Vegetation på Langøerne

 

 

 

 

 

 

 

Fra nordøsthjørnet af Vorsø bredte en sandodde sig i 1990’erne mod nordøst, og omkring 2010 voksede den på et smalt stykke sammen med den inderste Langø (fig. 1-2). For overskuelighedens skyld kaldes denne dog i det følgende stadig for ‘den vestligste ø’.

For at gøre teksten mere læsevenlig er planternes latinske navne udeladt. De fremgår af siden Artslister: Karplanter på Vorsø. De danske navne er skrevet med stort begyndelsesbogstav.

 

 

 

 

 

 

 

Den centrale del af disse to øer har et tæt græsdække, mest bestående af Rød Svingel og Draphavre, nogle steder med dominans af Kvik eller Kryb-Hvene. Her vokser også en mængde andre urter, bl.a. Kruset Skræppe, Engelskgræs, Strand-Svingel, Blæresmelde, Skov-Hanekro, Glat Dueurt, Almindelig Hønsetarm, Horsetidsel, Tornet Salat (fig. 4-5), Finbladet Vejsennep, Aften-Pragtstjerne og Almindelig Hundegræs, de fire sidstnævnte indvandret efter 1968.

Gul Snerre og Bleggul Snerre (krydsningen mellem Hvid og Gul Snerre) har her deres eneste voksested på reservatet, og de har været tilstede ihvertfald siden 1930 (Wiinstedt 1938).

I 1988 voksede Engkarse på den vestligste ø, og i 1991 fandtes Hare-Kløver. Disse to arter er ikke genfundet siden.

Seks steder på den midterste ø findes fugtige lavninger med vegetation af saline arter, især Strandgåsefod, iblandet Harril, Kveller, Strand-Kogleaks og Strandasters.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1991 og 2006 var øen langt mere artsrig, og foruden de ovennævnte arter noteredes Vadegræs, Ager-Svinemælk, Strand-Annelgræs, Strandasters, Spyd-Mælde, Kødet Hindeknæ og Vingefrøet Hindeknæ. Som et kuriosum fandtes her Byg i 1991. Vadegræsset, som var almindeligt i 2006, var forsvundet i 2015.

Omkring 200 m nordøst for denne ø opstod omkring 1990 en fjerde, ganske lille ø, som i 2006 målte 10×10 m. I 1991 voksede her spredt Kveller, Strandgåsefod, Kødet Hindeknæ, Vadegræs og Udspærret Annelgræs. I 2006 sås en ganske anden vegetation, domineret af Strand-Mælde, Spyd-Mælde og Sand-Pileurt. Tykbladet Mælde havde her sin eneste daværende forekomst på reservatet. I forbindelse med noget aske, sikkert fra et bål, som besøgende havde tændt (!!), fandtes de enårige arter Bleg Pileurt, Fersken-Pileurt og Enårig Rapgræs.

I 2018 var den eneste vegetation her en smule Strandgåsefod og Strand-Mælde. Det meste af øen er formentlig fjernet af en isskruning.

 

 

 

 

 

Den invasive Rynket Rose har været tilstede på den midterste ø ihvertfald siden 2015, og i 2018 havde den dannet et mindre krat (fig. 9). Denne art tåler udmærket at blive overskyllet af saltvand, så den vil givet holde stand.

 

 

 

 

 

Arten blev første gang konstateret på reservatet i 1973, hvor en tue fandtes på Kalven (Adsersen 1974). Der er en ganske simpel forklaring på denne forekomst. I 1960’erne blev Vadegræs fra Mariager Fjord udplantet på vestsiden af Alrø 2 km øst for Vorsø. Det er derfor indlysende, at forekomsten på Kalven stammer herfra, sandsynligvis fra en ilanddreven tue.

I 1976 blev den også fundet i nordøsthjørnet af Vorsø (Adsersen 1978), men op gennem 1980’erne spredtes den stadig langsomt. I 1990’erne begyndte imidlertid en anderledes aggressiv spredning. I dag dækker arten store arealer, især langs den inderste Langø, i en strandsø i nordøsthjørnet af selve Vorsø, samt i vigen nord for Krumodden i sydvesthjørnet.

Fig. 10 viser artens spredning på reservatet mellem 1991 og 2006. Den har siden bredt sig langt mere, især langs nord- og sydkysten af selve Vorsø.