Taiwanesiske stammefolks kunst
Denne mosaik fra Wanda, near Wushe, centrale Taiwan, viser en piberygende Sediq-kvinde med tatoveret ansigt. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Detalje af en træudskæring fra omegnen af Taitung, som gengiver en Hsia-yeh-kvinde med morter og støder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Bunun-mand fra landsbyen Dilih i det centrale Taiwan. Han bærer et vævet pandebånd, hvortil er fastgjort opsatsen af en Reeves’ muntjak (Muntiacus reevesi ssp. micrurus). Førhen var de indfødte folk i Taiwan ivrige jægere. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne mosaik, skabt af medlemmer af Atayal-stammen Da An (‘Stor Fred’), som lever i bjergene omkring Dongshih, nær Taichung, gengiver mænd og en hund, som jager en kravebjørn (Ursus thibetanus). Denne art var førhen totemdyr for adskillige taiwanesiske stammefolk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne skiferplade fra Wushe, centrale Taiwan, fremstillet af Bunun-folk, viser udtrækning af ansigtshår ved hjælp af snor. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Taiwan er hjemsted for en mangfoldighed af stammefolk af malajisk oprindelse, som levede her, længe før kinesiske folkeslag indvandrede til øen. I dag omfatter disse indfødte folk omkring 600,000 mennesker, hvilket svarer til ca. 2,5% af landets befolkning.
Officielt er øens stammefolk inddelt i 16 hovedgrupper, hvoraf flere rummer adskillige under-grupper: Amis, Atayal, Bunun, Hla’alua, Kanakanavu, Kavalan, Paiwan, Puyuma, Rukai, Saisiyat, Sakizaya, Sediq, Thao, Truku, Tsou og Yami, som hver især har deres egen distinkte kultur, sprog, skikke og sociale struktur.
Nogle billeder, som viser etniske minoriteter i Taiwan, findes på siderne Folk: Portrætter, samt Folk: Børn verden rundt.
Mange områder, specielt i det centrale Taiwan, er udsmykket med vidunderlig kunst, skabt af indfødte stammefolk.
Tidligere var de indfødte folk i Taiwan ivrige jægere, som især jagede vildsvinet (Sus scrofa), som var af kolossal betydning som fødeemne, hvilket klart fremgår af mange af deres kunstværker.
Kravebjørnen (Ursus thibetanus) spillede en stor rolle som totemdyr hos mange indfødte folk. Denne arts triste skæbne er beskrevet på siden Menneskets dårskab.
Et andet tilbedt totemdyr hos adskillige stammer er giftslangen skarpnæset hugorm (Deinagkistrodon acutus).
Nedenfor vises først en række billeder af kunstværker, fremstillet af uidentificerede stammefolk, dernæst værker produceret af forskellige folk.
Dette træsnit i besøgscenteret i Dasyueshan National Forest gengiver et par af et stammefolk. Læg mærke til deres tatoverede ansigter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette relief gengiver en stammemand med to bærekurve, fyldt med trækul, Sanyi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Disse træudskæringer, som forestiller en indfødt kriger med en krumkniv, samt et egern, var udstillet ved Buluowan, Taroko-kløften. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
De følgende 6 billeder viser kunstværker, fremstillet i en landsby nær Cing Yun-vandfaldet syd for Alishan.
Udskårne totempæle, som gengiver et indfødt par. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Dette træsnit i et dørpanel forestiller en mand, som høster ris. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En træskulptur og et vægmaleri, som begge gengiver Taiwan-kitta (Urocissa caerulea). Denne endemiske art er beskrevet på siden Dyreliv – Fugle: Fugle i Taiwan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Vejskilt, dekoreret med stammefolks kunst, Wufong, nær Hsinchu. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Førhen blev store peniser, udskåret i træ, anvendt blandt visse taiwanesiske stammefolk, når et jordskred havde fundet sted. Stammens kvinder ville pege denne penis i retning af skreddet, som derpå efter sigende ville stabilisere sig.
Denne store træpenis var udstillet i Lion’s Head National Scenic Area, nordlige Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sten-skulptur, som gengiver en due, Wushe (Renai). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette træsnit, som var udstillet i besøgscenteret i Dasyueshan National Forest, gengiver et mytisk fiskelignende væsen med fuglefødder og store udvortes ører. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Træskulptur, fremstillet af stammefolk i Sanyi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Bord med påfuglehale-mønster, fremstillet af planker med knaster, Jiali Shan, Lion’s Head National Scenic Area, nordlige Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gennem tusinder af år har ugler appelleret til folks fantasi gennem deres natlige levevis, deres lydløse flugt og deres mystiske tuden. De spiller ofte en rolle i indfødte folkeslags mytologi, og træsnit, som gengiver ugler, ses i mange kulturer verden rundt.
Uglen spiller en rolle i adskillige taiwanesiske stammefolks mytologi. Dette træsnit var udstillet ved Buluowan, Taroko-kløften. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En udbredt legende blandt de taiwanesiske stammefolk beretter, at der engang var to sole på himlen, hvilket gjorde det ulidelig varmt. En mægtig jæger tog sin bue og pil og skød den ene sol i sænk, hvorved den blev til Månen.
Disse indridsede motiver blev set ved Wufong, nær Hsinchu. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Amis
Dette folk, også kaldt for Pangcah, er med et antal på ca. 180.000 den talrigeste etniske minoritet i Taiwan. De lever hovedsagelig i lavlandet langs østkysten, fra Hualien mod syd til Taitung. Amis har et matrilineært samfund, hvor manden flytter ind hos konens familie efter brylluppet, og børnene tager deres mors efternavn.
Denne kvinde af Amis-folket, som bærer et hovedsmykke af perler, aflagde besøg på et Bunun-marked i landsbyen Dilih, centrale Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Atayal
Dette folk benævner sig selv Tayal, hvilket simpelthen betyder ‘menneske’. De bor især i bjergene mod nord og tæller omkring 86.000 individer, hvilket gør dem til den tredjestørste indfødte gruppe i Taiwan.
Kunstværkerne på billederne nedenfor blev skabt af medlemmer af Atayal-stammen Da An (‘Stor Fred’), som lever i bjergene nær Dongshih nordøst for Taichung.
Skulptur af en Da An-jæger. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Disse mosaikker gengiver kvinder, som væver klæde og fletter kurve. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Vildsvinet (Sus scrofa) var tidligere det vigtigste fødeemne for talrige indfødte folk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En mosaik og en skulptur gengiver jægere, som transporterer nedlagte vildsvin hjem. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Denne mosaik viser en kriger med et sværd, samt en kvinde, der væver. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne træudskæring gengiver en kvinde med tatoveret ansigt. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette fugleagtige væsen er fremstillet af en omvendt træstamme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kunstværkerne på billederne herunder blev skabt af medlemmer af Atayal-stammen Tian Gou (‘Himmelske Hund’), som også lever nær Dongshih.
Et vægmaleri og en skulptur illustrerer legenden om de to sole og jægeren. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Denne mosaik forestiller jægere i færd med at nedlægge et vildsvin. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Vægmaleri, som viser en jæger med et nedlagt vildsvin. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I denne mosaik er mænd i færd med at fange fisk vha. ruser og ålejern. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne mosaik viser en gammel kvinde med tatoveret overlæbe, som ryger pibe, mens hun fremstiller en bærekurv. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne viser en kvinde med tatoveret ansigt, samt bæreseler. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Bei
Disse algebevoksede træskulpturer, fremstillet af Bei-folk, gengiver en kriger samt en kvinde med tatoveret ansigt, som bærer en kurv ved hjælp af et pandebånd, Erbensung, Dasyueshan National Forest. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Bunun
Bunun-folket, som omfatter ca. 50.000 mennesker, lever hovedsagelig i bjergene i den centrale del af øen. De dyrker afgrøder som hirse, frugter og grønsager og supplerer kosten med kød fra husdyr samt fiskeri.
Billederne herunder viser kunstværker, fremstillet af Bunun-folk og udstillet på et marked i landsbyen Dilih, centrale Taiwan.
Bunun-kvinder med hovedsmykker af perler. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Skulptur af en jæger med et nedlagt vildsvin. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne skulptur viser kvinder, som renser ris. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette relief på en mur gengiver en kvinde, som sår afgrøder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Bemalede sten med diverse motiver. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Maleriet på denne sten gengiver skarpnæset hugorm, som er totemdyr for adskillige taiwanesiske stammefolk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette relief på en mur viser en kvinde samt en skarpnæset hugorm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette relief gengiver legenden om de to sole og jægeren. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Billederne herunder viser Bunun-kunst, observeret nær byen Wushe (Renai), centrale Taiwan.
Dette indridsede motiv på en skiferplade gengiver en mand og stammens totemdyr, den skarpnæsede hugorm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
På denne skiferplade ses kvinder, som høster hirse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne mosaik på en mur gengiver en stammemand med pandebånd. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne mosaik viser en Swinhoe’s fasan (Lophura swinhoii). Billeder af denne endemiske art kan ses på siden Dyreliv – Fugle: Fugle i Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Endnu en mosaik, som gengiver en Taiwan serow (Capricornis swinhoei) med to kid. Denne art, som ligeledes er endemisk for Taiwan, blev førhen jaget af stammefolkene som fødeemne, men er i dag fredet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hsia-yeh
Kunstværkerne på disse billeder blev fremstillet af Hsia-yeh-stammefolk i omegnen af Taitung.
Disse træsnit på en pæl viser mænd. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Træskulptur, som gengiver en kvinde med morter og støder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne træskulptur gengiver en jæger, som bringer et nedlagt vildsvin hjem. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I denne skiferplade er indridset kvinder med morter og stødere. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lin
Mosaikkerne nedenfor, observeret i omegnen af Wufong, nær Hsinchu, blev skabt af Lin-stammefolk.
Glad bonde med sin vandbøffel. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kæmpende geder. Der vokser slyngplanter op ad mosaikkerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Krabbe og fisk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Der vokser slyngplanter op ad disse mosaikker, som gengiver træer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lokalt flag. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Bjerge og en kæmpefugl. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Maopu
Disse mosaikker, sammensat af kakkelstumper, blev skabt af Maopu-stammefolk i Wufong, nær Hsinchu.
Kvinder støder ris i en morter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Piberygende kvinde med tatoveret ansigt. Der vokser mos på figuren. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Fisk og fiskende kvinde. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Piberygende kvinder med bærekurve. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Maske. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Vildsvine-so med smågrise. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Den endemiske Taiwan-makak (Macaca cyclopis) er almindelig i de fleste egne af øen. Den er beskrevet på siden Dyreliv – Pattedyr: Aber. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ged. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kravebjørnen var førhen et vigtigt totemdyr for adskillige stammefolk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Krabbe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Træ og fisk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rukai
Rukai-folket, som omfatter omkring 13.000 sjæle, lever i bjerge i det sydlige Taiwan. De kalder sig selv Drekai, og blandt taiwanesere af kinesisk afstamning er de kendt som Tsarisen (‘folk, der lever i bjergene’).
Førhen tilbad Rukai-folket træleoparden (Neofelis nebulosa), samt den skarpnæsede hugorm, der blev betragtet som værende deres stamfaders ånd.
Kunstværkerne på billederne herunder, som blev observeret i Maolin, Kaohsiung County, er muligvis skabt af Rukai-folk.
Dette relief på en mur gengiver dansende stammefolk. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Dette relief viser en skarpnæset hugorm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
På dette relief ses legende stammefolk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette relief gengiver en maske. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Træpæl i Maolin Sommerfuglepark, bemalet med forskellige emner, bl.a. sommerfugle og to skarpnæsede hugorme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sediq
Sediq-folket, som tæller omkring 10.000, lever i bjerge i det centrale Taiwan.
Nedenfor ses billeder af kunstværker, skabt i Song Lin, nær Wanda, Wushe (Renai).
Denne mosaik viser en piberygende jæger. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Disse mosaikker gengiver kvinder med tatoverede ansigter. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
På disse mosaikker ses glade børn med tatoveringer i ansigtet. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Gravsten for en afdød mand, udhugget i en skiferplade. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Taiping (Xi Sha)
Mosaikkerne på billederne nedenfor, fremstillet af småsten, blev skabt af Taiping-stammefolk og udstillet ved Wufong, nær Hsinchu.
Børn spiller volleyball. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dansende stammefolk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Folk fanger fisk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Thao
Kunstværkerne på billederne herunder blev fremstillet af medlemmer af Thao-folket, en lille stamme, der bor omkring Sun Moon Lake.
Da Thao-folket lever omkring Sun Moon Lake, er det ikke så mærkeligt, at fisk ofte optræder i deres kunst. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette kunstværk gengiver en ugle, et dansende par, samt en hjort. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
(Oprettet februar 2020)
(Senest opdateret februar 2025)