Jainisme

 

 

 

 

 

I en alder af 30 år opgav han sit lette liv for at blive en asket og søge efter en løsning til at fjerne smerte, sorg og lidelser. Han tilbragte de næste 12 år i dyb meditation for at overvinde sine følelser, tilknytninger og begær, og han undgik omhyggeligt at skade andre levende væsener.

Jainister betragter Mahavira som den sidste af 24 tirthankara’er, der ifølge deres lære var almindelige mennesker, som havde opnået en tilstand fuldkommenhed gennem meditation og selv-virkeliggørelse. Disse tirthankara’er er de lærde, som leder menneskene på den rette vej mod et liv uden begær – i lighed med buddhismens nirvana og hinduernes moksha (se Religion: Buddhisme, og Religion: Hinduisme).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De frommeste troende bliver fanatiske asketer, opdelt i to grene:

Digambara-sekten (‘de himmel-klædte’) har kun mandlige tilhængere, idet de hævder at kvinder ikke kan opnå moksha. De vandrer nøgne rundt, kun medbringende en picchi (en kost, fremstillet af fældede påfuglefjer, som anvendes til at feje jorden foran dem, så de ikke harmer insekter eller andre smådyr), en kamandalu (en vandbeholder fremstillet af træ), samt shastra (hellige skrifter).

Tilhængere af den anden gren, svētāmbara (‘de hvidklædte’), er iført hvide klæder, da de ikke mener, at asketer behøver at være nøgne. De hævder også, at kvinder er i stand til at opnå moksha, idet de påstår, at den 19. tirthankara, Mallinatha, var en kvinde.

I dag har jainismen ca. 6 millioner tilhængere, hvoraf de fleste bor i de indiske delstater Maharashtra, Rajasthan og Gujarat. Selv om jainismens udbredelse historisk har været forholdsvis begrænset, havde den en betragtelig indflydelse på indernes kamp for selvstændighed, idet Mahatma Gandhi overtog idéen om ikke-vold, ahimsa, fra jainisterne.

 

 

 

 

 

 

 

I Vindyagiri-klippen er der udhugget 620 trin, som fører op til dens top, ca. 150 m højere. Toppen domineres af en 17,5 m høj statue af den jainistiske helgen Bahubali (også kaldt Gomateswara), som var søn af den første tirthankara. Denne kolossale skulptur, som er udhugget i ét stykke granit, blev skabt i jainismens storhedstid omkring 980 e.Kr. Den har en skulderbredde på 7,2 m, langfingeren en længde på 1,8 m. Efter legenden tilbragte Bahubali 12 år i så dyb meditation, at slyngplanter voksede op ad hans krop. I en nichegang bag statuen ses figurer af de 24 tirthankara’er.

Normalt er Sravanabelagola en fredelig lille by, men hvert 12.-16. år – afhængigt af stjernernes stilling – strømmer pilgrimme til byen for at deltage i Mahamastakabhisheka-ceremonien. Under denne højtid rejses et stillads med en platform bag statuen, og herfra hældes 1008 potter helligt vand ned over Bahubalis hoved, efterfulgt af kokosmælk, yoghurt, bananer, mælk, guldstøv og forskellige andre offergaver.