Broer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1982 foretog jeg en krævende vandring gennem Nanda Devi Nationalpark, Uttarakhand, Indien, sammen med to venner, John Burke og Ajai Saxena. På tilbagevejen krydsede vi flere gange over Rishi Ganga-floden på træstammer.

Denne interessante vandring er nærmere beskrevet på siden Rejse-episoder – Indien 1982: Nanda Devis velsignelser.

 

 

 

 

 

 

 

Denne vandretur er beskrevet på siden Planteliv – På blomsterjagt i Himalaya: I cederens rige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den første skriftige beretning om Den Blå Nil er fra 1565, hvor en portugiser, João Bermudes – der kaldte sig ‘Ethiopiens Patriark’ – i sine erindringer giver en beskrivelse af Tississat-vandfaldene.

Mange kristne ethiopere identificerer Den Blå Nil som den hellige flod Gihon, en af de fire floder, der flyder ud fra Edens Have, som det berettes i 1. Mosebog, 2:13.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Long Bien-broen blev opført af franskmændene i 1899-1902, og der blev anvendt over 3000 vietnamesiske arbejdere. Med en længde på 2,4 km var broen dengang en af de længste i Asien. Biler har ingen adgang til denne bro, som er reserveret til togtrafik, samt scootere og motorcykler.

Før Nordvietnams uafhængighed i 1954 blev denne bro kaldt for Paul Doumer-broen, opkaldt efter Paul Doumer (1857-1932), som var guvernør af Fransk Indokina 1897-1902 og senere fransk præsident 1931-32.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For kortere broers vedkommende forbindes udliggerne ved at binde bjælker eller bambusstænger fast til dem tværs over mellemrummet, mens længere broer, der er beregnet til tungere trafik, fremstilles ved hjælp af gitterdragere (se Jern- og stålbroer ovenfor).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I efteråret 1978 skyllede en flodbølge nogle landsbyer og en række broer bort langs Dudh Kosi-floden, Khumbu, østlige Nepal. De følgende to billeder viser en af de simple udliggerbroer, som blev konstrueret kort efter katastrofen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Førhen var hængebroer i mange bjergegne fremstillet af bambusstænger eller grene, som bandtes sammen med reb, fremstillet af lianbark, og ’kabler’ af lianer blev fastgjort til et træ på begge sider af floden. Efter nogle års slitage ville disse temmelig spinkle konstruktioner ofte falde fra hinanden og forårsage dødsfald blandt mennesker og dyr. I dag er hængebroerne i bjergene solide konstruktioner af stål, som fastholdes med stålkabler, der er muret ind i betonklodser på begge sider af floden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nedenfor ses min guide Ganga Thapa ved en hængebro over Bhote Kosi-floden nær landsbyen Jagat. Det røde banner på broen siger: ”Lad os kæmpe mod regeringen. Hjælp de lave kaster og afskaf kastesystemet.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mange af de overdækkede broer er gitterdragerbroer, og på en særlig type, der kaldes for fletværkbroer (på engelsk lattice bridges), placeres et stort antal lister diagonalt, så de danner et fletværk.

Omkring 1500 overdækkede broer er blevet bevaret i USA, hvoraf fire præsenteres nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne og andre figen-arter er beskrevet på siden Planteliv: Figentræer.