Skovfogedegen og andre hellige træer

Da man begyndte at bygge landsbyer, plantedes et helligt træ, det såkaldte tuntræ, på graven af landsbyens grundlægger. Her hvilede slægtens sjæle, og der blev bragt ofre til træet, bl.a. blod og mjød.

I Norden havde man i den sene Jernalder hellige lunde, hvor man ofrede til den øverste gud, Odin. Historikeren Adam af Bremen skriver omkring 1070 om en helligdom i Uppsala: ”Af enhver art levende væsner af hankøn ofres der ni, med hvis blod det er skik at forsone guderne. Kroppene derimod bliver hængt op i den lund, der ligger lige ved helligdommen. Denne lund er nemlig så hellig for hedningene, at ethvert træ i den anses for guddommeligt som følge af ofrenes død og forrådnelse. Der hænger også hunde og heste tillige med mennesker, og en kristen har fortalt mig, at han har set 72 sådanne kroppe hænge dér imellem hinanden.”

Odin kaldtes også ’De Hængtes Gud’ eller ’Galgens Herre’, og et af hans tilnavne var Yggr (’Den Skrækkelige’). Navnet på det verdensomfavnende hellige træ, Yggdrasil, oversættes ofte som ’Den Skrækkeliges Ganger’, og ifølge Hávamál (’Den Højes Tale’) i Den Ældre Edda hang Odin ni døgn i træet, ofret af sig selv til sig selv i sin evige søgen efter viden. Mens han hang i træet, lærte han ni magiske sange og 18 magiske runer. (Tallet 9 var helligt for jernalderfolkene).

Yggdrasil betragtes traditionelt som værende en ask (Fraxinus excelsior), men det er nok mere sandsynligt, at det var en taks (Taxus baccata). Taksen var fra gammel tid et helligt træ, og flere kilder angiver, at det hellige træ i den hedenske helligdom i Uppsala var stedsegrønt.

Langt op i Middelalderen hilste man i Norden stadig ærbødigt på visse træer for at undgå vanheld. I 1600-tallet fandtes i Skåne en lund ved navn Tåbelund, opkaldt efter jættekvinden Tåbe, som ifølge legenden havde sået træerne. I lunden voksede den store Gylde-Eg, som forbipasserende hilste på med et ”Godmorgen, Gylde!” eller ”Godaften, Gylde!”

Andetsteds på denne hjemmeside berettes om de såkaldte øjetræer, der blev tillagt helbredende egenskaber, se Markante træer i Danmark – Jylland: Pramdrageregen og Kludeegen – to øjetræer.

I det gamle Grækenland var laurbærtræet (Laurus nobilis) helligt. Kunstens gud Apollon blev forelsket i en nymfe ved navn Daphne og forsøgte at forføre hende ved at spille på sin lyre. Hun gengældte ikke hans følelser, og da han ville tage hende med vold, anråbte hun modergudinden Gaia om hjælp. Gaia forvandlede Daphne til et laurbærtræ (på græsk daphne). Apollon brækkede en gren af træet og lavede en krans af dens løv, som han bar omkring hovedet. Sådanne laurbærkranse blev i det gamle Grækenland – og senere i Rom – overrakt personer, som skulle hædres.

En indisk overlevering fortæller, at maharajaen af Jodhpur i Rajasthan for omkring 250 år siden beordrede sine folk at fælde en lund af khejari-træer (Prosopis cineraria), fordi han manglede brændsel til fremstilling af cement. Khejari-træet er imidlertid helligt for bishnoi-folket, som spiser dets nærende bælgfrugter. 363 bishnoi-mænd, -kvinder og -børn stillede sig i vejen for maharajaens folk ved at omfavne træerne, men soldaterne slagtede dem alle. Da maharajaen hørte om dette blodbad, blev han dybt rystet og beordrede, at yderligere fældning af bishnoiernes khejari-træer skulle ophøre.

Inden for mange kulturer og religioner findes den dag i dag lunde af hellige træer, som er tillagt overnaturlige kræfter, ofte omkring templer og gravpladser. Disse træer fældes aldrig, selv ikke i perioder med brændemangel. Eksempler på sådanne hellige træer er tempeltræ (Ginkgo biloba) i Japan, hængende ene (Juniperus recurva) i Nepal, hvis kviste brændes som røgelse i templerne, samt de to figenarter banyan (Ficus benghalensis) og pipal (Ficus religiosa) i Indien, Nepal og Sri Lanka. Pipaltræet er helligt for buddhister, fordi Buddha opnåede nirvana under et sådant træ i den nuværende by Bodhgaya. En efterkommer af dette træ tilbedes stadig i byen, og i Anuradhapura i Sri Lanka tilbedes et pipaltræ, som ligeledes hævdes at være en efterkommer af det oprindelige træ i Bodhgaya. Læs mere om disse hellige figentræer andetsteds på denne hjemmeside, se Planteliv: Pipal og banyan – to hellige figenarter.

Med en omkreds på ca. 10,3 m er Skovfogedegen blandt de tre tykkeste ege i Danmark. De to øvrige er Kongeegen i Jægerspris Nordskov og Ulvedalsegen i Jægersborg Dyrehave. Kongeegen er nærmere omtalt på siden Markante træer i Danmark – Øerne: De døde ege i Jægerspris Nordskov.