Vegetation på Vorsø Kalv

 

 

 

 

 

 

 

Øen blev tidligere anvendt til fåregræsning, og på toppen af bakken dyrkedes i begyndelsen af 1900-tallet kartofler. I 1920’erne og indtil begyndelsen af 1940’erne fandtes på både odden og bakken en stor koloni af Stormmåger og Hættemåger, som i høj grad prægede vegetationen. Forekomsten er nærmere omtalt på siden Ynglefuglene på Vorsø. Mågerne forsvandt i 1940’erne i takt med indvandring af Ræv til reservatet.

For at gøre teksten mere læsevenlig er planternes latinske navne udeladt. De fremgår af siden Karplanter på Vorsø. De danske navne er skrevet med stort begyndelsesbogstav. Planteangivelser fra 1933 skyldes Wiinstedt (1938), fra 1940-62 Jessen (1968).

 

Den højeste del af odden var næsten dækket af mågereder, og kun Almindelig Kvik syntes at kunne tåle den stærke gødning fra fuglene. Spredt fandtes lidt Blæresmelde, Engelskgræs, Hvid Snerre, Lugtløs Kamille og Kruset Skræppe.

I 1962 fandtes en næsten identisk vegetation, dog var Rød Svingel gået stærkt frem på den højere del af odden, efter at mågerne var forsvundet, og en bevoksning af Strand-Malurt var i 1944 indvandret til nordsiden.

Odden var i 1991 en smule kortere end i 1962. Det skyldes givetvis, at en mængde Skarver gennem 1980’erne benyttede spidsen af den som rasteplads, og det meste af vegetationen blev svedet bort af deres ekskrementer. Det er sikkert også af denne grund, at den tidligere store bevoksning af Kveller stort set var forsvundet.

I dag raster der langt færre Skarver på spidsen, og Strandgåsefod er under stærk spredning. På den bredere del af odden er plantelivet stort set uændret. Fig. 1 viser et tværsnit af oddens vegetation i 2006.

Langs kysten rundt om øen vokser de fleste steder yderst Strand-Annelgræs, Harril og/eller Strandgåsefod, fulgt af et bælte domineret af Kvik, Strand-Mælde og Skov-Hanekro. Tre steder langs østkysten findes Marehalm, som indvandrede i 1951, og siden har den næsten ikke bredt sig.

Ved nordkysten indvandrede Tagrør i 1943 og Strand-Kogleaks i 1951. Disse bevoksninger bredte sig i de følgende år en smule, men er i dag stort set forsvundet, hvilket især skyldes konkurrence fra Engelsk Vadegræs, som indvandrede til Kalven i 1973 (Adsersen 1974). I 1991 var der stadig kun en enkelt tue, men siden er det gået stærkt. I 2006 fandtes bevoksninger spredt rundt langs øens øst- og sydkyst (fig. 2 nederst), og i 2022 havde den bredt sig endnu mere, på bekostning af bl.a. de to nævnte arter. Indvandringen af Vadegræs til reservatet er nærmere beskrevet på siden Vegetation på Langøerne.

Rynket Rose er en anden invasiv art, som blev fundet første gang på Kalven i 1962. Siden har den bredt sig stærkt langs kysten og danner flere steder tætte krat (fig. 2).

 

 

 

 

 

 

 

Omkring 1980 indvandrede Vortebirk til det flade område, hvor et enkelt modertræ satte frø og i løbet af 1990’erne dannede et åbent krat, der dækkede omkring 300 m². Dette krat blev noget reduceret på grund af en kraftig stormflod i november 2006, som overskyllede det flade område med saltvand. Siden har arten dog bredt sig meget, og i dag findes der to adskilte smålunde. I 2022 fandtes en klon af Engelsød nær den ene lund.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I tilknytning til krattet fandtes i 1933 adskillige overdrevsplanter, bl.a. Stor Knopurt, Bitter Bakkestjerne, Knoldet Mjødurt, Håret Høgeurt, Mark-Krageklo, Pigget Star, Almindelig Pimpinelle, Knold-Ranunkel, Bidende Stenurt og Filtet Kongelys. Adskillige af disse var forsvundet allerede i 1962, og i dag er Filtet Kongelys den eneste tilbageværende af disse arter.

På ryggen af bakken nord for krattet ynglede i 1933 mange Stormmåger og Hættemåger (se foto). Mellem rederne dominerede Almindelig Hundegræs og Fløjlsgræs, iblandet fx Almindelig Hvene, Almindelig Røllike, Blåhat og Almindelig Syre. I 1962 var dette område efter mågernes forsvinden næsten helt overtaget af Almindelig Kvik og Stor Nælde med lidt pletter af Hundegræs, Draphavre, Hvid Snerre, Almindelig Hønsetarm og Almindelig Syre.

Jessen (1968) mente, at et Draphavre-samfund var under retablering efter at være fordrevet af mågerne, og det viste sig at holde stik. I mange år var størsteparten af højderyggen totalt domineret af Draphavre, med enkelte pletter af Hvid Snerre, Almindelig Hvene, Almindelig Kvik, Rød Svingel og Stor Nælde. I de senere år er store dele af Draphave-bevoksningen dog blevet fordrevet af Slåen, Brombær og Almindelig Mangeløv.

Jessen profeterede også, at et Gederams-Hindbær-samfund var under indvandring, og det var da også tilfældet gennem en årrække. Gederams var almindelig i 1980’erne og 90’erne, især ved foden af bakken, men er siden stort set forsvundet. Hindbær har altid været fåtallig på den tørre bakke, og i dag findes kun småpletter hist og her. Almindelig, Smalbladet og Bredbladet Mangeløv er indvandret, og især Almindelig er i stærk fremgang.

Siden 1940’erne har Ræve og Grævlinger haft tilholdssted på Kalven. Jordbunden bærer i høj grad præg af dyrenes aktivitet, og dele af bakken og skrænten er undermineret af deres grave. Dette betyder, at mange enårige planter og andre lyskrævende arter fortsat kan trives på Kalven.

I 1991 fandtes, specielt i området mærket RG (fig. 2 i midten), arter som Almindelig Fuglegræs, Mark-Forglemmigej, Horse-Tidsel, Filtet Kongelys, Ager-Snerle, Læge-Ærenpris, Almindelig Svinemælk, Ru Svinemælk, Korsknap, Almindelig Katost, Blød Storkenæb, Randhåret Vinterkarse, Pigget Star og Enårig Rapgræs.

I 2006 var dette område fuldstændig vokset til i Burre-Snerre og Agertidsel, og selv om bakken stadig bar stærkt præg af dyrenes aktivitet, fandtes der langt færre af de ovennævnte arter, uvist af hvilken grund.

I 2022 var situationen vendt tilbage til forholdene i 1991, idet Grævlinger nu fuldstændigt havde undermineret toppen af bakken med talrige grave. Her findes nu atter en mængde lyskrævende arter, bl.a. Mark-Forglemmigej, Bakke-Forglemmigej, Horse-Tidsel, Filtbladet Kongelys, Blød Storkenæb, Hyrdetaske, Ager-Stedmoderblomst, Gåsemad, Fliget Tvetand, Tandfri Vårsalat og Enårig Rapgræs.

Nu afdøde botaniker Bernt Løjtnant nævnte engang en fascinerende teori for mig, idet han sagde, at det var nærliggende at antage, at sådanne gravkomplekser – i lighed med stærkt gødede og oprodede fuglekolonier på kysten – fra gammel tid har været voksested for lyskrævende plantearter. Da menneskene begyndte at opdyrke jorden, kunne disse arter spredes fra de oprindelige voksesteder til markerne. Den almindelige antagelse er ellers, at disse planter blev indslæbt af mennesker, da dyrkningen begyndte, og fra markerne spredtes til strande, rævegrave og fuglekolonier. Men måske forholder det sig altså lige omvendt.

Under de gamle tjørne på den sydvendte skrænt er der i dag meget åbent, og lyskrævende arter vokser side om side med skovplanter. I 2006 fandtes her bl.a. Dansk Arum, Vild Kørvel, Ager-Snerle, Almindelig Svinemælk, Stor Konval, Feber-Nellikerod, Skov-Hundegræs og Skovarve, og i 2022 bemærkedes desuden Almindelig Vinterkarse, Mælkebøtte, Korsknap, Tofrøet Vikke, Ru Svinemælk, Almindelig Fuglegræs og Tornet Salat.

 

 

 

 

Vedplanter: B = bevoksning af Vortebirk. K = krat af Hvidtjørne-arter, Slåen, Hunderose og Blågrøn Rose. Rc (kort a og b), ∆ (kort c) = Hunde-Rose. Rr (kort a og b), ▲ (kort c) = Rynket Rose. x = Hyld.

Urter: A = Almindelig Kvik. Ag = Kryb-Hvene. Ar = Strand-Malurt. As = Strandasters. At = Almindelig Hvene. Av = Draphavre. C = Gederams. Ca = Agertidsel. Cv = Horsetidsel. D = Almindelig Hundegræs. E = Marehalm. F = Rød Svingel. FA = Rød Svingel – Kvik-eng. Fa = Strand-Svingel. Ga = Burre-Snerre. Gm = Hvid Snerre. GP = Gåse-Potentil. H = Krybende Hestegræs. Hl = Fløjlsgræs. J = Harril. KB = Knoldet Brunrod. P = Strand-Vejbred. Ph = Tagrør. Pm = Strand-Annelgræs. R = Hindbær. S = Strand-Kogleaks. Sa = Ager-Svinemælk. Se = Kveller. Sg = Strandgåsefod. SH = Skov-Hanekro. Sp = Kær-Svinemælk. Ss = Skov-Brandbæger. U = Stor Nælde. V = Vadegræs. Vt = Alm. Stedmoderblomst.