Traditionel medicin

 

 

Gadesalg af traditionel medicin, Kathmandu, Nepal. Nogle af de anvendte ingredienser er fremlagt, fx hoveder af næsehornsfugle og ibiser, samt skorpioner og tørrede firben. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Note. Plantearterne, som tidligere var beskrevet på denne side, er blevet overført til siden Planteliv: Planter i folketro og digtning. 

 

De fleste af dyrearterne, som tidligere var omtalt på denne side, er blevet overført til andre sider, hjorte til en særskilt side, Dyreliv – Pattedyr: Hjorte, gekkoer og kakkerlakker til siden Dyreliv: Byens dyreliv, tigeren til siden Menneskets dårskab.

 

 

 

 

Chilopoda Skolopendere
Udbredelse: Næsten hele verden.
Medicinsk anvendelse: I traditionel kinesisk medicin kaldes skolopendere for ’himmelske drager’. Medicin udvundet af dem benyttes mod bl.a. stivkrampe, slagtilfælde, hovedpine, kræft, slangebid samt alvorlige hudproblemer. Den er imidlertid meget giftig og bør derfor anvendes med forsigtighed.

 

 

Centipede, c. 20 cm long, in a limestone cave, Niah National Park, Sarawak, Borneo, Malaysia. Skolopender, ca. 20 cm lang, i en kalkstenshule, Niah National Park, Sarawak, Borneo, Malaysia
Denne ca. 20 cm lange skolopender fandtes i en kalkstenshule i Niah Nationalpark, Sarawak, Borneo. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

 

Cicadidae Cikader
Udbredelse: Næsten hele verden.
Medicinsk anvendelse: I traditionel kinesisk medicin anvendes de tilbagesiddende hylstre af cikade-kokoner mod en række sygdomme, fx feber, svulne øjne, ru hals, mæslinger, kramper, bl.a. stivkrampe, kløe forårsaget af røde hunde, samt til at fjerne pletter på nethinden.

 

 

Taiwan 2009
Denne cikade klynger sig til en træstamme, Sun-Moon Lake, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2010
Tomt puppehylster fra en cikade sidder tilbage på træet, Chingshuian Recreation Area, Taiwan. – Disse hylstre har vid anvendelse i kinesisk folkemedicin. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

 

Rhinocerotidae Næsehorn
Udbredelse: Østlige og sydlige Afrika, Indien, Sydøstasien, Indonesien.
Medicinsk anvendelse: Dele af næsehorn har været anvendt som ingredienser i traditionel asiatisk medicin gennem mindst 2000 år. Så godt som alle dele af dyret benyttes: hornet som feber- og krampestillende middel; skindet mod hudsygdomme; penis som potensfremmende middel; knoglerne mod knoglelidelser; blodet som et “styrkende middel for kvinder med menstruationsproblemer.” – Blandt kinesere tiltror man det pulveriserede horn potensfremmende egenskaber. Kemiske analyser har imidlertid ikke kunnet påvise aktive ingredienser, som skulle antyde, at hornet er effektivt i den henseende. (Kilde: J. Still, 2003: Use of animal products in traditional Chinese medicine. I: Complementary Therapies in Medicine). Faktisk benægter de fleste vestlige medicinske eksperter, at næsehornshorn skulle indeholde helbredende egenskaber, og det er velkendt, at aspirin producerer mange af de samme resultater som næsehornsprodukter hos patienter.
Andre anvendelser: Hornet anvendtes førhen til udsmykning af dolkskæfter i Yemen – en praksis, som muligvis stadig finder sted.
Bemærkninger: Horn af de asiatiske næsehornsarter værdsættes højere end horn af de afrikanske arter, hvilket skyldes, at forbrugerne er overbeviste om, at de asiatiske horns mindre størrelse er ensbetydende med, at de er mere koncentrerede og dermed mere virkningsfulde.

Alle fem arter af næsehorn er udryddelsestruede på grund af vidt udbredt krybskytteri, i Asien også på grund af indskrænkning af levesteder.

 

 

Greater one-horned rhino (Rhinoceros unicornis), Kaziranga National Park, Assam, India Indisk pansernæsehorn (Rhinoceros unicornis), Kaziranga Nationalpark, Assam, Indien
Indisk pansernæsehorn (Rhinoceros unicornis), Kaziranga Nationalpark, Assam, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tanzania 1989
Denne tyr af spidssnudet næsehorn (Diceros bicornis) snuser til en tot græs, hvor en hun har urineret, hvorefter den krænger læberne tilbage i en positur, kaldt flehmen. Den indsnusede luft passerer forbi et specielt sanseorgan, der kan afsløre, om hunnen er i brunst. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

 

Ursidae Bjørne
Udbredelse: Europa, Asien, Nord- og Sydamerika, samt Arktis.
Medicinsk anvendelse: Galdeblærer af bjørne er meget benyttede i traditionel kinesisk medicin til behandling af hudproblemer samt alvorlige tilfælde af røde og opsvulmede øjne, og tillige for at klare synet, fjerne giftstoffer og parasitter fra kroppen, dæmpe kramper, forøge udskillelsen af galde, øge optagelsen af D-vitamin og kalcium, samt dæmpe feber, hævninger og smerter.
Andre anvendelser: Bjørnepotesuppe regnes for en stor delikatesse af mange asiatiske folkeslag, bl.a. i Kina, Vietnam og Cambodia, idet den efter sigende skulle overføre bjørnens kraft og virilitet til personen. En skål bjørnepotesuppe koster ofte op mod 1000 US$. Bjørnekød regnes også for en delikatesse i disse samfund.
Bemærkninger: Mange steder er bjørnene forsvundet eller er blevet yderst sjældne på grund af ulovlig jagt, bl.a. i Europa, Sydøstasien, Korea, Kina og Taiwan. Mange bjørne holdes i fangenskab for at forsyne de forskellige markeder. I Sydkorea, fx, lever der kun omkring 10 kravebjørne (Ursus thibetanus) i vild tilstand, mens ca. 1600 holdes i fangenskab, oftest under frygtelige forhold. Disse fangenskabsbjørne aflives ofte på de mest grusomme og rædselsfulde måder, og at denne praksis er ulovlig, synes ikke at anfægte forbrugerne.

Efterhånden som antallet af bjørne i andre egne dalede, henledtes krybskytternes opmærksomhed i 1990’erne på det vestlige Nordamerika, som huser masser af brune bjørne (Ursus arctos) og amerikanske sortbjørne (U. americanus). Siden da er talrige bjørne blevet ulovligt indsamlet i dette område til at forsyne asiatiske samfund i amerikanske storbyer, hvor de ender som bjørnepotesuppe eller traditionel medicin.

Fem af de otte bjørnearter er i dag udryddelsestruede.

 

 

Galdeblærer af bjørne er meget benyttet i den kinesiske folkemedicin. Her ses en kravebjørn (Ursus thibetanus), som blev fotograferet i den zoologiske have i Chengdu, Sichuan-provinsen, Kina. Denne art er nærmere beskrevet på siden Kultur: Folkekunst i Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hun af amerikansk sortbjørn (Ursus americanus) med en unge, Sequoia Nationalpark, Sierra Nevada, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne unge malajbjørn (Helarctos malayanus) blev konfiskeret fra krybskytter og holdes nu i fangenskab, indtil den er gammel nok til at blive sluppet ud i naturen. – Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre, Sabah, Borneo. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Plakat i Lhasa, Tibet, som reklamerer for traditionel kinesisk medicin: bjørne-galdeblærer og hjortegevirer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet november 2015)

 

(Senest opdateret november 2020)