Vandfald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Disse vandfald blev gjort berømte af den britiske forfatter Arthur Conan Doyle (1859-1930) som stedet, hvor hans fiktive detektiv Sherlock Holmes, i historien The Final Problem, kæmpede mod sin kriminelle modstander, Professor Moriarty. Oprindeligt endte historien med, at de begge faldt ned i faldene og døde. Dette medførte imidlertid et stort kor af protester blandt Sherlock Holmes-fans, så på snedig vis bragte Conan Doyle Holmes tilbage blandt de levendes tal i historien The Empty House.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Under sidste istid blev dele af dalen til en issø, da en gletscherrand hindrede smeltevandet i at løbe mod øst. I denne sø blev aflejret fint ler, som Døndaleåen senere skar sig ned i. Følger man åens bred, kommer man snart til Døndalefaldet, som i flere etaper falder omkring 20 m. Om sommeren er det ikke videre imponerende – det skal opleves om foråret, når smeltevandet tordner ned over stenene. Så siger bornholmerne, at det dønnar. Og hermed har vi en forklaring på dalens navn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag ligger Victoria Falls på grænsen mellem Zimbabwe og Zambia, da Zambezi-floden udgør grænsen mellem de to lande. Skønt det hverken er det højeste eller det bredeste vandfald i verden, er det ikke desto mindre det største, med en kombineret vidde på 1708 m og en højde på maksimalt 108 m.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Navnet Blå Nil er faktisk opstået på grund af en misforståelse. I løbet af sommermonsunen udvasker floden enorme mængder jord fra højlandet, og ved ankomsten til lavlandet i Sudan er dens vand blevet næsten sort. På et af de lokale sudanesiske sprog anvendes samme ord for sort og blå, så i realiteten burde floden hedde ’Den Sorte Nil’.

Den første skriftlige beretning om Den Blå Nil er fra 1565, hvor en portugiser, João Bermudes, der kaldte sig Ethiopiens Patriark, i sine erindringer giver en beskrivelse af vandfaldene på floden, Tississat.

Mange kristne ethiopere identificerer Den Blå Nil som den hellige flod Gihon, en af de fire floder, der flyder ud fra Edens Have, som det berettes i 1. Mosebog, 2:13.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne å løber gennem en flot sprækkedal, hvor klipperne adskillige steder står lodret ned i vandet. Et godt stykke oppe i dalen deler åen sig i Præstebækken mod venstre og Klæwstrømma mod højre. Klæwstrømma betyder ’den kløvede strøm’ – et navn, bækken har fået, fordi den et sted deler sig og siden løber sammen igen.

Lidt oppe ad Klæwstrømma ligger Danmarks højeste vandfald på godt 4 m – ihvertfald hvis man taler om frit fald. Klipperne på begge sider af vandfaldet er 8 m høje. Faldet kaldes ofte Stavehøl, men reelt er det navnet på en lille dam i en hulhed, som faldet har gnavet i klippen nedenfor, på bornholmsk høl. Faldet skal nydes om foråret, hvor vandet bruser ned gennem renden mellem klipperne. Sidst på sommeren minder mængden af vand mere om det, der kommer ud af en haveslange!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1900-tallet var der megen snak om at anvende Gullfoss til fremstilling af elektricitet, men det blev heldigvis opgivet, delvis på grund af pengemangel. I dag er vandfaldet fredet.