Skyer og tåge

 

 

Natanael, jeg har faaet Lyst til at fortælle dig noget. Lidt løst og fast. Eller jeg har bare Brug for En at tale lidt med. Meget har jeg jo ikke at fortælle.

Det er trettende Marts, Natanael. Og Fredag.

Det er Taage udenfor. Det er tidligt paa Eftermiddagen, men det er saa mørkt, at jeg knap kan se, hvad jeg her sidder og skriver i min Stue. Naa-ja, det betyder jo heller ikke noget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indtil fornylig var det officielle navn på dette bjerg Egmont, navngivet af den britiske opdagelsesrejsende og kaptajn James Cook (1728-79) til ære for John Perceval, 2. Jarl af Egmont (1711-70), som tidligere, i sin egenskab af førsteadmiral, havde støttet eftersøgningen af Terra Australis Incognita.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Disse planter, der omfatter omkring 85 arter af slægten Musa, er hjemmehørende i subtropiske og tropiske områder, fra Indien mod øst til Taiwan, og derfra mod syd gennem Sydøstasien, Indonesien og Ny Guinea til det nordlige Australien.

Taiwan-banan (Musa formosana), som bliver indtil 6 m høj, er endemisk i Taiwan, hvor den vokser på bjergskråninger i skove, fra nær havoverfladen til omkring 1000 meters højde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidstnævnte bjerg er helligt for hinduerne og må ikke bestiges. Machhapuchhare betyder ’fiskehale’ på nepalesisk – et navn, som kommer af, at bjergets to toppe er forbundet af en buet kam.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gennem hundreder af år har denne klippe været en helligdom for lokale stammefolk, bl.a. Lakota, Cheyenne og Kiowa, og den optræder i adskillige andre folkeslags mytologier. I dag afholdes vision quests (meditation) og andre ritualer på klippen, og i det omgivende græsland opføres Soldans og andre ceremonier.

Vision quests er nøjere beskrevet på denne hjemmesides engelske del under Book: Seed of Knowledge, Stone of Plenty, Chapter 3.

 

 

 

 

 

Førhen mente man, at der fandtes 4 akacie-arter i dette store område, men forskning har vist, at de alle er underarter af V. tortilis. (Kilde: fao.org/3/Q2934E)

Andre akacie-arter er beskrevet på siden Hyldest til farven gul.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den er et stort træ op til 45 m højt, stammen skællet, skiftevis i partier med grå eller sortbrun skællet bark og gulligbrun korkagtig bark. De linjeformede, flade blade er olivengrønne, op til 2 cm lange, siddende i spiraler, furede på oversiden, med to hvide bånd på undersiden. Hanlige kogler sidder enkeltvis eller i grupper op til 5, purpurfarvede, til 8 mm lange. De små hængende hunkogler er rødbrune, ovale, indtil 2 cm lange og 1 cm brede.

Taiwan-skarntydegran er en varietet af kinesisk skarntydegran, formosana, som er ganske almindelig i blandskove i Taiwans bjerge i højder mellem 1700 og 3500 m. Nogle autoriteter sætter spørgsmålstegn ved gyldigheden af denne varietet, idet de hævder, at den er identisk med typeformen.

Det danske navn sigter til duften af det knuste løv, der minder om lugten af bladene hos skarntyde (Conium maculatum). Løvet hos skarntydegran er dog ikke giftigt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dens form, der minder om en kandelaber-lysestage, har givet anledning til dens engelske folkenavn candelabra tree. Det danske navn kandelaber-vortemælk benyttes normalt for E. canariensis, som er begrænset til de Kanariske Øer.

Et nærbillede af arten findes på siden Silhouetter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arten er opkaldt til ære for den baltisk-tyske naturhistoriker Alexander von Schrenk (1816-1876), som var kendt for sine ekspeditioner til Centralasien og det nordlige Rusland, og som forfattede et værk med titlen Reise nach dem Nordosten des europäischen Rußlands, durch die Tundren der Samojeden, zum arktischen Uralgebirge (1848).