Laver på Vorsø

 

 

Laverne har det skidt på Vorsø – laver og lavboende svampe på Vorsø

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1990 fik jeg af Skov- og Naturstyrelsen til opgave at foretage en ny registrering af øens laver. Der blev ved den lejlighed undersøgt og afmærket ca. 100 træer, og tillige blev laverne registreret på andre substrater i mindre omfang. Der blev konstateret 108 lav-arter og 7 arter af lavboende svampe. Listen omfattede derefter i alt 142 arter, idet ikke alle arter i Jessens liste blev genfundet.

I 2007 var det meningen, at jeg skulle gentage undersøgelsen på de afmærkede træer for at bedømme floraens udvikling i mellemtiden. Dette viste sig at være umuligt, idet flertallet af de afmærkede træer ikke kunne genfindes, enten fordi de var væltet i mellemtiden, eller fordi afmærkningen var gået tabt. I stedet forsøgte jeg at finde andre egnede træer i de samme kvadrater og endvidere at foretage en mere grundig floristisk undersøgelse. Dette år fandt jeg 26 arter, som ikke tidligere var kendt fra Vorsø, og artslisten er nu på 168 arter.

 

 

 

 

Værst er det gået ud over laver på jord og ved basis af træer. De er alle blevet skygget væk af den nu meget kraftige urtevegetation i skovene og langs kysterne. Fx er alle Cladonia-arter forsvundet. Fritliggende sten er også blevet overvokset, kun på større sten på stranden er der endnu en ret veludviklet lavflora.

Blandt de epifytiske laver er en del rødlistede gammelskovs-indikatorer forsvundet: Arthopyrenia analepta, Bacidia assulata, Bactrospora dryina, Enterographa crassa, Micarea adnata, Pyrenula chlorospila og Pyrenula nitida. Også en del sjældne og endog almindelige arter er forsvundet. Det er en ringe trøst – og muligvis en stakket glæde – at den ligeledes rødlistede Phaeographis dendritica blev fundet som ny for øen. Den var i Danmark ellers kun kendt fra Sønderjylland.

De tilbageblevne epifyter er ofte stærkt næringskrævende og findes mest på lave træer og buske, samt i områder længst væk fra skarvereder. Tilbagegangen i lavfloraen skyldes i høj grad skarverne, hvis afføring effektivt kvæler alle laver på et træ allerede det første år, de har rede i et træ. Deres gødningspåvirkning fremmer også høj urtevegetation, så alle laver skygges væk under en meters højde over jordoverfladen. Endvidere spiller det en rolle, at der ikke er en bestand af store græsædere, som kan nedgræsse de åbne områder, fx de græsklædte grusbanker samt strandengene. Hertil er øens bestand af rådyr for lille.

Naturreservatet Vorsø fungerer som et eksperiment, hvor man studerer, hvad der sker, når naturen får lov at udvikle sig uden indgreb. Eksperimentet bekræfter, at små naturområder uden pleje nemt mister en stor del af biodiversiteten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De anvendte danske navne er fra Søchting & Alstrup (2007). De latinske navne på værtsplanter kan ses på siden Karplanter på Vorsø.