Livet i Vesterdam

 

 

 

 

 

 

 

 

Vesterdam er stedet, som skabte stabilitet for skarverne i Vestre Remise-kolonien, fordi de her havde ferskvand til at bade i, væltede træer som siddepladser, samt uendeligt med redemateriale.

Det er fantastisk underholdende at følge livet her en forårsdag, hvor skarvernes aktivitet er på det højeste, alene lydbilledet er ejendommeligt, når de mange gutturale stemmer smelter sammen til en fortidsagtig rumlen.

I sig selv er skarvernes bevægelser på jorden, i vandet og på de talrige stammer i dammen et skue i veltilpasset adfærd. En fugl, som på én gang virker fantastisk behændig og elegant, men som, når den trasker rundt på jorden efter redemateriale, ligner en øgle med slæbende hale.

Når en skarvunge skal ud på sin første flyvetur, ender den ofte i dammen. Det kan være grunden til, at den overlever!

En solrig februar-morgen i 1990 var en voksen skarv i gang med at samle redemateriale inde under nogle hyldebuske, da ræven kom farende og fik tag i den. Et kraftigt bid om halsen medførte, at skindet blev filet af, og det røde halskød var fuldstændig blottet, mens fuglen stadig var i live.

Ræven havde sit mas med at få aflivet skarven, som dog efter nogle minutters forgæves kamp lå stille. Ræven slap sit tag og kom nu i en helt anden sindsstemning. Den lagde sig ned, loppede sig og fladede helt ud. Kort efter sov den. Og den sov længe! Nogle husskader begyndte forsigtigt at nærme sig den døde skarv, men de turde ikke komme helt tæt på, for den sovende ræv lå jo lige ved siden af. Ja, ræve kan finde på så meget, som man overraskes over!

Den 1. marts 1986 var dammen bundfrossen, da skarverne ankom. Under et slagsmål røg tre-fire hanner ned fra det territorium, de alle ønskede. De landede på isen og kom væk, undtagen én som ikke kunne få fodfæste. Den gylpede straks hele sit morgenmåltid af orange ulke og gulgrønne ålekvabber op på isen, men som et lyn kom en ræv springende ud fra hyldebuskadset, greb prompte skarven og løb afsted med knejsende nakke og en endnu ikke helt død skarv.

I det samme landede en fiskehejre elegant på isen, hvor de opgylpede fisk lå spredt, og den slugte omgående hver eneste. Straks efter var hverdagen genoprettet, som om intet var hændt. Fiskehejrerne æder iøvrigt mangt og meget. Engang snuppede en hejre en nyudfløjen gærdesmutte-unge, der snurrede som en propel yderst på hejrens næb, før den behændigt blev slugt.

Sådanne sjældne optrin kan man opleve, når man dagligt befinder sig i et observationsskjul. Man ser andre sider af ræv, grævling, rådyr, fiskehejre, vandrikse, rørhøg, havørn, krikand og vipstjert end dem, man er vant til.

En dag i maj 1987 vadede en tophejre rundt langs kanterne af Vesterdam i tre dage, det var vist tredje danske observation af denne sydeuropæiske gæst. Og i april 2004 sad der en ung nathejre i buskadset, som man passerer på vej til skjulet.