Kollektiv overnatning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mest iøjnefaldende er de tusindtallige flokke af Alliker og Råger, der særlig i vinterhalvåret hver aften overnatter i øens skove. Det er et sceneri, som mange mennesker i Brigsted på nordsiden af fjorden, lige over for øen, har bemærket, specielt i november, hvor antallet af især Alliker kan være meget stort.

Sidst på eftermiddagen kommer kragefuglene fra alle verdenshjørner for at samles på marker og enge ned mod fjorden. Flokkene tæller fra ganske få til op mod tusind, men når de i løbet af en times tid alle er forsamlet, er det svært at få overblik over, hvor mange der egentlig er. Delflokke bevæger sig livligt rundt i landskabet, og flere flokke samles gerne i poppelhegnene. Ved lavvande samles flokke ligeledes på vaden og på Langøerne.

I skumringen, når det næsten er mørkt – midt i november ved 17-tiden – letter fuglene under skrig og skrål og flyver i lange, bølgende bånd de 700 m over Vejlen mod overnatningspladserne, især Vesterskov. De sidste er ikke lettet fra Brigsted enge, førend de første allerede er ved at gå ned i skovene. Dette sceneri udspiller sig forskelligt hver aften – akkurat som tilløbsstykket ’Sort Sol’, Stærenes kollektive overnatning i marsken i Sønderjylland. Alliker og Råger hvirvler rundt over skovene, inden de opsluges af mørket i et imponerende skue og lydbillede. Særlig Allikerne snakker vældigt, inden de går til ro. Først når det er helt mørkt, tier de.

Hvor meget Råger og Alliker skifter overnatningsplads på selve øen, vides ikke. Det er svært at se nøjagtigt, hvor de har slået sig ned. Om morgenen forlader de skoven, længe inden det er rigtig lyst, i et meget kortere og intenst sceneri. De letter på én gang under stærk stemmeytring og er borte på et minut eller to – i en fart skal de ud til fourageringsområderne i det østjyske landskab.

Nogle vintre har op mod 10.000 Alliker overnattet på øen, i selskab med omkring 3000 Råger, hvoraf en pæn andel sandsynligvis er fra øens egen rågekoloni. Allikerne begynder at stige i antal i oktober til et par tusind, først senere til et maksimum. Der har været en tendens til, at dette indtræffer, når det for alvor er blevet koldt mod nord og øst.

Nogle hundrede Gråkrager overnatter også på øen, men de holder sig for sig selv og flyver en smule tidligere til deres nattesæde.

Pga. den sene ankomst og tidlige afgang er det svært at sige noget præcist om disse overnattende kragefugle. Antallet kan variere meget, og i perioder synes det, som om de er borte. Da søger de muligvis til andre overnatningssteder.

På øen har også Ringdue og Huldue kollektiv overnatning fra oktober til marts, men meget uregelmæssigt. Nogle år ses op til 3000 Ringduer og knap 30 Hulduer. De flyver gerne til overnatning allerede om eftermiddagen på en noget mere diskret måde end kragefuglene.

Solsorter overnatter i mindre grupper i tætte slåenkrat flere steder på øen. De bemærkes mest i det sene efterår og først på vinteren. Det mærkelige er, at nogle af de Solsorter, som fouragerer på Vorsø, flyver til fastlandet for at overnatte. Omvendt søger Solsorter fra fastlandet til øen for at overnatte! De flyver altid enkeltvis og frister ofte en rovfugl, når de passerer 700 m åbent vand.

I august-september ses kollektiv overnatning hos Tornirisk. Op til 225 har haft nattesæde i lave krat på Kalven og Vestermark.

Som et kuriosum kan nævnes, at Skarven også har haft kollektiv overnatning på Vorsø, forstået på den måde, at en flok Skarver, der førhen brugte Horsens Fjord med omegn som fourageringsområde om efteråret, tidligere overnattede i skiftende kolonidele fra august til oktober, sommetider til midt i november. Hovedparten af disse Skarver var blandt øens egne ynglefugle, men der sås tillige enkelte fra andre kolonier, ofte de samme individer år efter år. I den senere tid er denne overnatning helt ophørt.