Vorsø i mit hjerte

 

 

 

 

 

 

 

 

Kun en ganske lille plet på Danmarks kort – men med en umådeligt stor plads i mit hjerte. Her har jeg siden juli 1981 haft mit hjem, og nu, i december, bor jeg helt alene på øen – i den koldeste december nogensinde målt i Danmark med en gennemsnitstemperatur på -4,0 grader. Øen er dækket af sne, og alt er nedfrosset, men jeg føler alligevel stor taknemmelighed over at kunne bo så dejligt og fredeligt et sted.

At det overhovedet har kunnet lade sig gøre, kan jeg i første omgang takke min gamle ven, kunstneren Jens Gregersen for. Han blev i 1973 hyret af Fredningsstyrelsen til at udsmykke et udstillingslokale på naturreservatet Tipperne i Ringkøbing Fjord med tegninger og akvareller, og i 1974 arbejdede han og jeg sammen som fugleobservatører på Tipperne. Jens’ arbejde her var medvirkende til, at han i 1977 og 1978 af Fredningsstyrelsen fik til opgave at tage til naturreservatet Vorsø i Horsens Fjord, dels for at optælle øens koloni af skarver, dels for at tegne og male.

På Vorsø boede Jens i en laboratoriebygning i den sydlige udkant af Vesterskov, af bestyrerfamilien Kristensen henne på gården kaldt ’Professorhuset’. Dette fine lille hus blev opført i 1932 til at huse gæstende forskere, men havde nu stort set stået tomt i over 10 år. Jens var så venlig at invitere mig over til øen, som ellers var hermetisk lukket for besøgende, og det sagde jeg selvfølgelig med glæde ja til. Bestyreren tolererede min tilstedeværelse, sikkert af den grund, at Jens og jeg var på kost henne på gården, så økonomisk fik familien en smule ud af mig.