En nepalesisk legende beretter, at i gamle dage var vandbøflen og yakoksen de bedste venner. De holdt begge meget af salt, men det var desværre ret sparsomt. Yakoksen tilbød at drage op på den tibetanske højslette for at lede efter salt, men først spurgte den vandbøflen, om den ikke kunne låne dens pels, så den kunne holde varmen oppe i Tibets kulde. Det gik vandbøflen villigt med til, hvorefter yakoksen drog af, iført to lag pels. Vandbøflen ventede tålmodigt, men yakoksen vendte aldrig tilbage. Derfor holder vandbøflen ofte hovedet højt og kigger op mod bjergene for at se, hvornår dens ven vender tilbage med saltet og den lånte pels.

Flere billeder af yakokser og vandbøfler findes andetsteds på denne hjemmeside, se Dyreliv: Dyrearter i menneskets tjeneste.

(Oprettet februar 2016)

(Revideret september 2017)