Leg

 

 

Oppe i træet sidder sgu jeg,
og jeg er langt, langt væk.

 

Første to linjer af en sang, som først udkom i 1968 på LP’en Blomsterpistolen med rockgruppen Young Flowers. Teksten er skrevet af Thomas Winding (1936-2008), og musikken er komponeret af guitaristen Peer Frost Johansson (født 1948).

 

 

Oppe i træet sidder sgu jeg.” – Dreng klatrer i træer, Cape Town, Sydafrika. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

På denne side skal ordet leg opfattes i en ret bred betydning, idet det også omfatter spil, lystfiskeri, karneval, bueskydning og meget andet.

 

 

 

Disse drenge har det herligt, mens de leger med en trillebør i et hav af græs med sølvskinnende frøstande, Tumlingtar, Arun-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Løven (Panthera leo) er omtalt på siden Dyreliv – Pattedyr: Løven – savannens konge, mens en usædvanlig natlig oplevelse med løver er beskrevet på siden Rejse-episoder – Tanzania 1990: Løver i lejren.

 

 

En legesyg løvinde inviterer hannen til parring, Ngorongoro-krateret, Tanzania. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Killinger er meget legesyge, hvorved de tilegner sig egenskaber, som er nødvendige senere i livet, når de begynder at jage. Tæmningen af vildkatten er beskrevet på siden Dyreliv: Dyrearter i menneskets tjeneste.

 

 

Legesyge killinger. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Killinger leger på en kasseret sofa på et høloft. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Legesyg killing bider i en vinplante. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En af disse killinger forsøger at klatre op ad mit bukseben. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den tibetanske buddhisme, også kaldt lamaismen, er udførligt beskrevet på siden Religion: Buddhisme.

 

 

Tibetanske buddhist-munke laver sjov med hinanden uden for deres kloster nær Bodhnath, en kæmpemæssig stupa i Kathmandu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

En lille pige og hendes far nyder en tur i karrusel, Brændesgårdshaven, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Gurung’erne er et mongolsk folkeslag, som især lever i Annapurna-området i det centrale Nepal. Deres vigtigste erhverv er landbrug, og de holder husdyr som kvæg og får. Mange Gurung-mænd er ansat i politi og militær, og en del er soldater i det berømte Gurkha-regiment, der ofte sendes til konfliktfyldte områder rundt om i verden. Den forholdsvis gode løn i dette regiment er især blevet investeret i hotel- og turismebranchen.

Gurung’ernes vigtigste religion er buddhisme, influeret af shamanisme. Begge religioner er beskrevet på siden Religion.

 

 

Da deres forældre ofte er for fattige til at købe dyrt legetøj, leger nepalesiske børn med forhåndenværende materialer. Disse Gurung-børn i Kali Gandaki-dalen bygger en borg af sten og papstykker. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I middagsheden leger dette Gurung-barn i Ilam, østlige Nepal, med en metalkop og en bambuspind. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Børn på en legeplads, Ubud, Bali, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Trampolin-spring, Jylland. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Forældreløse drenge underholder på gaden ved at gå på stylter, samt ved at begge samtidigt kryber gennem en utroligt lille metalring, Leh, Ladakh, Indien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

‘Hej, Mor!’ – Børn har tegnet en hilsen til deres mor på en sandstrand, Torrey Pines State Beach, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Khmererne er det talrigeste folk i Cambodia, idet de udgør over 97% af landets 16 mio. indbyggere. De er efterkommere af grundlæggerne af Khmer-riget (802-1431 e.Kr.), som var det mest fremtrædende blandt de sydøstasiatiske hinduistiske kongedømmer. Dette rige efterlod en pragtfuld arv i form af Angkor-ruinerne.

 

 

Disse Khmer-børn leger uden for deres hjem nær Banteay Srey i Angkor-området. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Opstilling til gruppefotos, Hanoi, Vietnam. Pigerne på det nederste billede er iført traditionelle silkedragter, kaldt ao dai. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Under et karneval i byen Los Christianos, Tenerife, Kanariske Øer, er disse børn blevet udklædt til at deltage i et optog, bl.a. en dreng udklædt som klovn og en pige som en kæmpemæssig sommerfugl. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Holi er en hinduistisk forårsfest for hinduguden Krishna, hvor man fejrer det godes sejr over det onde – en løssluppen folkefest, hvor man, uanset kaste, overdænger hinanden med rødt, gult, violet eller grønt pulver, eller med vand, som man har opløst dette pulver i. Af denne grund kaldes Holi i folkemunde for Farvernes Fest.

Mine egne ‘farverige’ oplevelser under Holi er nærmere beskrevet på siden Rejse-episoder – Indien 1991: Til hindu-højtider i Rajasthan.

 

 

Under Holi oversprøjter børn en passerende cyklist med farvet vand, Jaisalmer, Rajasthan, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

En anden hinduistisk højtid er Bada Dasain, også kaldt Dassera eller Durga Puja. Under denne fest rejser man i landsbyer overalt i Nepal fire lange bambusstænger, som er bundet sammen foroven. Fra toppen af disse stænger hænger reb ned til jorden og danner en gigantisk gynge. Andre reb bindes til store grene i træer.

 

 

Piger i det centrale Nepal leger på gynger, som hænger ned fra fire lange bambusstænger. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne pige anvender en gynge, som er bundet til en gren, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Endnu en hinduistisk fest er Bisket Jatra, som fejres blandt Newarerne i byen Bhaktapur, Kathmandu-dalen, Nepal. Under denne højtid trækker man en karet med en figur af hinduguden Kalo Bhairab (en lokal udgave af Shiva) gennem gaderne.

 

 

Børn leger under kareten, som trækkes gennem gaderne i Bhaktapur, indeholdende en figur af hinduguden Kalo Bhairab. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Morgenmotion til techno-musik ved bredden af Truc Bach-søen, Hanoi, Vietnam. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Småpiger leger med urtepotter i en vaskebalje, Jylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Elefanternes fascinerende afstamningshistorie, samt deres triste skæbne, er beskrevet på siden Dyreliv – Pattedyr: Elefanternes storhed og fald.

 

 

Asiatiske elefanter (Elephas maximus) leger i et vandhul, Corbett Nationalpark, Uttarakhand, nordlige Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Thakali’erne er et folk af tibetansk afstamning, som bor i et område omkring landsbyerne Marpha og Tukuche i den øvre del af Kali Gandaki-dalen, Annapurna, centrale Nepal. Dette folk, som omfatter ca. 15.000 sjæle, er buddhister. Deres tro er dog stærkt influeret af shamanisme, og mange af stammens fester har rod i perioden inden buddhismens indtog i dette område. (Shamanisme er beskrevet på siden Religion: Animisme).

Traditionelt er thakali’erne dygtige handelsfolk, som gennem hundreder af år har vandret med muldyrkaravaner mellem Tibet og Indien, hvor de har handlet med kornprodukter, sukker, té og industrivarer fra Indien, samt salt, uld og dyrehuder fra Tibet. Landbrug er et mindre vigtigt erhverv i den vindomsuste Kali Gandaki-dal, hvor monsun-regnen falder sparsomt.

Thakali’erne praktiserer en ægte form for kommunisme gennem dhigur (en slags fond), hvortil hver familie indbetaler samme beløb. Pengene gives til særligt trængende, der kan anvende dem, som han eller hun lyster, uden at nogen blander sig.

 

 

Thakali-mænd i landsbyen Marpha deltager i en bueskydningskonkurrence. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ungaerne er et Bantu-folk, som lever på øer i de store Bangweulu-sumpe i det nordlige Zambia. Deres vigtigste erhverv er fiskeri, men de dyrker tillige maniok (Manihot esculenta), også kaldt kassava, og de indsamler en mængde vilde planter, bl.a. jordstængler fra nøkkeroser (Nymphaea) og rødder af papyrus (Cyperus papyrus). De jager også fugle og antiloper.

Unga-folkets levevis er indgående behandlet under Bøger: Hvor vandet møder himlen.

 

 

Blandt Unga-drenge på øen Ncheta Island i Bangweulu-sumpene er fodbold et meget populært spil. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Under et møde i en kvindegruppe på Ncheta Island leger dette Unga-barn med en pind. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dreng af Unga-stammen jager fugle med en slangebøsse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Drenge leger i Rapti-floden, sydlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Blandt de 23 makak-arter har den langhalede makak (Macaca fascicularis) den største udbredelse, idet den findes fra Bangladesh, Myanmar, Laos og Vietnam mod syd til det malaysiske og indonesiske ørige, og derfra østpå til Filippinerne.

Denne art og mange andre aber er præsenteret på siden Dyreliv – Pattedyr: Aber.

 

 

Disse to unger af langhalet makak hænger i en gren og lader sig derfra dumpe ned i et vandhul, nær Angkor Thom, Cambodia. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En unge af langhalet makak skubber en halv kokosnøddeskal hen over fliser, nær Wenara Wana-templet (populært kaldt ’Monkey Forest’), Ubud, Bali, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Drenge leger på en strand, Lemery, Luzon, Filippinerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Storbyens duer er en tamform af klippeduen (Columba livia), som er blevet forvildet og ofte danner kæmpestore bestande i mange byer verden rundt. Selv om duerne ofte er en plage, idet de sviner allevegne og måske også kan overføre smitsomme sygdomme til mennesket, er det en yndet beskæftigelse at fodre dem.

Duerne flokkes ofte på bytorve, hvor småbørn tit morer sig med at jage rundt med dem. To eksempler er vist nedenfor.

 

 

Durbar-pladsen, Kathmandu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Konak-pladsen, Izmir, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Tanzanianske drenge med bolde, fremstillet af saften fra en lian. De smører en finger ind i saften, og når den er tørret en smule, blæser de den op. Over de næste par timer tilføjer de adskillige lag af saft, indtil de til slut har fremstillet en lille bold. Drengen til højre viser en færdiglavet bold. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Denne lille dreng i Guiyang, Guizhou-provinsen, Kina, leger på en farvestrålende politi-motorcykel. Bemærk hans smarte frisure. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Poseidons eller Neptuns datter? – Lille pige med grønalger på hovedet, Langeland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Piger leger trillebør, Sauraha, sydlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Under et ophold i Kota Bharu, Malaysia, fik jeg lejlighed til at overvære to former for lokale lege.

Gasing er en snurretop, som vejer ca. 5 kg. Den er omvundet med et reb og ved hjælp af dette slynger en mand toppen ind på et jævnt stykke jord, hvor en anden mand skovler den op med en slags bat. Toppen skal nu placeres på en metalholder, som igen skal placeres på en træholder. Det er ikke tilladt at røre toppen med hænderne. Det hold, hvis top snurrer længst, har vundet.

Silat er en stiliseret form for selvforsvar, som har karakter af dans, hvor det gælder om at finte modstanderen og derpå pludselig kaste ham til jorden.

 

 

Gasing, Kota Bharu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Silat, Kota Bharu. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Orangutaner (Pongo) er nært beslægtede med mennesket, og på malajisk betyder navnet da også ’skovmenneske’, af orang (’menneske’) og utan (’skov’). I de sidste hundrede år har disse menneskeaber været i voldsom tilbagegang og er nu i fare for at uddø. Den vigtigste årsag er, at størsteparten af regnskovene er blevet fældet af tømmerindustrien, hvorefter områderne omdannes til oliepalmeplantager og landbrug. En anden trussel er, at krybskytter skyder orangutan-hunnerne for at få fat i ungerne, der sælges til zoologiske haver og andre.

På Borneo har man oprettet en række rehabiliteringscentre for orangutaner, hvor forældreløse unger, der er blevet konfiskeret fra krybskytter, optrænes til at leve i regnskoven, hvorefter de løslades i sikre områder, fx nationalparker.

Disse fascinerende dyr er beskrevet på siderne Dyreliv – Pattedyr: Aber, samt Rejse-episoder – Borneo 1985: På besøg hos orangutaner.

 

 

Unge forældreløse Borneo-orangutaner (Pongo pygmaeus), Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre, Sabah, Borneo. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Emil Krag Madsen fisker efter fjeldørreder, Isholsvatn, Island. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Batak er en gruppe af nært beslægtede austronesiske folkeslag, bl.a. Karo, Pakpak, Simalungun, Toba, Angkola og Mandailing, som lever i et stort område i den nordlige del af Sumatra, Indonesien. Mit kendskab til dette folk stammer fra et besøg omkring Toba-søen i 1975.

Flere billeder af Batak-folk og deres kultur kan studeres på siderne Folk: Børn verden rundt, Kultur: Musikere, samt Kultur: Folkekunst verden rundt.

 

 

Batak-børn morer sig med at ride på vandbøfler, mens de bringer dem hjem fra arbejdet i rismarkerne på øen Samosir i Toba-søen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Batak-børn leger med bambusstænger, Samosir. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Morgenløb, Hanoi, Vietnam. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Emil Krag Madsen titter gennem et hul i størknet lava, der stammer fra et udbrud af vulkanen Krafla, nær Myvatn, Island, som fandt sted ca. 15 år forinden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den vidt udbredte mælkebøtte (Taraxacum officinale) er nærmere omtalt på siden Planteliv: Planter i folketro og digtning.

 

 

Thomas Halberg morer sig med at puste frøene af en mælkebøtte, Laven, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Denne dreng i byen Basantapur, østlige Nepal, morer sig med at spille på en simpel fløjte, fremstillet af en tynd bambusstængel. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Når sneen dækker jorden, elsker danske børn at kælke og stå på ski ned ad bakke, her nord for Århus. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Leg med en fjerbold, Hanoi, Vietnam. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Disse piger i Markha-dalen, Ladakh, Indien, leger en ældgammel leg. De kaster adskillige småsten op i luften, hvorpå de samler så mange sten op fra jorden som muligt, inden de griber dem, der falder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den plettede hyæne (Crocuta crocuta) er hjemmehørende i størstedelen af Afrika syd for Sahara, med undtagelse af ørken, regnskov og alpine områder omkring bjergtoppe. Engang var denne art udbredt i hele Europa og det nordlige Asien, fra Spanien og Frankrig mod øst til det østlige Sibirien. Det er stadig uklart, hvorfor den uddøde i Sibirien, men dens forsvinden fra Europa menes at hænge sammen med tilbagegangen i græsstepper, som er artens foretrukne habitat, for omkring 12.500 år siden.

Denne art har en meget kompleks social struktur, hvad angår gruppestørrelse, hierakisk struktur samt hyppigheden af social interaktion, blandt både blodfæller og gruppemedlemmer, som de ikke er i familie med. Deres sociale system er mere åben konkurrence end samarbejde, hvor adgangen til bytte, parringsmuligheder samt tidspunktet, hvor hannerne forlader gruppen, altsammen afhænger af det enkelte medlems evne til at dominere flokfæller. (Kilde: Holekamp, Sakai & Lundrigan, 2007. Social intelligence in the spotted hyena (Crocuta crocuta). Philosophical Transactions of the Royal Society, London, 362, s. 523-38)

 

 

En meget ung hvalp af plettet hyæne leger med en ældre hvalp uden for deres hule i Ngorongoro-krateret, Tanzania. Når hvalpene fødes, er de sorte, men bliver senere lysegrå, inden de skifter til de voksnes brunlige pels. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Denne lille pige leger med en revnet ballon, Lahaul, Himachal Pradesh, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Børn på gynger i aftenlys, Tortuguero, Limón, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

En meget ung Emil Krag Madsen morer sig med at pjaske i en regnvandspyt, Hestehaveskov, Rønde, Jylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Singaleserne er et folk fra Nordindien, som i det 6. århundrede f.Kr. erobrede det meste af Sri Lanka og grundlagde en højt udviklet civilisation med adskillige konkurrerende kongedømmer. Sri Lankas forskellige folkeslag er mere udførligt omtalt på siden Rejse-episoder – Sri Lanka 1974: Hos veddaerne.

 

 

Singalesiske drenge leger med ‘luftbøsser’, fremstillet af tynde pinde, som passer ind i et rør. Når man slår pinden hurtigt ind i røret, kan man skyde småsten et langt stykke vej. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lille singalesisk pige på en gyngehest, Horana. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Flodhesten (Hippopotamus amphibius) er beskrevet på siden Dyreliv – Pattedyr: Flodhesten – dyret der lever på begge sider.

 

 

Flodheste leger i Banagi-floden, Serengeti Nationalpark, Tanzania. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

En meget ung Henrik Halberg leger med en spand, Århus. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Yi-folket, også kaldt Nuosuo eller Lolo, er en etnisk gruppe, som lever i Kina, Vietnam og Thailand. Dette folk, som tæller omkring 9 mio., er blandt de største af de 55 etniske minoriteter, der officielt anerkendes af Folkerepublikken Kina. (Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Yi_people)

Andre billeder af kinesiske stammefolk kan ses på siden Folk: Kinesiske minoriteter.

 

 

Denne lille Yi-pige leger med stumper af bananblade, som hendes forældre har benyttet til at vikle omkring varer, som de sælger på et marked i byen Yuanyang, Yunnan-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

En ung Torbjørn Koch Christoffersen viser stolt sin fangst, en aborre (Perca fluviatilis), Rørbæk Sø, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Normalt er hunde og katte svorne fjender, men hvis de vokser op sammen, som denne kat og ruhårede gravhund, kan de være de bedste venner. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Lille dreng leger i en bærekurv, Kathmandu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Et gammelt stenbrud nær Djupvik, Öland, Sverige, er blevet omdannet til en legeplads, hvor folk bygger ‘skulpturer’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Pigen går rundt med røven bar, og snart vil drengen gøre ligeså. – Småbørn leger med en låge, Bangkok, Thailand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Denne gamle vejrbidte træskulptur i Taichung, Taiwan, viser børn, der leger med en hjort. Flere billeder af træskærerarbejder fra Taiwan og andre steder kan ses på siden Kultur: Træsnit. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Makonde er et Bantu-folk, som stammer fra Mueda-plateauet i det nordlige Moçambique. Det lykkedes dem at undgå at blive ofre for den muslimske slavehandel i Østafrika, og de kom først under kolonistyre i 1920’erne. I 1960’erne blev portugiserne smidt ud af Moçambique, og revolutionen blev primært støttet financielt gennem salg af de berømte Makonde-træsnit.

I dag lever der Makonde-folk overalt i Moçambique og Tanzania, foruden et lille antal i Kenya.

 

 

Makonde-dreng leger med en hjemmelavet bil, Kitere, sydlige Tanzania. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Dette kalkmaleri i Povls Kirke, Bornholm, viser alvorlige synder – i hvert fald ifølge visse puritanske kristne sekter – såsom dans, musik og kortspil. Kristendommens opståen er beskrevet på siden Religion: Kristendom. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tamhundens komplicerede afstamning, samt en mængde hunderacer, er beskrevet på siden Dyreliv: Dyrearter i menneskets tjeneste.

 

 

Hunde i leg, Hanoi, Vietnam. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hundehvalpe i leg, Gyantse, Tibet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

De knaldsorte alpekrager (Pyrrhocorax pyrrhocorax) og alpealliker (P. graculus) er mesterlige flyvere. Man ser dem ofte i store flokke, som laver kæmpesving i luften og styrtdykker, mens de ustandseligt kalder. Det er helt åbenlyst, at de nyder deres luftakrobatik.

Begge arter er beskrevet på siden Dyreliv – Fugle: Kragefugle.

 

 

Alpealliker i leg over Ghunsa-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Disse drenge leger i en oversvømmet gade i Delhi, Indien. Taxien i baggrunden har problemer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Denne unge mand morer sig med et terrængående køretøj i en våd eng nær Randers. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Under den årlige tibetanske højtid Yartung, som afholdes i Jhong-floddalen, Mustang, centrale Nepal, finder en masse løjer sted, bl.a. et hestevæddeløb, hvor det gælder om i fuld fart at samle et hvidt skærf, en såkaldt khata, op fra jorden. Nogle få kvinder deltager også i væddeløbet.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Drenge leger i en sandkasse, Jylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Drenge leger med en tromme under en hinduistisk tempelfest i Ubud, Bali, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Denne dreng leger blandt vandmeloner, som hans forældre sælger i vejkanten, Yunnan-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Iført sin mors flip-flops forsøger denne lille dreng at flytte en stor planke, hvilket tydeligvis overstiger hans evner. – Bagarchap, Marsyangdi-dalen, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Morgengymnastik i en barre, Varanasi, Uttar Pradesh, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet oktober 2016)

 

(Sidst opdateret februar 2024)