Møller

Da menneskene først lærte at fremstille mel af vilde græsarter, anvendte de sandsynligvis en sten til at knække frøene på en anden sten. Arkæologiske undersøgelser har påvist, at den første fremstilling af brød fandt sted for mindst 14.000 år siden. (Kilde: Arranz-Otaegui, A. 2018. Archaeobotanical evidence reveals the origins of bread 14,400 years ago in northeastern Jordan. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 115 (31): 7925-7930)

Med tiden udvikledes ‘knækkesten’ til rigtige kværnsten, større, flade og glatte sten, hvor man placerede kornet, hvorefter man anvendte en rund sten til at knuse kernerne.

Endnu senere blev der konstrueret møller til at male frøene til mel, opdelt i vandmøller, der arbejder ved hjælp af vandkraft, og vindmøller, der drives af vinden.

Vandmøller

Langt tilbage i tiden blev der opført møller langs vandløb, hvor det strømmende vand drev et eller flere store skovlhjul rundt. Disse hjul var forsynet med et antal flade, rektangulære træstykker, kaldt blade, som var fastgjort til randen hele vejen rundt. Når vandet faldt ned på disse blade, drejede hjulet rundt, og en mekanisme fastgjort til hjulet drev derved store runde kværnsten, der malede kornet til mel. Senere blev vandmøller anvendt til fremstilling af mange andre produkter, bl.a. tømmer, papir, tekstiler og nogle typer metalgenstande.

Vandmøller opdeles i to typer, overfaldsmøller, hvor vandet strømmer ned på bladene ovenfra i den forreste del af hjulet, samt underfaldsmøller, hvor vandet løber ind på bladene i den bageste del af hjulet. De to typer drejer således rundt i modsat retning.

På disse billeder males majs til mel i simple vanddrevne møller i det centrale Nepal, de to øverste nær Jagat, Marsyangdi-dalen, Annapurna, det nederste nær Nakote, Helambu. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

Slusegård Vandmølle

Denne mølle nær Øleåens udløb på Bornholm blev opført som underfaldsmølle i begyndelsen af 1800-tallet, mens et tilhørende ørredhus stammer fra midten af samme århundrede. Møllehuset er en stråtækt bindingsværksbygning med et enkelt skovlhjul. I 1940’erne var bygningerne i meget ringe forfatning, men blev restaureret i 1950’erne og 60’erne. Skovlhjulet blev fornyet i 1989, og møllens kværn fungerer nu.

Lillemølle

Lillemølle er en overfaldsmølle, smukt beliggende ved Ørbæk Å i Æbleskov sydvest for Nyborg. Den blev opført i 1672, men brændte i 1827, hvorefter den trelængede møllegård med bindingsværk blev opført. Indtil år 1900 hørte møllen under herregården Holckenhavn. Fra 1764 til 1971 blev den drevet af 6 generationer i samme slægt. I dag er møllen fredet og er meget velbevaret, da der siden 1970 har været udført adskillige restaureringsarbejder. Den er funktionsdygtig og har to skovlhjul.

Batsto Mølle

I Batsto Village, Pine Barrens, New Jersey, USA, har en mølle eksisteret i over 200 år. Den nuværende mølle blev etableret i 1882, og skovlhjulet blev udskiftet med en turbine-drevet cirkulær sav, der stadig er brugbar.

Tour du Moulin-Neuf

Det vides ikke, hvornår vandmøllen i Chatel de Neuvre, sydlige Frankrig, var i brug. Den nuværende bygning blev opført som fort i 1300-tallet på en ø i en dam, der stadig omgiver det meste af bygningen, som er 36 m høj i fire etager. Fortet blev bygget til forsvar af området, samt for at kunne kontrollere broerne over Allier-floden.

Vindmøller

Simple vindmølletyper

På et tidligt tidspunkt blev der konstrueret simple vindmøller til at pumpe vand op til husdyr. Vindrosen er en mangebladet vindmølle, der har været benyttet (og enkelte steder stadig benyttes) til oppumpning af vand.

Denne forfaldne vindrose i Ronald W. Caspers Wilderness Park, Santa Ana Mountains, Californien, blev førhen anvendt til at pumpe vand op til kvæg. Fuglen er en agernspætte (Melanerpes formicivorus), en almindelig art, som findes fra Californien mod syd gennem Mexico og Mellemamerika til det nordlige Columbia. Den er nærmere beskrevet på siden Dyreliv – Fugle: Fugle i USA og Canada. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Stubmøller

Stubmøllen er den første egentlige vindmølletype i Europa. Den er bygget af træ og karakteriseres ved, at hele møllen er opført omkring en lodret pæl (stubben), som går op gennem møllen til kværnloftet. Fundamentet består som oftest af sten, hvorpå stubmøllens fod hviler. Foden består af svære bjælker, som er sat i kryds, og som sammen med skråstivere holder stubben.

Vinden udnyttes bedst, når vingerne på en mølle står vinkelret på den. Derfor skal vingerne drejes (krøjes) efter vindretningen, og på en stubmølle er det hele møllen, som bliver drejet omkring stubben, hvilket foregår nedefra ved hjælp af en stor pæl, en såkaldt stjert eller svans, der er fastgjort til møllen.

Stubmøller har fire vinger, hver bestående af en lang stang, hvorpå der er fastgjort tværgående og længdegående lister. Når man benyttede møllen, blev der spændt sejldug på vingerne.

I 1800-tallet fandtes omkring 2000 stubmøller på den svenske ø Öland. I løbet af 1900-tallet forfaldt mange af dem og blev revet ned. Der er dog bevaret ikke færre end 355, som i dag er fredet og udgør et karakteristisk element på øen. De følgende 11 billeder er alle fra Öland.

Bechs Stubmølle

Bechs Stubmølle i Svaneke er den største stubmølle på Bornholm og er måske Danmarks ældste mølle, opført 1629-34. I 1866 blev den renoveret og sat på en stensokkel, som den dog ikke hviler på, men på 16 skråstøtter. Den fungerede som kornmølle, og der blev oprettet et bageri i tilknytning til den i 1857. Begge dele blev nedlagt i 1928. Møllen blev fredet i 1959, og i 2005 blev der påsat nye vinger.

Tårnvindmøller eller hollandske møller

Vindmøller af denne type er karakteriseret ved, at kun toppen af møllen (‘hatten’), hvorpå vingerne er monteret, drejes efter vindretningen. Det kan ske nedefra ved hjælp af en svans ligesom på stubmøllen, eller det kan gøres ved hjælp af en vindrose, en såkaldt selvkrøjer, som monteres på hatten i læsiden. Vingerne er ofte forsynet med klapper, der kan reguleres af en såkaldt selvsvikker, hvilket får vingerne til altid at rotere med samme hastighed uanset vindstyrke.

De tidligste møller af denne type blev opført omkring 1300. Selve tårnet kunne opføres i sten, hvilket bevirkede, at de kunne bygges meget større end stubmøllerne og var mere solide. Derfor kunne vingerne blive længere og derved udnytte vinden bedre. De første møller af denne type i Danmark blev bygget efter den udgave, som var mest anvendt i Holland – deraf navnet.

Årsdale Mølle

Denne mølle af hollandsk type ligger nær Svaneke, Bornholm. Den blev opført i 1877 og malede mel helt frem til 2003. Min ven Søren Lauridsen skriver om denne mølle: “Årsdale Mølle fungerer helt som i gamle dage ved vindkraft, og man ser ofte vingerne dreje rundt. Der males ikke mere mel, men man kan se, hvorledes dette gamle erhverv fungerede. Duften af melsække – og støvet – kan give enhver et nostalgisk flip om tiden, da alt ikke var sterilt. Møllen er en ottekantet, hvidkalket jordhollænder i fire etager. Den har en 1 m tyk granitsokkel og er muret med brændte tegl til 15 meters højde. Den løgformede møllehat er 5 m høj – lavet af egetræ og svensk fyr. Tagspåner og vinger er af lærketræ. Vindrosen, der drejer hatten, er fra ca. 1920. Alt i møllen er meget velholdt og intakt.”

Dagen, hvor dette billede blev taget, var Årsdale Mølle i funktion for turisternes skyld, og i den anledning var der udspændt snore mellem vingerne, pyntet med små Dannebrogsflag. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Kuremøllen

Denne smukke mølle af hollandsk type ligger 3 km vest for Svaneke, Bornholm. Den blev bygget i 1861 som kornmølle og fik bageri i 1912. Mølledriften blev standset i 1960, og bageriet lukkede i 1976. Møllen blev grundigt restaureret i 2005, hvor den blev ført tilbage til sin oprindelige skikkelse med en svans, dvs. træbjælker, hvormed man kan dreje møllehatten fra jorden. Der anvendes dog ikke håndkraft, men et spil.

Påø Mølle

Påø Mølle på Langeland kaldes også for Skovsgaard Mølle. To tidligere møller på stedet nedbrændte. Den oprindelige stubmølle fra 1600-tallet brændte i 1834, og det formodes, at den var meget lille, siden den kun var forsikret for 400 rigsdaler. En ny mølle blev opført, men også den brændte, hvilket skete omkring 1900. Officielt var årsagen til branden, at møllen var løbet varm, men mølleren var dog overbevist om, at branden var blevet påsat. Han var velhavende og mente, at han var blevet offer for misundelse, specielt efter at have modtaget trusselsbreve.

Den nuværende mølle blev opført i 1904. Den er nu fredet og har gennemgået restaureringer i 1984 og igen i 2003, efter at en storm i 1999 rev en vinge over og forvoldte andre skader.

Langhammar Mølle

Denne mølle på Fårö, nær Gotland, Sverige, blev sandsynligvis opført i begyndelsen af 1800-tallet. Den sidste maling af mel synes at have fundet sted omkring 1890. Mens ejeren opholdt sig i Amerika i en periode, var møllen lejet ud til en bonde, som lod den forfalde. Den er siden blevet restaureret, men intet af maskineriet er bevaret.

Gl. Rye Mølle

På en bakke uden for Gl. Rye i Midtjylland ligger denne mølle, der blev opført i 1872 som kornmølle. Senere drev møllen også et savværk, og en korn- og foderstofforretning blev indrettet i nogle af bygningerne omkring møllen. Forretningen ophørte i 1984, og i 1989 stiftedes Gl. Rye Møllelaug med det formål at bevare møllen for eftertiden. I 1990 blev den indrettet som museum, og i dag fremstår møllen og savværket med deres oprindelige indretning og inventar bevaret.

Ganløse Mølle

Mølle af hollandsk type med muret firkantet fundament og ottekantet møllekrop. Vingerne er forsynet med lameller, som kan indstilles i forhold til vindstyrken. Møllen med tilhørende bageri blev opført i 1863. Møllen brændte i 1907, men blev opbygget igen samme år. Den var i funktion frem til omkring 1937. Derefter forfaldt den noget, men blev i 1970 overtaget af en gruppe Ganløse-borgere, hvorefter den i de følgende år blev restaureret.

Högby Mølle

Denne store stenmølle, som ligger nær Högby Kirke på Öland, Sverige, blev opført i midten af 1800-tallet. Den har en højde af 14 m, og de nedre mure er 1,7 m tykke. Møllen har ikke været i funktion siden 1920’erne.

Havnsø Mølle

I slutningen af 1700-tallet blev der opført en lille stubmølle med tilhørende møllegård ved Havnsø i det nordvestlige Sjælland. Møllen hørte under herregården Krogerup. Den blæste ned i en storm, og i stedet blev der bygget en hollandsk mølle omkring 1822. Det øverste af møllen er opført i træ og beklædt med pap, og hatten er bådformet. Efter at mølledriften var blevet indstillet, blev møllen indrettet til beboelse i 1973. Den er i dag uden vinger.

Myragre Mølle

En mølle af hollandsk type, beliggende ca. 3 km øst for Aakirkeby, Bornholm. Den blev opført i 1865, og i 1921 blev den moderniseret med en vindrose og selvjusterende sejl. I 1925 blev et bageri tilknyttet, og i 1926 blev en 14-hestes Hornsby-motor installeret.

Den sidste ejer af møllen, mens den fungerede som sådan, var Ejnar Jensen, som overtog den i 1940 efter sin far og ejede den til sin død i 2000. Bageriet blev nedlagt i 1962, og omkring 1970 holdt vingerne op med at snurre rundt. I 1971 blev møllen fredet, men det påhvilede ejeren at vedligeholde den, hvilket der ikke var penge til, så den begyndte at forfalde.

I 2021 blev møllen købte af tømrermester Nick Rylander, som har erklæret, at den skal sættes i stand. Den kommer nok ikke til at fungere som mølle igen, men forfaldet er i det mindste blevet bremset.

Dyrehave Mølle

Med sine 25 meters højde i 7 etager er denne mølle i Nyborg en af Danmarks højeste vindmøller. Den har navn efter den nærliggende tidligere dyrehave, som tilhørte kongen. Møllen blev opført i sten i 1858. Vingerne, som blev fremstillet af douglasgran, er ca. 20 meter lange og forsynet med klapper. Hatten er beklædt med zinkplader og forsynet med vindrose. I gamle dage drejede man møllehatten med håndkraft, og vingerne blev dækket af sejldug. Møllen med tilhørende bygninger er blevet restaureret og fremstår i fin stand.

Saxebro Mølle

Denne ottekantede hollandske mølle nær Pedersker, Bornholm, blev opført i sandsten omkring 1874 til en pris af 2900 rigsdaler. Møllen fungerede som kornmølle med eget bageri mellem 1880 og 1984, men under en storm i 1958 blev vingerne revet af, så efter den tid blev der benyttet elektricitet til maling af kornet. Møllen blev fredet i 1959, men der var ikke penge til vedligehold, og den forfaldt. Den er fornylig blevet gennemrestaureret og fremstår i dag som en af Bornholms flotteste møller.

Moderne vindmøller

Andre vindmølletyper

Kirstinesminde Mølle

I 1920 blev denne mølle i Dysted, nær Næstved, bygget af Niels Felix Hansen. Den er en såkaldt vindmotormølle, som malede mel og producerede strøm. Det var planlagt at frede møllen, men under en voldsom storm i 1967 blæste den omkuld, og først i 1978 kunne den restaurerede mølle genindvies. (Kilde: A. Strange Nielsen, Årbog for Historisk Samfund for Præstø Amt, 1982)

Bedemøller

En særlig type ‘møller’ er de buddhistiske bedemøller, som findes, hvor den tibetanske buddhisme, lamaismen, dominerer. I disse bedemøller er placeret papirruller med påtrykte mantra‘er. Når møllen drejer, enten ved håndkraft eller ved hjælp af rindende vand i et vandløb, bliver mantra’erne sendt ud i universet til gavn for menneskeheden.

Andre aspekter af lamaismen er beskrevet på siden Religion: Buddhisme.

Denne kæmpemæssige bedemølle nær Pangboche, Khumbu, Nepal, drejes rundt af rindende vand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Denne hund har fundet en fredelig plads ved siden af en stor bedemølle, Upshi, Ladakh, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Tibetanske pilgrimme drejer lange rækker af bedemøller, mens de vandrer omkring Swayambhunath-stupa’en. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Denne tibetanske kvinde, iført traditionel dragt, drejer sin bedemølle med hånden neden for Swayambhunath-stupa’en. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Inden en tibetansk pilgrim aflægger besøg i et tempel, er det fortjenstligt at foretage en vandring langs den såkaldte kora, en rute rundt om tempelkomplekset, som undertiden kan være flere kilometer lang.

(Oprettet juli 2024)

Kaj Halberg - Skribent & fotograf

Rejser ‐ Landskaber ‐ Dyr og planter ‐ Mennesker

Møller