt i Australien.

Slægtsnavnet kommer af græsk khelidonios (‘svaleagtig’), fra khelidon (‘svale’), hvilket sigter til moseternernes elegante flugt. Det latinske artsnavn, som betyder ‘hybrid’, blev givet af den preussiske naturhistoriker Peter Simon Pallas (1741-1811), som antog, at den fugl, han havde skudt, var en krydsning mellem hvidvinget terne (Chlidonias leucoptera) og fjordterne (Sterna hirundo). (Kilde: Jobling, J.A. 2010. The Helm Dictionary of Scientific Bird Names. Christopher Helm, London)

 

 

Talrige hvidskæggede terner hviler i et dødt træ sammen med fire Javaskarver (Phalacrocorax niger), Giritale Wewa, Polonnaruwa, Sri Lanka. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Seljepilen (Salix caprea) er et mindre træ, som er vildtvoksende i hele Europa, Kaukasus samt dele af Centralasien. Billederne nedenfor viser henfaldet af en gammel seljepil på naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. Dette interessante reservat er detaljeret beskrevet på siden Naturreservatet Vorsø.

 

 

På dette billede fra 1982 er seljepilen på Vorsø ca. 50 år gammel. Stammerne er brækket fra hinanden og ligger nu hen ad jorden i stjerneform, men der er stadig masser af livskraft i træet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I 2004, 22 år senere, er træet omsider bukket under, og stammerne er tæt bevokset med mosser. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I 2018, 36 år efter at det øverste billede blev taget, er der kun ganske få rester af pilen tilbage. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En dag sidst i april 1992 befandt jeg mig på en bjergtop i Inyo National Forest, White Mountains, østlige Californien. Foran mig stod de mærkeligste træer, jeg nogensinde har set. På afstand virkede de fuldstændig døde, med forvredne, nøgne, strittende grene, der fra en gullighvid stamme strakte sig mod den blå himmel.

Og dog – på nærmere hold så jeg en smal stribe bark på den side af stammen, som vendte bort fra den fremherskende vindretning. Denne barkstrimmel førte op til én eller to grene, som var tæt besat med grønne nåle, og i spidsen af grenene hang små kogler med børsteagtige vedhæng på skællene.

Disse mærkværdige træer var børstekoglefyrre (Pinus longaeva). Bortset fra fra visse kloner, fx en creosote (Larrea tridentata) i Mohave-ørkenen, hvis alder vurderes til ca. 9400 år, er disse fyrre er de ældste levende organismer på kloden, idet nogle af dem er omkring 5000 år gamle.

Andre billeder af disse bemærkelsesværdige træer kan ses på siderne Planteliv: Gamle og store træer, samt Planteliv: Flora i Sierra Nevada.

 

 

Californien 2011
Ældgamle børstekoglefyrre, Inyo National Forest, White Mountains, Californien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ask (Fraxinus excelsior), som tilhører olivenfamilien (Oleaceae), er hjemmehørende i størsteparten af Europa, mod øst til Kaukasus og Alborz-bjergene i det nordlige Iran. Den er også blevet naturaliseret enkelte steder i New Zealand, USA og Canada.

I de senere år er bestandene af ask blevet meget reduceret af asketoptørre, en sygdom, som forårsages af svampen Hymenoscyphus fraxineus tidligere kaldt Chalara fraxinea. De fleste aske, som får denne sygdom, dør efter nogle få år. Forskning har dog vist, at nogle træer muligvis har resistens mod sygdommen.

 

 

Døde asketræer ved bredden af en sump, Nørreballe Nor, Langeland. Bag træerne ses buske af engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna), fyldt med bær. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
 

 

 

Døde træer og Månen, Bryce Canyon Nationalpark, Utah, USA (øverst), samt Karnataka, Sydindien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Billedet herunder viser et dødt træ med en død slyngplante, observeret i en bypark i Taichung, Taiwan. I baggrunden ses rødlige blade af kinesisk talgtræ (Triadica sebifera). En række billeder af denne arts pragtfulde vinterløv kan studeres på siden Efterår.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Himalaya-ædelgran (Abies spectabilis) kan vokse til en kolossal størrelse, indtil 50 m høj og med en stammediameter på op mod 1,5 m. Denne art er meget almindelig i Himalaya, udbredt fra Afghanistan mod øst til Myanmar.

Den har stor anvendelse lokalt, idet veddet benyttes til bygningskonstruktion, snedkeri, møbler, papir og brænde. Løvet udnyttes medicinelt mod astma, bronchitis, forkølelse og rheumatisme, og det brændes også som røgelse.

 

 

Mønstre i barken på en brændt Himalaya-ædelgran, voksende på passet Lamjura La (3530 m), Solu, østlige Nepal. Svampen nederst t.v. er en art af guldgaffel (Calocera). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mu-olietræet (Vernicia montana, førhen kaldt Aleurites montana eller A. cordata) er et mindre træ, som tilhører vortemælkfamilien (Euphorbiaceae). Denne art, som er udbredt i det sydlige Kina, Taiwan, Vietnam, Thailand og Myanmar, fremviser om foråret et væld af pragtfulde blomster, hvilket er nærmere beskrevet på siden Planteliv: Når mu-olietræet blomstrer.

 

 

Barken skaller af dette døde mu-olietræ i Tunghai Universitetspark, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Alstonia scholaris, som tilhører singrønfamilien (Apocynaceae), er udbredt i blandskove fra det indiske subkontinent mod øst til det sydvestlige Kina og derfra mod syd gennem Sydøstasien og Filippinerne til det Indonesiske Ørige, Ny Guinea og det nordlige Australien. Bark og blade anvendes medicinelt mod bl.a. hovedpine, influenza, bronchitis og lungebetændelse, og af veddet fremstilles kister.

 

 

Denne stamme Alstonia scholaris er delvis henfalden, men træet er stadig i live. Arten plantes vidt og bredt i Taiwan, hvor dette billede stammer fra. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kauritræet (Agathis australis) er et nåletræ i familien Araucariaceae, som er begrænset til den nordligste del af New Zealands nordlige ø. Denne art er blandt verdens største træer, idet den kan blive over 50 m høj og have en omkreds på op til 16 m. Skønt deres alder er vanskelig at vurdere, menes det, at de kan blive over 2000 år gamle. De tilhører en urgammel gruppe af træer, som opstod i Jura-tiden for mellem 190 og 135 millioner år siden.

Kauritræets triste skæbne er skildret på siden Planteliv: Gamle og store træer.

 

 

Basis af dette ældgamle kauritræ i Waipoua Forest er i en fremskreden tilstand af råd. (Photo copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På stammen af dette døde træ, som jeg fandt på skråningen af vulkanen Gunung Rinjani, Lombok, Indonesien, ses et særpræget zigzag-mønster ved siden af et knasthul. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Som både dens danske navn og det latinske artsnavn fortæller, sidder nålene hos enkeltnålet fyr (Pinus monophylla) ikke i knipper, men enkeltvis – den eneste fyrreart i verden, som har dette arrangement. Den er hjemmehørende i det vestlige USA og det nordvestlige Mexico, fra det østlige og sydlige Californien og Baja California-halvøen mod øst til den sydligste del af Idaho, Utah og det sydvestlige New Mexico.

Denne art, som kan blive indtil 20 m høj, vokser normalt i højder mellem 1200 og 2300 m. Den er meget almindelig og danner mange steder åbne skove, ofte sammen med ene-arter (Juniperus). Dens spiselige frø var tidligere en vigtig fødekilde for indfødte stammefolk, og de bliver stadig høstet i stor stil.

 

 

Død enkeltnålet fyr, Joshua Tree Nationalpark, Californien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Karioi-søerne er to små søer nær byen Ohakune, Nordøen, New Zealand. Den øverste sø, Rotokura, som er opstået i et ældgammelt vulkansk krater, er hellig for Maorierne. Dens vande er af en pragtfuld grøn farve, nærmest turkis. Den nedre sø kaldes ofte Dry Lake (’Den tørre sø’), skønt den indeholder masser af vand. Den har formodentlig fået navnet på grund af sin sumpagtige karakter. Denne sø er kunstig, og mange træer døde som en følge af opstemningen.

 

 

Disse træer i Dry Lake døde, da området blev opstemmet, og i dag står de som hærdede ’skeletter’ i søen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Som dens navn fortæller, er agern det vigtigste fødeemne for agernspætten (Melanerpes formicivorus). Denne art har en interessant metode til opbevaring af agern som vinterforråd. Den hakker utallige små huller ind i barken på levende eller døde træer, hvorpå den stopper et agern ind i hvert af hullerne. Agernspætten er almindelig fra Californien gennem Mexico og Mellemamerika til det nordlige Columbia.

 

 

Californien 2013b
Denne agernspætte sidder på en forfalden vindmølle, som førhen blev anvendt til at pumpe vand op til kvæg, Ronald W. Caspers Wilderness Park, Santa Ana Mountains, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne døde stamme af en blåeg (Quercus douglasii) i Cache Creek Wilderness Area, Californien, fungerer som forrådskammer for en agernspætte. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

For at forhindre bilister i at parkere deres bil foran dette hus i Taichung, Taiwan, blev en tom olietønde placeret her, hvorefter den blev fyldt op med en blanding af sten og cement. Trods dens fremskredne forfald opfylder tønden stadig sit formål. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Indtørret fisk, Doubtless Bay, Karikari-halvøen, New Zealand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Visnende bregneblade er ofte meget dekorative. Et udvalg er vist nedenfor.

 

Ørnebregne (Pteridium aquilinum) er næsten kosmopolitisk, idet den findes i de fleste tempererede og subtropiske områder i verden. Arealer, som har været udnyttet til dyrkning og græsning og derpå forladt, invaderes nemt af ørnebregne, som kan dække kæmpestore områder og hindre indvandring af andre plantearter.

 

 

Forskellige efterårsfarver i en stor bevoksning af ørnebregne, Hemstok Skov, nær Ravnsø, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse visnende bregneblade blev begge fotograferet i New Zealand. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Drynaria propinqua er en epifytisk bregne af engelsødfamilien (Polypodiaceae), som er vidt udbredt fra Himalaya mod øst til Kina og videre sydpå til Sydøstasien. Denne art er meget benyttet i den nepalesiske folkemedicin, hvor en pasta fremstilles af dens rodstængel og benyttes mod rygsmerter, hovedpine, forstuvninger, samt knogler, der er gået af led. I traditionel kinesisk medicin har arten været benyttet mod fx døvhed, tandpine, diarré, ufrivillig vandladning, benbrud og hårtab.

 

 

Visne sterile blade af Drynaria propinqua, delvis ædt af mikro-organismer, Ghumna, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Engelsød (Polypodium vulgare) er udbredt i Europa og Nordafrika, hvor den især vokser på skyggefulde steder, heriblandt skove, hvor den ofte vokser ved foden af træer, på klipper samt på gamle stendiger.

Slægtsnavnet kommer af græsk poly (‘mange’) og pous (‘fod’), hvilket hentyder til de mange næsten ens flige på bladene. Det danske navn sigter til plantens tidligere brug, forstavelsen engel- til dens medicinske anvendelse, -sød til dens brug i madlavning, hvor den giver en sødlig smag. Folkenavne omfatter bl.a. stenbregne, Mariebregne, sødurt, samt det mærkelige hugormekål.

Arten er blevet indført til New Zealand, hvor den visse steder betragtes som invasiv.

 

 

Efterårsblade af engelsød med sporehuse, Rø Plantage, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

De fleste medlemmer af kambregneslægten (Blechnum) har korte og ret stive småblade, men som dens navn siger, er bladene hos palmeblads-kambregnen (Blechnum novae-zelandiae) større, op til 2 m lange og 50 cm brede, og ligner i nogen grad palmeblade. Denne art, som er meget almindelig i New Zealand, kan også kendes på sine sporangier, der dannes for enden af bladene, som bliver sorte ved modenhed.

 

 

Visnende blade af palmeblads-kambregne, Rotokura-søerne, New Zealand. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) er vidt udbredt i tempererede områder på den nordlige halvkugle. Så langt tilbage som i Antikkens Grækenland angav både den lærde Theofrastos (ca. 371-287 f.Kr.) samt lægen, farmakologen og botanikeren Pedanius Dioscorides (død 90 e.Kr.), forfatter til De Materia Medica (fem bind om urtemedicin), at rodstænglen fra denne art kunne uddrive indvoldsorm.

Denne art er nærmere omtalt på siden Planteliv: Planter i folketro og digtning.

 

 

Denne almindelige mangeløv er næsten blevet begravet i sne, Vorsø, Horsens Fjord. (Photo copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ryddede områder i Himalaya, som ligger brak, invaderes ofte af tætte bevoksninger af den store bregne Diplopterygium giganteum (tidligere benævnt Gleichenia gigantea), der tilhører familien Gleicheniaceae. Denne art er udbredt fra Nepal mod øst til Kina og Sydøstasien.

 

 

Nepal 2008
Visnende blad af Diplopterygium giganteum, Gul Bhanjyang, Helambu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Småbladene på denne visnende bregne krøller sig sammen på en iøjnefaldende måde. – Dasyueshan National Forest, centrale Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Som deres navn fortæller, danner træbregner en træagtig stamme. Dicksonia squarrosa, som er endemisk for New Zealand, har en sort og slank stamme, der kan blive indtil 6 m høj. Den er oftest omgivet af en ’kjole’, som består af talrige visne blade.

 

 

Dicksonia squarrosa, Jubilee Park, Ohakune, New Zealand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Shiva en af de vigtigste guder i den hinduistiske gudeverden. Med tiden er denne vejrbidte skulptur i Ubud, Bali, Indonesien, som forestiller Shiva og hans ganger, tyren Nandi, blevet dækket af laver og grønalger. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kranier og knogler af hvidskæggede gnuer (Connochaetes taurinus ssp. mearnsi) ligger strøet ud over bredden af sodasøen Masek, Serengeti Nationalpark, Tanzania. I baggrunden Mt. Lemagrut (3132 m). Gnuer er nærmere beskrevet på siden Dyreliv – Pattedyr: Antiloper. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den bedst kendte kaktusart er ganske givet den kæmpestore saguaro (Carnegiea gigantea), der kan blive indtil 12 m høj. Den har gjort sig som dekorativ baggrund i talrige westerns, men har faktisk en ret begrænset udbredelse, idet den kun findes i Sonora-ørkenen i Mexico og det sydlige Arizona, samt i et lille område i Californien.

Saguaro og mange andre kaktusarter er indgående behandlet på siden Planteliv: Kakti, og Sonora-ørkenens rige plante-og dyreliv beskrives på siden Lande og steder: Sonora – den frodige ørken.

 

 

Blegnet ’skelet’ af en saguaro, Lake Saguaro, øst for Phoenix, Arizona. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Omkring 1600 f.Kr. grundlagde Hittiterne et rige med centrum i byen Hattuşa, hvis ruiner befinder sig nær den nuværende by Bogazkale i det centrale Anatolien, Tyrkiet. Dette rige nåede sit højdepunkt omkring 1350-1300 f.Kr., under Kong Suppiluliuma den 1., hvor hovedparten af Anatolien, såvel som hvad der i dag er de nordlige dele af Libanon, Syrien og Irak, var blevet erobret.

 

 

I 2006, da dette billede blev taget, var der ikke meget tilbage af den engang så imponerende Løveport i Hattuşa, således kaldet på grund af løve-skulpturerne foran indgangen. Hovedet af løven t.v. blev restaureret i 2011. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tyrkiet 2006
Dette relief, som er medtaget af vind og vejr, findes på en klippevæg i den hittitiske by Yasilikaya, som lå nær hovedstaden Hattuşa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Forfaldne lader er ofte meget fascinerende og yderst fotogene. Nedenfor vises nogle eksempler.

 

 

Washington, New Jersey, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Stevns, Sjælland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Raetihi, New Zealand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Salt Point State Park, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Norra Bäck, Öland, Sverige. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Forfalden elmåler i landsbyen Krissos, vestlige Kreta. Nederst vokser en ærenpris (Veronica). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Gammeldags slibesten, ophængt i et jernhåndtag, som er forankret ved hjælp af øjer i to granitsten, Avernakø, Sydfynske Øhav. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Toppen af en bunker fra 2. Verdenskrig, begravet i sand, Vangså Strand, Thy. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rustent jern er ofte meget dekorativt. Nedenfor vises en række eksempler.

 

 

Rustne bølgebliksplader dækker en mur i Valparaiso, Chile. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rustent bliktag, Hylke nær Skanderborg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne metalvæg i Taichung, Taiwan, blev malet i en fart, og en del af malingen løb ned over væggen. Det kunne imidlertid først ses, da en del af væggen rustede. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rustent hjul på en kasseret selvbinder, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2018b
Rustet maskineri, Taichung, Taiwan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne hegnsklokke af porcelæn er farvet af rustaflejringer efter ståltråden, som er forvitret bort, Lillemølle, syd for Nyborg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På denne sidder stadig rusten tråd, Vesløs, Thy. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2014b
Rustent, men stadig funktionsdygtigt fiskefartøj, Wushe Fiskerihavn, nordøstlige Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rusten ventilator med en død slyngplante, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rustent spil i et forladt fiskerleje, i sin tid anvendt til at hale både op på land, Alvedsjö Bodar, Öland, Sverige. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rust danner mønstre på en mur, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dette rustne skilt på en elpæl i Mukkali, Kerala, Sydindien, advarer mod højspænding, på både engelsk og det lokale sprog, Malayalam. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rust på et vandtårn, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Som årene er gået, er dette grantræ nær landsbyen Prtovc, Triglavski Nationalpark, Slovenien, naturligvis vokset, og efterhånden som de gamle mærker, der angav en vandresti, er blevet udvisket, har man tilføjet nye. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Huse begravet i lava, Etna, Sicilien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Disse gamle redskaber er hængt op som dekoration på væggen af et forfaldent skur, Bredlund Plantage, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I Sovjetunionens velmagtsdage var byen Anadyr i Chukotka-provinsen i det østligste Sibirien en driftig by, befolket af mange tusinde mennesker. Nær byen fandtes et kæmpemæssigt raketanlæg, hvor der var opstillet adskillige missiler, udstyret med atomvåben, som pegede mod forskellige mål i USA. Efter Sovjetunionens fald dækkede man hele molevitten til med jord, og Anadyrs betydning svandt ind til ingenting.

I dag bærer dette område præg af lige dele forfald og ligegyldighed. Murbrokker, wirer, jernrør, olietønder, udrangerede lastbiler, skurvogne og en masse andet skrammel flyder allevegne, og ingen gider rydde op. Under sovjetstyret gjorde man jo bare, hvad man fik besked på, hvilket ikke just er fremmende for det personlige initiativ. I dag, hvor man ikke bliver beordret til nogetsomhelst, er der åbenbart ingen, der har mod på eller lyst til at forskønne området.

Andetsteds i Chukotka fandtes førhen et livligt samfund på sandodden Kosa Nikolaya, omkring en havn, hvorfra der blev bragt forsyninger til en stor guldgraverlejr oppe i de nærliggende bjerge Zolotoi Khrebet (’Den Gyldne Bjergkæde’). I dag ligger bygningerne på sandodden tomme hen, nogle af de store olietanke hælder lidt til siden, og rustne maskiner, lastbiler, wirer og alskens andet skrammel ligger strøet ud over landskabet.

Vore oplevelser i Chukotka er nærmere beskrevet på siden Rejse-episoder – Sibirien 2011: Med bæltekøretøj gennem Chukotka.

 

 

Affaldsdynge foran en forladt fabriksbygning i Anadyr – en af disse uskønne betonkolosser, som sovjetstyret yndede at bygge. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Chukotka 2011
Kanonen på denne militærtank sprængtes nær Anadyr, hvorefter den blev kasseret og efterladt på stedet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Chukotka 2011a
Disse store olietanke på Kosa Nikolaya hælder lidt til siden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Chukotka 2011a
Bjælker og en høj container, Kosa Nikolaya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Chukotka 2011a
Rusten lastbil, Kosa Nikolaya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Chukotka 2011a
Bæltet på dette bæltekøretøj er gået itu, Kosa Nikolaya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Chukotka 2011a
Rusten vinduesramme i en bygning, Kosa Nikolaya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Det hinduistiske Khmer-imperium (ca. 800-1430 e.Kr.), som regerede i størsteparten af Sydøstasien samt dele af det sydlige Kina, efterlod en pragtfuld arv i form af Angkor Wat-ruinerne, beliggende i det nuværende Cambodia.

I 1800-tallet, da europæiske rejsende besøgte området, var de fleste ruiner erobret af regnskovsvækster. Siden er det meste af vegetationen blevet fjernet og nogle af ruinerne restaureret, men mange steder ses stadig forskellige tegn på forfald, hvilket fremgår af billederne herunder.

Mere om Khmer-kulturen findes på siden Religion: Hinduisme.

 

 

Cambodia 2009
Ta Prohm er et af de få ruin-komplekser i Angkor-området, som er bevaret i den skikkelse, de blev fundet i. Disse billeder viser ruiner, som omklamres af kæmpemæssige regnskovstræer, øverst Tetrameles nudiflora, nederst Ficus gibbosa, en kvælerfigen. Disse to træer er beskrevet på siden Planteliv: Gamle og store træer. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Cambodia 2009
Denne ruin i Ta Prohm med lavdækkede skulpturer, som forestiller Khmer-adelsfolk, oplyses af den sene eftermiddagssol. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ruin af pagode, tæt bevokset med planter, Lolei, Roluos (Hariharalaya). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Cambodia 2010
En frise med udhuggede ansigter i Angkor Thom, dækket af laver. Der løber vand ned over et af ansigterne, hvilket har forårsaget, at det er blevet mørkt og bevokset med mosser såvel som laver. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Cambodia 2010
Dette relief i Angkor Thom forestiller en siddende hinduistisk guddom. Figuren er delvis udvisket af nedsivende vand, som forårsager frodig algevækst. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Cambodia 2010
Alt, hvad der er tilbage af denne skulptur af en kvinde i Phnom Krom-komplekset er hendes smukke ansigt. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I hinduismen er apsara’er overnaturlige kvindelige væsener, som er uforlignelige i kunsten at danse. De afbildes ofte dansende til musik leveret af gandharva’er, som er musikere ved regnguden Indras hof. Apsara’erne underholder guder og mænd og forfører dem undertiden.

 

 

Cambodia 2009
Med tiden er denne skulptur i Ta Prohm, som muligvis forestiller en apsara, blevet næsten fuldstændig omslynget af en kvælerfigen (Ficus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Røde blade af skovelm (Ulmus glabra), Nyborg. Mere om denne art kan læses på siden Naturreservatet Vorsø: Elmesyge på Vorsø. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Forladt hus, Sultanahmet, Istanbul, Tyrkiet. En garve-sumak (Rhus coriaria) har slået rod i murværket. Denne art er nærmere præsenteret på siden Planteliv: Byens planteliv. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vulkanen Mount St. Helens i Washington State i det vestlige USA eksploderede i 1980, hvorved den ene side af bjerget blev blæst bort. Udbruddet lagde store områder øde og dræbte millioner af træer. Myndighederne besluttede at frede området, hvorfor de væltede stammer ikke måtte fjernes.

 

 

Dette billede, som blev taget i 1992, 12 år efter udbruddet, viser Lake Spirit neden for vulkanen, hvori tusinder af træstammer flyder rundt. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Adskillige personer omkom også under udbruddet, blandt disse sandsynligvis også føreren af denne bil. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Bornholm 2016a
En godt brugt, men stadig benyttet brevkasse, Gudhjem, Bornholm. Billeder af andre brevkasser findes på siden Kultur: Postvæsen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Taiwan 2018
Denne kinesiske krukke prydede sikkert engang et hjem i Taichung, Taiwan. Siden blev den degraderet til plantekrukke, som senere blev smidt ud på gaden, hvor den nu er revnet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Billeder af et stort antal broer er vist på siden Kultur: Broer.

 

 

Denne gamle bro i det nordvestlige Iran, opført af mursten, er styrtet sammen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En nepalesisk bærer krydser en forfalden hængebro over Ghunsa-floden i det østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rusten jernbjælke på Long Bien-broen, som fører over Den Røde Flod, Hanoi, Vietnam. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vorsø er en lille ø i Horsens Fjord, som stort set har ligget urørt af menneskehånd siden 1928. En mængde aspekter af dette interessante naturreservat er beskrevet på siden Naturreservatet Vorsø.

 

 

Disse billeder viser forfaldet af et skilt, som forbyder adgang til Vorsø. Dette skilt, som blev fremstillet i 1940’erne, er her fotograferet i 1978 (øverst) og 2014. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Costa Rica-2
Denne bænk langs en skovsti i Santa Elena Cloud Forest, Cordillera de Tilarán, Costa Rica, er blevet bevokset med mosser og epifyter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Når et mindre dyr dør, bliver det snart opsøgt af spyfluer af familien Calliphoridae, som lægger æg på det. De klækkede larver, kaldt maddiker, omsætter liget forbavsende hurtigt.

 

 

Spyfluer på en død fugleunge, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Billederne herunder viser et andet tilfælde af en hurtig forrådnelsesproces i døde dyr. De to harer (Lepus europaeus), som blev fundet i Naturreservatet Tipperne, Ringkøbing Fjord, var bukket under på grund af en smitsom sygdom. Der er forløbet tre uger mellem de to billeder.

Denne hareart er hjemmehørende i størsteparten af Europa og Mellemøsten og derfra mod øst i et bælte gennem asiatiske steppeområder til Mongoliet. Den er også blevet indført til andre egne, bl.a. England, Australien, New Zealand og den sydlige del af Sydamerika. I Danmark er den ret almindelig i de fleste egne, men nogle bestande suppleres med udsatte harer med henblik på jagt.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Afskallende maling skaber ofte interessante mønstre.

 

 

Malingen skaller af væggen på en forladt gård, Mohave National Preserve, Californien, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Metalvæg med krakeleret maling, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Malingen skaller af denne dør på øen Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dør i et forladt hus, Antigua, Guatemala, med afskallende maling. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Husmur med afskallende maling, Varanasi, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Skræpper og syre (Rumex) udgør en stor slægt med omkring 200 arter i skedeknæfamilien (Polygonaceae), udbredt over størsteparten af kloden.

Skræppe er en gammel betegnelse for planter med store blade, mens navnet syre sigter disse arters syrlige blade, som er fyldt med c-vitamin.

Et engelsk husråd, ifald man er blevet brændt af en nælde, er at smøre saften af et skræppeblad på det pågældende sted, hvilket øjeblikkeligt vil lette smerten. Et gammelt rim siger:

 

Nettle in, dock out.
Dock rub nettle out!

 

Oversat til dansk:

 

Nælde ind, skræppe ud.
Skræppe fjerner nælde!

 

Vand-skræppe (Rumex hydrolapathum), som kan blive op til 2 m høj, er den største blandt skræpperne. Den vokser i vådområder overalt i Europa og det vestlige Asien, mod øst til den nordvestlige del af Himalaya.

 

 

Dette visnende blad af vand-skræppe viser pragtfulde farver. Planten voksede ved bredden af Gundsømagle Sø nær Roskilde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vegetation indtager en trappe i et forladt hus, Rethymno, Kreta. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Oprindeligt var Jiancing Line Lumber Transportation Track i det østlige Taiwan omkring 5,5 km langt. Som navnet fortæller, blev sporet konstrueret for at bringe tømmer ud fra Taipingshan-bjergene, i dag fredet under navnet Taipingshan National Forest Recreation Area.

Jiancing Historiske Sti blev anlagt langs rester af denne gamle jernbanelinje. Foruden selve sporene kan man se slisker, sporskifter, vognaksler, samt forladte arbejderhuse.

Navnet jiancing betyder ‘ser solen’. Det er muligvis opstået, fordi dette område ofte er skjult i tåge, og at se solen bryde gennem tågen kunne være en lettelse.

 

 

Forvredne jernbanespor, bevokset med mosser, Jiancing Historiske Sti. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Detalje af en forladt bygning, Thun, Schweiz. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Forfaldent kinesisk daoistisk tempel, bevokset med planter, Hanoi, Vietnam. – Daoismen er udførligt behandlet på siden Religion: Daoismen i Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Forfalden kvist på en gård med roser voksende op gennem sprækkerne, Tørring, nær Ry. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

De forhåndenværende materialers princip er anvendt i disse reparationer af skillevægge i byen Taichung, Taiwan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Billederne herunder viser forskellige buddhistiske bygningsværker i forfald. Buddhismen er beskrevet på siden Religion: Buddhisme.

 

 

Kyaukpyugyi Paya er et buddhistisk tempel i byen Nyaung Shwe, nær Inle-søen, Myanmar. Dette tempel ligger delvis i ruiner – kun Buddha-statuen, som er omkring 700 år gammel, holdes vedlige med maling. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Detalje af en irret tempelklokke uden for den buddhistiske Lawkananda-pagode, Bagan, Myanmar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En chorten er den lokale udgave af en stupa inden for den tibetanske gren af buddhismen, lamaismen. Denne bygnings forskellige dele symboliserer elementerne. Basis repræsenterer jord, kuplen vand, ringene eller firkanterne oven på kuplen ild, halvmånen luft, mens det øverste punkt, til tider afbildet som en lille sol, repræsenterer rummet.

 

 

Chorten‘er, medtaget af vejr og vind, Leh, Ladakh, nordvestlige Indien. Disse helligdomme er allestedsnærværende i Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse gamle chorten‘er i Helambu, centrale Nepal, er dækket af nedfaldne nåle af langnålet fyr (Pinus roxburghii). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Her står min guide Ganga Thapa ved siden af en forfalden chorten nær Dingboche, Khumbu, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Forladt bygning, overgroet af slyngplanter, Berlin, Maryland, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kuremøllen er en smuk mølle af hollandsk type, som ligger 3 km vest for Svaneke, Bornholm. Den blev bygget i 1861 som kornmølle og fik bageri i 1912. Mølledriften blev standset i 1960, og bageriet lukkede i 1976.

Møllen blev grundigt restaureret i 2005, hvor den blev ført tilbage til sin oprindelige skikkelse med en svans, dvs. træbjælker, hvormed man kan dreje møllehatten fra jorden.

 

 

Forfaldent møllehjul fra Kuremøllen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Bøge (Fagus) er en slægt på 10-13 arter, som er hjemmehørende i tempererede og subtropiske områder i Europa, Asien og Nordamerika. Vores hjemlige bøg (F. sylvatica) er nærmere omtalt på siden Planteliv: Gamle og store træer.

 

 

I sin tid blev en stor gren savet af denne bøg nær Mossø, Midtjylland. Nyt væv voksede ind over såret i et forsøg på at dække det, hvilket ikke lykkedes, og vævet i knasthullet er nu henfaldende. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Amerikansk bøg (F. grandifolia) er vildtvoksende i den østlige del af Nordamerika, fra Nova Scotia og det sydlige Ontario i den sydøstlige del af Canada mod vest til Wisconsin, mod syd til Georgia og det nordvestlige Florida og videre mod vest til den østligste del af Texas. Det videnskabelige artsnavn, som betyder ’storbladet’, hentyder til, at bladene kan nå en længde af 12-15 cm.

Bog og agern udgjorde favoritføden for den uddøde vandredue (Ectopistes migratorius). Denne art var engang kolossalt talrig i det østlige Nordamerika og talte måske et sted mellem 3 og 5 milliarder. Den blev jaget i stor stil i 1800-tallet, hvor dens kød blev solgt meget billigt. Denne jagt, kombineret med vidtstrakt fældning af bøge- og egeskove, var blandt de faktorer, der førte til vandreduens udryddelse i vild tilstand omkring 1901.

 

 

Vissent løv af amerikansk bøg, Winnikenni Park, Haverhill, Massachusetts. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Skyer og forfaldent fort i tusmørket, Markha-dalen, Ladakh, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

På de Kanariske Øer findes en meget rig og særpræget flora, der bl.a. rummer 23 arter af slægten slangehoved (Echium), som tilhører rubladfamilien (Boraginaceae).

Rød slangehoved (E. wildprettii), også kaldt Teide-slangehoved, vokser kun i større højder på øerne Tenerife og La Palma.

 

 

Kanariske Øer 2006
Vissen blomsterstand af rød slangehoved, fotograferet på Teide-vulkanen, hvor denne art er almindelig. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne husmur i Alishan National Forest, Taiwan, har fået patina af en orange algeart, som vokser på den. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Førhen blev der fremstillet kalk i Boesdal Kalkbrud, nær Rødvig, Sjælland. Disse billeder viser ruinen af en ovn (øverst) samt loftskonstruktionen i en af produktionsbygningerne. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Af historisk kendte jordskælv i Taiwan krævede det kraftige Jiji-jordskælv, som ramte Nantou County 21. september 1999, næstflest dødsofre, nemlig 2415, mens omkring 11.300 blev såret. Omfanget af skaderne blev estimeret til omkring 10 milliarder US$.

 

 

Disse jernbaneskinner blev bøjet under det kraftige Jiji-jordskælv. De er i dag fredet som et mindesmærke. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Forfaldne døre er ofte meget fascinerende og yderst fotogene. Nedenfor vises nogle eksempler, mens andre billeder af døre kan ses på siden Kultur: Indgange.

 

 

Dør i et forladt hus, Antigua, Guatemala, med klatrende slyngplanter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

USA 2016
Forfalden dør, Haverhill, Massachusetts, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dør i en forladt gårdbygning med håndtag, kæder samt en rusten cykellås, Stevns, Sjælland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Døren herunder, som jeg stødte på i byen Taichung, Taiwan, er ikke længere i brug. Foran den er forskellige planter vokset op, bl.a. Commelina communis med aflange blade og blå blomster, samt en amarant (Amaranthus) med hjerteformede blade. Begge slægter er nærmere omtalt på siden Planteliv: Byens planteliv.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Brazen Palace er navnet på en bygning nær byen Anuradhapura, Sri Lanka, som blev opført under Kong Parakramabahu i 1100-tallet. Paladsets navn kommer af, at det engang var forsynet med bronzetag.

 

 

Disse køer græsser fredeligt blandt hældende stensøjler i Brazen Palace, (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Henfaldende træbeklædning på gammel klink-bygget hytte, Maudsley State Park, Massachusetts, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Udtjent båd, Tobisviken, nær Simrishamn, Skåne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Forfalden bindingsværksbygning på en gård i Jylland. Da jeg et års tid senere vendte tilbage til stedet for at følge bygningens forfald, var den i mellemtiden blevet revet ned. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kolmanskuppe nær Lüderitz, Namibia, var tidligere en velhavende by i et diamantområde. Siden blev den forladt og er i dag en spøgelsesby, hvor de forladte huse er blevet invaderet af ørkensand.

Namibias interessante natur er omtalt på siden Lande og steder: Namibia – et ørkenland.

 

 

Sydafrika-Namibia 1993
Forladte huse i spøgelsesbyen Kolmanskuppe er blevet invaderet af ørkensand. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ruiner i et tidligere alunbrug, Degerhamn, Öland, Sverige. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Bilvrag er et meget almindeligt syn overalt på kloden, nogle gange efterladt de utroligste steder.

 

I slutningen af 1930’erne slog Åke Danielsson sig ned ved Kyrkö Mosse vest for Ryd, Småland, hvor han begyndte at grave tørv. Tørvegravningen kunne i længden ikke lønne sig, og i 1940’erne gik han over til at skrotte biler. Hans skrothandel lå ved den gamle vej mellem Ryd og Hässleholm, men i 1960’erne blev der bygget en ny hovedvej et stykke borte, og hans kundekreds svandt kraftigt ind.

Bilerne blev imidlertid efterladt, stående i vejkanten, og langsomt fik stedet lov til at forfalde. I dag er en fyrreskov vokset op omkring den forhenværende skrothandel, og her kan man opleve det sælsomme syn af ca. 150 rustne bilvrag, især fra 1940’erne og 1950’erne, som langsomt er ved at gå i opløsning og synker ned i den mosklædte, sumpede skovbund.

Foruden bilerne kan man se bl.a. en bus, cykler, knallerter og jernkomfurer, samt bilhjul, som fyrretræer og andre planter vokser op igennem.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På Rodopos-halvøen, Kreta, kom Lars Skipper og jeg over andre forladte bilvrag, som vegetationen var begyndt at indtage.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bilkirkegård, København. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bilvrag, efterladt på stranden ud for Parque Nacional Llanos de Challe, Chile. I baggrunden ses beboede skure. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Forfaldne varehuse og forladte biler, Dublin, Irland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kasseret bildæk i en dam, dækket af aflejret okker og døde vandplanter, Søby Brunkulslejer, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

De følgende 3 billeder viser eksempler på ’langtidsparkerede’ biler.

 

 

Samfya, nordlige Zambia. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2013
På denne bil i Taichung, Taiwan, vokser der græs ud af en åbning, hvor den ene baglygte mangler. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En ganske alternativ måde at parkere på, Kodari, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Visne stængler af draphavre (Arrhenatherum elatius), østlige Fyn. Dette græs er meget almindeligt, hjemmehørende i Europa, det vestlige Asien og det nordlige Afrika. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Forladt gård og traktor, Stevns, Sjælland. Da jeg et års tid senere vendte tilbage til stedet for at følge bygningens forfald, var den i mellemtiden blevet revet ned. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Taiwan 2018
Forladt dueslag med spigre, som forhindrer rovfugle i at lande på taget, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I november 1618 sendte Kong Christian d. 4. admiral Ove Giedde af sted med fem skibe mod Indien med det formål at oprette en dansk handelsstation under Ostindisk Kompagni, så fædrelandet kunne blive forsynet med billige krydderier, tekstiler o.a. To år senere nåede Giedde og hans folk frem til Coromandel-kysten ved Kaveri-flodens munding i det nuværende Tamil Nadu, Sydindien.

Efter forhandlinger med fyrsten af Thanjavur fik Giedde tilladelse til at bygge en handelsstation, som blev kaldt Trankebar – en forvanskning af det lokale tamilske navn på stedet, Tarangambadi, som betyder ’syngende bølger’. I 1660 stod en fæstning færdig, som fik navnet Dansborg. Bag denne fæstning opstod efterhånden en by, som blev befæstet med volde og mure, gennem hvilke et antal byporte gav adgang til byen.

 

 

Den mest markante af byportene i Trankebar var Landporten, her fotograferet i 2000. Den er siden blevet restaureret. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Wupatki Pueblo er et nationalt monument nær Box Canyon, Arizona, USA, et stort ruinkompleks, som rummer over 100 værelser og en boldbane. Wupatki, som betyder ‘højt hus’ på Hopi-sproget, var først beboet omkring 500 e.Kr., og gennem årene boede her Cohonina-, Kayenta Anasazi- og Sinagua-folk. Omkring 1225 blev stedet forladt for stedse.

 

 

Ruiner i Wupatki Pueblo. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vedbend (Hedera) er en slægt på 12-15 arter af stedsegrønne, træagtige slyngplanter i vedbendfamilien (Araliaceae). Disse planter er hjemmehørende fra størsteparten af Europa, Tyrkiet og Kaukasus mod øst til Himalaya, Kina, Taiwan og Japan, samt i Nordafrika, på de Kanariske Øer og på Madeira. Adskillige arter er blevet invasive, specielt i Nordamerika og Australien.

Slægtsnavnet er det klassiske latinske navn på almindelig vedbend (Hedera helix), som er udbredt i Europa og det vestlige Asien. Artsnavnet betyder ‘snoet’ eller ‘spiralformet’ på græsk, hvilket naturligvis hentyder til plantens livsform. Det danske navn kommer af olddansk withbændæ, af with (‘ved’) og band (‘bånd’). Et alternativt navn er efeu, lånt fra det tyske navn Efeu, som er af ukendt oprindelse.

 

 

Denne forladte bygning i Hulterstad, Öland, Sverige, er blevet overgroet af vedbend. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tidligt morgenlys på facaden af et forfaldent hotel, Sultanahmet, Istanbul, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I Hwange Nationalpark, Zimbabwe, fandt jeg dette kadaver af en afrikansk elefant (Loxodonta africana), som har været død i lang tid og er oversprøjtet med gribbe-ekskrementer. Fuglene i baggrunden er grå krontraner (Balearica regulorum) og smedeviber (Vanellus armatus).

Elefanternes sørgelige skæbne er beskrevet på siden Dyreliv – Pattedyr: Elefanternes storhed og fald.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

En slyngplante vokser hen over det forfaldne tag af et forladt hus, bygget i gammel taiwanesisk stil, Lugang, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Forfaldent hus, San Diego, Californien, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Taiwan 2014b
Forladt fiskerbåd, hvor talrige planter er vokset op gennem huller i bunden, Wushe Fiskerihavn, nordøstlige Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rådnende blad af et medlem af arumfamilien (Araceae), Parque Nacional Volcán Arenal, Cordillera de Tilarán, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Blegnede telefonnumre på en forladt gravemaskine i Gadeby Sandstensbrud, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hældende moské, beskadiget af et voldsomt regnskyl, Denizkonak, nordlige Tyrkiet. Billeder af en række moskéer er vist på siden Religion: Islam. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Artocarpus, populært kaldt brødfrugt, er en slægt på omkring 60 arter af træer og buske, som tilhører morbærfamilien (Moraceae). De fleste af arterne er hjemmehørende i Sydøstasien, nogle få på øer i Stillehavet. De talrige blomster udvikles til et såkaldt synkarpium, dvs. en frugt med talrige delfrugter, der sidder meget tæt sammen. Hos mange arter bliver frugten meget stor.

Slægtsnavnet er afledt af græsk artos (‘brød’) og karpos (‘frugt’), et navn, som blev givet af den skotsk-tyske botaniker Johann Reinhold Forster (1729-98) og dennes søn Johann Georg Forster (1754-94), der begge deltog som botanikere på James Cook’s (1728-79) 2. rejse, som fandt sted 1772-75.

Nogle arter dyrkes vidt og bredt, specielt almindelig brødfrugt (A. altilis) og jackfrugt (A. heterophyllus). Sidstnævnte er nærmere beskrevet på siderne Rejse-episoder – Sri Lanka 1976: Blandt spritbryggere, samt Natur: Mønstre i naturen.

 

 

Solskin trænger gennem visne blade af Artocarpus elasticus, Gunung Rinjani, Lombok, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Billederne herunder viser eroderede statuer af Farao Amenophis d. 3. (c. 1390-1353 f.Kr.) uden for Luxor, Egypten. De kaldes almindeligvis for Memnon-kolosserne – således navngivet af grækerne, som mente, at de forestillede Memnon, kaldt ’Morgenrødens Søn’, der sang for sin moder Eos. Efter et jordskælv i 27 f.Kr. opstod en revne i den ene statue, og når vinden peb igennem denne revne, ’sang’ statuen. Uheldigvis lod Kejser Septimus Severus revnen mure til i 199 e.Kr., så statuen ‘synger’ ikke længere.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Calathea er en stor slægt på ca. 140 arter, tilhørende familien Marantaceae, som er nært beslægtet med ingefærfamilien (Zingiberaceae). Disse planter kaldes på engelsk ofte for Cuban cigar plants eller Mexican cigar plants, hvilket sigter til blomsterstandens form, mens et andet engelsk navn er salt leaf (‘saltblad’), hvilket skyldes, at nogle af arterne udskiller overskydende salt som krystaller på bladene.

Calathea-arterne er udbredt i Tropisk Amerika, fra Mexico mod syd til Brasilien og Peru. En af arterne, Calathea lutea, kaldes på spansk for bijagua. Den er så almindelig i Costa Rica, at byen Bijagua de Upala i den nordlige del af landet er opkaldt efter den. Dens udbredelse strækker sig fra Mexico mod syd til Brasilien og Peru, overvejende i kystnære, åbne områder.

Dens blade er meget stærke og holdbare efter tørring. De anvendes til tagtækning, til fremstilling af vandtætte kurve, samt til at pakke genstande ind i.

 

 

Gulnende blad af Calathea lutea, Reserva Nacional Hacienda Baru, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I 1918 blev Lintian Shan, et område på ca. 46 km2 omkring Jhihyagan-floden i det østlige Taiwan, udlagt til skovfældning. Den japanske besættelsesmagt kaldte stedet for Morisaka. Da de blev fordrevet fra Taiwan i 1945, blev området først udlejet til Taiwan Paper Company, hvorefter staten overtog det. Førsteklasses træ blev solgt til højestbydende, mens træ af ringere kvalitet gik til en papirfabrik.

I 1972 overtog skovvæsenet området, træfældningen blev standset, og der blev etableret en park og et kulturelt område. (Kilde: guidetotaipei.com/visit/hualien-lintienshan-forestry-cultural-area)

 

 

I dag er mange af de tidligere så smukke træhuse i landsbyen Lintian Shan, der blev grundlagt omkring 1850, i en sørgelig tilstand af forfald. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Det henfaldne nedløbsrør herunder, som jeg stødte på i landsbyen Krissos, vestlige Kreta, er blevet omdannet til en blomstervase. I selve røret vokser skinnende storkenæb (Geranium lucidum) og en art stenurt (Sedum), og på muren vokser bl.a. stinkende storkenæb (G. robertianum) (omkring røret), ager-sennep (Sinapis arvensis) med gule blomster, samt navleurt (Umbilicus rupestris) med runde blade.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet august 2017)

 

(Senest revideret september 2022)