Skotland 2002: Sensommer i Skotland

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter den såkaldte Glorious Revolution (på dansk kaldt for ‘den ærefulde revolution’) i 1688, blev den katolske Stuart-konge James II (på dansk Jakob d. 2.) afsat, og hans datter Mary II, der var protestant, besteg tronen. Jakobiterne var en politisk-katolsk bevægelse, som støttede James II, der levede i eksil. Denne bevægelse var stærk indtil omkring 1750’erne, især i Skotland, Wales og Irland, men trods en række krige og oprør lykkedes det dem ikke at få genindsat en Stuart på tronen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På en lille aftentur aflægger jeg besøg på landsbyens kirkegård, hvor der er adskillige fine gamle lavbevoksede gravstene. Nær floden Endrick Water ser jeg bl.a. Canadagås (Branta canadensis) og vildkanin (Oryctolagus cuniculus) – begge indførte og invasive arter.

Canadagåsen blev indført til England i 1600-tallet, hvor nogle få fugle blev sluppet løs i St. James’s Park i London. Siden er antallet eksploderet, og i dag er bestanden på de Britiske Øer over 150.000.

Kaninen blev først bragt til de Britiske Øer som jagtobjekt af romerne kort efter deres erobring af øriget i 43 e.Kr., og i dag er arten uhyre almindelig – et estimat fra 2004 siger omkring 40 millioner. I utallige tilfælde har den gjort alvorlig skade på miljøet, dels gennem overgræsning, dels gennem sit underjordiske system af gange, og dels gennem at udkonkurrere indfødte dyrearter. Den betragtes som invasiv i de fleste lande.

I 1972 skrev den engelske forfatter Richard Adams (1920-2016) en roman, Watership Down (på dansk Kaninbjerget), der handler om en flok vildkaniners liv i det sydlige England. Skønt kaninerne er blevet antropomorficeret, giver historien et nogenlunde korrekt billede af deres levevis.

 

 

 

 

 

 

 

Vejret i Skotland er jo kendt for at være særdeles ustabilt, men på denne vandring er vejrguderne med mig. Den blege morgensol kaster et gult skær på et stengærde, hvis øverste del består af oprette stenplader, som gør det vanskeligt at hoppe over gærdet. I stedet er der med mellemrum åbninger med låger, som skal holde fårene på den rigtige side af gærdet.

Undervejs mod Conic Hill observerer jeg forskellige blomster, bl.a. den flotte fingerbøl (Digitalis purpurea), samt sorthoved-knopurt (Centaurea nigra), der minder en del om vores hjemlige almindelig knopurt (C. jacea), men har mørkere svøbblade omkring blomsterkurvene. En hvepsevåge (Pernis apivorus) kredser skrigende over mig.

Conic Hill er prægtigt farvet af de to lyngarter. Fra toppen er der til den ene side en storslået udsigt over den smukke Loch Lomond med Endrick-flodens udløb, mens der til den anden side er græsmarker med mange smålunde og levende hegn.

Fuglelivet er ret sparsomt her, jeg observerer kun bynkefugl (Saxicola rubetra), gærdesmutte (Troglodytes troglodytes), engpiber (Anthus pratensis), samt to kredsende rovfugle, en musvåge (Buteo buteo) og en tårnfalk (Falco tinnunculus). I lyngen sidder mange langbenede fluer.

I det fjerne ses Ben Lomond (974 m), det højeste bjerg omkring Loch Lomond. På gælisk hedder det Beinn Laomainn, hvilket oftest oversættes som ‘signalbjerget’ – forstået på den måde, at man kunne orientere sig efter det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stien fortsætter langs søbredden mod nord til landsbyen Rowardennan. Undervejs fører den gennem klippefyldte områder, lynghede og forskellige skovtyper med bl.a. eg (Quercus), hassel (Corylus avellana) og rødel (Alnus glutinosa), i bunden bevoksninger af bl.a. skov-kohvede (Melampyrum sylvaticum) og kambregne (Blechnum spicant).

I disse skove findes et varieret fugleliv, og blandt de observerede arter kan nævnes stor flagspætte (Dendrocopos major), rødhals (Erithacus rubecula), sangdrossel (Turdus philomelos), halemejse (Aegithalos caudatus), træløber (Certhia familiaris) og sortmejse (Periparus ater). Ved søbredden bemærker jeg adskillige bjergvipstjerter (Motacilla cinerea).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kører nu i ro og mag mod nord langs vestbredden af Loch Lomond til landsbyen Tarbet, hvorfra en vej fører til søen Loch Long og videre over et pas med betagende udsigter til den smukke by Inveraray ved nordenden af fjorden Loch Fyne.

Omtrent midtvejs mellem Loch Fyne og Sound of Jura holder vi en kort pause ved Cairnbaan for at iagttage sluseværket ved Bellanoch Bridge på Crinan-kanalen, en 14 km lang kanal, som forbinder landsbyen Ardrishaig ved Loch Gilp med byen Crinan ved Sound of Jura. Denne kanal blev fuldført i 1801.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi gør et kort ophold ved Loch Awe, hvor der på en klippefyldt halvø ligger ruinerne af en borg, Kilchurn Castle, som blev opført midt i 1400-tallet. Borgen var base for Campbells of Glenorchy, den stærkeste gren af Campbell-klanen, som fra omkring 1430’erne dominerede det centrale højland gennem ca. 200 år. Da Campbell’erne blev Jarler af Breadalbane og flyttede til borgen Taymouth, blev Kilchurn forladt og lå i ruiner fra omkring 1770.

I Morar, som ligger ved vestenden af Loch Morar, rykker vi ind på en B&B, hvor den venlige thailandske værtinde tilbereder et velsmagende thailandsk måltid for os. Om aftenen er der en prægtig udsigt mod de Indre Hebrider fra en nærliggende bakketop.

Under et dagbesøg på Isle of Skye bliver vejret dårligt. Det regner det meste af dagen, og bjergene er delvis skjult i tåge. Desuden er menneskene her temmelig reserverede, så hen mod aften vender vi tilbage til den venlige thailandske værtinde i Morar.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg opretholdt forbindelsen med Fison-parret, som siden flyttede til Skotland. Vi har nu aftalt at mødes ved Spean Bridge, hvor jeg tager afsked med Søren. Herfra kører vi i Fisons bil til fjorden Loch Hourn, hvor de har lånt en hytte af nogle venner. De har deres to sønner med, Damien og Alastair, et par sympatiske drenge på omkring 15 og 13 år.

Det sidste stykke vej til hytten er der ingen veje, så efter at have fisket efter havørred (Salmo trutta) i fjorden roer Tim og drengene en båd, læsset med vores bagage, ud til hytten, mens Ruth og jeg går gennem birkeskoven langs fjordbredden. Undervejs finder vi en mængde ægte kantareller (Cantharellus cibarius), som vi indsamler til aftensmaden.

Jeg finder ikke mange planter i blomst ved Loch Hourn, men bemærker dog den allestedsnærværende grålyng, foruden djævelsbid (Succisa pratensis), almindelig gyldenris (Solidago virgaurea) og almindelig skjolddrager (Scutellaria galericulata). Rønnetræerne (Sorbus aucuparia) er pragtfulde, med store klaser af orangerøde frugter.

Der er mange pattedyr i området, men på grund af deres natlige levevis hos de fleste arter, ser jeg kun spættet sæl (Phoca vitulina), kronhjort (Cervus elaphus) og dværgspidsmus (Sorex minutus). Jeg er dog så heldig at finde spor af vildkat (Felis sylvestris), og jeg finder også en legeplads for oddere (Lutra lutra), samt ekskrementer af ræv (Vulpes vulpes) og skovmår (Martes martes).

Fuglelivet omfatter bl.a. ravn (Corvus corax), rødstrubet lom (Gavia stellata), skærpiber (Anthus petrosus), bjergirisk (Linaria flavirostris) og sortstrubet bynkefugl (Saxicola rubicola), og jeg bemærker også 3 paddearter, skrubtudse (Bufo bufo), butsnudet frø (Rana temporaria) og lille vandsalamander (Lissotriton vulgaris).

Nu slår vejret om. En tæt dis lægger sig over fjorden, og snart begynder det at regne en smule. Men vi holder stand, og Tim og Ruth fortsætter med at stege makreller over bål. De viser sig at være meget lækre, med bismag af røgen fra bålet.