Den hundredårige platan på Gråbrødre Torv

Nogle kilder angiver, at denne krydsning opstod i 1600-tallet i Spanien, hvor man havde plantet de to arter side om side. Andre peger på det kongelige Tradescant-arboret i det sydlige London, hvor John Tradescant den Yngre (1608-62) var ansat som gartner. Både P. occidentalis og P. orientalis nævnes som voksende i dette arboret, så muligvis opstod hybriden først her. På engelsk kaldes den da også London Plane.

Barken hos unge træer er først grønlig og besat med hvidlige hår, men efter nogle år bliver den glat. Hos lidt ældre individer er barken grå eller rødbrun med karakteristiske grønlige eller gullige felter, som opstår, fordi yderbarken skaller af i store, uregelmæssige flager. Nederst på gamle træer er barken gråbrun og furet. En velvoksen platan står på Gråbrødre Torv i København, hvor den blev plantet i 1907. I dag er den et stort, smukt træ med en vældig krone, hvorunder man har indrettet en udendørs restaurant.

De modsatte blade er tykke, håndformede og 3-5-lappede og minder en del om ahorn-blade. De er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden og har en karakteristisk opsvulmet bladfod. Som unge er bladene dækket af et tæt hårlag, der forsvinder, efterhånden som de bliver ældre. De gule hanblomster og de røde hunblomster sidder på samme træ, men hver for sig. Blomsterstandene sidder i tætte hoveder, og frugterne er karakteristisk kugleformede med 1-4 kugler spredt på lange, hængende stilke. Frugterne består af en mængde små nødder, omgivet af stive hår, som hjælper frøene til at blive spredt med vinden. Frugterne bliver ofte siddende på træet vinteren over. Hybriden kan normalt ikke danne modne frø i Danmark, men formeres ved stiklinger.

Platanen foretrækker solrige voksesteder og tåler ikke hård frost. Til gengæld er den vindfast, tåler luftforurening og får kun sjældent sygdomme. Den er derfor meget populær som bytræ og plantes i stigende omfang. Endnu en fordel ved træet er, at selv store individer op til 5 m høje kan flyttes uden at lide overlast.

De små hår på unge blade og på frugterne kan irritere øjne og ører. Den græske læge, farmakolog og botaniker Pedanius Dioscorides (død 90 e.Kr.), forfatter til De Materia Medica (fem bind om urtemedicin), siger, at disse hår ”skader hørelsen og synet”. De kan ligeledes fremkalde høfeber og allergi. Nogle mennesker har fået eksem ved at save platanstammer op.

Billeder af andre platan-arter findes andetsteds på denne hjemmeside, se Planteliv: Gamle og store træer.