Skygger

 

 

I Mordors land, hvor skygger ruge.” – Eroderede klipper i morgenlys, Badlands Nationalpark, South Dakota, USA (øverst), samt aftenlys på golde klipper, nær Pang, Ladakh, nordlige Indien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tre har elvernes konge i dybeste skove.
Syv har dværgenes herrer i sale af sten.
Ni har mennesket dødeligt, dømt til at sove.
Én har den natsorte fyrste for ondskab og mén
i Mordors land, hvor skygger ruge.
Én Ring er over dem alle. Én Ring kan finde dem alle.
Én Ring kan bringe dem og i mørket lænke dem
i Mordors land, hvor skygger ruge.

 

Fra romanen Ringenes herre (1954-55), skrevet af den britiske sprogforsker og forfatter J.R.R. Tolkien (1892-1973), på dansk ved Ida Elisabeth Hammerich (1930-2007). Citatet er inskriptionen på ringen over alle ringe – dén ring, som det er hobbitten Frodos opgave at destruere ved at kaste den i Orodruins ild i Mordor, for derved at frelse verden fra Saurons ondskab.

 

 

 

 

Hovedparten af indbyggerne i Kathmandu-dalen i Nepal er Newarer, et folk af blandet kaukasisk og mongolsk herkomst. Dette billede viser en gyde i Newar-landsbyen Bungamati. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Det interessante taiwanesiske marionetdukketeater er beskrevet på siden Kultur: Folkekunst i Taiwan.

 

 

Gullig aftensol kaster skyggerne fra to taiwanesiske marionetdukker og et træ på en væg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Tåge letter over Michaelson-søen, Mount Kenya. En halo ses omkring min skygge. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Ales Stenar er et ca. 80 m langt og 20 m bredt monument fra Bronzealderen nær Kåseberga, Skåne, som omfatter ca. 60 kæmpesten, opsat i skibsform.

En mængde billeder af megalitiske anlæg er præsenteret på siden Kultur: Megalitter.

 

 

Morgensol på Ales Stenar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

I mange områder kloden rundt dannes kegleformede søjler i vulkanske aflejringer eller i moræneler og -grus, som blev aflejret under den sidste istid.

I tørt vejr er disse lag hårde som sten, men i regnvejr bliver de blødere og begynder at erodere bort. Der blev imidlertid også efterladt større sten af vulkanerne og gletscherne, og under sådanne sten er jorden beskyttet mod regnen. Efterhånden som den omkringliggende jord eroderes bort, dannes der under stenene majestætiske søjler, der ofte rejser sig stejlt op af jorden. Disse strukturer kaldes for jordpyramider.

 

 

Jordpyramider og skygger, Niki La, Ladakh, nordlige Indien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Aftensolen oplyser jordpyramider i Markha-dalen, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Papir-morbær (Broussonetia papyrifera) er beskrevet på siderne Planteliv: Byens planteliv, samt Natur: Invasive arter.

 

 

Dette individ af papir-morbær er spiret i et lille hul i en betonmur langs en drænkanal, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Tongariro Nationalpark ligger i den sydlige del af New Zealands nordlige ø, centreret omkring tre aktive vulkaner, Ruapehu (2797 m), Ngauruhoe (2291 m) og Tongariro (1978 m). Denne park, som dækker 786 km2, blev etableret så tidligt som i 1887 og er således blandt verdens ældste nationalparker. Størstedelen af året er de højereliggende dele af parken dækket af store snemasser.

Faktisk er Ruapehu et navn, som omfatter en række tinder, hvoraf den højeste er Tahurangi (2797 m), mens en markant spids top kaldes Girdlestone (2658 m). Oprindeligt var dette bjerg blevet navngivet Little Matterhorn Peak af Hubert Earle Girdlestone (1879-1918), en newzealandsk opdagelsesrejsende og krigshelt, som blev dræbt i Frankrig i 1918. Hans venner opsatte en mindeplade på bjerget i 1922 og ændrede dets navn til Girdlestone Peak.

 

 

Skygger på sne, Ruapehu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Gederams (Chamerion angustifolium) er en plante, der gerne koloniserer forstyrrede områder, især skovrydninger og forladte marker. Et glimrende eksempel på dens evne til fuldstændigt at overtage nyforladte marker kan studeres på siden Naturreservatet Vorsø: Vildnis i vækst.

 

 

Stænglen på denne gederams er dækket af rim, som bøjer den ned til jorden, naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

En chorten er den tibetanske udgave af den buddhistiske stupa, hvis forskellige dele symboliserer elementerne. Basis repræsenterer jord, kuplen vand, ringene eller firkanterne oven på kuplen ild, halvmånen luft, mens det øverste punkt, der til tider afbildes som en lille sol, repræsenterer rummet.

Chorten’er og andre buddhistiske fænomener er nærmere beskrevet på siden Religion: Buddhisme.

 

 

I den tidlige morgen står denne chorten i stærk kontrast til de golde bjerge omkring saltsøen Tso Kar, Ladakh, nordlige Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Forfaldne chorten’er, Leh, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Agersnerle (Convolvulus arvensis) er hjemmehørende i Eurasien. Den er en plante, som snoer sig omkring andre planter i kampen om lys og næring.

I Amerika kaldes denne art for Creeping Jenny (’Krybende Jenny’) og mange andre navne, som sigter til dens invasive natur. I sin herlige bog All about Weeds skriver den amerikanske botaniker Edwin Spencer (1881-1964): “Krybende Jenny er en af de værste ukrudtsarter. Dette navn er en glimrende betegnelse for den – en lille hviskende tøjte, som kryber ind og ødelægger alting. Dette ukrudt behøver ikke andre navne, men den har mange, bl.a. hedge bells (’hæk-klokke’), corn-lily (’kornlilje’), bellbine (’klokkeranke’), sheep-bine (’fåreranke’), corn-bind (’kornranke’), bear-bind (’bjørneranke’) og green vine (’grøn slyngplante’).”

Mange andre medlemmer af snerlefamilien er omtalt på siden Planteliv: Snerler.

 

 

På dette billede fra Stevns kastes skyggen fra blade af agersnerle på et blad af tallerkenblomst (Tropaeolum majus), hvorved de minder om to par af Disneys Aristocats. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

I Namib-ørkenen i det vestlige Namibia er området omkring Sossusvlei dækket af en mængde rødlige klitter, hvoraf de højeste er omkring 275 m. Disse klitter og andre naturfænomener i Namibia er beskrevet på siden Lande og steder: Namibia – et ørkenland.

 

 

Sent eftermiddagslys på klitterne ved Sossusvlei, Namib-ørkenen. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Slægten Artocarpus, populært kaldt brødfrugt, omfatter omkring 60 arter af træer og buske, som tilhører morbærfamilien (Moraceae). De fleste af arterne er hjemmehørende i Sydøstasien, nogle få på øer i Stillehavet. De talrige blomster udvikles til et såkaldt synkarpium, dvs. en frugt med talrige delfrugter, der sidder meget tæt sammen. Hos mange arter bliver frugten meget stor.

Slægtsnavnet er afledt af græsk artos (‘brød’) og karpos (‘frugt’), et navn, som blev givet af den skotsk-tyske botaniker Johann Reinhold Forster (1729-98) og dennes søn Johann Georg Forster (1754-94), der begge deltog som botanikere på James Cook’s (1728-79) 2. rejse, som fandt sted 1772-75.

Nogle arter dyrkes vidt og bredt, specielt almindelig brødfrugt (Artocarpus altilis) og jackfrugt (A. heterophyllus). Sidstnævnte er nærmere beskrevet på siderne Rejse-episoder – Sri Lanka 1976: Blandt spritbryggere, samt Natur: Mønstre i naturen.

 

 

Skyggen fra et blad af almindeligt brødfrugttræ kastes på et andet blad, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Gadefejer, Karapinar, øst for Konya, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Låge og sen eftermiddagsskygge, Eriksberg Stränder Naturreservat, Blekinge, Sverige. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Betelpalmen (Areca catechu) er beskrevet på siden Natur: Mønstre i naturen.

 

 

Bladene af betelpalmer kaster skygger på en husmur, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Den store Thar-ørken strækker sig tværs over delstaten Rajasthan i det nordvestlige Indien og videre mod vest ind i Pakistan. Størsteparten af denne ørken består af vidtstrakte sand- og grusflader, bevokset med forskellige buske og træer, bl.a. en kaktus-agtig vortemælk ved navn thor (Euphorbia caduca), Sodomas æble (Calotropis procera), lokalt kaldt akaro, samt et træ ved navn dzal (Salvadora procera).

Frugten af Sodomas æble blev først beskrevet af den romerske historiker Titus Flavius Josephus, født Yosef ben Matityahu (ca. 37-100 e.Kr.), som fandt den voksende nær byen Sodoma: “hvis frugter har en farve, som var de spiselige, men hvis man plukker dem med sine hænder, opløses de i røg og aske.” (W. Whiston, 1737. The War of the Jews, Book IV, Chapter 8, Sec. 4). Titus hentyder til, at frugten ved modenhed nemt falder fra hinanden, hvorved de dunede frø spredes for alle vinde.

Byen Jaisalmer ligger i hjertet af denne ørken, nær den pakistanske grænse. Den blev grundlagt i 1155 under rajput-kongen Roa Rawal Jaisal, som lod opføre et kæmpemæssigt gult sandstensfort, Sonar Qila – et monument fra en tid, hvor der herskede ufred i ørkenen. Fortet var oprindelig omgivet af en 4,5 km lang mur, men i dag strækker byen sig langt uden for resterne af denne mur.

Dette område er nærmere beskrevet på siderne Rejse-episoder – Indien 1986: “Sir, ønsker De at se denne påfugl?” samt Indien 2003: Kamelsafari i Thar-ørkenen.

 

 

Her og der domineres landskabet i Thar-ørkenen af op til 50 m høje, gyldne klitter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En lille plante kaster lange skygger på en klit i Thar-ørkenen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Der er højt ned fra en dromedar, så fald ikke af! – Dette billede blev taget under en kamelsafari i Thar-ørkenen. Mere om kameler kan læses på siden Dyreliv: Dyrearter i menneskets tjeneste. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tidligt om morgenen malker disse kvinder i Jaisalmer deres pukkelokser. Kalvene venter på at få deres andel. – Pukkeloksen er beskrevet på siden Dyreliv: Dyrearter i menneskets tjeneste. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fodgængere kaster lange eftermiddagsskygger, Jaisalmer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Kauri-træet (Agathis australis) er endemisk for nordøen i New Zealand. Dette majestætiske træ blev næsten udryddet på grund af menneskets umættelige grådighed, og de sidste sørgelige rester af tidligere kæmpestore bevoksninger er i dag strengt fredet. Arten er nærmere omtalt på siden Planteliv: Gamle og store træer.

 

 

Denne skygge fra en Astelia-art, som kastes på stammen af et kauri-træ i Trouson Kauri Park, minder om en gigantisk skolopender. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Skyggen fra en takket bjergkæde kastes på skyer, Khumbu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Morgentrafik, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Denne isskulptur er dannet omkring en sten på lavt vand i Horsens Fjord. Flere billeder af sådanne skulpturer er præsenteret på siden Natur: Sne og is. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Den tætte forbindelse mellem hunden og mennesket er beskrevet på siden Dyreliv: Dyrearter i menneskets tjeneste.

 

 

Hen under aften lufter denne kvinde sin hund på en sandstrand nær byen Mendocino, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En Samojedespids betragter sin egen skygge, Horsens. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Bakket græsland nær Ljosavatn, nordlige Island. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Skyggen fra dette tørrede stykke ingefær, der holdes op foran en lampeskærm, minder om en drage. – Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Victoria Falls Bridge fører over Zambezi-flodens kløft nær Victoria Falls. Denne flod udgør grænsen mellem Zimbabwe og Zambia.

En mængde billeder af broer kan studeres på siden Kultur: Broer.

 

 

På dette billede kastes skyggen fra Victoria Falls Bridge på klipper langs kløften. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Del af en vinge på en gammel vindmølle af hollandsk type, Langeland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Den atlantiske dolkhale (Limulus polyphemus) er vidt udbredt i den østlige del af Nordamerika, fra det sydlige Canada mod syd til den sydlige del af Mexico. Disse mærkværdige dyr er indgående beskrevet på siden Dyreliv: Dolkhaler – levende forsteninger i knibe.

 

 

Død atlantisk dolkhale, Reeds Beach, Cape May, New Jersey, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Skyggefuld gade i byen Lugang, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Udaipur er en dejlig by i den sydlige del af Rajasthan, Indien, beliggende ved bredden af den smukke Pichola-sø. Så tidligt som i 900-tallet grundlagde hinduistiske Mewar-rajputter på dette sted en by ved navn Ayad, som sidenhen blev et travlt knudepunkt for handel.

Udaipur blev grundlagt i 1559 under Maharana Udai Singh d. 2., som var hersker i byen Chittorgarh længere mod nord. Chittorgarh ligger i et fladt område og var som følge heraf sårbar over for angreb fra maharana’ens fjender, først og fremmest muslimer, som havde taget magten i det nordvestlige Indien.

Efter artilleri-krigens opfindelse i 1500-tallet besluttede Udai Singh at flytte sin hovedstad til et mere sikkert sted, og han valgte Ayad. Ayad var imidlertid plaget af jævnlige oversvømmelser, så Udai Singh besluttede at anlægge den nye by langs en bakkekam øst for Pichola-søen. Som beskyttelse mod angreb fra fjender lod han en 6 km lang mur, som havde syv indgangsporte, opføre omkring byen.

De stridbare rajputter er nærmere omtalt på siden Rejse-episoder – Indien 1986: ”Hans navn er Muhammed!”

 

 

Denne kvinde bringer en kurv med vasketøj til Pichola-søen, Udaipur. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Indgangsport ved bredden af søen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Bevoksede klitter på øen Langli i Vadehavet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

En samling billeder, som illustrerer bananer og bananblade, findes på siden Planteliv: Bananer.

 

 

Skyggen på dette visnende bananblad, observeret på øen Lombok, Indonesien, minder om et gabende væsen, iført en høj hat. Eller måske Mrs. Simpson fra den kendte TV-serie The Simpsons? (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Som dens navn antyder, er Taiwan-bananplanten (Musa formosana) endemisk i Taiwan. Denne art, som bliver indtil 6 m høj, vokser i skove, fra nær havoverfladen til omkring 1000 meters højde.

 

 

Skyggerne fra bregner skaber mønstre på blade af Taiwan-bananplante, Malabang National Forest. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Golde og vegetationsløse bjerge og klipper er en almindelig landskabstype i de tørre landskaber Ladakh, Lahaul og Spiti i det nordlige Indien, hvor nedbør er sparsom.

 

 

Morgensol på takkede bjerge i Shila-floddalen, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Aftenlys på golde bjerge, Spiti. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Golde skrænter langs Markha-dalen, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Småblade af en bregne, El Yunque, Puerto Rico. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Grønne bakker nær Los Alamos, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Rusten kæde på en husmur, Lyø, Sydfynske Øhav. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Tempeltræet (Plumeria rubra), også kaldt frangipani, er oprindeligt vildtvoksende i Mexico, Mellemamerika og det nordligste Sydamerika. På grund af de smukke og duftende blomster dyrkes denne art som prydplante i næsten alle tropiske og subtropiske lande. I Asien plantes den ofte nær templer, hvilket er årsagen til dens danske navn.

 

 

Skyggen fra et tempeltræ kastes på en mur omkring Kongfutse-templet i byen Tainan, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Humayun, hvis virkelige navn var Nasir-ud-Din Muhammad, var den anden kejser i Mogul-riget, som omfattede, hvad der i dag er det nordvestlige Indien, Pakistan og Afghanistan. Han regerede i to perioder, 1531-40 og 1555-56. Han døde i 1556, da han snublede på trappen op til sit bibliotek og slog hovedet imod de grove stentrin.

 

 

Skyggen fra et udskåret sandstens-‘vindue’ skaber mønstre på en væg i Humayuns Gravsted, Delhi, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Skyggerne fra grene og vinduer kastes på en væg, Long Island, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Blød hejre (Bromus hordeaceus) er en græsart, som oprindeligt var vildtvoksende i Europa og det nordlige Asien, men er blevet indslæbt til mange andre egne af verden, bl.a. Nordamerika.

 

 

Frøstande af blød hejre kaster lange skygger på et fiskeskur ved Roskilde Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Disse skygger fra blade, som kastes på et fluenet, minder om en flodhest. – Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Skygger fra et metalhegn kastes på Hippodrome-pladsens brosten, Istanbul, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Indisk lotus (Nelumbo nucifera), også kaldt hellig lotus, er udbredt fra Iran gennem det indiske subkontinent mod øst til det sydlige Kina, Taiwan og Japan, og derfra mod syd gennem Sydøstasien, Malaysia og Indonesien til Ny Guinea og det nordlige Australien.

Alle dele af denne plante er spiselige, i særdeleshed rodstængel og frø. Rodstængel, blade og frø anvendes også i stor stil i indisk og kinesisk traditionel medicin til behandling af talrige lidelser.

Arten er hellig for hinduer, buddhister, sikher og jainister, som kalder den for padma. Dens store betydning i hinduismen og buddhismen er omtalt på siden Planteliv: Planter i folketro og digtning, mens de forskellige indiske religioner er beskrevet på siden Religion.

 

 

Blade af indisk lotus, Yangshuo, Guangxi-provinsen, sydlige Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Det videnskabelige familienavn på egern, Sciuridae, er afledt af Sciurus, det navn, som den svenske naturhistoriker Carl von Linné (1707-78) i 1758 gav det europæiske røde egern (S. vulgaris). Ordet er en latiniseret form af oldgræsk skiouros, sammensat af skia (’skygge’) og oura (’hale’), altså ‘halen der giver skygge’, hvilket hentyder til, at mange egern-arter ofte holder den buskede hale i en bue op over ryggen.

En række egern-arter er omtalt på siden Dyreliv – Pattedyr: Egern.

 

 

I den intense middagshede i Kalahari Gemsbok Nationalpark, Sydafrika, benytter dette Kap-jordegern (Xerus inauris) sin hale til at skabe skygge for kroppen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Skyggerne fra bambusblade, samt fra bladene af et træ, kastes på bagsiden af et skilt nær det daoistiske tempel Tzi Gong Da Foa, Linnei, Taiwan. Skyggerne fra træets blade minder om en kat, der slikker sin pote. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Tæmningen af forskellige vilde okser er beskrevet på siden Dyreliv: Dyrearter i menneskets tjeneste.

 

 

Morgenlys, græssende kvæg og egetræer, nær Los Alamos, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne oksekærre i det sydlige Pakistan kaster en lang eftermiddagsskygge. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Græssende kvæg i aftenlys, Waitomo, New Zealand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En kærre, trukket af pukkelokser, kaster lange morgenskygger under det årlige november-marked i byen Sonpur, Bihar, nordlige Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Alocasia macrorrhizos er en vild taro-art, som kan blive op til 5 m høj. Denne gigantiske urt er hjemmehørende fra Malaysia mod syd gennem Indonesien til det nordlige Australien, men er blevet indført til mange andre tropiske og subtropiske områder som prydplante, fødeemne og husdyrfoder. Den betragtes som invasiv i Cuba og New Zealand, samt på adskillige Stillehavsøer.

De kæmpemæssige blade af denne plante anvendes ofte som paraply. Rodstænglen er spiselig efter lang tids kogning, men dens saft irriterer slimhinderne, da den indeholder nålespidse kalciumoxalat-krystaller.

I Hawaii kaldes planten for ’ape, og et lokalt ordsprog siger: Ai no i kaʻape he maneʻo no ka nuku. (’Den, der spiser ’ape, får kløe i munden’). Ordsproget anvendes også i overført betydning, såsom ’der er konsekvenser ved at deltage i noget ondt’. (Kilde: M.K. Pukui 1986. ‘Ōlelo No’eau, Hawaiian Proverbs and Sayings. Bishop Museum Press, Honolulu)

 

 

Skyggerne fra bregner skaber mønstre på et blad af Alocasia macrorrhizos, Shei-pa Nationalpark, Taiwan. Denne art er allestedsnærværende i Taiwans lavland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

En nær slægtning, Alocasia odora (‘duftende taro’), er hjemmehørende fra det nordøstlige Indien mod øst til Japan og derfra mod syd til Borneo. Denne art indeholder ligeledes nåleskarpe kalciumoxalat-krystaller i dens celler. Den er uspiselig som rå, og i Japan er der rapporteret adskillige tilfælde af forgiftning efter indtagelse af den.

I Vietnam anvendes et udtræk af arten mod forkølelse.

 

 

Bregneblad kaster skygge på et blad af Alocasia odora, Malabang National Forest, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Brillepingvinen (Spheniscus demersus) yngler kun på kyststrækninger i Sydafrika og Namibia. Den er gået drastisk tilbage siden omkring 1800, hvor bestanden blev vurderet til omkring 4 millioner. I dag er der måske så få som 20.000 ynglepar – et resultat af overfiskeri såvel som klimaændringer.

 

 

Disse brillepingviner vender tilbage fra havet til deres ynglekoloni nær Boulders, Simonstown, Cape Town, Sydafrika. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Skygger fra kakifrugter (Diospyros kaki), som ligger til tørre på stativer, Xinpu, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Redekasse på en mur, Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Creosote (Larrea tridentata) er en busk, som kan vokse i de mest ekstreme ørkentyper, og den er udbredt over flere hundrede tusinde kvadratkilometer i Mohave-, Sonora- og Chihuahua-ørkenerne i det sydvestlige USA og Mexico.

Den beskytter sig mod udtørring og ekstrem varme ved at være pakket ind i et isolerende lag harpiks. Dette lag lugter grimt – mexikanerne kalder planten for hediondilla (’den lille stinker’). Den smager også forfærdeligt, idet den indeholder en mængde forskellige kemiske stoffer, bl.a. flavin, lignin og saponin. Arten er således også godt beskyttet mod at blive ædt.

Creosote er yderst sejlivet. Efter atomprøvesprængninger i Nevadas ørken i 1962 var alt levende i området naturligvis blæst til atomer. Men 10 år senere havde 20 af de oprindelige 21 creosote-buske sat nye skud!

Verdens ældste organisme menes at være en klon af creosote i Mohave-ørkenen, hvis alder vurderes til ca. 9400 år.

 

 

På dette billede vokser creosote-buske i det rene sand på en klit i Mesquite Dunes, Death Valley Nationalpark, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Skygge inde i krateret af Hverfell, nær Mývatn i det nordlige Island – et af verdens største eksplosionskratere med en diameter på omkring 1000 m og ca. 140 m dybt. Dets alder er anslået til omkring 3000 år. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Førhen var slægten Heliconia, der omfatter omkring 200 arter, placeret i bananfamilien (Musaceae), men danner i dag en særskilt familie, Heliconiaceae. Disse planter findes hovedsagelig i Mellem- og Sydamerika, med nogle få arter på visse Stillehavsøer samt i Indonesien.

 

 

Denne skygge på et blad af Heliconia latispatha, observeret på halvøen Peninsula de Osa, Costa Rica, minder om en snegl. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Aftenskyer bevæger sig ind over Annapurna-bjergene nær Muktinath, Mustang, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Oprindelsen af græsarten Chloris barbata – på engelsk kaldt bl.a. peacock-plume grass (’påfuglefjertop-græs’) – er usikker. Nogle autoriteter hævder, at den er hjemmehørende i Tropisk Amerika, mens andre mener, at den stammer fra tropiske egne af Afrika. Hvad dens oprindelsessted end måtte være, er den blevet indslæbt til de fleste varmere egne af verden, hvor den i adskillige lande betragtes som invasiv, bl.a. Australien, Korea, Thailand, Cambodia og Indien.

Arten er et almindeligt ukrudt i sukkerrørs- og rismarker, hvilket er et alvorligt problem, da den er værtsplante for mange skadedyr på ris, bl.a. hvidryggede tæger (Sogatella furcifera og Sogatodes pusanus), ristægen (Leptocorisa oratorius), larver af natsværmeren Mythimna separata, samt kornthrips (Haplothrips ganglbaurei og Chirothrips mexicanus).

 

 

Chloris barbata er uhyre almindelig overalt i taiwanesiske byer. På dette billede kaster den skygge på en husmur i Taichung. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Denne klit i Parque Nacional Valle de la Luna, Chile, består af mørkt vulkansk sand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Skyggen fra et metalhegn kastes på en gravsten, Holtug Kirke, Sjælland. Planten i forgrunden er en dværgmispel (Cotoneaster). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Det naturlige udbredelsesområde for snehvid sand-verbena (Abronia fragrans) er de amerikanske præriestater, fra Montana og North Dakota mod syd til Arizona og Texas, samt Chihuahua i det nordlige Mexico. Trods navnet er denne plante ikke beslægtet med jernurt (Verbena officinalis), men tilhører familien Nyctaginaceae.

Denne art blev først indsamlet af Thomas Nuttall (1786-1859) nær Platte-floden, Nebraska. Han var en engelsk trykker, der rejste til USA i 1808. Kort efter ankomsten mødte han botanikeren Benjamin Barton (1766-1815), der fremkaldte en stærk interesse for naturen i ham. Gennem de følgende år, indtil 1841, foretog Nuttall adskillige ekspeditioner i Amerika, og talrige planter og dyr er opkaldt efter ham.

 

 

Snehvid sand-verbena i aftenlys, Arizona. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Ungt par spadserer hånd-i-hånd, Xiluo, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Sandhjælme (Ammophila arenaria) er hjemmehørende i klitter langs Europas og Nordafrikas kyster. Den er en yderst frodig art, hvis rodstængel kan vokse op til en halv meter i løbet af seks måneder, og en enkelt klon kan producere over hundrede nye skud om året.

Dette græs blev indført til det vestlige Nordamerika midt i 1800-tallet for at stabilisere vandreklitter. Den spredtes imidlertid snart ukontrollabelt, og i dag er arten en af de værste invasive planter langs Californiens kyst, hvorfra den har bredt sig mod nord til British Columbia. (Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Ammophila_arenaria)

 

 

Sandhjælme på en klit ved Dueodde, Bornholm. Foran græsset ses musespor. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

De berømte Jelling-stene foran Jelling Kirke, Midtjylland, er runestene fra ca. 965 e.Kr.

Den største sten blev opsat på ordre af Kong Harald Blåtand til minde om hans forældre, Kong Gorm og Dronning Thyra. På stenens ene side ses Kristus – Nordens ældste Kristus-billede. På den anden side er et dyr omslynget af en slange. Teksten lyder: ”Harald konge lod gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne.”

Den mindre sten, som blev opsat på ordre af Kong Gorm, har følgende tekst: ”Gorm konge gjorde disse kumler efter Thyre, sin hustru, Danmarks bod.” – Ordet bod tolkes gerne som ‘pryd’.

I dag er stenene bag armeret plastic, hvilket desværre var en nødvendighed, dels fordi de havde været genstand for vandalisme, dels fordi de var begyndt at vise tegn på erosion fra syreholdig regn.

 

 

Gravkors kaster lange skygger foran Jelling Kirke. Jelling-stenene ses i baggrunden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Den amerikanske svartbag (Larus occidentalis) er en almindelig ynglefugl langs Stillehavskysten, fra Washington mod syd til det centrale Baja California, Mexico. Uden for yngletiden strejfer den til British Columbia og den sydlige del af Baja California. Den største koloni er på Farallon-øerne vest for San Francisco. I hele San Francisco Bay-området er bestanden anslået til omkring 30.000 individer.

Det er en stor fugl, indtil 68 cm lang og med en vægt op mod 1,4 kg. Den er opdelt i to underarter. Den nordlige nominatrace har lysere vinger og mørkere øjenfarve end den sydlige race wymani.

 

 

Disse amerikanske svartbage hviler på en strand i Jughandle State Park, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Tidlig morgen på en markedsplads, Ubud, Bali, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Glat vejbred (Plantago major) er hjemmehørende i Europa og tempererede egne af Asien, men er blevet indslæbt til mange af verdens lande, hvor den er blevet naturaliseret utallige steder.

Da europæerne udvandrede til Amerika, blev arten uforvarende slæbt med. Dens klæbrige frø satte sig ofte fast på nybyggernes vognhjul, hvorved den blev spredt overalt, hvor indvandrerne færdedes. Dette blev bemærket af de indfødte folk, som kaldte den for ’den hvide mands fodspor’.

 

 

Frøstande af glat vejbred kaster skygger i sne, naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Disse drenge passerer gennem røg fra madlavning, som siver ud af huse i landsbyen Chame, Annapurna, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Et stykke drivtømmer kaster en lang aftenskygge på en sandstrand på Dueodde, Bornholm. Skyggen minder om et langbenet dyr med en lang, tynd hale. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Den urgamle relation mellem hesten og mennesket er beskrevet på siden Dyreliv: Dyrearter i menneskets tjeneste.

 

 

Tidligt om morgenen trækker denne mand sin hest til det årlige november-marked i byen Sonpur, Bihar, nordlige Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Heste græsser i en højlandseng, Puga-sumpene, Ladakh, nordvestlige Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Parasolblad (Macaranga tanarius) er et mindre træ af vortemælkfamilien (Euphorbiaceae), som er hjemmehørende i det østlige Kina, Taiwan, Sydøstasien, Indonesien, Filippinerne, Ny Guinea, samt det østlige Australien.

 

 

Denne skygge på et blad af parasolblad minder om en skævøjet kat. Billedet er fra Taiwan, hvor denne art er meget almindelig i lavlandet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Tidlig morgen på en gade i landsbyen på Lyø, Sydfynske Øhav. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Opførelsen af Great Zimbabwe, som var hovedstad i Kongedømmet Zimbabwe, fandt sted mellem det 11. og det 15. århundrede e.Kr. Denne stenby, som dækker et areal på 7,2 km2, menes at have været residens for en lokal konge, og da den var på sit højeste, kunne den rumme omkring 18.000 indbyggere.

 

 

Udkigstårn i Det Store Indelukke, Great Zimbabwe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Tidligt om morgenen siver røg fra madlavning ud fra huse i landsbyen Namche Bazaar, Khumbu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Bladskærermyrer (Atta cephalotes) skærer stumper af et Heliconia-blad, som skal transporteres til deres bo, hvor de udgør næringsstoffer for en svampeart. Denne svamp er den eneste føde, som dronningen og de hjemmeboende arbejdere lever af. – Peninsula de Osa, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Skyggen af en gammel ahorn (Acer pseudoplatanus) kastes på en græsmark. I baggrunden bøge (Fagus sylvatica) med efterårsløv, Æbleskov syd for Nyborg. Ahorn er beskrevet på siden Planteliv: Gamle og store træer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Lang morgenskygge af en ene-art (Juniperus), Deboche, Khumbu, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Skyggen fra et nåletræ kastes på gavlen af en lade, Portland, Maine, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet oktober 2017)

 

(Senest opdateret september 2021)