Børn verden rundt
”Hvordan løser jeg mon dette problem?” – Barn med mobiltelefon, Istanbul, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Moder og barn, Changdam, Langtang-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Børn på en sandstrand, Tortuguero, Limón, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne dreng deltager i den årlige Lampernes Fest i byen Taitung, Taiwan. Under denne højtid afklæder frivillige sig og agerer herved den daoistike pengegud Handan-yeh. Han hader kulde, så folk bombarderer de frivillige med fyrværkeri for at varme guden op. Her ses drengen inden bombardementet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Cambodia
Khmererne er det talrigeste folk i Cambodia, idet de udgør over 97% af landets 16 mio. indbyggere. De er efterkommere af grundlæggerne af Khmer-riget (802-1431 e.Kr.), som var det mest fremtrædende blandt de sydøstasiatiske hinduistiske kongedømmer. Dette rige efterlod en pragtfuld arv i form af Angkor Wat-ruinerne. Billederne nedenfor er alle fra Angkor-området.
Denne lille Khmer-dreng drikker af en kokosnød. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En tre år gammel Khmer-pige fremviser stolt sin nye skoleuniform. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Khmer-børn leger uden for deres hjem, Banteay Srey. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne Khmer-pige passer sin lillebror. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Comorerne
Disse småpiger i byen Moroni, Grande Comore, hjælper deres mor med at skrælle kogebananer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Costa Rica
Tortuguero er en lille ø i provinsen Limón – et meget fredeligt sted med venlige og afslappede indbyggere.
Børn på gynger i aftenlys, Tortuguero. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lille pige i stadstøjet, Tortuguero. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lille pige af blandet spansk og afrikansk oprindelse, Tortuguero. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Danmark
Denne lille pige sidder på en mark nær Voerladegård, Midtjylland, omgivet af mælkebøtter (Taraxacum officinale), som hun er i færd med at undersøge. Mælkebøtten er nærmere beskrevet på siden Planteliv: Planter i folketro og digtning. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Selv om han er blevet en smule forbrændt, nyder denne lille dreng alligevel sin rugbrødsmad på en strand på Lyø, Sydfynske Øhav. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Glad lille dreng, godt påklædt til køligt vejr. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette danske postkort fra omkring 1920 viser en lille pige i stadstøjet, som poserer for portrætfotografen. (Foto: Offentlig ejendom)
På vandreture i en østjysk skov blev denne lille pige træt. På det øverste billede sover hun i bærestolen på sin fars ryg, nederst rider hun på sin mors skuldre. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Typisk pige af den blonde nordiske type, 12 år gammel, Sjælland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En lille pige og hendes far nyder en tur i karrusel, Brændesgårdshaven, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne 1-årige dreng nyder et bad i køkkenvasken, Vesterbro, København. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne lille dreng morer sig med at pjaske i en vandpyt efter kraftig regn, Hestehaveskoven, Rønde, Østjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kvinde ammer sit barn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lille dreng leger med en spand, Århus. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Under et besøg i Laxádal, Island, beundrer denne lille danske dreng en dununge af hjejle (Pluvialis apricaria). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Småpiger leger med urtepotter i en vaskebalje, Skanderborg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lille pige i fotostudiet, anno 1946, Vendsyssel. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Moderen har travlt med at optage video af Helligdomsklipperne, Bornholm, mens barnet er mere interesseret i min gøren og laden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ethiopien
Ethiopien er hjemsted for talrige folkeslag, hvoraf amharerne er det største med omkring 20 mio., hvilket svarer til ca. 27% af den totale befolkning. Billederne nedenfor viser børn i forskellige egne af dette enorme land. Andre billeder kan ses på siden Portrætter, samt i galleriet under Folk: Stammefolk i Ethiopien.
Amhariske hyrdedrenge – og en genert pige, Chacha. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Amharisk pige passer en af sine mindre søskende, Gosh Meda. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Oromo-hyrdebørn vest for landsbyen Dinsho, Bale-bjergene. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
‘Er han farlig?’ synes dette lille barn på moders ryg at tænke. – Lalibela. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Pige med fletninger, Negelle. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Pige med særpræget frisure, Nechisar Nationalpark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dreng kigger gennem et stakit, Negelle. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Disse børn bærer sække med foder, Bahir Dar, Tana-søen. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Generte unge piger, en af dem med en særpræget frisure, Lalibela. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frankrig
Multietniske børnehavebørn på udflugt, Paris. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Guatemala
Guatemala er nærmere omtalt på siden Rejse-episoder – Guatemala 1998: Mayaernes land.
De fleste kvinder og mange piger i dette land er iført en pragtfuld bluse, en såkaldt huipil, som består af adskillige lag af klæde, der er syet sammen i komplicerede mønstre. Hver eneste landsby har sine egne distinkte huipil-farver og -mønstre, og næsten alle kvinder væver selv klædet til deres huipil. Disse skønne bluser bæres ikke kun til religiøse højtider og andre vigtige begivenheder, som man kunne fristes til at tro ud fra deres pragt, men udgør en del af dagligdagens dragt.
Denne lille pige, iført en blå huipil, hjælper sin mor med at vaske tøj, Santa Catarina Palomo, Lago Atitlan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Antigua, Guatemalas tidligere hovedstad, er en pragtfuld gammel spansk koloniby med toppede brosten i gaderne, pastelfarvede huse, buer over gaderne, samt et utal af spektakulære kirker. Billederne nedenfor er alle fra denne by.
”Bedstefar, der er noget galt med min cykel!” (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne pige bringer varer til et marked, samtidig med at hun bærer en mindre bror eller søster på ryggen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En lille gadesælger på det centrale torv har kurven fuld af souvenirs. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette barn sidder trygt på sin moders ryg, mens hun gør indkøb på et marked. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Holland
Småpiger, iført traditionel dragt, Enkhuizen Frilandsmuseum, West-Friesland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Indien
Indiens urbefolkning er stammefolk, hvoraf mange er små mennesker af australoid oprindelse, som har levet i landets skove i tusinder af år. Da draviderne og siden arierne indvandrede til Indien, blev disse stammefolk fordrevet til mere afsidesliggende egne. Mange lever stadig i delstaterne Odisha (Orissa), Chattisgarh og Madhya Pradesh.
Desværre er disse stammefolks kultur og levevis i hastig opløsning, og mange af dem har mistet deres jord til spekulanter, som udnytter forekomsterne af kul, jern og mineraler. Papirindustrien har overtalt flere stammefolk til at plante eukalyptustræer på deres jord, idet de lover disse folk et stort udbytte fra de hurtigtvoksende træer. De glemmer dog at fortælle, at eukalyptustræer tørrer jorden ud. Dette har ført til, at der i dag er vandmangel flere steder i Indien, hvor der førhen voksede frodig skov.
Billederne nedenfor blev taget i 1997, hvor mange stammefolk stadig havde bevaret en del af deres oprindelige levevis. Flere billeder kan ses i galleriet under Folk: Stammefolk i Sydasien.
Ung kvinde af Sabara-folket med sin lille søn, Sabari-floden, Odisha. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sabara-dreng nær Sabari-floden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Generte Mali-piger i en landsby nær Jeypore, Odisha. Den ene har smurt gul pasta i ansigtet, sandsynligvis for at skærme sin hud mod det stærke solskin. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne Paraja-stammepige, hvis hår er pyntet med blomster, sælger ærter på markedet i Tanginiguda, Odisha. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Endnu en handelspige af Paraja-stammen på et marked i byen Kotpad. Bemærk tatoveringerne på hendes arme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gadaba-stammepige med sin bedstefar, nær Jeypore. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I områder domineret af den tibetanske buddhisme, lamaismen, tilbringer mange drenge kortere eller længere tid i lokale klostre, kaldt gompa. Disse bygninger, samt andre aspekter af buddhismen, er nærmere omtalt på siden Religion: Buddhisme.
I Ladakh i det nordvestlige Indien er lamaismen den dominerende religion. Disse munkedrenge opholder sig i et kloster i landsbyen Lamayuru. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ved Indiens deling i 1947 emigrerede millioner af muslimer til den nyoprettede stat Pakistan. Mange forblev dog i Indien, og i dag udgør muslimer omkring 170 millioner mennesker, eller ca. 14 % af befolkningen, spredt ud over nationen. De følgende billeder viser muslimske børn forskellige steder i Indien.
Veninder i byen Kullu, Himachal Pradesh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En lille pige hjælper sin mor med at høste safran-blomster, Pampur, Kashmir. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne lille dreng betragtede mig intenst i lang tid, inden han besluttede, at jeg ikke var farlig. – Kullu, Himachal Pradesh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Unge muslimske skønheder, Pahalgam, Kashmir, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I anledning af et muslimsk bryllup er pigerne på billedet nedenfor, fra byen Bijapur, Karnataka, iført deres fineste klæder, og deres hænder er blevet dekoreret med henna-farve. Historien bag anvendelsen af henna er omtalt på siden Planter: Planter i folketro og digtning.
(Foto copyright © by Kaj Halberg)
De følgende tre billeder viser indiske skolebørn.
Disse børn i byen Jodhpur, Rajasthan, køres til skole i en usædvanlig ‘skolebus’ – en trækvogn! (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Bhokta-stammebørn undervises i en landsbyskole nær Bodhgaya, Bihar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne pige i Leh, Ladakh, har bundet remmen til sin skoletaske omkring panden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Changpa-folket lever som nomader i sommertiden. Denne fader med sin søn traf jeg på passet Pulo Konka La i Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lille hindu-pige i landsbyen Seventri, Rajasthan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Forældrene til denne lille pige ville gerne tage et billede af hende ved siden af æslet, men hun synes at være en smule bange for det. – Varanasi, Uttar Pradesh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Børnehavebørn, Mukkali, Kerala. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Den store Thar-ørken strækker sig tværs over delstaten Rajasthan og videre mod vest ind i Pakistan. Størsteparten af denne ørken består af vidtstrakte sand- og grusflader, bevokset med buske og træer.
Denne ørken er overraskende tæt befolket af folkeslag, som tilhører forskellige religioner, bl.a. jainister, bishnoi’er, muslimer og hinduistiske rajputter. Spredt rundt i ørkenen findes mange byer og landsbyer. En af byerne er Jaisalmer nær den pakistanske grænse, som blev grundlagt i 1156 af rajput-kongen Roa Rawal Jaisal.
Dette spændende område er nærmere beskrevet på siden Rejse-episoder – Indien 2003: Kamelsafari i Thar-ørkenen.
Fint påklædte småpiger, Jaisalmer. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Denne lille pige bærer vand i en messingkrukke, nær Jodhpur. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne muslim og hans børn nyder aftenen på en klit nær landsbyen Bambara i hjertet af Thar-ørkenen, nær grænsen til Pakistan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Muslimske børn, Bambara. En hvid pasta er smurt i deres ansigt for at beskytte huden mod den stærke sol. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
På en kølig morgen i Thar-ørkenen varmer denne dreng og hans far sig ved et diminutivt bål. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Vent på mig! – Hen under aften bringer denne pige fra byen Kaza, Spiti, Himachal Pradesh, sin families køer hjem, idet hun holder fast i halen på en af dem. Normalt lader kvægejere i Himalaya ikke deres dyr græsse ude om natten af frygt for angreb fra ulve eller bjørne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Landsbydrenge, Keoladeo Nationalpark, Rajasthan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne pige har indsamlet unge bregner i skoven til aftensmaden, Asi Ganga-dalen, Uttarakhand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne lille pige i Markha-dalen, Ladakh, leger en ældgammel leg. Hun kaster adskillige småsten op i luften, hvorpå hun prøver på at samle flere sten op fra jorden, inden hun griber dem hun har kastet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En omvandrende musiker og hans søn tager sig et hvil uden for Mehrangarh-fortet, Jodhpur, Rajasthan. Musikeren har kun ét ben – det kunstige ben ses yderst t.h. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Drenge med et læs tomme sække på ryggen, Lata, Uttarakhand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dreng fra Markha-dalen, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Indonesien
Batak er en gruppe af nært beslægtede austronesiske folkeslag, bl.a. Karo, Pakpak, Simalungun, Toba, Angkola og Mandailing, som lever i et stort område i den nordlige del af Sumatra. Mit kendskab til dette folk stammer fra et besøg omkring Toba-søen i 1975.
Andre billeder af Batak-folk kan studeres adskillige steder på denne hjemmeside, bl.a. under Portrætter, samt Kultur: Musikere.
Batak-børn morer sig med at ride på vandbøfler, som de bringer hjem fra arbejdet i rismarkerne, Samosir-øen, Toba-søen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Batak-børn leger med bambusstænger, Samosir. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lille dreng – stort gevær, Ubud, Bali. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne Minangkabau-dreng er blevet oversprøjtet med mudder gennem sit arbejde i en rismark, Kotubaru, Sumatra. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gode venner, Kintamani, Bali. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Smådrenge leger med en tromme under en hinduistisk tempelfest nær Ubud, Bali. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne lille pige af Sasak-folket transporterer gløder i et fad, Senaru, Lombok. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Smådrenge, Ubud, Bali. Den mindste er en smule på vagt over for mig. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Børn på en legeplads, Ubud, Bali. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Irak
Gennem tusinder af år levede et folk, Madanerne, i et stort sumpområde mellem floderne Eufrat og Tigris i det sydlige Irak. Deres levevis var fuldstændig tilpasset det våde element, hvor de færdedes i kanoer, byggede deres huse af tagrør på øer i sumpene, og fik deres udkomme ved risavl, bøffelhold, fiskeri og jagt.
Saddam Hussein Abd al-Majid al-Tikriti’s regime (1979-2003) gjorde en ende på denne livsform ved at lade sumplandet dræne – en hævnaktion, fordi Madanerne var på amerikanernes side under den Første Gulfkrig (1990-91).
Dette interessante vådområde er beskrevet på siderne Rejse-episoder – Irak 1973: Den gæstfrie mudir, samt Irak 1973: Støvstorm og fårehoved.
Dette billede af en Madan-fader med sin søn er fra 1977, inden ødelæggelsen af sumplandet påbegyndtes. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Småbørn i Hamar. Uanset hvor unge de er, er det ofte arabiske pigers pligt at tage sig af en af deres yngre søskende. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Iran
Dreng i byen Bandar Shah, sydøst for det Kaspiske Hav. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lurerne er et folkeslag, som bor i Zagros-bjergene i det sydvestlige Iran. Mine til tider ret groteske oplevelser blandt dette folk er beskrevet på siden Rejse-episoder – Iran 1973: I Luristans bjerge.
Hyrdedrenge i Luristan. To af dem er iført kæmpestore traditionelle filtkapper. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Mamakru, en tolv-årig Lur-dreng. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Island
Det meste af året strejfer fårene frit rundt i Islands bjerge, men når vinteren nærmer sig, drives de ned fra sommergræsgangene til en stor indhegning, hvor de fordeles efter ejermænd ved hjælp af øremærker, hvorefter de køres hjem til gårdene på lastbiler.
Denne lille dreng hjælper sine forældre med at sortere får ved Fnjóská, nær Akureyri. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En dreng og hans hund iagttager sammendrivningen af får, Fnjóská. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Jordan
Små arabiske drenge har også hemmeligheder! – Azraq. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Skoledrenge i deres klasseværelse, Aqaba. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kina
Denne lille dreng morer sig med at køre på en legetøjs-politi-motorcykel i Guiyang, Guizhou-provinsen. Bemærk hans smarte frisure. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lille pige spiser med pinde, Yangshuo, Guangxi Zhuang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Fjantede skolepiger, Guiyang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Yunnan- og Guizhou-provinserne i det sydvestige Kina er hjemsted for omkring 50 stammefolk, som ofte er iført farverige traditionelle dragter. Flere billeder af disse stammefolk kan ses i galleriet under Folk: Stammefolk i Kina.
Iført traditionelle dragter poserer disse piger af Bai-stammen for turister i byen Dali, Yunnan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Denne Shuei-kvinde bærer sit barn i en traditionel rygsæk, Guizhou. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ung kvinde af Yi-folket med sin lille datter, Yuanyang, Yunnan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne lille Yi-pige leger med stumper af bananblade, som hendes forældre har anvendt til at vikle omkring varer, som de sælger på et marked i Yuanyang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Mens denne Yi-kvinde, iført lokaldragt, handler på et marked i Yuanyang, bærer hun sit barn i et klæde på ryggen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Yi-drenge leger med en trillebør, Guizhou. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kirgisien
Børn af forskellige racer kan være de bedste venner, som det fremgår at dette billede af en russisk dreng (t.v.) og en kirgisisk dreng i byen Karakol. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Malawi
Malawi-søen er den trediestørste sø i Afrika, 575 km lang, op til 85 km bred, og med et areal på ca. 23.000 km2 – godt og vel halvt så stor som Danmark. Den overvejende del af befolkningen i dette område udgøres af forskellige Bantu-folk, bl.a. Achewa’erne, som bor langs søens sydvestlige bred.
Mine oplevelser ombord på en færge på denne sø er beskrevet på siden Rejse-episoder – Malawi 1997: Tre dage med færge på Malawi-søen.
Denne dreng har padlet sin kano, som består af en udhulet træstamme, ud til vores færge i håbet om at sælge et par mangofrugter. Nu starter en rasende prutten om prisen, og da parterne omsider er blevet enige, rækkes frugterne op mod ivrige hænder, hvorpå mønter kastes ned i bunden af kanoen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Glade Achewa-børn bader nær Cape Maclear i den sydvestlige del af søen. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Lille Achewa-pige i landsbyen Chembe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne glade Achewa-dreng i Chembe er på vej ud i den vide verden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Malaysia
Borneos oprindelige befolkning omfatter talrige malajiske stammefolk, som med et fællesnavn kaldes for dayak’er. Et af disse folk er Punan’erne, som lever langs Rajang-floden i Sarawak. Du kan læse om mine oplevelser hos dette folk på siden Rejse-episoder – Borneo 1975: På kanotur med punan-stammefolk.
Punan-piger støder ris på verandaen foran et langhus. Med en yndefuld bevægelse af den ene fod skubber pigen på det nederste billede ris tilbage i bunken, uden at gøre ophold i stødningen. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Myanmar
Selv om denne pige i Bagan balancerede en spand med vasketøj på hovedet, dansede hun hen ad landevejen, mens hun af og til yndefuldt vuggede med hofterne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I Myanmar fremstilles en hvid pasta af grene fra thanaka-træet (Murraya paniculata), som holder huden glat og beskytter den mod den stærke sol. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Nepal
Hovedparten af indbyggerne i Kathmandu-dalen er Newarer, et folk af blandet kaukasisk og mongolsk herkomst.
Newar børnehavebørn nyder deres frokost, Kathmandu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne Newar-dreng i landsbyen Bungamati er iført en topi, en typisk hat i Newar-stil. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Under den hinduistiske højtid Bisket Jatra, som finder sted i byen Bhaktapur, er den lille Newar-pige på billedet nedenfor iført sit fineste skrud. Hun indsamler mønter fra en helligdom, hvortil de er blevet bragt som offergave til guden Kalo Bhairab – det lokale navn for den store gud Shiva. I det røde tika-mærke i hendes pande er fastgjort riskorn, hvilket kun sker under vigtige højtider.
Bisket Jatra er beskrevet på siden Religion: Hinduisme.
(Foto copyright © by Kaj Halberg)
Under Losar, det tibetanske nytår, aflægger disse tibetanske drenge, iført deres fineste skrud, et besøg ved den store Bodhnath Stupa i Kathmandu. Denne stupa er beskrevet på siden Religion: Buddhisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne lille pige hjælper sin far med at vaske et tæppe, Shyabru, Langtang-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Splitternøgen, bortset fra sandaler og en perlekrans, nyder denne lille Gurung-dreng en varm forårsdag, nær Syange, Nedre Marsyangdi-dal, Annapurna. Det blomstrende træ nær hængebroen er et koraltræ af arten Erythrina stricta. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Mens han vandrer ned gennem en gyde i Bhaktapur, Kathmandu-dalen, drikker denne dreng af en flaske. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Piger, Pati Bhanjyang (øverst) og Kiul, Helambu. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Dreng med rhododendron-blomster, Bharku, Langtang-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Mens de vandrer langs Rapti-floden i det sydlige Nepal, har denne lille pige et fast greb i sin bedstemors nederdel. T.h. en pukkelokse, beskrevet på siden Dyreliv: Dyrearter i menneskets tjeneste. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lille pige med sin moders sandaler, nedre Marsyangdi-dal, Annapurna. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Piger på vej til skole, Bungamati, Kathmandu-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Piger vasker op i den forurenede Vishnumati-flod, Kathmandu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Skolepiger i Kali Gandaki-dalen, Annapurna. Pigen t.v. er af mongolsk oprindelse, den anden af kaukasisk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Limbu-småpiger læser lektier, Taplejung, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I middagsheden leger dette Gurung-barn i Ilam med en metalkop og en bambuspind. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Drenge leger i Rapti-floden, sydlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tidligt om morgenen passerer disse drenge gennem røg, som siver ud fra et hus i Chame, Marsyangdi-dalen, Annapurna. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Panden på denne hindu-pige i Marsyangdi-dalen er udsmykket med et rødt tika-mærke, hvori der er fastgjort riskorn – et tegn på, at en vigtig hinduistisk højtid finder sted. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hindu-piger i Trisuli-dalen, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Den almindelige hilsen i de fleste egne af Himalaya er Namaste, hvilket løseligt oversat betyder ’Jeg hilser det guddommelige i dig’. Mens man hilser, samler man håndfladerne foran brystet eller ansigtet. Disse søde småbørn blev fotograferet i landsbyen Betrawati, Trisuli-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Børn i Himalaya er vant til at arbejde fra en ung alder. De følgende billeder viser nepalesiske børn i færd med forskellige gøremål.
Denne lille dreng gør sit bedste for at hjælpe sin mor ved at bære brænde til hendes køkken. En høne vurderer hans anstrengelser. – Shyabru, Langtang Nationalpark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne pige fra Navagaon, Arun-dalen, bringer løv ned fra skoven. Det anvendes som foder til familiens kvæg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Endnu en pige med et stort bundt foder. Bemærk håndseglen, som blev benyttet til at skære græsset. – Marsyangdi-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I Himalaya er det ofte pigernes pligt, uanset hvor unge de er, at tage vare på mindre søskende, mens deres mor er beskæftiget med andre gøremål. – Chichila, Arun-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne dreng i Marsyangdi-dalen pløjer en mark med stude, mens hans mor går bagved og sår majskerner enkeltvis. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne pige i Sankhu, Kathmandu-dalen, bærer en kurv med foder hjem til familiens bøfler. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Drenge bærer brænde til deres hjem i Chame, Marsyangdi-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Under en vandring mod landsbyen Gul Bhanjyang, Helambu, søgte min guide og jeg ly for en kraftig regnbyge i det første lille hotel, vi stødte på. Det viste sig, at husejerne var ude at arbejde i marken, men deres tre søde små døtre lavede té til os, og snart kom deres forældre hjem. Da regnen fortsatte resten af dagen, overnattede vi hos den sympatiske familie. Denne vandretur er detaljeret beskrevet på siden Rejse-episoder – Nepal 2009: Over et snedækket pas.
Mens vi ventede på, at deres forældre skulle komme hjem fra arbejde i marken, lavede disse tre søde småpiger té til os. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Iført sin moders sandaler prøver denne lille dreng på at flytte en planke, som tydeligvis er for tung for ham. – Marsyangdi-dalen, Annapurna. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Undervejs op mod Lamjura-passet i det østlige Nepal passerede jeg disse børn, som legede uden for deres hjem. Som nepalesiske børn så ofte gør, råbte de noget efter mig. Da jeg gik op for at fotografere dem, blev de pludselig meget stille og iagttog mine gøremål med stor interesse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne ældre Gurung-mand i Kali Gandaki-dalen, Annapurna, passer sine børnebørn. Deres forældre har sikkert travlt med markarbejde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne landsbydreng spiller på en simpel fløjte, fremstillet af en tynd bambusstængel, Basantapur, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En lille dreng i Kathmandu leger i en bærekurv. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Pakistan
Bondedrenge, Kot Sabzal, Sind. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Spanien
Småpiger, udklædt til karneval, Los Christianos, Tenerife, Kanariske Øer. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Sri Lanka
Veddaerne er Sri Lankas oprindelige befolkning, formodentlig en blandingsrace af negritoer og australoider. De blev fordrevet til afsidesliggende områder af invaderende singalesere – et folk fra Nordindien, som i det 6. århundrede f.Kr. erobrede det meste af øen og grundlagde en højt udviklet civilisation med adskillige konkurrerende kongedømmer. Sri Lankas forskellige folkeslag er nærmere omtalt på siden Rejse-episoder – Sri Lanka 1974: Hos veddaerne.
Vedda-børn i landsbyen Polebedda, nær Mahiyangana. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lille singalesisk pige leger på en gyngehest, Horana. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne lille singalesiske pige bor med sine forældre i en midlertidig bygning, opført til buddhistiske pilgrimme, som foretager den krævende opstigning til et tempel på toppen af det hellige bjerg Adam’s Peak. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En singalesisk dreng i Polonnaruwa tjener til det daglige brød ved at spille på fløjte foran en brilleslange (Naja naja) for at få den til at ’danse’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne singalesiske dreng er på vej op i en kokospalme for at plukke nødder, Hikkaduwa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sverige
Pige beundrer helleristninger fra Bronzealderen, Vitlycke, Bohuslän. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Disse børn deltager i midsommerfesten i landsbyen Himmelsberga, Öland. Pigen bærer en blomsterkrans om håret. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Taiwan
Taiwan er hjemsted for en mangfoldighed af stammefolk af malajisk oprindelse, som levede her, længe inden kinesiske folkeslag indvandrede til øen. I dag udgør disse indfødte folk omkring 600,000 mennesker, hvilket svarer til ca. 2,5% af landets befolkning. De omfatter bl.a. ca. 50.000 Bunun-folk, som hovedsagelig lever i bjergene i den centrale del af øen.
Disse Bunun-piger er fra landsbyen Dilih. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Denne mosaik, som forestiller et barn med tatoveringer i ansigtet, er fremstillet af medlemmer af Song Lin-stammen, Wanda, nær Wushe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Den dominerende religion i Taiwan er en besynderlig blanding af buddhisme og daoisme, detaljeret beskrevet på siden Religion: Daoismen i Taiwan.
På øen Siao Liouchou, under den daoistiske Boat Burning Festival, som fejres til ære for Pestens Gud Wang-yeh, er denne dreng udklædt og sminket som en Bajiajiang, et djævle-lignende godartet væsen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Under den daoistiske Lantern Festival, fejret i byen Taitung, er denne lille pige også sminket som en Bajiajiang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Udsmykkede piger kører i optog, ligeledes under Lantern Festival i Taitung. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Til musik fra gong-gonger opfører disse børn, udklædt som Bajajiang, en dans foran et tempel under Tigergudens festival, fejret i byen Shingang. Jorden er overstrøet med resterne af eksploderet fyrværkeri. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Denne lille dreng holder sig for ørerne, da fyrværkeri eksploderer under en daoistisk højtid i byen Pitou, hvor man fejrer modergudinden Mazu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lille pige, Taichung. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
På udflugt til en plantage af kakiblommer (Diospyros kaki) i Xinpu hjælper disse skolebørn til med at skrælle frugterne, så de kan blive tørret. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Disse børnehavebørn, som er på udflugt til en park i byen Taichung, er alle iført masker. Billedet blev taget under frembruddet af corona-virus i februar 2020. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tanzania
Nær Natron-søen mødte vi disse masaidrenge, iført hovedpynt bestående af småfugle, som drengene selv havde nedlagt, foruden strudsefjer og små kulørte tøjstumper. Denne prydelse bæres af drenge, som er klar til at gennemgå manddomsritualer og blive morani (krigere). – Den ene af drengene laver vist sjov med os med sin kølle! (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Den ene af disse småpiger i det sydlige Tanzania er mulat. Hendes hårfarve skyldes, at hendes britiske fader har meget lyst hår. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne dreng er på vej ud i skoven med sin økse for at hugge brænde, Salale, Rufiji-floden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Fint-fint! – Lille pige fra byen Lindi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne dreng har fanget en unge af afrikansk brednæb (Smithornis capensis) og bærer den nu på sit hoved, Litipo-skoven, sydlige Tanzania. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Smådrenge leger på stranden, Bwejuu, Zanzibar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Thailand
Småbørn leger med en låge, Bangkok. Pigen går rundt med røven bar, snart vil drengen gøre ligeså. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tibet
Mine oplevelser i dette fascinerende land er beskrevet på siden Rejse-episoder – Tibet 1987: Sommer i Tibet.
Denne dreng i Shigatse bærer et naturligt ’halstørklæde’ – bestående af snavs! (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Under et besøg i Tashilhunpo-klostret, Shigatse, er denne lille pige, som er iført en fornem hat, faldet i søvn på sin bedstemors ryg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Endnu en sofistikeret hat, Shigatse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tyrkiet
Pamukkale er et område i det vestlige Tyrkiet, hvor vand med opløst kalciumbikarbonat løber ned over en skrænt over en bred front. Her udfældes mineralet, og med tiden er opstået talrige blålig-hvide terrasser, nogle tørre, andre indeholdende damme med lavt vand.
Børn bader i nogle af dammene ved Pamukkale. Den lille dreng på det nederste billede nyder sit bad splitternøgen, mens hans moder dypper tæerne, meget ærbart påklædt. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Uganda
Lille Bantu-pige med frugt, Kambuga. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
USA
Denne lille dreng er veludstyret til fangst af vanddyr, Shu Swamp, Long Island. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Vietnam
Denne lille dreng morer sig med at køre en legetøjs-brandbil i Hanoi. Bemærk hans smarte frisure. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Med et godt tag i sin bedstemors hånd vender denne lille dreng i Hanoi hovedet for at se, hvad jeg er i gang med. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Zambia
En lille genert pige klynger sig til sin brors skulder, Chinsanka. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Drenge sælger spiselige svampe langs vejen, Serenje. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hovedparten af befolkningen i Zambia er forskellige Bantu-folk. Unga-folket, som lever i de store Bangweulu-sumpe, er nærmere præsenteret på siden Bøger: Hvor vandet møder himlen.
Denne Unga-dreng stager sin kano ad en flodarm gennem Bangweulu-sumpene. Til højre ses tæt vegetation, hovedsagelig bestående af papyrus (Cyperus papyrus) og tagrør (Phragmites australis). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
De fleste Unga-kvinder svøber et spraglet klæde, kaldt chitenge, om livet. Småbørn bæres altid på ryggen eller hoften i et sådant klæde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kvinde og børn af Unga-folket fisker vha. en stor kurv. Børnene vader ud i vandet og prøver på at genne fisk hen mod kvinden, som holder kurven under vandoverfladen og løfter den, når fisk befinder sig over den. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Unga-piger støder maniok-rødder (Manihot esculenta) til mel, Ncheta Island. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Unga-drenge hjælper en slægtning med at fiske, idet de trækker et garn op i kanoen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Unga-kvinde i Kasoma Lunga ammer sine tvillinger. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne Unga-pige, som bor i en midlertidig fiskerlandsby i sumplandet, henter vand til køkkenbrug i en balje fra søen nær lejren. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Unga-drenge i deres klasseværelse, Ncheta Island. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Bena Kabende-folket bor i omegnen af byen Samfya i det nordlige Zambia. Andre billeder af dette folk kan ses på siderne Folk: Kvinder udgør mere end den halve verden, samt Portrætter.
Bena Kabende-drenge i landsbyen Manokola. Den mindste er oversprøjtet med mudder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Østrig
Iført lokale folkedragter deltager dette meget unge kurtiserende par i en musikfestival i landsbyen Prägraten, Virgental, Tyrol. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
(Oprettet august 2016)
(Senest revideret marts 2023)