Indien 1997: Sikhernes gyldne tempel

 

 

Hari Mandir, som har tilnavnet ’Det Gyldne Tempel’, spejles i den hellige dam Amrit Sarovar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sikhismen opstod i Punjab i det nordvestlige Indien, hvor den blev grundlagt af Guru Nanak (1469-1539), som ønskede at kombinere det bedste fra hinduismen og islam.

Guru Nanak var af den faste overbevisning, at alle er skabt lige, og som en konsekvens heraf opponerede han stærkt imod det hinduistiske kastesystem, som hævder, at man fødes ind i én af fire kaster. Dette kastesystem er nærmere beskrevet på siden Religion: Hinduisme.

Sikherne blev i begyndelsen ledet af de såkaldte guru’er, hvoraf der har været ti i alt. Sikhernes hellige bog, Adi Granth, udgør i princippet den 11., evige guru. Alle sikh-templer har en kopi af disse hellige skrifter, hvorfra der hver dag læses op.

 

 

Sikher kan kendes på den ulasteligt opbundne turban. Mange af dem arbejder som rickshaw- eller buschauffører. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den hellige dam
I 1577 hørte den fjerde guru, Ram Das, rygter om en krøbling, som var blevet helbredt i en lille dam. Denne dam, som blev centrum for sikhernes religion, kaldtes Amrit Sarovar (‘Dammen med det Evige Livs Nektar’), og et tempel blev opført midt i den. I dag er dammen kvadratisk og måler 165 m på hver led. For en sikh svarer et bad i denne dam til, hvad en pilgrimsrejse til de 68 helligste hinduistiske lokaliteter er for hinduerne.

Templet i Amrit Sarovar, Hari Mandir (‘Guds Bolig’), blev gentagne gange ødelagt af invaderende afghanske muslimer, men blev altid genopført. Omkring den hellige dam opstod med årene en by, Amritsar, som i dag er en storby.

 

 

Spejlbillede af Hari Mandir i den hellige dam. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Khalsa-broderskabet
Den 10. guru, Gobind Singh, indstiftede i 1699 Khalsa, et broderskab af krigere, hvis pligt det var at beskytte almindelige mennesker mod religiøs forfølgelse. Han indførte fem regler, de såkaldte kakkers, som alle sikh-mænd bør adlyde: kesha (hår og skæg må aldrig klippes), kangha (man skal altid bære en kam på sig), kachha (man skal være iført shorts), kara (man skal bære et metalarmbånd) samt kirtipan (man skal altid have et sværd eller en kniv på sig for at kunne forsvare uskyldige).

Khalsa-broderskabet er grundigere beskrevet på siden Religion: Sikhisme.

 

 

Besøg i Hari Mandir
Min ledsager Søren Lauridsen og jeg aflægger besøg i Hari Mandir. Alle, uanset religion, køn, race og kultur, er velkomne, blot man følger en række simple regler. Sko og strømper skal efterlades ved indgangen, og fødderne skal skylles, inden man går ind. Håret skal være tildækket, og nydelses- og rusmidler må ikke medbringes.

Over indgangen vajer det trekantede orange sikh-flag, Nishan Sahib. Templet vogtes af barsk udseende, men venlige sikher, som bærer blå, sort eller safranfarvet turban, og vi møder også ranke nihang (’krokodille’-sikher), bevæbnet med lange spyd. Disse nihanger er tilhængere af den militante guru Gobind Singh. De er iført lange blå kitler og spidse turbaner med sikh-emblem.

Dammen er omgivet af et 8 m bredt fortov, Parikrama, i poleret marmor med smukke mønstre. Vi er ankommet på en stille dag, hvor kun enkelte pilgrimme foretager det hellige bad i dammen. De har selskab af hundredevis af store karper, som ofte kommer op til overfladen for at få en mundfuld luft. Disse fisk medvirker til at holde dammen ren.

 

 

Alle er velkomne i Hari Mandir, blot man følger en række simple regler. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nihang-sikher er tilhængere af den militante guru Gobind Singh. De er iført lange blå kitler og spidse turbaner og er bevæbnet med lange spyd. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Det Gyldne Tempel’
Midt i dammen ligger sanctum sanctorum, Hari Mandir. Denne tempelbygning er i tre etager, og taget er som på alle sikh-templer løg- eller lotusformet. Taget og dele af marmorvæggene er beklædt med plader af det pure guld, som tilsammen vejer over 100 kg. Denne guldbelægning har givet templet dets populære navn ‘Det Gyldne Tempel’. Guldet blev doneret af Maharaja Ranjit Singh – manden som forenede Punjab.

Hvor væggene ikke er dækket af guld, er de smukt dekoreret med indlejrede halvædelstene. En 62 m lang marmorbro, som fører fra kanten af bassinet ud til templet, er tæt pakket med pilgrimme, som medbringer offergaver, prasad, bestående af ghee (klaret smør), mel og sukker.

I templets stueetage synges og spilles der i alle døgnets lyse timer og ofte tillige om aftenen. På etagen ovenover opbevares sikhernes hellige bog, Adi Granth, i dagtimerne, og præster læser uafbrudt fra bogen, der indeholder ca. 3500 hymner. Pilgrimme ofrer blomster og penge til det hellige skrift. Om aftenen bringes den hellige bog til en bygning med gyldne kupler, Akhal Takht, som blev bygget i 1609 og huser sikhernes religiøse parlament.

Ved den sydlige ende af Parikrama ligger et tempel for Baba Deep Singh, en lærd sikh, som samtidig var kriger. Selv efter at være blevet halshugget fortsatte han med at kæmpe mod afghanerne. Denne martyr er nærmere omtalt på siden Religion: Sikhisme. Inde i templet ses et maleri af ham, hvor han står med hovedet i hænderne. Her findes også et bibliotek og et klokketårn. Uret er dog uden visere.

 

 

En 62 m lang marmorbro fører fra kanten af bassinet ud til templet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Min ledsager Søren med en offergave, prasad, bestående af ghee (klaret smør), mel og sukker. Håret skal være tildækket under besøg i templet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sikhernes gæstfrihed
En trappe fører op til en brun bygning, Guru Ram Das Langar, hvor 3000 mennesker kan bespises på samme tid. Måltiderne er gratis i overensstemmelse med sikh-princippet om fællesskab og lighed.

Bagved ligger herberger, hvor enhver kan overnatte gratis i op til tre nætter. Før i tiden kunne man blive, så længe man ville, men det blev ændret efter hippie-invasionen fra Vesten i 1960’erne. Hippierne, hvoraf de fleste havde meget få penge, udnyttede groft sikhernes gæstfrihed og boede her gratis i ugevis. Derfor så sikherne sig nødsaget til at indføre ordningen med maksimalt tre dages overnatning.

På templets grund vokser adskillige hellige jujube-træer (Ziziphus mauritiana), også kaldt indisk brystbær, som siges at have helbredende kraft. Nær hovedindgangen findes et sådant træ, som er ca. 475 år gammelt, og kvinder, som ønsker sig en søn, fastgør tøjstykker på dette træ som offergave. Indisk brystbær er beskrevet på siden Planteliv: Planter i folketro og digtning.

 

 

Dette jujube-træ er ca. 475 år gammelt. Disse hellige træer siges at have helbredende kraft. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kamp for en selvstændig sikh-stat
Gennem årene har mange sikher ønsket at oprette en selvstændig stat, Punjab. Adskillige gange under det britiske styre, og også efter Indiens selvstændighed, har de gjort oprør.

I Amritsar har der to gange fundet deciderede massakrer sted. Lidt øst for Hari Mandir demonstrerede ca. 20.000 mennesker 13. april 1919 fredeligt imod, at englænderne ifølge en ny særlov uden egentlig årsag kunne arrestere og fængsle indere.

Uden at være blevet provokeret åbnede general Dyer og hans 150 skytter pludselig ild. Mange demonstranter blev skudt ned bagfra, da de prøvede at flygte. Officielle tal siger, at 337 mænd, 46 drenge samt en baby blev dræbt og over 1500 såret. Mange regeringer i Europa rasede mod England. Handlingen var med til at forstærke Indiens uafhængighedskamp, og mange fulgte Mahatma Gandhis opfordring til civil ulydighed.

Under sikhernes kamp i 1980’erne for et selvstændigt Punjab forskansede en gruppe bevæbnede oprørere sig i Hari Mandir. I juni 1984 iværksatte premierminister Indira Gandhi den såkaldte Operation Blue Star.

Oprøret blev bragt til ende, da indiske paramilitære styrker blev sat ind med tanks og tunge våben, men omkring 200 soldater og 2000 andre, bl.a. pilgrimme, blev dræbt under tre dages kampe. 6. juni blev templet af den indiske regering erklæret ’befriet’, men hævnen kom snart. Indira Ghandi blev myrdet få måneder senere af to af sine egne livvagter, som var sikher.

Nogle af templets bygninger blev kraftigt beskadiget under bombardementerne, bl.a. de to Ramgarhia-minareter. De blev restaureret i 1997.

I 1987 besatte separatister igen templet. Premierminister Rajiv Gandhi iværksatte Operation Black Thunder, men denne gang fik man oprørerne ud uden kamp. Siden har der været mere fredeligt i Punjab, og i dag er Amritsar ikke mere usikker at færdes i end andre indiske storbyer.

I templet fører en trappe op til Central Sikh Museum, der bl.a. rummer malerier af massakren i 1919 samt makabre fotos af dræbte fra sikhernes opstande.

 

 

Under Operation Blue Star blev nogle af templets bygninger kraftigt beskadiget, bl.a. de to Ramgarhia-minareter, som her ses under restaurering i 1997. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet februar 2016)

 

(Senest revideret april 2020)