Bromølletaksen

 

 

Bromølletaksen ved Åmose Å øst for Tissø – et imponerende træ med lange, krogede grene, som hænger helt ned til jorden fra den tykke, furede stamme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Bromølle Kro ligger ved bredden af Åmose Å øst for Tissø, hvor åen løber under vejen mellem Jyderup og Slagelse – den hedder i dag hovedvej 225. Over for kroen står to gamle takstræer (Taxus baccata), hvoraf det største har lange, krogede grene, som hænger helt ned til jorden fra den tykke, furede stamme.

Denne store taks stod her måske allerede, da kroen blev grundlagt i 1198 – ja, nogle mener at den stammer helt tilbage fra Folkevandringstiden (400-500 e.Kr.). Dengang var taksen almindelig som vildtvoksende i Danmark. Andre forskere regner Bromølletaksen for at være meget yngre, måske kun 3-400 år gammel. Ved Glendalough i Irland så jeg i 1999 en ældgammel taks, hvis stamme var meget tykkere og langt mere knudret end Bromølletaksen. Jeg er derfor tilbøjelig til at give de forskere ret, som anser den for at være 3-400 år gammel.

I den nordiske gudetro blev taksen betragtet som bolig for krigsguden Ull, der var en fremragende bueskytte. Buer blev fremstillet af taksens ved. Disse buer kaldtes dan, og den dominerende stamme i Folkevandringstiden var danerne, navngivet efter de langbuer, de benyttede. Dette folk underlagde sig de øvrige stammer og kaldte deres land Danmark (’Danernes Land’).

Om Bromølletaksen skriver Martin A. Hansen: ”H.V. Clausen mente, at der havde ligget en Ullshelligdom et stykke øst for Bromølle ved gaarden Ulvig, der af ham blev tydet som Ullvi. (…) Ull regnes af enkelte forskere for at være identisk med Heimdall, og denne guddom er atter knyttet til Gammel Upsalas berygtede helligdom, hvor der stod et eviggrønt helligtræ, som nok har været en taks.”

I den nordiske mytologi var Yggdrasil verdenstræet, hvis grene rakte ud over hele Jorden og husede aser, jætter og mennesker. Traditionelt betragtes Yggdrasil som værende en ask (Fraxinus excelsior), men mange forskere mener, at det snarere var en taks, idet det hellige træ i den hedenske helligdom i Uppsala var stedsegrønt.

Taksens oldnordiske navn var ýr, på nudansk i eller ide. Flere byer er opkaldt efter taksen, fx Ikast og Isted. Svenskerne har bibeholdt det gamle navn på taksen, idet de kalder den idegran. I dag findes vildtvoksende taks i Danmark vistnok kun i Munkebjerg Skov på sydsiden af Vejle Fjord.

I 2001, da jeg besøgte Bromølletaksen for første gang, kunne man sætte sig på en sten under træets lange grene og lade tankerne fare tilbage. Det kan desværre ikke lade sig gøre mere. I 2018, hvor jeg atter besøgte stedet, var træet næsten skjult i et vildnis af opvoksende krat.

 

 

Her står Lars Skipper ved en gammel taks på Munkebjerg på sydsiden af Vejle Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den knudrede stamme af en ældgammel taks, Glendalough, Irland. Til højre klynger en udgået vedbend (Hedera helix) sig til stammen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hanblomsterstande af taks. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hver taksfrugt indeholder kun ét frø, som er omgivet af den opsvulmede, kødfulde, kraftigt røde frøkappe, og på denne måde ligner den et bær. Dette kødfulde lag smager sødt, men spyt endelig frøet ud, da det er meget giftigt. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I den nordiske gudetro blev taksen betragtet som bolig for krigsguden Ull, der var en fremragende bueskytte. Buer blev fremstillet af taksens ved. – På billederne nedenfor fremstiller en buemager en middelalderbue i takstræ på Bornholms Middelaldercenter i Østerlars.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Plantenavnenes betydning

 

Taks
Taxus baccata

 

Ordet taks stammer fra det latinske taxus, som kommer af sanskrit taksaka, et træ. På senpersisk betyder taxs ’bue’. Baccata betyder ’med bær’, af latin bacca (’bær’).

 

 

 

Kilder
Corneliuson, J. 1997. Växternas namn. Vetenskapliga växtnamns etymologi. Språkligt ursprung och kulturell bakgrund. 2. rev. oplag 1999. Wahlström & Widstrand
Hansen, M.A. 1952. Orm og Tyr. Wivels Forlag

 

 

 

Denne beretning er tidligere offentliggjort i tidsskriftet Naturens Verden, årg. 89, 2006, nr. 1, s. 20. Den er her bragt med nogle ændringer samt flere billeder.

 

 

 

(Oprettet februar 2016)

 

(Seneste opdatering januar 2019)