Glasmosaikker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kirken blev centrum for tilbedelse af Jomfru Maria, fordi den husede Notre-Dame-des-Vertus, et relief fra 1400-tallet, der tidligere blev opbevaret i franciskanernes konvent i byen. Lokal tilbedelse af denne figur, som gengiver Mariæ Himmelfart, medførte, at bygningen blev anerkendt som katedral af Pave Pius d. 12. i 1954.

Katedralen rummer et væld af glasmosaikker, hvoraf mange er vist nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Før han drog ud på en længere rejse, beordrede faderen en badstue opført til hende i nærheden af tårnet, men under hans fravær fik Barbara tre vinduer sat i bygningen, som symbol på Treenigheden, i stedet for de planlagte to. Da faderen vendte tilbage, fortalte hun ham, at hun havde omvendt sig til kristendommen. Han slæbte hende foran provinsens magistrat, men selv om hun blev grusomt torteret, nægtede hun at frasige sig sin tro.

Om natten blev hendes fængsel badet i lys, og hver morgen var hendes sår helet. Fakler, der blev holdt hen til hende for at brændemærke hende, gik ud. Til slut blev hun halshugget, og hendes egen fader udførte henrettelsen. Som straf blev han ramt af et lyn, og hans krop blev fortæret af flammerne.

Barbara blev begravet af en kristen, og hendes grav blev et sted, hvor mirakler hændte. I bogen Reisebeschreibung nach Arabien und andern umliegenden Ländern (Gloyer und Oldshausen, Hamburg, 1837, på dansk Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande, Forlaget Vandkunsten, 2004, oversat af Hans Christian Fink), skriver den tyske kartograf og matematiker Carsten Niebuhr, at han fik forevist hendes grav i landsbyen Karmelis, nær Mosul, nordlige Irak, i 1766. Nogle nærliggende ruiner skulle efter sigende have været hendes faders palads.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De følgende 6 billeder, som blev taget i Our Lady of Lourdes Chapel, det centrale kapel i universitetet, viser glasmosaik-vinduer, fremstillet i 1962.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De følgende billeder viser alle glasmosaik-vinduer i St. Dominics Kirke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra den dag blev kæmpen kaldt Kristoffer, af græsk Christoforos (’Kristus-bæreren’), og han blev siden de vejfarendes helgen.

Navnet Kristoffer minder mig om en kvinde, jeg læste om engang. Hun havde ansøgt om tilladelse til at døbe sin nyfødte søn Kristophpher, fordi “han skulle vide, at han var noget særligt,” som hun udtrykte det. Mon ikke det snarere var hende selv, hun mente var noget særligt? Hvis tilladelsen blev givet, har drengen sikkert hadet sit navn, som jo uvægerligt ville give anledning til en del Hva’beha’r?