Nepal 2009: Over et snedækket pas

 

 

Landsbyen Thulo Shyabru rummer stadig nogle få huse, som er opført i træ med smukt udskårne vinduesrammer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I slutningen af august, hvor monsunen er på sit højeste, sætter min guide Tanka Bahadur Pantha og jeg ud til fods fra landsbyen Sundarijal i Kathmandu-dalen. Det er min agt at vandre via de alpine Gosainkund-søer til Langtang-dalen, hvorfra vi vil krydse over det høje pas Ganja La (5106 m) til Helambu.

Turens vigtigste formål er at fotografere så mange plantearter som muligt, hvilket er grunden til, at jeg har valgt dette ellers håbløse tidspunkt at vandre på, med idel regn, jordskred, myg, blodigler og andre af regntidens plager.

 

Regenereret skov
Fra Sundarijal følger stien en rørledning, som leverer drikkevand til Kathmandu. Snart ankommer vi til Shivapuri-Nagarjun Nationalpark, som dækker 144 km2. Vi fortsætter op gennem terrassemarker til de okkerfarvede huse i landsbyen Mulkharka, der fortrinsvis er beboet af Tamang-folk.

Oven for denne landsby findes fin løvskov med bevoksning af bl.a. eg og løn, samt den store Rhododendron arboreum, som er Nepals nationalplante, kaldt lali guras (’rød rhododendron’). Vi passerer flere lysninger i skoven, som er resterne af marker, der blev sløjfet efter oprettelsen af nationalparken, så skoven kan regenerere.

Et par timer senere når vi frem til passet Burlung Bhanjyang (2438 m), hvorefter det går nedad gennem skov og krat med et frodigt flor af forskellige buske, bl.a. den smukke Osbeckia nepalensis, som tilhører familien Melastomataceae, krat af Rubus hoffmeisterianus, som har røde bær, der minder om hindbær, men smager mere syrligt, samt Gaultheria fragrantissima med et væld af hvide blomster, som dufter sødt.

Blandt urterne bemærkes bl.a. den smukke Chirita urticifolia, som tilhører familien Gesneriaceae, samt to begonier, Begonia picta og B. rubella.

 

 

Dette skilt ved en lille restaurant nær Sundarijal oplyser, at man kan købe ’tør og våd mad’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Chirita urticifolia, observeret neden for passet Burlung Bhanjyang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vi fandt to begonie-arter i Helambu. Dette billede viser Begonia rubella, voksende på en skrænt langs en jordvej. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne klynger-art, Rubus hoffmeisterianus, har velsmagende, let syrlige bær. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Blodigler og regn
Efter landsbyen Pati Bhanjyang i 1750 meters højde går det stejlt opad gennem agerland til Chipling, der ligger på en bjergkam, hvorfra vi har en fin udsigt over dalen.

På vores vej støder vi ofte på blodigler, som er en plage i regntiden. Når en igle mærker kultveilten, som udåndes af et varmblodet dyr, strækker den sig ud og prøver at fastgøre sig på dyrets hud. Hvis den forbliver ubemærket, suger iglen blod i flere timer og vokser til adskillige gange sin oprindelige størrelse. Derpå lader den sig falde til jorden og kryber ind i skoven for at lægge æg. Såret fra en igles bid bløder voldsomt i nogen tid, men bortset fra en irriterende kløe er biddet harmløst for mennesker.

Hidtil har vi kun været plaget af regn indimellem, men nu begynder det at øse ned, så vi søger ly i det første lille hotel, vi støder på, i den lille bebyggelse Thodung Betini. Det viser sig, at husejerne er ude at arbejde i marken. Imens laver den ældste af deres tre søde små døtre té til os, og snart kommer deres forældre hjem.

Da regnen fortsætter resten af dagen, overnatter vi hos den sympatiske familie.

 

 

Bærere nær Pati Bhanjyang transporterer bærekurve til et marked i Kathmandu-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Blodigler er en plage i regntiden. Denne strækker sig ud efter min guide Tankas finger. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mens vi ventede på, at deres forældre skulle komme hjem fra arbejde i marken, lavede den ældste af disse tre søde småpiger té til os. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fugleliv i skoven
Næste dags vandring byder på regn, med nogle ophold indimellem. Vi fortsætter vandringen gennem to større landsbyer, Gul Bhanjyang, som ligger på en sadel, der adskiller to dale, samt Kutumsang, som er beboet af Yolmu’er. Dette folk er af tibetansk oprindelse og kaldes ofte for Lama, fordi der var mange munke blandt indvandrerne.

I græsset observerer jeg en snogeart, Rhabdophis himalayanus, som er ret harmløs, men dog somme tider vil bide. Der findes mindst 50 slange-arter i Himalaya, bl.a. adskillige giftige hugorme, men de ses sjældent.

Lidt oven for Kutumsang passerer vi indgangen til Langtang Nationalpark, hvorefter det går stejlt op gennem ege- og rhododendronskov til det lille bosted Sanu Gopte, gennem kharka’er (græsgange i skoven), over et par mindre pas og videre ned til landsbyen Magingoth, der ligger i 3200 meters højde, omgivet af smuk skov af Himalaya-ædelgran (Abies spectabilis).

Undervejs mod Tharepati kan jeg nyde skovens rige fugleliv, der bl.a. omfatter hvidskægget skadedrossel (Trochalopteron affine), den diminutive, gærdesmutte-lignende skæltimalie (Pnoepyga albiventer), samt den lille irgrønne ildhaletimalie (Myzornis pyrrhoura), som førhen var placeret i den store larmdrosselfamilie (Timaliidae). Nylig DNA-forskning har imidlertid påvist, at den er nærmere beslægtet med papegøjenæb (Paradoxornithidae). Jeg observerer også en lille flok af den smukke blodfasan (Ithaginis cruentus), der har navn efter hannens røde, dråbelignende pletter på brystet.

Fra hotellerne i Tharepati, der ligger på en bjergkam i 3600 meters højde, har vi en mageløs udsigt mod bjerge i Tibet, bl.a. Shishapangma, også kaldt Gosainthan (8013 m) – det højeste bjerg, som udelukkende befinder sig på kinesisk territorium.

 

 

Snogearten Rhabdophis himalayanus, observeret nær Gul Bhanjyang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Grønrygget musvit (Parus monticolus) med føde, Kutumsang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nær Tharepati observeredes en række fuglearter, bl.a. den smukke blodfasan, der har navn efter hannens røde, dråbelignende pletter på brystet, samt den diminutive skæltimalie. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne natsværmer, som sidder på et nedfaldet blad af lønnearten Acer caudatum, er vældig godt camoufleret. – Tharepati. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hellige søer
Fra Tharepati går turen først ned gennem krat af Rhododendron campanulatum, senere skov med bl.a. ædelgran, hængende ene (Juniperus recurva) og Himalaya-birk (Betula utilis), med et tæt bunddække af dværgbambus.

Efter en gruppe hoteller ved navn Gopte fører stien op og ned gennem et særdeles stenet område til endnu en gruppe hoteller, kaldt Ayethang (4050 m), hvorfra det går særdeles stejlt op mod passet Laurebina La (4609 m).

I ly af en klippe finder jeg en lille bevoksning af Eriophyton wallichii. en ekstremt håret plante af læbeblomstfamilien (Lamiaceae), som vokser i store højder. Hårbeklædningen er en tilpasning, som beskytter planten mod kulde og fordampning.

Undervejs mod passet overraskes vi af et pludseligt snefald, der efterlader et lag sjappet tøsne, som det er alt andet end morsomt at traske igennem.

Vi passerer tre søer, Surya Kund, Ganesh Kund og Bhairab Kund, alle opkaldt efter hinduistiske guder. I Gosainkund-området findes i alt 54 søer, der alle er hellige for hinduer, og hver fuldmåne i juli eller august drager tusinder af pilgrimme herop for at tage et rituelt bad i søerne. Ekstra fromme hinduer skal helst bade i alle 54 søer. En interessant legende, som beretter om disse søers opståen, er gengivet på siden Lande og steder: Shivas hellige søer.

 

 

Cremanthodium er en attraktiv slægt af kurvblomstfamilien, som rummer 13 arter i Himalaya. Dette billede viser C. nepalense, fotograferet nær Gopte. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På vej op mod passet Laurebina La fandt jeg denne gruppe af læbeblomsten Eriophyton wallichii. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Under et ophold i en snestorm holder min guide Tanka en kort pause nær Surya Kund – en af de 54 hellige søer for hinduer i Gosainkund-området. Surya er hinduernes solgud. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Flora omkring Gosain Kund
Fra passet går det nedad til Gosain Kund (4400 m) – den sø, som har givet navn til hele området, opkaldt efter guden Shiva (der også kaldes Gosain).

Nær denne sø ligger en lille gruppe hoteller, hvoraf kun et enkelt er åbent på denne årstid. Bestyreren er en sympatisk tibetansk kvinde, som kun har selskab af en enkelt kok. Hun har lige haft besøg af en gruppe israelere, som har snydt hende for penge, hvilket ikke overrasker mig, idet israelske rygsækrejsende er berygtede for deres gerrighed.

”Israeli people no good!” siger kvinden.

Næste morgen drager jeg på en botanisk opdagelsestur rundt langs søens bred. Her vokser mange smukke blomster, bl.a. Cyananthus lobatus og Codonopsis thalictrifolia, som begge tilhører klokkeblomstfamilien (Campanulaceae), en ensian, Gentiana ornata, en edelweiss, Leontopodium jacotianum, samt en frodig pileurt, Polygonum vacciniifolium.

 

 

Cyananthus lobatus, som tilhører klokkeblomstfamilien (Campanulaceae), baner sig vej op gennem grene af dværgbusken Rhododendron setosum, Gosainkund. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På dette billede vokser den frodige pileurt Polygonum vacciniifolium på en klippe foran et vandfald. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Frodig skov
Fra Gosain Kund fører en ret jævn sti gennem klippefyldt terræn forbi endnu to søer, Nag Kund og Saraswati Kund. Ved Laurebinayak passerer vi et par hoteller (Binayak er endnu et navn for Shiva), omgivet af lave, tætte krat af sun pathi – det nepalesiske navn for dværgbusken Rhododendron anthopogon. Bladene af denne art tørres og anvendes som té, og grenene brændes som røgelse på husaltre.

Cholang Pati (3600 m), der ligger på en bjergkam, kan opvise to vidt forskellige vegetationstyper. Den tørre sydside er mest bevokset med ene-buske, mens der på læsiden mod nord findes smuk gammel skov af Himalaya-ædelgran.

Omkring landsbyen Sing Gompa, opkaldt efter et tibetansk buddhist-kloster (gompa), ses mange sorte stubbe efter en skovbrand, der hærgede for en del år siden.

I denne landsby fremstilles ost af mælk fra nak’er (yakokse-hunner), der græsser her om sommeren. Dette særdeles nyttige dyr er nærmere beskrevet på siden Dyreliv – Dyrearter i menneskets tjeneste: Kvæg, banteng og yakokse.

 

 

Pragtfuld skov af Himalaya-ædelgran (Abies spectabilis), hvis stammer er dækket af epifyter, især bregner og mosser, Cholang Pati. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ned i Langtang-dalen
Thulo Shyabru er en landsby i omkring 2200 meters højde med en flot beliggenhed på en bjergkam, hvorfra vi har en fin udsigt over Langtang-dalen. Stadig findes nogle få huse i landsbyen, som er opført i træ med smukt udskårne vinduesrammer, men dette urgamle håndværk forsvinder hastigt, og de fleste huse i dag opføres i mursten eller beton, med præfabrikerede vinduer.

Stien ned til dalen fører gennem terrassemarker og skov, og efter et stenskred ankommer vi til et par hoteller ved Pairo, der populært kaldes for Landslide, da et jordskred fandt sted her for en del år siden. Vi befinder os nu i bare 1650 meters højde, og her er dampende varmt.

Fuglelivet i dette område omfatter mest subtropiske arter som sort bulbul (Hypsipetes leucocephalus) og blåstrubet skægfugl (Psilopogon asiaticus). På klippevæggen oven for hotellerne hænger sorte boer af vilde bier, og jeg er så heldig at se to gulstrubede mårer (Martes flavigula), som løber hen langs foden af klippen.

I modsætning til den frodige skov på sydsiden af floden er nordsiden solvendt og tør. Bjergskråningen er dækket af græs, og der vokser en mængde kaktusagtige vortemælk af arten Euphorbia royleana.

Et par timer senere ankommer vi til Bamboo Lodge, hvor to hoteller blev skyllet bort under et sten- og mudderskred i 2000. De er senere blevet genopført og falder på en charmerende måde ind i det barske stenskred. I skreddet har man plantet nepalesisk el (Alnus nepalensis), som er et ægte pionértræ, der gerne vokser i jordskred og andre eroderede områder.

 

 

Koraltræer har vidunderlige blomster. Dette billede viser Erythrina arborescens, observeret nær Thulo Shyabru. I baggrunden ses en stang med tibetanske bedeflag. Disse bedeflag og andre aspekter af buddhismen er omtalt på siden Religion: Buddhisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nær Bamboo Lodge fandt jeg denne Balanophora dioica, der umiddelbart minder om en svamp, men faktisk er en frøplante. Den indeholder ingen klorofyl og er en parasit, der får sin næring fra trærødder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Herpetospermum pedunculosum er en meget frodig slyngplante af græskarfamilien (Cucurbitaceae), som vokser mellem 1800 og 3600 meters højde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fugleliv langs floden
Snart kommer vi frem til en hængebro over Langtang Khola (khola betyder ’mindre flod’). I vandløbet holder forskellige fugle til, hvoraf den mest almindelige er blyfarvet rødstjert (Phoenicurus fuliginosus), også kaldt vandrødstjert. De to køn af denne art har yderst forskelligartet fjerdragt. Hannen er mørkt skifergrå med rød hale, mens hunnen er lysegrå med hvide felter i halen.

En anden almindelig art er flodrødstjerten (P. leucocephalus), som er rød og sort med hvid hætte. Denne art var tidligere placeret i slægten Chaimarrornis, af græsk kheimarrhos (’strømmende vand’) og ornis (’fugl’), hvilket sigter til dens levested langs floder med rivende strøm.

Som dens navn siger, er den brune vandstær (Cinclus pallasii) ensfarvet brun, i modsætning til den eurasiske vandstær (C. cinclus), som har hvidt bryst. Vandstære lever især af vårfluelarver, som de fanger under vandet og bringer op til bredden, hvor de haler larven ud af dens ’hus’.

Den blå fløjtedrossel (Myophonus caeruleus), som er lidt større end en solsort, er opkaldt efter sin smukke sang, der indeholder klare fløjtetoner.

 

 

Hun af blyfarvet rødstjert, Langtang Khola. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Langs Langtang Khola hørte vi ofte det skarpe, gennemtrængende kald af flodrødstjert. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Buddhistisk befolkning
Fra floden går det stejlt op gennem gamle stenskred, og efter landsbyerne Rimche og Changdam (Lama Hotel) passerer vi gennem en smuk skov af Himalaya-skarntydegran (Tsuga dumosa), hvis enorme stammer er dækket af mosser.

Omkring Ghora Tabela (’Hestestalden’) i 2950 meters højde vider dalen sig ud, og skoven bliver afløst af krat af berberis, roser og andre stikkende vækster, hvilket vidner om, at der græsser mange geder og yakokser her.

Den største landsby i dalen er Langtang, der ligger i 3500 meters højde. Her er hovedparten af indbyggerne buddhister, hvilket fremgår af de mange bedeflag, chorten’er (stupa’er i tibetansk stilart), samt lange rækker af mani-sten – flade stentavler med buddhistiske inskriptioner.

Disse emner, og mange andre aspekter af buddhismen, er beskrevet på siden Religion: Buddhisme.

 

 

I denne flotte butik nær Thangshyap kan man købe bl.a. ‘soovenirs’, fremstillet af yak-knogler, samt uldne varer (på engelsk ’goods’). Der står dog ‘godis’, så en svensker kunne forledes til at tro, at de sælger slik! (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne orkidé, Satyrium nepalense, er meget almindelig i Himalaya. Den har en stor højdemæssig udbredelse, idet den findes mellem 1500 og 4000 m. De hvide kurvblomster er en art af perlekurv (Anaphalis), mens de rødviolette blomster er Geranium wallichii. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Seglbladet soldug (Drosera peltata), dækket af regndråber. Soldug og andre kødædende planter er beskrevet på siden Planteliv: Kødædende planter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den øvre Langtang-dal
Mens vi nyder den storslåede udsigt mod bjergene, suser en kæmpestor lammegrib (Gypaetus barbatus) forbi under sin søgen efter kadavere. Efter at have passeret et par små landsbyer fører stien over adskillige morænekamme, hvor stien snoer sig ud og ind mellem store klippeblokke.

Bag den sidste kam ligger Kyanjin Gompa i 3900 meters højde, omgivet af en mængde hoteller. Herfra er der en fantastisk udsigt mod det højeste bjerg i nationalparken, Langtang Lirung (7245 m), samt mod gletscherne Lirung og Kyimshung.

I Kyanjin Gompa afventer Tanka og jeg ankomsten af to bærere, Raju og Tanka. Det viser sig, at sidstnævnte er en stor mand, så for at undgå navneforvirring døber jeg ham ’Store Tanka’. Efter deres ankomst fortsætter vi op i bunden af dalen mod Langshisa, hvor vi camperer nogle dage nær adskillige store klipper, behængt med utallige tibetanske bedeflag.

I denne dal studerer jeg den rige flora, der bl.a. omfatter tibetansk havtorn (Hippophae tibetana), en furekapsel, Lomatogonium carinthiacum, en ridderspore, Delphinium glaciale, samt Sinopodophyllum hexandrum, som står med attraktive røde bær på denne årstid. Sidstnævnte tilhører berberisfamilien og er meget anvendt i traditionel ayurvedisk medicin.

 

 

Morgenlys på bjerge omkring Kyanjin Gompa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tidligt om morgenen var denne asters, Aster himalaicus, dækket af rim, som nu er smeltet i morgensolen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tanka og Raju hjælper den tungt belæssede Store Tanka over en flod oven for Kyanjin Gompa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibetanske bedeflag ved Langshisa, med bjerget Pemthang Karpo Ri (6865 m) i baggrunden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sinopodophyllum hexandrum har attraktive røde frugter i sensommeren, men de er giftige som unge. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Man træffer ofte græssende yakokser i store højder i Langtang-dalen, især nak’er (hunner), som yder glimrende mælk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Flora undervejs til Ganja La
Da vi skal medbringe ekstra forsyninger til vores færd over passet Ganja La, vil det blive for meget at bære for Raju og Store Tanka, så ved tilbagekomsten til Kyanjin Gompa hyrer vi endnu en bærer. Vi træffer en ung italiener, Sasha, som også agter at vandre over passet, så vi beslutter at følges ad.

Vi vandrer først en smule ned langs floden, hvor en bro fører til den modsatte bred. Herfra fører en sti gennem tæt skov af Himalaya-birk, og da vi kommer ud i åbent terræn, påbegynder vi den stejle opstigning mod Ganja La.

Snart kommer vi ud i et åbent, græsdækket område ved navn Ngegang Kharka, som rummer en rig flora, bl.a. en troldurt, Pedicularis scullyana, en stormhat, Aconitum gammiei, samt en svertie, Swertia cuneata. I omkring 4700 meters højde finder jeg en særdeles håret fjeldskær-art, Saussurea gossypiphora. Hårbeklædningen beskytter planten mod kulde og fordampning. Fjeldskær-slægten, som tilhører kurvblomsterne, omfatter mindst 31 arter i Himalaya.

Selv om det er tidligt på dagen, slår vi lejr her, da det er klogest at krydse det sneklædte Ganja La tidligt om morgenen, hvor sneen er hård og fast at vandre i.

 

 

Denne gule troldurt, Pedicularis scullyana, voksede på græsgangen Ngegang Kharka. På billedet ses også en pileurt (Polygonum). I baggrunden Langtang Lirung-gletscheren. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Der findes ikke færre end ca. 28 arter af svertie (Swertia) i Himalaya. Dette billede viser S. cuneata, ligeledes observeret på Ngegang Kharka. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den tætte hårbeklædning hos Saussurea gossypiphora beskytter planten mod kulde og fordampning. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2009
Campering neden for Ganja La, fra venstre Store Tanka, Raju, Tanka, samt den lokale bærer, forsamlet i køkkenteltet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Uheld på passet
Næste morgen starter vi ud klokken fem, og til at begynde med er opstigningen nem nok. Men så starter vanskelighederne. Morgensolen begynder at smelte sneen, som vi synker ned i for hvert skridt.

Desuden har et stenskred fjernet den gamle sti, og den nye viser sig at være temmelig halsbrækkende, idet den sidste del af den, lige under passets top, er en ganske smal hylde, hvor man skal klamre sig til den lodrette klippe. Det lykkes dog for alle at nå frem til toppen uden uheld. Vejret er fint, sol og vandrende skyer, så udsigten over de omkringliggende bjerge er strålende.

Nedstigningen er også alt andet end nem. Solen bager ned, og da Raju, Store Tanka og den lokale bærer ikke har medbragt solbriller, begynder de at lide af sneblindhed.

Jeg er sakket noget bagud, da jeg til min rædsel ser den lokale bærer falde og begynde at glide ned ad en stejl snefane, hvor klipper rager op hist og her. Da han har bundet sin bagage fast til skuldrene med reb, kan han ikke frigøre sig, men rutscher hjælpeløst nedad. Undervejs rammer han en klippe, men heldigvis med kroppen, hvorefter hans fart aftager, og hans rutschetur slutter. Sasha, der er foran vi andre, løber hen for at hjælpe bæreren, der til min store lettelse kun har bøjet et par ribben og fået nogle småskrammer.

Nu kommer turen til Raju. Han snubler, hvorved hans bærekurv falder af og forsvinder ned i en spalte, omgivet af en kæmpemæssig snedrive. Det er umuligt at få fat i kurven igen, som uheldigvis indeholder det meste af vores mad. Da den lokale bærer ikke kan bære noget på grund af sine bøjede ribben, overtager Raju en del af hans byrde, men noget må vi efterlade i sneen.

 

 

Nepal 2009
Gruppebillede inden vores færd over Ganja La, fra venstre Tanka, Raju, Store Tanka, den lokale bærer og Sasha. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vi finder ly hos lokale folk
Modløse trasker vi videre gennem sneen, idet vi håber på at støde på nogle lokale hyrder, som vi måske kan købe noget mad fra. I sommermånederne drager mange hyrder op til midlertidige stenhytter, kaldt goth, i kharka’erne – de højt beliggende græsgange for yakokser. Her malker de dagligt deres nak’er og fremstiller smør og ost af mælken.

En times tid senere kommer vi ned i snefrit område, men timerne går, og alle de stenhytter, vi passerer, står forladte – hyrderne er allerede draget ned i dalen med deres dyr.

Sidst på eftermiddagen er vi ved at miste modet. Vi er skrupsultne, og Raju, Store Tanka og den lokale bærer kan næsten intet se på grund af sneblindhed.

Da ser vi til vores store lettelse røg stige op fra en goth, som viser sig at huse en smuk Tamang-kvinde og hendes lille søn. (Hendes mand er midlertidigt nede i dalen for at købe forsyninger). Hun tager venligt imod os, og vi får lov til at slå vores telte op nær hytten. Vi kan købe ris og sennepsblade af hende, så vi har mulighed for at lave et simpelt måltid. Kvinden laver også té til os med dejlig frisk yak-mælk – en himmerigsdrik i vores miserable tilstand!

 

 

Denne Tamang-kvinde nær Dukpu tog venligt imod os og gav os lov til at slå vores telte op nær hendes goth (stenhytte). Her sidder hun sammen med sin søn ved køkkenilden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Pragtfulde røde efterårsblade af en art af vortemælk, sandsynligvis Euphorbia sikkimensis, Dukpu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Atter en gæstfri hyrde
Den følgende morgen, efter endnu en dejlig kop té, går det videre nedad. Vore tre sneblinde bærere har tilbragt en søvnløs nat i teltene, men er dog en smule i bedring.

Vi kommer hurtigt frem, og hen på eftermiddagen støder vi på endnu en hyrde, som er blevet oppe i højderne. Det er betydeligt varmere her, og området er dækket af krat af rhododendron og andre buske. Urtefloret er også anderledes, med arter som Anemone obtusiloba, finbladet brandbæger (Senecio graciliflorus) og en kryddermynte, Elsholtzia ciliata.

Vi får tilladelse til at slå teltene op nær hyrdens store telt, hvor vi tilbringer aftenen. Han er tydeligvis glad for at få selskab, da det ofte er meget ensomt at være hyrde. Om morgenen iagttager vi ham malke sine dzopkio’er – en krydsning mellem kvæg og yakokse, der kan trives i lavere højde end yakoksen og desuden giver mere mælk.

Efter at have nydt en kop té sætter vi kursen mod landsbyen Tharke Ghyang, som vi når frem til i løbet af eftermiddagen.

 

 

Vi fandt ly hos denne kvæghyrde (i midten) i græsgangen Darjaling Kharka, oven for Helambu. Store Tanka (t.v.), Raju og den lokale bærer (begge t.h.) lider af sneblindhed, hvorfor røgen fra bålet er ekstra generende for dem. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sasha hilser på en af hyrdens dzopkio’er. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Morgenudsigten fra Darjaling Kharka. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Anemone obtusiloba er meget almindelig i Nepal. Den findes i tre farvevarianter, blå, hvid og gul. Den gule form vokser dog kun i Kashmir. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kryddermynte-arten Elsholtzia ciliata, Darjaling Kharka. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hovedparten af plantearterne nævnt ovenfor er nærmere beskrevet på siden Planteliv: Flora i Himalaya, mens floraen i Langtang-Gosainkund-området er mere indgående behandlet på siden Planteliv – På blomsterjagt i Himalaya: Omkring Shivas hellige søer.

Flertallet af de nævnte dyrearter er beskrevet på siden Dyreliv: Dyreliv i Himalaya.

 

 

 

(Oprettet november 2017)

 

(Senest revideret marts 2021)