Stormens hærgen

Dagen efter er der normal vestlig vind, og solen skinner forsonende. 20 store aske har lagt sig oven i hinanden, og der er skabt en korridor fra sydvest ind i den gamle naturskov. De store træer ligger i skovbunden, de tykke grågrønne stammer mere eller mindre flækkede. Kronerne er omdannet til store kvasdynger og rodnettet krænget op omkring store kratere i skovbunden. Man ser, at veddet på mange af træerne er dårligt i midten eller i tveger, hvor regnvandet med tiden har skabt råd.

Livet er vendt tilbage, som om intet er hændt. Vintermildheden skaber forårsstemning. Mejser og gærdesmutter lader sig ustandseligt høre, og spætmejsen fløjter muntert. Flagspætterne forfølger hinanden, territoriekampene er allerede i fuld gang. Spætterne har kun gavn af, at nogle træer er brækket på midten, således at der står et pænt stykke stamme tilbage. En sådan stub kan blive stående i ti år eller mere, og efterhånden udvikler den sig til en etage-ejendom med plads til ikke bare spætterne, men også fx mejser og stære, der bruger spætternes forladte huller.