Gravpladser

 

 

 

 

 

 

 

Shah Jahan er bedst kendt for at have iværksat konstruktionen af Taj Mahal (‘Paladsets Krone’), et mausolæum nær byen Agra, opført til minde om hans yndlingshustru Arjumand Banu Begum, kaldt Mumtaz Mahal (‘Paladsets Udvalgte’). Hun døde i 1630 i barselsengen efter at have født parrets fjortende barn. Opførelsen af mausolæet varede 22 år, fra 1632 til 1654.

I 1657 blev Shah Jahan alvorligt syg, hvilket øjeblikkelig havde til følge, at en krig brød ud mellem hans fire sønner. Den tredje søn, Muhi-ud-din Muhammad (1618-1707), senere kendt som Aurangzeb, vandt krigen og erobrede faderens trone. Shah Jahan kom sig imidlertid af sygdommen, men Aurangzeb satte ham i husarrest i Agra Fort fra 1658 til hans død i 1666.

Det fortælles, at han tilbragte det meste af tiden med at stirre over på det nærliggende Taj Mahal, hvor hans elskede hustru hvilede. Efter hans død blev hans kiste placeret ved siden af hendes i mausolæet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mange andre former for megalitiske anlæg er beskrevet på siden Kultur: Megalitter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vore oplevelser under denne orkan er beskrevet på siden Rejse-episoder – Guatemala 1998: Mayaernes land.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter forhandlinger med fyrsten af Thanjavur fik Giedde tilladelse til at bygge en handelsstation, som blev kaldt Trankebar – en forvanskning af det lokale tamilske navn på stedet, Tarangambadi, som betyder ’syngende bølger’. I 1660 stod en fæstning færdig, som fik navnet Dansborg. Bag denne fæstning opstod efterhånden en by, som blev befæstet med volde og mure, gennem hvilke et antal byporte gav adgang til byen.

 

 

 

 

 

 

Flere billeder af Batak-folk kan studeres på siderne Folk: Børn verden rundt, samt Kultur: Musikere.

 

 

 

 

 

 

I 681 drog Husain og nogle af hans tilhængere til Irak for at kæmpe mod kaliffen af Damaskus, som hævdede, at han var den rette arvtager efter Muhammed, udpeget af et råd af ældre. Shi’iterne anerkendte ikke dette valg, idet de hævdede, at kun Gud kunne udpege Muhammeds efterfølgere. Ved Karbala kom det til et slag, hvorunder Husain og hans krigere blev dræbt, og herefter lå den reelle magt hos kalifferne i Damaskus, siden i Bagdad.

Ifølge shi’iterne har der været i alt 12 imam’er, og de hævder, at den sidste i rækken, Muhammad ibn Hasan al-Mahdi (868-941), forsvandt sporløst, men når tiden er inde, vil han vende tilbage som den ultimative frelser af menneskeheden og sammen med Isa (Jesus) bringe fred og retfærdighed til denne verden.

I 818 blev den 8. imam, Ali ibn Musa al-Ridha (765-818), i Iran kendt som Imam Reza, myrdet på ordre af abbaside-kaliffen al-Ma’mun. Stedet, hvor han blev begravet, kaldtes for Mashhad al-Ridha (‘al-Ridhas Martyrium’), og sidst i 800-tallet blev en kuppel rejst over hans grav. Siden opførtes talrige andre bygninger på stedet, der i dag udgør Islams største tempelkompleks.

 

 

 

 

 

 

Den tidlige kristendom er indgående beskrevet på siden Religion: Kristendom.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre hinduistiske ritualer er omtalt under Religion: Hinduisme.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Guder, drager, feng-huang og forskellige andre aspekter af daoismen er nærmere beskrevet på siden Religion: Daoismen i Taiwan.

Billederne nedenfor viser daoistiske grave i byen Taichung.