Kaj Halberg - Skribent & fotograf

Rejser ‐ Landskaber ‐ Dyr og planter ‐ Mennesker

Magtgale politikere

 

 

Jeg bryder mig ikke om magtsyge og indbildske politikere, der har et kolossalt ego og stort set ikke bestiller andet end at føre sig frem. Desværre er verden fyldt med dem, og adskillige magtfulde nationer styres endog af sådanne typer. Det skal indrømmes, at nogle af disse ledere er kommet til magten ved hjælp af militærkup. Men andre er blevet valgt af folket gennem demokratiske afstemninger, hvilket er yderst alarmerende, fordi det afspejler uvidenheden og/eller det lave mentale stade hos befolkningen.

Når sådanne statsledere så tilmed er psykopater, som lider af storhedsvanvid, går det for alvor galt. Naturligvis er de ikke i stand til på egen hånd at manipulere en hel befolkning, så de omgiver sig med en gruppe af andre psykopater, som har kontrollen over diverse ministerier. En af disse er krigsministeren (eller forsvarsministeren, som han ynder at kalde sig), der under sig har en stor gruppe af medhjælpere, kaldt soldater. Når præsidenten, kejseren, kongen, formanden, den store leder, eller hvad han nu måtte kalde sig, ønsker at udvide sit livsrum, ophidser han befolkningen til at føre krig mod andre lande. Verdenshistorien er fyldt med sådanne uhyrer – i flæng kan nævnes Alexander den Store, Julius Cæsar, hunnerkongen Attila, Genghis Khan, Timur den Halte, Ivan den Grusomme, Hitler, Stalin og Mao Tse-dung, som alle var skyld i millioner af menneskers død. (Hvorfor kaldes han iøvrigt for Alexander den Store? Manden var jo gal!)

Krig er en tilstand, hvor al civilisation bliver afløst af anarki, hvor soldaterne udkommanderes til at slå folk ihjel, som aldrig nogensinde har gjort dem noget ondt, og hvor der i flæng foretages nedskydninger af ubevæbnede civile, massevoldtægter, nedbrændinger af byer og andre uhyrligheder. Det tragiske er, at også fredelige nationer tvinges til at bruge enorme midler på at oprette et forsvar mod eventuelle aggressorer.

Nyeste skud på stammen af pompøse politikere er en herre med gult hår og rødt slips, som allerede under sin valgkampagne udtalte, at det var hans agt at lade en 3200 km lang mur opføre langs grænsen til Mexico for at holde illegale indvandrere ude – indvandrere, som USA er afhængigt af til at udføre de job, som ingen amerikanere vil have. Det er meningen, at denne mur skal føre fra den Mexikanske Havbugt til Stillehavet, langs storslåede floder og tværs gennem nationalparker og andre fredede områder. Har dette individs fødder mon jordforbindelse? – Desværre afholdt denne famøse plan ikke folk fra at stemme på ham, så nu har USA endnu en præsident, som tilbeder pengeguden og blæser på alle naturfredninger. Måske skulle han tage en fridag, og i stedet for at spille golf kunne han passende læse digtet Mending Wall af den amerikanske digter Robert Frost, hvori det bl.a. hedder:

 

Før jeg opførte en mur ville jeg finde ud af,
hvad jeg murede inde eller ude,
og hvem jeg muligvis kunne fornærme.
Der er et eller andet som ikke elsker en mur,
som ønsker den revet ned.

 

Efter en regeringperiode på nogle få måneder står det klart, at Hr. Trumps primære formål med at blive præsident er at tilgodese sine personlige venner, så de kan tjene flere penge. De er allerede stinkende rige, så hvad i alverden skal de med flere penge?

 

(10. marts 2017)