Costa Rica 2012: Kystvandring til Corcovado

 

 

Kyst ved Capo Matapalo, Peninsula de Osa, med fiskere, brune pelikaner (Pelecanus occidentalis), samt rastende unge lattermåger (Leucophaeus atricilla) og Cabots terner (Thalasseus acuflavidus). De to sidstnævnte arter er almindelige vintergæster i Costa Rica. Cabots terne blev tidligere betragtet som en underart af splitterne (T. sandvicensis). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Corcovado Nationalpark ligger ud til kysten på Osa-halvøen i den sydøstlige del af Costa Rica. Nordfra fører der ingen veje ind i parken, og har man ikke penge til at flyve ind, skal man gå ca. 20 km langs stranden og ad stier gennem skoven til parkens hovedkvarter Sirena – et af de få steder i parken man må overnatte.

I den lille by Puerto Jiménez bliver min ledsager Lars Skipper og jeg indlogeret på et simpelt hotel, hvorefter vi opsøger nationalparkens kontor for at få tilladelse til at gå ind i parken. Det viser sig at være ret besværligt. Indgangsgebyret skal betales i en bestemt bank eller på et lokalt rejsebureau, inden tilladelsen kan udstedes.

Da det er lørdag, er banken lukket, så vi opsøger et rejsebureau. Her skal indehaveren sende e-mail til både banken og reservatkontoret og bekræfte, at han har modtaget pengene. Derpå skal han afvente svar, så vi får besked om at vende tilbage kl. 18 og afhente tilladelsen.

 

 

For at nå frem til Corcovado Nationalpark (hvis man ikke har råd til at flyve ind), må man gå ca. 20 km langs stranden og ad stier gennem skoven. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vores hotel i Puerto Jiménez. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fugleliv i Puerto Jiménez
Vores vandring i parken skal først finde sted to dage senere, og vi tilbringer ventetiden med at kigge på byen og omegnen.

I byen bemærker vi mange fuglearter. På elledningerne sidder mange småfugle i morgensolen, bl.a. broget klerkefinke (Sporophila americana), gråbrystet svale (Progne chalybea), samt en smuk han af Costa Rica-fløjlstangar (Rhamphocelus costaricensis), der viser sin skarlagenrøde overgump. Vi observerer også dværgdue (Columbina minuta) og Costa Rica-gærdesmutte (Troglodytes aedon ssp. inquietus).

De allestedsnærværende sorte ravnegribbe (Coragyps atratus) gør sig ikke just bemærket ved deres skønhed – de har grimme nøgne hoveder med rynket hud.

 

 

Dette maleri på en kirkemur i Puerto Jiménez gengiver Sankt Frans af Assisi med en hvid hest og en rød ara. Sidstnævnte var vist ukendt i Italien i 1200-tallet! (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hun af gråbrystet svale. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne han af Costa Rica-fløjlstangar viser sin skarlagenrøde overgump. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dværgduer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Costa Rica-gærdesmutte. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

De sorte ravnegribbe gør sig ikke just bemærket ved deres skønhed! (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Firben der løber på vandet
I en lille stump mangrove nær byen bemærker vi adskillige basilisker (Basiliscus basiliscus), der udmærker sig ved at være i stand til at løbe hen over vandoverfladen i rasende fart – deres ben bevæger sig så hurtigt, at de minder om et piskeris.

I skoven inden for mangroven observerer vi en leguan-art, Ctenosaura similis, der minder en del om Den Gamle Verdens varaner. Denne store øgle er udbredt i størstedelen af Mexico og Mellemamerika. Hannen er grå med sorte lodrette striber hen ad kroppen, og han har en stor kam hen langs ryggen. Hunnen er brunlig uden striber, og kammen er langt mindre.

Gasteracantha cancriformis er en hjulspinder, der tilhører en slægt på mindst 60 arter af edderkopper, som er udbredt i de fleste varmere områder verden rundt. Slægtsnavnet er afledt af græsk gaster (‘mave’) og acantha (‘torn’), hvilket sigter til et antal torne, som regel 6, der fra underkroppen rager frem under et skjold, der dækker overkroppen. Tornene og skjoldet skal afskrække fjender fra at æde dyret.

Blandt et mylder af planter bemærker vi bl.a. en rødlig Tillandsia-art, af ananasfamilien (Bromeliaceae), der vokser som epifyt på en vandret gren, samt rød ingefær (Alpinia purpurata), hvis højblade er knaldrøde, mens de små blomster er hvide. Denne art er hjemmehørende i Indonesien, Ny Guinea og Polynesien, men er blevet indført som prydplante til de fleste varme lande i verden.

 

 

Lars blandt mangrovetræer nær Puerto Jiménez. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En almindelig basilisk soler sig på en sten i mangroven. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ctenosaura similis han og hun. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Gasteracantha cancriformis er vidt udbredt i Den Nye Verden. Dette billede viser en hun med spidse torne. Hos hannen er de butte. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Blandt et mylder af planter bemærkede vi bl.a. den farvestrålende rød ingefær (øverst), samt en rødlig Tillandsia-art. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Et eksempel på symbiose
Vi tilbringer nogen tid med at studere bladskærermyrer (Atta cephalotes), der vandrer i kolonne med bladstumper hævet over ryggen som faner. Bladene bringes ned i deres underjordiske bo.

Hernede har myrerne ‘haver’, hvor de dyrker en svamp af familien Lepiotaceae. Den friske vegetation anvendes som næring for denne svamp, og myrerne fjerner mug og parasitter fra svampen. På myrerne vokser bakterier, som udskiller kemiske stoffer, der virker som pesticider. Myrerne er i stand til at sanse, hvis en bestemt plante er giftig for svampen, og i så fald indsamler de den ikke mere.

Svampen anvendes som føde for myrelarverne, mens de voksne myrer lever af plantesaft. Larverne behøver svampen for at overleve, mens svampen er afhængig af myrerne for at overleve – et perfekt eksempel på symbiose.

Boet, der kan være op til 7 m dybt, er placeret på en sådan måde, at en brise kan fjerne farlig kuldioxid, der udskilles af svampen. (Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Leafcutter_ant, med en liste over referencer)

 

 

Bladskærermyrer skærer bladstumper af og vandrer i kolonne med dem, hævet over ryggen som faner. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fugleliv omkring Puerto Jiménez
Den pragtfulde røde ara (Ara macao) er i tilbagegang i store dele af dens udbredelsesområde, der strækker sig fra det sydlige Mexico mod syd til det nordlige Brasilien og Bolivia. Den synes at være ret almindelig omkring Puerto Jiménez, hvor småflokke ofte flyver rundt under vældig skræppen.

Vi observerer to arter af gribbefalke, som tilhører falkefamilien (Falconidae), men i modsætning til de ægte falke vandrer de ofte rundt på jorden. Først ser vi en lys gribbefalk (Milvago chimachima), som spadserer hen ad vejen foran bilen. Denne art er udbredt fra Costa Rica mod syd til det nordlige Argentina, Paraguay og Uruguay, hvor den lever i savanne, sumpland og skovkanter, men den ses også ofte fouragere på affald i byer.

Senere observerer vi en nordlig stribet gribbefalk (Caracara cheriway), som samler redemateriale i vejkanten. Den er hjemmehørende fra den sydøstligste del af USA, Mexico og Caribien mod syd til det nordlige Peru og Brasilien. I den sydlige del af Sydamerika erstattes den af den meget lignende sydlig stribet gribbefalk (C. plancus). De to arter blev førhen regnet for samme art.

På en død stamme sidder en smuk isfugl, en Amazonstødfisker (Chloroceryle amazona), og i tæt græs hopper en han af blå frøfinke (Amaurospiza concolor) lodret op i luften og lander sammesteds – sikkert en del af dens parringsspil.

Glatnæbbet ani (Crotophaga ani) er et sort medlem af gøgefamilien (Cuculidae), som er vidt udbredt, i det sydlige Florida, Caribien, Mellemamerika og store dele af Sydamerika.

Blandt luftrødderne af et stort figentræ ser vi en gulkronet spadenæb (Platyrinchus coronatus), som tilhører familien tyranfluesnappere (Tyrannidae). Den er navngivet efter sit flade næb.

 

 

En rød ara æder frugter af et træ. Denne pragtfulde papegøje var ret almindelig omkring Puerto Jiménez. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lys gribbefalk. I modsætning til ægte falke vandrer gribbefalke ofte rundt på jorden. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En nordlig stribet gribbefalk letter fra vejen med redemateriale. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Amazonstødfisker. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En glatnæbbet ani breder sine vinger ud i morgensolen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tidlig morgenkørsel
To steder langs kystruten til Sirena står klipperne lodret ned i havet, og her må man gå udenom, da der ikke fører nogen sti gennem regnskoven oven for klipperne. Dette skal foregå ved lavvande, da vandet ellers er for dybt at forcere.

Den dag, vi skal foretage vores vandring, bliver det lavvande ved middagstid, hvilket betyder, at vi skal starte vandringen fra landsbyen Karate ved 6-tiden. Altså skal vi op kl. 3, da det varer mindst to timer at køre ad den elendige vej til Karate, hvilket vi har konstateret ved selvsyn den foregående dag.

Det bliver en flot morgenkøretur, hvor fuldmånen går ned bag en palmeplantage, mens mosekonen brygger over en mark med græssende kvæg.

Dagen er gryet ved vores ankomst til Karate. Vi har erfaret, at man kan parkere bilen ved et pulperia – en lille landhandel og udskænkningssted for sodavand og andre drikkevarer. Ejeren bliver knotten over, at vi har parkeret foran hans ’fornemme’ butik – vi skal om bagved!

Hvordan i alverden skulle vi dog vide det?

Nå, han køler hurtigt ned, og vi kan starte vores vandring langs stranden.

 

 

Fuldmånen går ned bag en palmeplantage, mens morgentågen ligger tæt over en eng. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Strandens planter og dyr
Stranden er bevokset med talrige kokospalmer (Cocos nucifera), og mange steder ligger dynger af flodvrag, hvori masser af kokosnødder er spiret. I skovkanten dominerer tropisk mandeltræ (Terminalia catappa), hvis blade antager en knaldrød farve, inden de kastes. Adskillige billeder af sådanne røde ‘efterårsblade’ kan ses på siden Efterår.

I sandet myldrer det med eremitkrebs i alle størrelser, som slæber rundt på sneglehuse af mange forskellige former – runde, aflange, spiralformede. I disse huse gemmer de deres bløde, sårbare krop. At dømme ud fra deres spor, som danner fine mønstre i sandet, synes de især at fouragere omkring småsten.

Langs kysten flyver lange bånd af brune pelikaner (Pelecanus occidentalis). Engang imellem styrter nogle af dem sig ned i vandet fra stor højde, hvilket fortæller, at her findes en fiskestime.

I en palme sidder en sortvåge (Buteogallus anthracinus). Denne rovfugl lever mest af krabber, og en artsfælle ses fouragere blandt de lave, flade kystklipper, hvor en gråkindet tigerhejre (Tigrisoma mexicanum) står som forstenet, på udkig efter fisk i en rock-pool.

På stranden vandrer en hvid næsebjørn (Nasua narica) længe foran os. Disse langnæsede slægtninge af vaskebjørne er altædende og kommer ofte ud til kysten for at søge føde. Denne art er nærmere præsenteret på siden Dyreliv – Pattedyr: Næsebjørne – charmerende banditter.

 

 

Langs kysten i Corcovado Nationalpark vokser mængder af kokospalmer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kokosnødder, spiret blandt flodvrag. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Blomstrende tropisk mandeltræ med unge og gamle blade. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Spor af eremitkrebs danner fine mønstre i sandet, og de synes især at fouragere omkring småsten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Opskyllet svaneøgle? – Nej, blot et stykke drivtømmer, poleret af vand og sand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne hestevogn anvendte stranden som kørevej. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kystklippe med hvilende brune pelikaner. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En sortvåge sidder i en kokospalme, mens en artsfælle fouragerer i kystklipperne. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne gråkindede tigerhejre søger føde i en rock-pool. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vi observerede en del hvide næsebjørne, og en af dem vandrede i lang tid foran os på stranden. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ind i regnskoven
Efter en times tid ankommer vi til parkens grænse, hvor vi på et lille kontor skal vise vores adgangstilladelse. Herfra fører en sti gennem regnskoven, som på grund af havets nærhed er ret lav og spredt, domineret af tætte krat af stikkende palmer, deriblandt Astrocaryum standleyanum. Hist og her findes højere træer, bl.a. en kæmpestor art med brede, bølgede brætrødder.

Blandt urterne bemærker vi to arter med orangerøde blomster, Kohleria spicata, som tilhører familien Gesneriaceae, samt Odontonema tubaeforme af familien Acanthaceae.

Vi er så heldige, at vi kan slå følge med en gruppe turister, som har hyret en lokal guide. Han har øjne som en høg og udpeger forskellige dyr, som vi måske ellers var gået glip af.

En nordlig tamandua (Tamandua mexicana) ligger mageligt henslængt over en gren og sover, mens en artsfælle har travlt med at søge føde. Denne lille myresluger er udbredt fra det sydlige Mexico mod syd til det vestlige Venezuela, Columbia og Ecuador.

Adskillige steder bemærker vi næsebjørne og små brune egern, og elegante centralamerikanske edderkoppeaber (Ateles geoffroyi) svinger sig på overlegen vis gennem trækronerne. Denne art og mange andre aber er præsenteret på siden Dyreliv – Pattedyr: Aber.

Derimod er det meget sparsomt, hvad vi observerer af fugle i den tætte skov, men vi ser dog bl.a. kastanjerygget myrefugl (Myrmeciza exsul), rødkronet spætte (Melanerpes rubricapillus), samt en trækryber af familien Dendrocolaptidae.

 

 

Stien gennem skoven var domineret af tætte krat af stikkende palmer, her Astrocaryum standleyanum. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Regnskovstræ med brætrødder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vi observerede to planter med orangerøde blomster, Kohleria spicata (øverst) og Odontonema tubaeforme. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nordlig tamandua. Den ene sover sødeligt, mageligt henslængt over en gren, mens den anden har travlt med at søge føde. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Omkring Sirena
Det bliver en lang og trættende tur. Vi når velbeholdne uden om de to klippepartier ved lavvande, men i skoven skal vi krydse adskillige vandløb, hvoraf det sidste, Rio Claro, er så dybt, at vi må af med bukserne og vade i vand til skridtet.

Da vi omsider ankommer til Sirena, er vi noget udmattede, så vi hviler ud en stund, inden vi begiver os ud på en aftentur til kysten. I skumringen fouragerer adskillige natravne over den lille landingsplads for fly, og i skoven høres langt borte et kor af gyldenryggede brøleaber (Alouatta palliata ssp. palliata). Solnedgangen over Stillehavet er smuk.

Vi går tidligt til ro, da det er vores agt at stå op ved 5-tiden for at opleve morgenstundens dyreverden. I det første gry larmer brøleaberne, og i skoven observerer vi forskellige fugle, bl.a. en stor hokko (Crax rubra) og to store tinamuer (Tinamus major). Tinamuer minder lidt om hønsefugle, men udgør deres egen urgamle orden, Tinamiformes. På vej tilbage mod lodgen følger vi landingsbanen, og vi er så heldige at se en ocelot (Leopardus pardalis) krydse den ca. 200 m borte.

 

 

I skoven skulle vi vade over adskillige vandløb. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Skyer i solnedgangen over Stillehavet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tilbageturen
Uheldigvis har vi kun været i stand til at booke en enkelt nat i parken, da alle andre dage var fuldt besat. Altså er vi nødsaget til at starte tilbageturen tidligt, ad samme vej som vi kom.

Undervejs ser vi atter tamandua og edderkoppeaber, og endvidere en flok hvidhovedede kapucineraber (Cebus capucinus), som søger føde, bl.a. ved at bide barken af grene og lianer og undersøge, om der gemmer sig spiseligt under dem.

Vi er godt trætte, da vi omsider ankommer til Karate, men har stadig en køretur på to timer foran os. I Puerto Jiménez får vi os et tiltrængt bad, så ud at spise og derefter på hovedet i seng.

 

 

En hvidhovedet kapucinerabe leder efter spiseligt ved at bide barken af en gren. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet februar 2016)

 

(Senest revideret februar 2022)