Transportmidler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er jo vældig pænt af ham, men hjælper desværre så lidt, for da bussen omsider ankommer, er den allerede propfuld. Det lægger imidlertid ingen dæmper på gemytterne. Der skubbes, mases og råbes, og da bussen tøffer ud fra stationen, er der nok 150 mennesker med – indeni, udenpå, på taget. Allevegne, hvor det overhovedet er muligt, klamrer de sig fast.

Inde i bussen tilbyder en tyk mand mig venligst sin plads, og mit afslag hjælper overhovedet ikke. Sådan er inderne! Det mest paradoksale folkefærd i verden. I to timer sidder jeg klemt sammen i en umulig stilling, inden det tynder ud i masserne.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Bangui, Centralafrikanske Republik, stiftede vi bekendtskab med fem tyskere, der også rejste i bil gennem Afrika. Da vi havde fået visa til Zaire, tog vi alle med færgen over Oubangui-floden og fortsatte ad vejen mellem Zongo og Boyabu.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et muldyr er en krydsning mellem en hest og et æsel. I områder uden veje i Himalaya og andre steder foregår størstedelen af transport stadig på de stærke muldyr. Det totale antal er ukendt.

Hestekøretøjer og æselkærrer er stadig meget udbredte transportmidler verden rundt. En særlig type hestekøretøj kaldes for droske, et ord af russisk oprindelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oksekærrer er stadig et meget udbredt transportmiddel visse steder i Asien, samt på Madagascar.

I større højder i Himalaya er tungt lastede yakokser et meget almindeligt syn. Det latinske navn på dette dyr, Bos grunniens (‘den gryntende okse’), er meget beskrivende, da de grynter uafladeligt. Køerne, kaldt nak, yder glimrende mælk.

Vilde vandbøfler blev tæmmet for omkring 5000 år siden, og gennem selektiv avl opstod de fredsommelige bæster, som vi i dag ser trække ploven gennem rismarkerne eller kærrer med kæmpestore læs.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Elefanternes triste skæbne er beskrevet på siden Dyreliv – Pattedyr: Elefanternes storhed og fald.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den vigtigste daoistiske guddom er modergudinden Mazu. Under den årlige Mazu-højtid, der normalt afholdes gennem 8 dage i april, vandrer tusindvis af pilgrimme ad en mange kilometer lang rute fra tempel til tempel. Denne rute fastlægges af selve gudinden undervejs, dvs. præster ‘kaster pinde’ foran hendes figur – to små konkave træstykker, som skal falde på en bestemt måde for at afgøre resultatet af forespørgslen.

Under denne lange vandring benyttes alle mulige former for transportmidler, fra lastbiler til barnevogne. De følgende billeder blev taget under adskillige vandringer, som Judy, hendes bror Horng-wen, hendes niece Guo-chin og jeg foretog under Mazu-højtider og andre daoistiske højtider.